Download sÃ¦rnummeret her. - SÃ¸fartens Ledere

DIS-søfolk: 

Vi har også ret til 

skattelettelser! 

Rederne: 

Nej! Vi beholder pengene. 

Søfartens Ledere: 

Vi går til ministre 

og Folketing. 

DIS-søfolk 

snydes for 

skattelettelser 

Søfartens Ledere har sendt hele sagen med 

dokumentation til erhvervsministeren og 

skatteministeren med krav om 

politisk handling. 

Læs brevet og alle bilagene 

i dette særnummer. 

Særnummer | August | 2011

Bilag 7 

7. juni, 20 1 

Brev fra: Søfartens Ledere. 

Til: Danmarks Rederiforening. 

Bilag 7 – fortsat 

9. juni, 20 1 

Bilag 1 

21. april, 2 09 

Brev fra: Søfartens Ledere, MF, 

CO Søfart og Sømændenes 

Forbund. 

Til: Danmarks Rederiforening, 

Rederiforeningen for Mindre Skibe 

og Rederiforeningen af 1895. 


9. juni, 20 1 

Bilag 2 

26. juni, 2 09 

Brev fra: Danmarks Rederiforening, 

Rederiforeningen for 

Mindre Skibe og Rederiforeningen 

af 1895. 

Til: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes 

Forening, CO Søfart 

og Sømændenes Forbund. 

… ska telettelsernes betydelige 

omfang i en tid med økonomisk 

nedgang er en særlig tion, der må te blive fremsat 

… De krav om kompensa- 

udfordring for rederier med for søfarende beskæftiget 

skibe i DIS og danske DISsøfolk. 

På den anden sid er Internationalt Skibsregister 

på skibe registreret i Dansk 

vores medlemmer ansat i i anledning af Forårspa ken, 

DIS også samfunds- og skatteborgere 

… Vores forslag er, opfattelse, i tråd med aftale- 

bør efter Rederiforeningernes 

at Danmarks Rederiforening mode len, drøftes under de 

giver tilsagn om at ville honorere 

deres danske søfarende handlinger. 

forestående overenskomstfor- 

i DIS med en kompensation 

Se side: 15 

svarende til de ska tele telser, 

som sammenlignelige bruttoindkomster 

i land får. 

Se side: 14 


16. juni, 20 1 

Mail fra: Danmarks Rederiforening. 

Til: Danmarks Rederiforening. ening. 

Mail fra: Søfartens Ledere. Brev fra: Danmarks Rederifor- 

Til: Søfartens Ledere. 


Svar på overenskoms tilbud. 

… Da lønudviklingen for vores 

… Jeg skal hermed me dele, at OK 2010 – DIS overenskomst medlemmer i det samlede … Det kan sammenfa tende 

v i ke kan tiltræde tilbu det for navigatører. 

overenskoms tilbud li ger i opsummeres: 

og ej he ler vil sende tilbu det 

underkanten af det centrale • at Søfartens Ledere siden 

i vejledende urafstemning, da … På vor side har vi, med transportforlig, må det være efteråret 2009 har efterlyst 

tilbu det gansk enke li ger tilbud der blev fremsat den klart for begge parter, at der en aftale om implementering 

af ”Forårspa ke 2.0” 

for langt fra vores medlemmers 

ønsker. 

budte lønstigninger, tryghed i nogen kompensation for skat- 

• At Danmarks Rederifor- 

3. maj 20 1, fundet, at de til- 

i ke umiddelbart er givet 

ansættelsen m.m. er udtryk for tele telser i Danmarks Rederiforenings 

tilbud. 

kendegivet, at v i ke ser 

ening vedholdende har til- 

… Vores medlemmer har ét en forsvarlig økonomisk løsning, 

der også tager højde for Vi vil derfor gerne vide, om ”Skattekompensation” og 

stort ønske til forhandlingsresultatet 

– en varig og langsigtet 

aftale om regulering af for ”Forårspa ken 2.0”. 

vi lige til at optage nye for- 

dem som to af elementerne 

jeres krav om ”kompensation” Danmarks Rederiforening er ”løn” isolerede, men at vi ser 

ne tolø ningerne i takt med 

Se side: 26 

handlinger … og siden aftale i en samlet løsning på fornyelse 

af vore DIS overens- 

ændringerne i beskatningen 

de påviste ne tolønsforbedringers 

implementering. 

komster. 

af arbejdsindkomst i Danmark. 

Se side: 24 - 25 

Se side: 27 

Se side: 28 

Bilag 3 

1. januar 2010 

Brev fra: Søfartens Ledere, 

Brev fra: Skatteminister Kristian 

Jensen. 

Maskinmestrenes Forening, 



CO Søfart og 3F Sømændene Til: Søfartens Ledere. 

CO Søfart og 3F-Sømændene 

Til: Ska teminister Kristian 

Til: Ska teminister Kristian 

Jensen. 

… arbejdsgiveren skal over for Jensen. 

toldog skatteforvaltningen 

… Det betyder, at vores medlemmer 

vil blive omfa tet af tohyren er beregnet. Dett er i arbejdsgiverne over for told- 

ku ne godtgøre, hvordan net- 

… Du skriver i dit brev, at 

de tiltag, der skal være med til al korthed reglerne. Inden for og ska teforvaltningen skal 

at finansiere skattele telserne di se rammer er det op til parterne 

at forhandle sig frem til tohyren er beregnet. Er det 

ku ne godtgøre, hvordan net- 

på arbejdsindkomst, som fx 

mindskelse a fradragsværdier en løsning – ganske som på det noget, toldog skatteforvaltningen 

af egen drift og ruti- 

og nye grø ne afgifter som øvrige arbejdsmarked … 

vedtages ved lov – uden selv at 

nemæ sigt kontro lerer hos 

få del i ska tele telserne. 

… Det, som I beder mig om, rederier, som udbetaler ne toløn 

under DIS Og i givet fald 

er i realiteten, at jeg sku le 

… Problemet er, at vores beordre arbejdsgiverne til at hvor ofte 

arbejdsgivere, de danske rederier 

og rederiforeninger, med har jeg hverken mulighed for 

give jer noget mere i løn. Det 

Se side: 21 - 2 

deres egne ord ikke ser grund e ler ønske om at gøre. 

til at give unødvendige ska telettelser 

til folk, som i forvejen … Jeg har ingen planer om 

er ska tefrie. 

at søge DIS-ordningen ændret. 

Se side: 16 - 19 

Se side: 20 

Bilag 8 

10. juni, 1988 

Brev fra: Danmarks Rederiforening. 

Til: Folketingets Ska te- og 

afgiftsudvalg. 

Notat om kompensation for 

værdien af mistede fradrag for 

søfolk i DIS-skibe. 

… Mode len forudsæ ter tilslutning 

fra de søfarende, men 

også aktiv medvirken fra skattemyndighederne. 

De te gælder i forbindelse 

med udstedelse af skattekort 

med oplysninger om de søfarendes 

negative ne toindkomst 

i land, som skal danne 

basis for kompensationstillæ 

get. 

Se side: 29 - 37 

Bilag 4 

26. januar, 2010 

Bilag 9 

12. januar, 2 01 

Presseme delelse fra Danmarks 

Rederiforening 

Bilag 10 

juni, 19 8 

Bilag 5 

1. februar, 2010 

mellem de berørte rederier er 

utvivlsomt omfa tet af forbud- 

Svar fra: Ska teministeriet 

Til: Folketingets Ska te- og 

Afgiftsudvalg. 

