You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>GJERPEN</strong><br />
117<br />
Nytaarsaften 1848.<br />
Herman (Løvenskiold) har noget mere «borgerligt» i sin hele<br />
optræden, i sit væsen og i sin maade at tænke paa end de andre<br />
Løvenskiolder; men det kommer vistnok av, at han er født, efterat<br />
adelen blev avskaffet i Norge (?). Herman har megen forstand,<br />
dannelse «læsning» og udmerkede, men strænge principer (deri laa<br />
det vel heller). Istedenfor, som familien ønsker det, at gaa ind i et<br />
udenrigsk departement, staar han i begreb med at forpagte en lille<br />
gaard, Foss, hvis jorder støde op til Jønnevalds jord mod syd Den<br />
ligger yndigt, og han bliver derved vor nærmeste nabo. De gode<br />
norske kalde ham indolent, fordi han ikke vil benytte sin juridiske<br />
examen; men han er dels lidt menneskesky - han tror heller ikke<br />
godt om menneskene i almindelighed -, dels har han en passion<br />
lor naturen og for livet paa landet.<br />
September 1849.<br />
Statholderen er overmaade høflig, næsten overdreven; men der<br />
er noget, som lader en ane, at han indvendig er grænselos herskesyg.<br />
November 1849.<br />
Det er vist, at naar man ser nøiere, hvorledes den norske bonde<br />
(d. e. vel specielt Gjerpensbonden) lever, saa er det omtrent - nei ikke<br />
engang - som hunden i Danmark. Men for det meste er det deres<br />
egen skyld; thi de er ikke flittige, men ligge helst og strække sig<br />
Mere end fem arbeidsdage om ngen paatage de sig sjældent, og naar<br />
en bonde skal arbeide i skoven langt borte, kan han heller ikke bære<br />
mere irted sig end til fem dage, hvorav man ser, hvilken mængde<br />
de fylde i sig; men det er ikke nærende mad; thi den bestaar mest<br />
av kold havregrød og varm kaffe uden sukker og fløde. Bygbrød med<br />
en blanding av surmelk og vand er en luxus for mange. Jeg læste<br />
et langt brev, som nogle udvandrere fra Jønnevald havde skrevet<br />
hjem fra Amerika. De var ikke saa overordentlig tilfredse, men vilde<br />
dog aldrig mere hjem til Norge. «Her er ingen tvang, og du vil<br />
ftnde dig langt lykkeligere her end ved at arbeide hjemme i stathol<br />
derens skove» 1.<br />
1 Den hele skildring gjælder da vel mesl de mange leilændinger og andre<br />
arbexdere i statholderens tjeneste, som vel fru Bodenhoff ogsaa hadde mest kjend-
Change language