NYT om erhvervet døvblindhed 2008 nr. 4

S Y N S S YS T E M A F S K I N N E N D E S K Å L E O G FA R V E D E B A K K E R
Kirsten har systemer i sit hjem, der hjælper hende med at klare sig alene i dagligdagen. De hjælper hende med at se ting, som falder uden for hendes synsfelt.
Hun har fx en masse små skåle. Et til hendes ur og et til høreapparatet, som hun lægger fra sig, når hun taler i telefon. ”Hvis der er små ting, jeg skal holde styr
på, så drysser jeg dem ned i en skål.” Hun har ligeledes vand i en orangefarvet kop, idet hun ikke kan se glas. Kirsten har foruden skåle også dækservietter og
bakker, der står i kontrast til bordfl aden som synshjælpemiddel.
(Foto: Ina A. Mance)
Og så kan det ikke rigtig betale sig for dem. Skatten tager for
meget.” ”De fl este kontaktpersoner er som regel midlertidige. Og
de unge, som jeg foretrækker, skal i uddannelse eller lignende,”
fortæller hun.
Det er fx tilfældet for Kirstens seneste kontaktperson, som hun
har været så glad for i de to år, de har arbejdet sammen.
Hun er for nylig holdt op pga. studier.
Kirsten har nu været uden kontaktperson i halvanden måned og
venter på en ny. Hun håber på, det vil lykkes hendes døvblinde-
konsulent at fi nde en, der matcher hendes interesser og behov.
Det er værd at vente på, mener hun, og halvanden måned indtil
videre er ikke lang tid i forhold til, hvor længe hun før i tiden har
måttet vente på en kontaktperson.
Kirsten er meget opmærksom på, at der er mangel på kontaktpersoner,
og hun vil så gerne slå et slag for, at der kommer mere
omtale af det problem.
”Det er min kæphest… jeg kan ikke forestille mig andet, end at der da
må være en del mennesker, der må være interesserede i det her.” ■
N Y T N R . 4 - 2 0 0 8
1 9