Hera fremgår af ’Fakta om 

DIS’: 

… Direkte stø te til rederne 

… Dansk Internationalt i form af tilbage- /viderebetaling 

af den opkrævede 

Skibsregister, DIS, blev etableret 

i 19 8 for at gøre danske sømand ska til fordeling 

rederier og søfarende konkurrencedygtige 

i forhold til andre 

lande og skibsregistre. 

det mod stat stø te i art. 92, 

stk. 1. 

… DIS indebærer, at de søfarend 

er fritaget for skat. Til 

Se side: 40 - 41 

gengæld aflønnes de med en 

såkaldt ne toløn, der svarer til 

det beløb, der tidligere udbetaltes 

til den søfarend efter 

skat. 

Se side: 38 - 39 

Bilag 6 

9. marts, 2010 

Brev fra: Ska teminister 

Troels Lund Poulsen. 


… Jeg forstår på dit brev, at det 

endnu i ke er ly kedes at nå til 

enighed me lem de søfarendes 

organisationer og arbejdsmarkedes 

parter. 

… DIS-ordningen er en af de 

grundlæ gende forudsætninger 

for, at v i det hele taget 

har en søfart sektor i Danmark. 

Det er hidti ly kedes 

at finde løsninger på det problemer, 

der er opstået undervejs, 

og jeg kan kun opfordre 

parterne til, at det også sker 

denne gang … 

…Jeg vil til slut gerne tilføje, 

at jeg lige så lidt som min forgænger 

har planer om at søge 

DIS-ordningen ændret. 

Se side: 23 

Bilag 1 

30. marts, 20 1 

Svar fra: Skatteministeriet 

Til: Medlem af Søfartens 

Ledere 

… Meningen er, at søfolk aflønnes 

med en ne tohyre, som 

svarer til det, som sømanden 

vi le have til sin rådighed, hvis 

han blev beska tet efter de 

almindelige regler. Skatten 

tilfalder hermed rederierne i 

stedet for statskassen. 

… Hvis ne tolø nen skal 

afspejl et lø niveau efter 

skat, vil nedsæ telsen af skatten 

alt andet lige betyde, 

at DIS-sømanden skal have 

højere hyre. 

Se side: 42 

LEDER 

INDHOLD 

SNYDT SØMAND! 

Jens Naldal 

Formand og ansvarshavende 

redaktør 

… derfor er det 

både urimeligt 

og strid med 

gældende regler, 

at vi ikke får 

udbetalt vores 

skattelettelser 

igennem vores 

nettoløn ... 

Dette særnummer af Søfartens Ledere handler 

i al sin enkelthed om, at danske søfolk 

i DIS skal have deres skattelettelser fra Forårspakke 

2.0 – på linje med alle andre borgere i dette 

land. 

Siden DIS blev indført i 1988, har der været 

talrige justeringer af den danske skattelovgivning. 

Justeringer, der i henhold til intentionerne i 

DIS lovgivningen og i praksis siden hver gang har 

afspejlet sig i DIS-sømandens nettoløn. 

Som det fremgår af materialet i dette særnummer, 

har det ikke altid været let at få vores 

nettolønninger justeret, men det er – indtil Forårspakke 

2.0 blev vedtaget af Folketinget – altid 

lykkedes i den sidste ende. 

Som det også fremgår, har Skatteministeriet 

tydeligt tilkendegivet to vigtige spilleregler 

for DIS: 

For det første, at DIS-ordningen er en nettolønsordning. 

Meningen er, at søfolk aflønnes med 

en nettoløn, som svarer til det, som sømanden 

ville have til rådighed, hvis han blev beskattet 

efter de almindelige regler. 

Skatten tilfalder hermed rederierne i stedet 

for statskassen. 

For det andet, at DIS-ordningen er en statsstøtteordning 

til rederne. En støtte, der ifølge EUlovgivningen 

højst må andrage søfolkenes skat 

og sociale bidrag. 

Op til 1. januar 2010 var DIS-statsstøtten altså 

på det maksimale niveau for statsstøtte i henhold 

til EU’s regler. 

Da så personskatteniveauet i Danmark sænkedes 

d. 1. januar 2010, skulle søfolkenes nettoløn 

have været justeret op – svarende til den stigning 

i nettolønnen på 7-10 pct., som resten af Danmark 

har fået som følge af Forårspakken. 

Det skal ses i lyset af, at skattesystemet i Danmark 

er under forandring; beskatningen flyttes 

fra arbejdsindkomst til bolig og forbrug. 

Med Forårspakken kommer vi søfolk derfor 

til at betale mere i skat i form af mere brugerbetaling 

og flere afgifter, mv. 

Og det har vores arbejdsgivere – rederierne 

– ikke været villige til at ændre på. De har valgt 

at beholde pengene fra skattelettelserne i deres 

egne pengekasser. 

Derfor er det helt urimeligt, at vi ikke får vores 

indkomstskattelettelser igennem nettolønnen. 

Efter halvandet års resultatløse forhandlinger 

med rederiforeningerne, har Søfartens Ledere 

nu afsendt enslydende breve til hhv. skatteministeren 

og økonomi- og erhvervsministeren for 

at bede om politikernes hjælp til at få løst vores 

problem. 

brevene har vi indgående beskrevet kronologien 

i vores forsøg på at få implementeret For- 

I 

årspakke 2.0 for danske søfolk – dette indbefatter 

bilag helt tilbage til 1988, hvor loven blev vedtaget. 

Vi har – naturligvis – lagt alt materialet ud på 

vores hjemmeside (og www.snydtsoemand.dk), 

men vi har valgt at udgive materialet i hard-copy 

også, da vi er klar over, at ikke alle skibe endnu er 

på nettet. 

Ind til nu har vi i erhvervet forsøgt at forhandle 

os frem til en løsning med rederne - men 

det har ikke været muligt. 

Vi håber, at vi med denne særudgave af Søfartens 

Ledere kan gøre det klart, at politikerne 

bliver nødt til at gå ind i sagen. 

I næste nummer af Søfartens Ledere vil vi 

afkræve partiernes ordførere deres holdning – og 

høre, hvad de vil gøre ved sagen. 

4 

DIS-søfolkene skal, som den 

eneste gruppe i Danmark, forhandle 

skattelettelserne med 

deres arbejdsgivere som et 

tillæg til nettolønnen. 

Står det til Søfartens Ledere, 

er der ikke tvivl om, at danske 

søfolk i DIS skal have del i skattereformen 

på lige fod med alle 

andre danske skatteborger. 

Se side 4 

Læs mere i Søfartens 

Ledere nr. 5 

I næste regulære nummer 

af Søfartens Ledere 

spørger vi erhvervs- og 

skatteordførerne om 

deres holdning til, at søfolk, der sejler under 

DIS, ikke får udbetalt skattelettelserne fra 

Forårspakke 2.0. samtidig med at de – som 

resten af landets borgere – underlægges de 

øgede afgifter. 

Vi spørger også om deres holdning til, at det 

strider imod EU’s konkurrencelovgivning, når 

rederne ikke betaler det, der svarer til den 

reelle nettoløn til DIS-søfolkene. 

