NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 4

K I R S T E N O G KO N TA K T P E R S O N E N
Man er nødt til at prioritere, når
Fra et ældre rækkehus et sted ude på Amager dukker Kirsten
Lemneos frem. Imødekommende og gæstfrit lukker hun mig ind
i hendes små mørke stuer, der er fyldt med ting. For som hun
senere fortæller, og hvad jeg hurtigt ser, så har hun et stort behov
for at have ting, smukke ting, omkring sig. Kirsten Lemneos
har gennem de sidste godt ti år haft kontaktperson, fi re til fem
forskellige. Hun har aldersrelateret makuladegeneration og grøn
stær, og så er hun helt døv på det ene øre og hører kun lidt på det
andet med høreapparat
■ A F I N A A . M A N C E , I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R
F OTO : I N A A . M A N C E
Skræddersyet brug af kontaktperson
Kirsten Lemneos klarer selv mange ting i dagligdagen. Hun bruger
en række tekniske hjælpemidler til hendes syn og hørelse, og hun
har systemer, som hun selv er kommet på. Systemerne støtter
hendes syn og hukommelse. Hun forholder sig nøje til, hvad der
skal til, for at hun kan klare sig selv bedst og mest muligt. Kun på
den måde er det også muligt for hende at bruge hendes kontaktperson
så konstruktivt som overhovedet muligt i de fi re timer, hun
har hende om ugen.
Kirstens bevidsthed er stor om både tid og om grænser, hendes
egen og kontaktpersonens, arbejdsmæssigt og personligt.
Det er nærmest konklusionen på den snak, jeg i oktober havde
med Kirsten om kontaktpersonordningen i brugerperspektiv, hendes
perspektiv. Kirsten indleder vores samtale med at pointere,
hvor individuelt det er, hvordan man bruger sin kontaktperson.
”Jeg er nok lidt anderledes. Det er alle mennesker jo,” siger hun.
”Men derfor så bruger jeg nok heller ikke min kontaktperson på
samme måde, som andre gør.”
Input om hverdagen udenfor
”Det bedste for mig ved kontaktpersonordningen er det mærkelige,
der er i, at der kommer et menneske hos mig fi re timer om ugen,”
fortæller Kirsten med sigende eftertryk. ”Et menneske, som jeg kan
snakke med, om hvad der sker, og om hvad jeg synes, jeg har af
problemer. Ellers har jeg faktisk ikke nogen, jeg kan snakke med,
og som vil høre på mig og alle mine spørgsmål.” Kirsten ler, men tilføjer
alligevel hurtigt og med alvor i stemmen, at hun i høj grad føler,
hun er sat ud på et sidespor, fordi hun jo hverken kan høre eller se.
Kontaktpersonen er Kirstens link til livet udenfor – især på hverdagsniveau
– og i forhold til hendes personlige interesser. ”Jeg
interesserer mig meget for, hvad der kommer af nye ting ude i
verden, og det er inden for mange områder,” fortæller hun med
glæde i stemmen. ”Derfor kan jeg godt lide at have en ung kontaktperson,
en der er med på alt det nye, som sker i dagligdagen.
Vi snakker om, hvad der sådan er på tapetet.”
”Jeg er meget glad for kunst og litteratur,” fortæller hun. ”Vi kan
fx snakke om nye bøger og udstillinger. Somme tider tager hun
brochurer om kunst med, og så læser vi i dem og sætter kryds,
hvis der er noget, jeg kunne tænke mig. Jeg klipper også artikler
ud af avisen, som jeg meget gerne vil have læst op. Som regel er
der nogle ting, vi interessemæssigt er fælles om.”
”Jeg har en veninde, som også er meget interesseret i kunst.
Hende tager jeg på udstillinger med. Desværre har hun fået dårligt
ben. Så nu står jeg der. Hvis min veninde på et tidspunkt ikke kan
gå med mig mere, så vil jeg tage min kontaktperson med på udstillinger
også. Jeg har nogle puljetimer, man kan disponere over,
når man skal på en længere tur. Fx en tur til Sofi enholm (udstillingssted
på Sjælland, red.) Men det er jo ikke til at vide, om alle
kontaktpersoner er lige gode til at fortælle, hvad de ser.”
Kirsten bruger i øvrigt alle de ekstra puljetimer, hun har til rådighed.
Hun har bl.a. været på en ferie i Estland arrangeret af FDDB,
Foreningen af Danske DøvBlinde, hvor hendes kontaktperson var
med. Kirsten betalte selv for turen, kontaktpersonen kom gratis
med. Et andet eksempel på årets brug af puljetimer er et årsmøde
for døvblinde i Kolding, der forløb over fl ere dage. Puljetimerne
giver naturligvis også Kirsten mulighed for at deltage i arrangementer,
der er helt uden for døvblinderegi.
Hvad der ikke står i avisen
Kirsten klarer mange ting i hverdagen uden kontaktperson. Hun
fortæller, at hun hører lydbøger på cd og låner dem på Danmarks
Blindebibliotek. ”For nylig så jeg en fi n anmeldelse af Dorrit Willumsen
og tænkte, at den bog skal jeg notere ned, til når jeg skal
bestille igen på Danmarks Blindebibliotek.”
”Jeg abonnerer på Weekendavisen og får den højtlæst på cd,
og det er jeg så glad for. Der er boganmeldelser etc., og her
følger jeg så lidt med i, hvad der sker rundt om i verden. Disse
ting behøver jeg således ikke at drøfte med min kontaktperson,”
pointerer hun med eftertryk.
Kirsten ”sparer sammen” til noget helt andet i timerne med kontaktpersonen.
Kirsten har brug for, at hendes kontaktperson læser
højt for hende. Fx skimmer Kirsten avisen og andet for at se, om
hun kan fi nde noget, der kunne være interessant at få læst højt i
1 4
NYT NR.4-2008