kvartalsvis orientering 2 2009 - Søfartsstyrelsen

Kvartalsvis Orientering 2/2009
Quaterly Information 2/2009
Vejret var fint da ulykken skete. Der var ingen sø eller store bevægelser i skibet.
Aspiranten, der skulle oplæres, var helt ny og havde ikke prøvet at teste kompressoren
før. Overstyrmanden havde udført testen en 8 – 10 gange tidligere.
Billede 1: Testudstyr med tilslutning til kompressor.
Kilde: Mærsk Line
Billede 2: Fragmenter fra flowmåleren
Kilde: Mærsk Line
Overstyrmanden tog skibsførereksamen i 1999.
Første gang han skulle lave en sådan test, var han sammen med en maskinmester og
de fandt, ved at prøve sig frem, en måde at forbinde delene på.
Overstyrmanden havde ikke kunnet finde en ”Safe Job Analysis” (Arbejdspladsvurdering)
for jobbet og ved ikke om den findes.
Det årlige gennemsyn af røgdykkerkompressoren var beskrevet i skibet vedligeholdelsessystem.
Beskrivelsen indeholdt ikke detaljer om brugen af testudstyret.
Den indeholdt reference til to procedurer: GSMS ID 0459 vedr. Inspektion og test af
brandbekæmpelsesudstyr. GSMS ID 1192 vedr. kvaliteten af luften der benyttes i røgdykkerudstyr.
Ingen af de to nævnte procedurer indeholdt en detaljeret beskrivelse af testens udførelse
med det faktisk anvendte udstyr.
Det er efterfølgende kommet frem at der forelå teknisk dokumentation på testudstyret
fra to forskellige fabrikater om bord. På det faktisk anvendte udstyr var dokumentationen
på tysk. Den anden var på engelsk.
Styrmanden kendte ikke til denne dokumentation.
Det maksimalt tilladelige indgangstryk for testudstyret og flowmåler var 10 bar. Kompressorens
arbejdstryk var ca. 150 bar.
Der var ikke nogen trykreduktionsventil mellem kompressoren og testudstyret.
Det er normalt styrmændene, der tester luftkvaliteten på røgdykkerkompressoren, men
maskinmestrene, der vedligeholder det mekaniske.
34