Søfartens Ledere nr. 5 udkommer 12. september. 

6 

8 

Bilagene 

- Her får du 

overBlikket 

1 

12 

9 10 

7 7 7 7 

SKATTE 

LETTELSE 

2 3 4 5 6 

12 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNU MER / 20 1 SØFARTENS LEDERE / SÆRNU MER / 20 1 • 13 

8 

Bilag 1 

14 

21. APRIL, 2009 

11 

snydtsømand.dk. 

Siden 1. januar 2010 har rederne 

stukket DIS-søfolkenes skattelettelser 

i lommen. Det løber nu 

op i over 82 mio. kr. 

Brev til skatteministeren 

… Rederierne løber fra aftalen nu, hvor 

der begynder at komme lettelser i skatten 

på arbejde. Hvilket øger nettolønningerne 

i DIS og dermed egentligt reducerer den 

statsstøtte, der gives til rederierne. 

Skattesagen – i korte træk 

Bilagene til brevet til ministeren 

– i den korte form. 

Se alle bilag 

Alle bilag i deres fulde længde. 

God læselyst! 

Udgiver: 

Søfartens Ledere 

Havnegade 55 

DK-1058 København K 

Tlf.: + 33 45 55 65 

mail@soefartens.org 

www.soefartensledere.dk 

Formand/ansvarshavende 

redaktør: 

Jens Naldal 

jensnaldal@gmail.com 

Redaktionen: 

Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ) 

Telefon: 33 45 55 65 

Mail: lise@mortensen.mail.dk 

Journalist, Pia Elers (DJ) 

Mail: pia.elers@gmail.com 

Journalist, Jakob Wandel (DJ) 

Telefon: 33 45 55 74 

Mail: jw@soefartens.org 

Annoncer: Peter Friis Jespersen 

Telefon: 33 45 55 73 

Layout og tryk: 

KLS Grafisk Hus A/S 

Udgivelser 2011: 

Uge: 18, 25, 35, 42, 51 

Deadline: 

Tre uger før udgivelse 

Oplag: 

6648 stk. 

Kontrolleret af FMK/DK 

Forsideillustration: 

Camilla Thyrring Ludvigsen 

Manglende levering til skibe m.v. 

meddeles udgiveren. Manglende 

eller uregelmæssig levering 

på hjemmeadressen meddeles 

Søfartens Ledere. 

Abonnement: 

Kr. 500,- årligt inkl. moms 

Distribution: 

Søfartens Ledere sendes til alle 

medlemmers hjemmeadresse i 

ind- og udland, alle dansk disponerede 

skibe, vel færds institutter, 

sømands kirker, rederier og 

myndigheder. Manglende levering 

til skibe m.v. meddeles udgiveren. 

Manglende eller uregelmæssig 

levering på hjemmeadressen meddeles 

til Søfartens Ledere. 

Artikler i Søfartens Ledere kan citeres 

med kildeangivlse jf. loven om 

ophavsret. Søfartens Lederes politik 

udtrykkes i lederen og i artikler, 

hvoraf dette direkte fremgår. 

Meld dig ind i Søfartens Ledere og deltag i kampen 

for retfærdig beskatning af søfolk. 

Indmeldingsblanketten finder du på bagsiden.

Af Jakob Wandel | Illustration: Camilla Thyrring Ludvigsen. 

DIS er en fed fidus 

– men kun for rederne 

Vi er ved en skillevej 

Mange danske søfolk betaler ikke en krone i 

indkomstskat. 

Det lyder forjættende, men skattefriheden 

er i virkeligheden det stik modsatte. 

For når andre danskere får skattelettelser, 

får vi søfolk en lang næse! 

Skattesystemet i Danmark er under 

forandring. Beskatningen flyttes fra 

arbejdsindkomst til bolig og forbrug, og 

det kan man sige mange gode ting om. 

Men søfolk som os får ingen indkomstskattelettelse. 

Som loven er nu, kommer 

vi derimod til at betale mere i skat. 

Det er ikke rimeligt. 

Søfartens Ledere har nu i mere end et år og med stor tålmodighed forsøgt at nå en forhandlingsmæssig 

løsning med rederiforeningerne. 

Vi er gået efter en aftale, der viderefører den intention, tradition og tillid, erhvervet siden 1988 

har udvist til systemet omkring DIS ved at beregne nettoværdien af lettelser og stigninger i indkomstskatten 

og regulere nettolønningerne tilsvarende. 

Vi har ved forhandlingsbordene også sagt til rederierne, at regulering af nettolønningerne i overensstemmelse 

med ændringerne i det danske skattesystem er vigtigere, end de almindelige lønstigninger 

og overenskomstforhandlinger. 

Det har vi gjort, fordi vi ikke er blinde for, at kompensation for skattelettelserne er en udgift for 

rederierne. 

Rederierne har afvist alt om en krone for krone kompensation for skattelettelserne i det 

danske samfund og har tilbudt nogle beskedne almindelige overenskomstmæssige lønstigninger, 

som man siger, er tilstrækkelig kompensation – også for skattelettelserne. 

Derfor er der endnu ikke indgået overenskomster for 2010 med hverken Danmarks Rederiforening 

eller Rederiforeningen af 2010. 

Vi har – modsat Maskinmestrenes Forening – valgt ikke at indgå en overenskomst, som godt 

nok giver lidt lønstigning, men også giver skibsrederne mulighed for overfor ministre og Folketing 

at sige, at man har givet kompensation. 

Uden overenskomst holder vi fast i en skarp adskillelse mellem skattemæssige justeringer af 

netto lønnen og almindelige lønstigninger. 

Vi er ved en skillevej i flere henseender: 

For det første (og det er vi nu i gang med) bliver vi nødt til at bede ministre og folketing om 

at tage stilling til, hvordan man sikrer danske søfolk i DIS samme rettigheder som andre danske 

skatteborgere. Vi kaster al kraft ind og håber på politisk gehør og medvind henover efteråret, 

som en gang for alle kan lægge sammenhængen mellem indkomstskat og nettoløn i mere faste 

rammer. 

Skattefritagelsen for danske søfolk er ikke for vores 

skyld. Det er derimod en direkte statsstøtte til de 

danske rederier, der nøjes med at udbetale nettoløn 

og beholder skattekronerne i pengeskabet. 

Det er en fed fidus – men kun for rederne. 

Selvom krisen er afløst af rekordoverskud 

hos rederierne, er vores 

forhandlinger med rederne om regulering 

af skibsofficerernes nettoløn 

endt uden resultat. Vi har gentagne 

gange appelleret til skatteministeren, 

men han nægter at se problemet. 

Dermed er vi efterladt med redernes 

hænder dybt i vores lommer. 

Vil ministre og folketing ikke gøre noget aktivt, vil vi dernæst gå til domstolene for at høre deres 

fortolkning af reglerne i DIS. Ligesom vi også må tage vores støtte til DIS og dansk skibsfart op 

til vurdering. Forsvinder retfærdigheden i og tilliden til nettolønssystemet, forsvinder det sidste 

aktiv for danske søfolk. 

Endelig vil denne sag i sidste ende betyde et opgør med vores nuværende aftalesystem, således 

at vi ikke længere har generelle hovedoverenskomster men i stedet må forsøge at få aftaler 

med de rederier, som vil honorere deres medarbejdere med en fair og retfærdig nettoløn. 

