You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
42<br />
<strong>GJERPEN</strong><br />
fra sandflugt eller den saakaldte flyvesand», da har han vel helst<br />
hat forholdene i Jylland for øie.<br />
«Ad 5» skriver han: «Korn, som her saaes og avles, er i almin<br />
delighed havre eller det saakaldte blandkorn av byg og havre tillige;<br />
byg saaes og avles her noget, men av intet saa tilstrækkelig, som<br />
til indbyggernes egen nødtørftighed og underhold behoves, saa meget<br />
mindre kan sælges eller udfores, da de fleste av almuen mere end<br />
den halve tid av aaret trænge til kjøbmanden og andre til at optage,<br />
hvad de til livets ophold behøve.»<br />
Efter dette har man dengang slet ikke dyrket hverken rug eller<br />
hvete i Gjerpen. Naar Monrad taler om «kjobmanden og andre», som<br />
Gjerpensbonden kjøpte byg og havre av, da har han antagelig ved<br />
disse «andre» særlig tænkt paa de danske jagteskippere, med hvem<br />
folk drev handel 1 under deres opseiling til Skien.<br />
Merkelig nok synes man dengang i denne henseende at være<br />
kommet længer i Hollen end i Gjerpen; ti Hollapresten skriver til dette<br />
spørsmaal: «Paa en del steder i Holden prestegjeld håves nogen<br />
braatte eller rønningsland, hvor lidet (d. e. litt) rug saaes. Paa egrene,<br />
foruden ganske lidt lin og hamp, saaes lidt byg, formedelst mangel av<br />
hævd og retskaffen dyrkning lidet hvede, noget halvhavre (d. e.<br />
blandkorn) og festen havre.» I ethvert fald var altsaa forholdet noget<br />
bedre end i Gjerpen.<br />
Paa samme spørsmaal 5 svarte presten i Solum hr. Andreas<br />
Baar: «Jorden, som med Guds velsignelse er frugtbar, er dog ikke<br />
saa frugtbar, at den kan give hver gaards eiere sin brodføde.» Han<br />
siger videre som Gjerpenspresten: «Ingen jord findes udyrket. Ingen<br />
heder findes i dette prestegjeld. I prestegjeldet vokser mestendels<br />
havre og lidet (d. e. litt) blandingskorn, ikke nok lil opsidderne selv,<br />
langt mindre at avhandle (d. e. sælge) til andre.»<br />
Til spørsmaal 6, som maa ha angaat havestellet, gir Monrad den<br />
sørgelige oplysning: «Træfrugter ere ingen av, som kan regnes, uden<br />
nogle nødder, som hist og her kan vokse, som dog ikke er av nogen<br />
betydenhed.» Altsaa endda slet ingen frugthaver, i hoiden kanske<br />
nogen «urtegaarde», men hverken epletrær, plomme-, pære- eller<br />
endog morel- og kirsebærtrær! Kan det være mulig? Ikke engang<br />
paa prestegaarden eller bygdens storgaarder, som Fossum, Mæla,<br />
Borgestad? Kanske han ikke medtar slike gaarder som noget ikke<br />
hithørende, men alene tænker paa de almindelige bondegaarder.<br />
Til dette spørsmaal 6 om træfrugterne svarte Hollenpresten om<br />
trent som Gjerpenpresten, men var dog ved dette spørsmaal, som