Der er meget på spil. Derfor er vi i bestyrelsen meget glade for den opbakning, tillid og tålmodighed 

medlemmerne har givet os til den nuværende kurs. Det er med til at vise, at skibsofficererne 

i Søfartens Ledere står sammen og ikke vil finde sig i, at deres nettoløn er et ”tag selv bord” i 

statsstøtte for danske rederier. 

Jens Naldal, formand for Søfartens Ledere 

4 • SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 • 5

Af Jakob Wandel 

Deltag i debatten og læs meget 

mere på snydtsoemand.dk 

Tæt på 20.000 gange har interesserede allerede besøgt www.snydtsoemand.dk og fulgt 

debatten om skattelettelserne, som danske søfolk snydes for. Både dækningen og 

debatten fortsætter, så følg med på hjemmesiden, og giv din mening til kende. 

Hvad mener du 

- deltag i debatten på snydtsoemand.dk 

Udvalgte artikler fra 

snydtsoemand.dk 

Søfolk snydes for 144.958 

kroner – hver eneste dag 

Søfartens 

Ledere har 

cirka 1.853 

medlemmer, 

der sejler 

under DIS. De bliver snydt for 

144.958 kroner – hver eneste 

dag, vel at mærke. Og den 

slags løber op. Siden 1. januar 

2010 er det blevet til mere end 

svimlende 82.000.000 kroner, 

som rederne har stukket i 

egne lommer. 

Venstre: ”Det er en 

mærkelig situation” 

På Christiansborg 

anerkender 

ledende 

politiker, at 

skattereformen 

i 2010 satte danske søfolk 

i en besynderlig situation. 

Mads Rørvig, der er skatteordfører 

i Venstre, kalder det ”en 

mærkelig situation”, at søfolkene 

ikke per automatik får 

samme skattelettelser som 

alle andre danske lønmodtagere. 

Skatteministeriet: Når 

skatten sættes ned, skal 

søfolkenes hyre op 

”Nettohyren 

fastsættes ved 

forhandling 

af kollektive 

overenskomster 

mellem arbejdsgiver og 

arbejdstager. Tankegangen er, 

at nettohyren herved vil finde 

et niveau, som kan sammenlignes 

med lønnen efter skat på 

det almindelige arbejdsmarked.” 

Det skriver specialkonsulent 

Ivan Nielsen fra Skatteministeriet. 

Scan koden med din 

mobiltelefon og gå direkte 

til snydtsoemand.dk 

Rederne snupper 

søfolks skattelettelser 

Skibsrederne 

i Danmarks 


har 

kategorisk 

afvist et krav fra Søfartens 

Ledere om at kompensere 

skibsofficererne på DIS for den 

skattelettelse, som andre danskere 

fik med virkning fra 1. 

januar 2010. 

Rederne er på kant 

med loven 

Når søfolk 

under DIS 

ikke betaler 

skat, er det 

ikke for deres 

skyld. Det er derimod en statsstøtte 

til de danske rederier. 

Den skat, søfolkene skulle have 

betalt, kan rederne beholde og 

nøjes med at udbetale nettolønnen. 

Rederne snupper 

også kirkeskatten 

Man tror det 

er løgn. Men 

når søfolk 

betaler kirkeskat, 

går pengene 

ikke til kirken. De går ikke 

engang til sømandskirkerne. 

De lander derimod i redernes 

dybe lommer, ligesom skatten 

til både stat og kommune. 

Dansk skattesystem 

under omlægning 

Velfærdskommissionen 

anbefaler 

en markant 

omlægning 

af det danske skattesystem. 

Målet med reformen er klart: 

Vi skal lette skatten på den 

aktivitet, som er helt nødvendig 

for, at vi kan finansiere 

velfærdssamfundet fremover. 

Det skal simpelthen være 

mere økonomisk attraktivt at 

uddanne sig og arbejde i Danmark, 

skriver kommissionen i 

sin rapport. 

Sådan stiger din 

skat sømand 

Skattereformen 

– Forårspakke 

2.0 – er 

gennemført i 

2010 og videreføres 

i år. Den del af skattereformen, 

der indebærer en 

reduktion af skatteværdien af 

rentefradraget og de ligningsmæssige 

fradrag, starter i 2012 

og gennemføres gradvist over 

otte år frem til 2019. Se skattereformens 

væsentligste 

betydning for indkomstskat 

og afgifter her. 

Op og ned om skatten i 

Overenskomst 2010 

Danmarks 


har 

udsendt forvirrende 

informationer 

om skattereformen. 

Det sker efter, at Søfartens 

Ledere har modtaget endnu 

et ”endeligt tilbud” til overenskomst 

2010. 

OK 2010: Rederierne tør 

ikke sige ”Nej” 

Selvom det 

er åbenlyst 

for enhver, at 

overenskomsttilbuddet 

fra 

Danmarks Rederiforening ikke 

på nogen måde tager højde for 

skattelettelserne i Forårspakken, 

så fortsætter rederne med 

at påstå det modsatte. De er 

simpelthen bange for at miste 

deres statsstøtte. Og derfor tør 

de ikke sige klart ’Nej’ til Søfartens 

Ledere. 

”Jeg kunne som godt tænke mig en gennemgribende 

revision af DIS lovgivningen 

samt af den danske skattelovgivning 

omhandlende søfolk. Således at der 

skrues på nogle instrumenter, som tager 

højde for, at globaliseringen også kommer 

til at fremme danske arbejdspladser i skibene. 

For som det ser ud lige nu, er den 

danske sømand ikke ’globaliseret’ men 

stavnsbundet til at sejle under dansk flag.” 

- Lars Wendelboe Hansen 

”Jeg regner da med som givet, at samtlige 

ansatte på rederikontorene i Danmark, fra 

rederen og nedefter, frivilligt har doneret 

hele deres skattelettelse til rederierne. 

Det er jo det, vi søfolk har gjort. Bare ikke 

specielt frivilligt.” 

- Ole Toudal Pedersen 

”Vi, de søfarende, vil egentlig bare gerne 

behandles som alle andre i Danmark og 

vil derfor have den samme skattelettelse, 

som alle andre borgere har fået. Udligningen 

er naturligvis til forhandling begge 

veje, og derfor også hvis skatten skulle 

blive sat op.” 

- Steen Møller 

”At mange søfarende har haft reallønsnedgang 

de seneste år, er vel efterhånden 

et faktum. I det lys er det vel rimeligt, at 

den skattelettelse, som samfundets øvrige 

skatteydere er blevet tildelt, også kommer 

de danske søfolk til gode. Alt andet er urimeligt. 

Var det for øvrigt ikke intentionen 

med indførelsen af DIS i sin tid, at når 

skatten sættes op, reduceres nettolønnen 

og omvendt, når skatten faldt, skulle nettolønnen 

stige Det viser sig nu, at sådan 

er sammenhængen slet ikke.” 

- Lars Wendelboe Hansen 

”Hvis jeg blev snydt for skattepenge i et job 

i land, kunne jeg gå til alle mulige instanser 

og klage min nød. Der ville oven i købet 

være en lov, der beskyttede mig, men det 

er ikke tilfældet, som det ser ud nu.” 

- Jens Lundgaard 

Få nye artikler direkte 

i din indbakke 

– tilmeld dig snydtsoemand’s 

e-mailabonnement på forsiden 


Enslydende breve er sendt den 5. juli, 2011 fra Søfartens Ledere til økonomi- og erhvervsminister 

Brian Mikkelsen og skatteminister Peter Christensen. 

Kære økonomi- og erhvervsminister 

Brian Mikkelsen 

5. juli, 2011 

Søfartens Ledere organiserer skibsførere, 

styrmænd, maskinmestre og 

duale skibsofficerer, hvoraf langt den 

største del er beskæftiget i danske 

rederier på skibe indregistreret i 

Dansk Internationalt Skibsregister 

(herefter benævnt DIS). 

Alle disse medlemmer er ansat på 

kontrakter, hvor lønnen er aftalt og 

udbetales som nettoløn i henhold til 

Lov om beskatning af søfolk. 

Begrebet nettoløn for danske søfolk 

ansat i DIS er defineret i lovens § 5, 

stk. 3, hvoraf det fremgår, at en betingelse 

for nettoløn under DIS er, at 

lønnen er fastsat under hensyntagen 

til skattefritagelsen. 

I forbindelse med regeringens Forårspakke 

2.0 vedtog Folketinget 

en større skattereform i Danmark, 

som indeholder skattelettelser på 

arbejdsindkomst, reduktion af ligningsmæssige 

fradrag, øgede afgifter 

og meget mere. 

Søfartens Ledere tog derfor i 2009 

(bilag 1) kontakt til vores arbejdsgivere 

for at forhandle en implementering 

af Regeringens Forårspakke 

2.0 i vores erhverv og en justering 

af nettolønningerne som følge af de 

… Rederiforeningerne tilbyder toårige overenskomster 

med samlede omkostningsstigninger på 2 til 3 procent 

over to år, hvori man fastholder, at der er givet kompensation 

i nettolønningerne for skattelettelserne i Forårspakke 

2.0. 

Da vores beregninger viser, at værdien af skattelettelserne 

ligger mellem 7,5 til 10 procent på løn efter skat i 

Danmark i 2010 for sammenlignelige indkomstniveauer, 

er det klart for alle, at rederiernes overenskomsttilbud 

til søfolk på nettoløn i DIS ikke indeholder kompensation 

for skattelettelserne i Forårspakken … 

bebudede skattelettelser. Således at 

nettolønningerne i DIS blev justeret 

samtidig med skattelettelsernes 

ikrafttræden den 1. januar 2010. 

Sådanne forhandlinger ønskede 

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen 

af mindre Skibe og 

Rederiforeningen af 1895 ikke at 

indlede (bilag 2). Arbejdsgiversiden 

afslog vores ønske og tilkendegav, at 

spørgsmålet kunne drøftes ved overenskomstforhandlingerne. 

Fra Søfartens Lederes side skrev vi til 

daværende skatteminister Kristian 

Jensen og siden Troels Lund Poulsen 

(bilag 3 og 4), som begge svarede 

(bilag 5 og 6), at de havde tillid til, at 

erhvervets parter ville løse spørgsmålet 

ved overenskomstforhandlingerne 

i 2010. 

Søfartens Ledere har nu siden april 

måned 2010 forhandlet med Danmarks 

Rederiforening og senere i 

forløbet også med Rederiforeningen 

af 2010 (samlingen af Rederiforeningen 

af mindre Skibe og Rederiforeningen 

af 1895) uden på nogen 

måde at nå til enighed. 

Derfor skriver vi til jer, som de 

ansvarlige og relevante ministre på 

området, for at bede om jeres stillingtagen 

og assistance. 

Kort kan det konstateres at rederiforeningerne 

tilbyder toårige 

overenskomster med samlede 

omkostningsstigninger på 2 til 3 procent 

over to år, hvori man fastholder, 

at der er givet kompensation i nettolønningerne 

for skattelettelserne i 

Forårspakke 2.0. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære søfarts- og erhvervsordførere 

Tak for jeres lydhørhed overfor at finde en fornuftig og afvejet løsning overfor søfarten, i forbindelse med den nyligt 

vedtagne lovpakke L189. 

Vi er nu på banen med en ny sag, som i grundsubstansen handler om DIS og nettoløn. 

Kort fortalt 

Det drejer sig om, at de danske rederier ikke ønsker at regulere nettolønningerne for søfolk i DIS i 

overensstemmelse med skattelettelserne i regeringens Forårspakke 2.0. 

Da vores beregninger viser, at værdien 

af skattelettelserne ligger 

mellem 7,5 til 10 procent på løn efter 

skat i Danmark i 2010 for sammenlignelige 

indkomstniveauer, er det 

klart for alle, at rederiernes overenskomsttilbud 

til søfolk på nettoløn i 

DIS ikke indeholder kompensation 

for skattelettelserne i Forårspakken, 

og at en tiltrædelse af overenskomsttilbuddene 

vil gøre, at nettolønningerne 

ikke længere vil være fastsat 

under hensyntagen til skattefritagelsen, 

jfr. lov om beskatning af søfolk 

§ 5, stk. 3. 

Vi synes, vi har strakt os langt i forsøget 

på at nå en aftalemæssig 

løsning. Det kan nævnes, at vi har 

indgået overenskomst med Bilfærgernes 

Rederiforening og for deres 

skibe/ruter i DIS aftalt fuld implementering 

af Forårspakke 2.0. Det 

skete godt nok først efter varsling af 

konflikt og med forlig, hvor skibsofficererne 

gav afkald på de almindelige 

lønstigninger mod at indgå en aftale 

om implementering af skattelettelserne. 

Men vi må konstatere, at vi ikke 

kommer videre med Danmarks 

Rederiforening. Vi har forsøgt at tilbyde 

Danmarks Rederiforening nye 

forhandlinger, hvor man i det mindste 

påbegynder en implementering 

af skattelettelserne i Forårspakke 2.0 

på nettolønningerne i DIS. Vi vedlægger 

den seneste korrespondance 

(bilag 7), 

Det er siden etableringen af DIS i 

1988 lykkedes at forhandle og indgå 

aftaler, der har sikret, at ændringer 

i personskatten i Danmark er blevet 

justeret i nettolønningerne i DIS. Kun 

én gang har der været problemer, 

hvilket var i forbindelse med den 

første Forårspakke i 2004, hvor der 

først i 2005 blev indgået en aftale. 

De seneste skattelettelser i 2008 blev 

håndteret uden problemer. 

Her i 2011 er det dog klart, at man 

fra arbejdsgiver ønsker at bryde med 

enigheden omkring nettolønnens 

påvirkning/sammenhæng til beskatningen 


I det seneste svar til Søfartens 

Ledere skriver Danmarks Rederiforening 

den 16. juni 2011 (se bilag 7) 

følgende: 

”Specifikt om ”forårspakken” skal det 

på den givne foranledning understreges, 

at vi ikke ser den ”matematiske” 

sammenhæng mellem denne og de 

oprindelige DIS lønningerne, der som 

bekendt blev aftalt tilbage i 1988, 

hvor skattesystemet så ganske anderledes 

ud end det gør i dag.” 

Vi er enige i, at vores skattesystem 

har undergået ændringer. Kort fortalt 

er der siden 1988 blevet indført 

flere grønne afgifter, skatteværdien 

af fradrag er blevet reduceret, lejeværdien 

af egen bolig er udskiftet 

med en ejendomsværdibeskatning, 

der er indført et arbejdsmarkedsbidrag 

(bruttoskat) og et beskæftigelsesfradrag, 

ligesom der er sket en 

opsplitning af den personlige indkomst 

i arbejdsindkomst og kapitalindkomst. 

 

Brevet inkl. alle bilag er 

desuden mailet til alle 

søfarts- og erhvervsordførere 

i Folketinget. 

Umiddelbart lyder det fornuftigt, da søfolk i manges øjne er skattefrie, men sandheden er, at de er ansat på nettoløn 

og fuldt omfattet af Forårspakkens øvrige skatteændringer. 

Mange af ændringerne har påvirket 

søfarende i DIS på fuldstændig 

samme måde som andre danskere 

fx grønne afgifter, ejendomsbeskatning 

og reduktionen af skatteværdien 

af fradrag. Særligt det sidste har 

rederierne nydt godt af gennem den 

konstruktion, der i 1989 blev etableret 

på rederiernes initiativ med 

en udligningsordning på den del af 

skattesystemet, der vedrører fradrag, 

og som blev spillet ind fra Danmarks 

Rederiforening i forbindelse med 

tilblivelsen af DIS loven i 1988 (se 

bilag 8). 

Derfor har vi i går sendt enslydende breve til Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen og Skatteminister Peter 

Christensen. Brevet er vedhæftet sammen med dokumentation for den enighed, der siden etableringen af DIS har 

været for sammenhængen mellem skattetryk og nettoløn. 

DIS og nettoløn er en erhvervsstøtteordning. Derfor vælger vi i første omgang at henvende os til jer og håber, at vi 

kan få et konstruktivt samarbejde, og finde frem til en løsning, der er til gavn for både DIS, erhvervet og danske 

søfolk. 

Vi vender tilbage i starten af august og håber, at I internt i jeres partier vil tage kontakt til jeres skatteordførere. 

God sommer. 

Venlig hilsen 

f/ direktør Fritz Ganzhorn 

Jakob Wandel 

Kommunikationsmedarbejder 

Søfartens Ledere 

Havnegade 55 

1058 København K 

mob.: +45 2989 0098 

jw@soefartens.org 

www.soefartensledere.dk 

Af Danmarks Rederiforenings eget 

notat fra 1988 (bilag 8) fremgår det 

klart, at DIS nettolønnen fremkommer 

ved, at den månedlige bruttoløn 

fratrækkes skat uden fradrag. 

Udover løn efter skat skulle man i 

1988 tage stilling til de ligningsmæssige 

fradrag. De blev, som Danmarks 

Rederiforening foreslog det (bilag 

8), holdt adskilt fra nettolønnen i en 

selvstændig ordning, senere navngivet 

Udligningskontoret, som sikrede 

fuld ”matematisk” sammenhæng 

mellem DIS-systemet og skattesystemet. 

Så fra1988 til 2010 har en DISsømands 

samlede nettoløn været 

fastsat som en løn afhængig af 

skatten på arbejdsindkomst og et 

kompensationsbeløb fastsat efter 

skatteværdien af personlige fradrag. 

Dette har indtil nu gjort, at nettolønningerne 

i DIS er og har været 

fastsat under hensyntagen til skattefritagelsen. 

Danmarks Rederiforening har siden 

1988 indgået konstruktivt i forhand- 


linger om justering af nettolønnen, 

når der er sket ændringer i skattesystemet. 

Det har fungeret godt – med 

undtagelse at et enkelt tilfælde i 

2004, hvor det trak ud med at opnå 

enighed. 

Systemet har fungeret så godt, at 

Danmarks Rederiforening i en pressemeddelelse 

den 12. januar 2001 

(bilag 9), i forbindelse med sager, 

hvor rederierne fejlagtigt havde 

ansat rejsende teknikere, inspektører 

mv. på nettoløn, skrev følgende i sin 

forklaring i ”Fakta om DIS”: 

”Dansk Internationalt Skibsregister, 

DIS, blev etableret i 1988 for at gøre 

danske rederier og søfarende konkurrencedygtige 

i forhold til andre lande 

og skibsregistre. DIS indebærer, at 

de søfarende er fritaget for skat. Til 

gengæld aflønnes de med en såkaldt 

nettoløn, der svarer til det beløb, der 

tidligere udbetaltes til den søfarende 

efter skat. Regelsættet er baseret på 

en videreudvikling af det traditionelle 

sømandsskattesystem, som betød, 

at de ansatte havde specielle skatteregler, 

blandt andet som følge af den 

særlige beskæftigelsessituation med 

perioder hjemme og perioder til søs.” 

Vi må nu efter et langstrakt forløb 

konstatere, at rederierne, ved ikke at 

ville justere nettolønningerne som 

følge af Forårspakke 2.0, ønsker at 

bryde det system, der blev præsenteret 

for Folketinget i forbindelse 

med tilblivelsen af DIS i 1988, og 

som vi har kunnet forvalte i enighed 

gennem forhandlingsmæssige løsninger 

og tilpasninger i erhvervet. 

Man kan med andre ord sige, at 

rederierne løber fra aftalen nu, hvor 

der begynder at komme lettelser 

i skatten på arbejde. Hvilket øger 

nettolønningerne i DIS og dermed 

egentligt reducerer den statsstøtte, 

der gives til rederierne. 

Vi står fuldt ud ved, at vi som organisation 

for arbejdstagersiden skal 

værne om vores konkurrencekraft, 

og at den seneste skattereform gør 

vores arbejdskraft dyrere. Vi har tilbudt 

rederierne, at vi er parate til at 

forhandle om løntilbageholdenhed 

eller andet med konkrete virksomheder 

og rederier, der er økonomisk 

presset. 

Men da der siden 1988 har eksisteret 

en matematiske sammenhæng 

… Senere er det i EU’s nugældende retningslinjer for 

statsstøtte til rederierhvervet præciseret, at statsstøtten 

maksimalt kan udgøre den sparede skat. 

Alene af den grund, mener vi, at ministrene burde være 

interesserede i, at det danske rederierhverv får justeret 

nettolønningerne og dermed deres statsstøtte i takt 

med ændringerne i personbeskatningen i Danmark … 

mellem det almindelige skattesystem 

og nettolønssystemet, og 

da søfolkenes i DIS påvirkes af alle 

andre skatte- og afgiftstiltag i Danmark 

på lige fod med ”almindelige” 

skatteborgere, må det være klart, at 

nettolønningerne også skal følge 

ændringerne i skatten på arbejdsindkomst, 

og det vil være helt urimeligt, 

hvis rederierhvervet med generel 

henvisning til konkurrencesituation 

og verdensmarkedet kan nægte at 

regulere nettolønningerne for alle 

danske søfarende i DIS.. 

For så vidt angår statsstøtten svarede 

daværende skatteminister 

Anders Fogh Rasmussen i 1988 til 

Folketinget (bilag 10), at lempelse af 

personbeskatning givetvis ikke stred 

mod forbuddet mod statsstøtte i 

EØF-traktatens art. 92, stk.1. Senere 

er det i EU nugældende retningslinjer 

for statsstøtte til rederierhvervet 

præciseret, at statsstøtten maksimalt 

kan udgøre den sparede skat. 

Alene af den grund, mener vi, at 

ministrene burde være interesserede 

i, at det danske rederierhverv 

får justeret nettolønningerne og 

dermed deres statsstøtte i takt med 

ændringerne i personbeskatningen 

i Danmark. 

Afslutningsvis vil vi henvise til Skatteministeriets 

svar til et af vores 

medlemmer (bilag 11). Her bekræfter 

ministeriet den model og enighed, 

der har været i DIS. Ministeriet 

skriver blandt andet: 

”Meningen er, at søfolk aflønnes 

med en nettohyre, som svarer til det, 

sømanden ville have til sin rådighed, 

hvis han var beskattet efter de almindelige 

regler. Skatten tilfalder hermed 

rederierne i stedet for statskasse.” 

”DIS-ordningen er i EU-retlig forstand 

en statsstøtteordning og er godkendt 

som sådan af EU-kommissionen. 

Efter statsstøttereglerne udgør den 

den maksimale statsstøtte for så vidt 

angår arbejdsrelaterede omkostninger 

til søfolkenes skat og sociale bidrag. 

Skattefritagelsen efter DIS-ordningen 

er hermed den højst tilladte statsstøtte 

til lønomkostningerne”. 

”Statskassen kan ikke udbetale et 

beløb svarende til skattelettelsen til 

DIS-søfolkene, da dette EU-retligt vil 

være ulovlig statsstøtte til rederierne.” 

”Der er kun ét sted, DIS-søfolkene kan 

hente skattelettelsen, og det er hos 

arbejdsgiverne. Hvis nettohyren skal 

afspejle et lønniveau efter skat, vil 

nedsættelsen af skatten alt andet lige 

betyde, at DIS-sømanden skal have 

en højere hyre. Omvendt burde DISsømandens 

hyre sættes ned, hvis skatten 

sættes op”. 

”Det er naturligvis et spørgsmål, der 

må forhandles mellem arbejdsmarkedets 

parter.” 

Vi kan som sagt kun være enige i 

ministeriets bekræftelse af, hvordan 

nettolønsystemet fungerer og skal 

fungere. 

Vores problem er imidlertid, at vi 

efter mere end 1 års forhandlinger er 

blevet afvist af rederierne og derfor 

ikke har kunnet finde en forhandlingsmæssig 

løsning. 

Vi noterer os, at skatteministeriet 

afslutningsvis skriver, at regeringen 

overfor skatteministeriet har oplyst, 

man hverken kan eller vil blande sig 

i, hvordan arbejdsmarkedets parter 

løser dette spørgsmål. 

Hvis vi skal følge dette råd, vil et 

muligt næste og sidste skridt være 

at varsle konflikt på rederiområdet. 

Det kan dog i vores øjne ikke være 

meningen, at danske søfolk skal 

varsle konflikt mod deres arbejdsplads 

og sætte deres ansættelsesforhold 

på højkant for at opnå en 

ligestilling i forhold til andre skatteborgere 

i Danmark. Desuden er vores 

muligheder for at gennemføre en 

effektiv konflikt meget begrænsede. 

Det skyldes paradoksalt 

nok også vilkårene i 

DIS, som giver arbejdsgiversiden 

eneret til 

at ansætte, overenskomstdække 

og beskæftige 

billigere udenlandsk 

arbejdskraft, 

uden at danske 

fagforeninger gives 

mulighed for at organisere 

og søge overenskomst 

for vores udenlandske kolleger i 

danske skibe. Senest er der vedtaget 

en ny lovpakke for søfarten, hvor 

man udvider rederiernes adgang til 

at ansætte billige udenlandsk skibsførere. 

Vi skal derfor anmode om, at regeringen 

nu overvejer, hvordan man 

vil hjælpe søfolkene i DIS. At den 

endelige implementering af skattelettelser 

i nettolønsystemet i DIS 

er delegeret til arbejdsmarkedets 

parter kan efter vores opfattelse 

ikke betyde, at den ene part, i dette 

tilfælde rederierne, kan vælge ikke 

at ville medvirke til en implementering. 

DIS og nettolønnen er en hjørnesten 

i dansk skibsfart, som, vi er enige i, 

bør bevares til gavn for Danmarks 

udvikling som søfartsnation. Men 

hvis regering og folketing ikke tager 

initiativ til at sikre, at rederierne 

respekterer de oprindelige forudsætninger 

for DIS, er det klart, at vi som 

organisation for de danske skibsofficerer 

har svært ved fortsat at give 

DIS vores støtte og opbakning. 

SKATTE 

LETTELSE 

Med venlig hilsen 

Fritz Ganzhorn 

Direktør 


Bilagene 

- Her får du 

overblikket 

1 2 3 4 

Bilag 1 

21. april, 2009 

Brev fra: Søfartens Ledere, MF, 

CO Søfart og Sømændenes 

Forbund. 

Til: Danmarks Rederiforening, 

Rederiforeningen for Mindre Skibe 

og Rederiforeningen af 1895. 

… skattelettelsernes betydelige 

omfang i en tid med økonomisk 

nedgang er en særlig 

udfordring for rederier med 

skibe i DIS og danske DISsøfolk. 

På den anden side er 

vores medlemmer ansat i 

DIS også samfunds- og skatteborgere 

… Vores forslag er, 

at Danmarks Rederiforening 

giver tilsagn om at ville honorere 

deres danske søfarende 

i DIS med en kompensation 

svarende til de skattelettelser, 

som sammenlignelige bruttoindkomster 

i land får. 

Se side: 14 

Bilag 2 

26. juni, 2009 

Brev fra: Danmarks Rederiforening, 

Rederiforeningen for 

Mindre Skibe og Rederiforeningen 

af 1895. 

Til: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes 

Forening, CO Søfart 

og Sømændenes Forbund. 

… De krav om kompensation, 

der måtte blive fremsat 

for søfarende beskæftiget 

på skibe registreret i Dansk 

Internationalt Skibsregister 

i anledning af Forårspakken, 

bør efter Rederiforeningernes 

opfattelse, i tråd med aftalemodellen, 

drøftes under de 

forestående overenskomstforhandlinger. 

Se side: 15 

Bilag 3 

11. januar 2010 



CO Søfart og 3F Sømændene 

Til: Skatteminister Kristian 

Jensen. 

… Det betyder, at vores medlemmer 

vil blive omfattet af 

de tiltag, der skal være med til 

at finansiere skattelettelserne 

på arbejdsindkomst, som fx 

mindskelse af fradragsværdier 

og nye grønne afgifter som 

vedtages ved lov – uden selv at 

få del i skattelettelserne. 

… Problemet er, at vores 

arbejdsgivere, de danske rederier 

og rederiforeninger, med 

deres egne ord ikke ser grund 

til at give unødvendige skattelettelser 

til folk, som i forvejen 

er skattefrie. 

Se side: 16 - 19 

Bilag 4 

26. januar, 2010 

Brev fra: Skatteminister Kristian 

Jensen. 


… arbejdsgiveren skal over for 

toldog skatteforvaltningen 

kunne godtgøre, hvordan nettohyren 

er beregnet. Dette er i 

al korthed reglerne. Inden for 

disse rammer er det op til parterne 

at forhandle sig frem til 

en løsning – ganske som på det 

øvrige arbejdsmarked … 

… Det, som I beder mig om, 

er i realiteten, at jeg skulle 

beordre arbejdsgiverne til at 

give jer noget mere i løn. Det 

har jeg hverken mulighed for 

eller ønske om at gøre. 

… Jeg har ingen planer om 

at søge DIS-ordningen ændret. 

Se side: 20 

5 6 

Bilag 5 

11. februar, 2010 



CO Søfart og 3F-Sømændene 

Til: Skatteminister Kristian 

Jensen. 

… Du skriver i dit brev, at 

arbejdsgiverne over for toldog 

skatteforvaltningen skal 

kunne godtgøre, hvordan nettohyren 

er beregnet. Er det 

noget, toldog skatteforvaltningen 

af egen drift og rutinemæssigt 

kontrollerer hos 

rederier, som udbetaler nettoløn 

under DIS Og i givet fald 

hvor ofte 

Se side: 21 - 22 

Bilag 6 

9. marts, 2010 

Brev fra: Skatteminister 

Troels Lund Poulsen. 


… Jeg forstår på dit brev, at det 

endnu ikke er lykkedes at nå til 

enighed mellem de søfarendes 

organisationer og arbejdsmarkedes 

parter. 

… DIS-ordningen er en af de 

grundlæggende forudsætninger 

for, at vi i det hele taget 

har en søfartssektor i Danmark. 

Det er hidtil lykkedes 

at finde løsninger på det problemer, 

der er opstået undervejs, 

og jeg kan kun opfordre 

parterne til, at det også sker 

denne gang … 

…Jeg vil til slut gerne tilføje, 

at jeg lige så lidt som min forgænger 

har planer om at søge 

DIS-ordningen ændret. 

Se side: 23 

7 7 

7 7 8 9 10 11 

Bilag 7 

7. juni, 2011 

Brev fra: Søfartens Ledere. 


Svar på overenskomsttilbud. 

… Jeg skal hermed meddele, at 

vi ikke kan tiltræde tilbuddet 

og ej heller vil sende tilbuddet 

i vejledende urafstemning, da 

tilbuddet ganske enkel ligger 

for langt fra vores medlemmers 

ønsker. 

… Vores medlemmer har ét 

stort ønske til forhandlingsresultatet 

– en varig og langsigtet 

aftale om regulering af 

nettolønningerne i takt med 

ændringerne i beskatningen 


Se side: 24 - 25 


9. juni, 2011 

Mail fra: Danmarks Rederiforening. 


OK 2010 – DIS overenskomst 

for navigatører. 

… På vor side har vi, med 

tilbud der blev fremsat den 

3. maj 2011, fundet, at de tilbudte 

lønstigninger, tryghed i 

ansættelsen m.m. er udtryk for 

en forsvarlig økonomisk løsning, 

der også tager højde for 

jeres krav om ”kompensation” 

for ”Forårspakken 2.0”. 

Se side: 26 


9. juni, 2011 

Mail fra: Søfartens Ledere. 


… Da lønudviklingen for vores 

medlemmer i det samlede 

overenskomsttilbud ligger i 

underkanten af det centrale 

transportforlig, må det være 

klart for begge parter, at der 

ikke umiddelbart er givet 

nogen kompensation for skattelettelser 

i Danmarks Rederiforenings 

tilbud. 

Vi vil derfor gerne vide, om 

Danmarks Rederiforening er 

villige til at optage nye forhandlinger 

… og siden aftale 

de påviste nettolønsforbedringers 

implementering. 

Se side: 27 


16. juni, 2011 



… Det kan sammenfattende 

opsummeres: 

• at Søfartens Ledere siden 

efteråret 2009 har efterlyst 

en aftale om implementering 

af ”Forårspakke 2.0” 

• At Danmarks Rederiforening 

vedholdende har tilkendegivet, 

at vi ikke ser 

”Skattekompensation” og 

”løn” isolerede, men at vi ser 

dem som to af elementerne 

i en samlet løsning på fornyelse 

af vore DIS overenskomster. 

Se side: 28 

Bilag 8 

10. juni, 1988 


Til: Folketingets Skatte- og 

afgiftsudvalg. 

Notat om kompensation for 

værdien af mistede fradrag for 

søfolk i DIS-skibe. 

… Modellen forudsætter tilslutning 

fra de søfarende, men 

også aktiv medvirken fra skattemyndighederne. 

Dette gælder i forbindelse 

med udstedelse af skattekort 

med oplysninger om de søfarendes 

negative nettoindkomst 

i land, som skal danne 

basis for kompensationstillægget. 

Se side: 29 - 37 

Bilag 9 

12. januar, 2001 

Pressemeddelelse fra Danmarks 


Heraf fremgår af ’Fakta om 

DIS’: 

… Dansk Internationalt 

Skibsregister, DIS, blev etableret 

i 1988 for at gøre danske 

rederier og søfarende konkurrencedygtige 

i forhold til andre 

lande og skibsregistre. 

… DIS indebærer, at de søfarende 

er fritaget for skat. Til 

gengæld aflønnes de med en 

såkaldt nettoløn, der svarer til 

det beløb, der tidligere udbetaltes 

til den søfarende efter 

skat. 

Se side: 38 - 39 

Bilag 10 

juni, 1988 


Til: Folketingets Skatte- og 

Afgiftsudvalg. 

… Direkte støtte til rederne 

i form af tilbage- /viderebetaling 

af den opkrævede 

sømandsskat til fordeling 

mellem de berørte rederier er 

utvivlsomt omfattet af forbuddet 

mod statsstøtte i art. 92, 

stk. 1. 

Se side: 40 - 41 

Bilag 11 

30. marts, 2011 


Til: Medlem af Søfartens 

Ledere 

… Meningen er, at søfolk aflønnes 

med en nettohyre, som 

svarer til det, som sømanden 

ville have til sin rådighed, hvis 

han blev beskattet efter de 

almindelige regler. Skatten 

tilfalder hermed rederierne i 

stedet for statskassen. 

… Hvis nettolønnen skal 

afspejle et lønniveau efter 

skat, vil nedsættelsen af skatten 

alt andet lige betyde, 

at DIS-sømanden skal have 

højere hyre. 

Se side: 42 


Xx … Vores forslag er, at Danmarks Rederiforening giver tilsagn om at ville 

honorere deres danske søfarende i DIS med en kompensation svarende 

til de skattelettelser, som sammenlignelige bruttoindkomster i land får Xx 

afledt af Forårspakken. 

Søfartsorganisationerne til rederiforeningerne. 

Xx … De krav om kompensation, der måtte blive fremsat for søfarende 

beskæftiget på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister i 

anledning af Forårspakken, bør efter Rederiforeningernes opfattelse, i Xx 

tråd med aftalemodellen, drøftes under de forestående overenskomstforhandlinger. 

Rederiforeningerne til søfartsorganisationerne. 

Bilag X 1 

21. XX. APRIL, MD, 2010 2009 

Bilag X 2 

XX. 26. MD, JUNI, 2010 2009 


… Det må være din opgave som skatteminister at sikre, at DIS ikke mister 

sin sammenhæng med det øvrige danske skattesystem og reformer af 

det danske velfærdssamfund med skattemæssigt indhold. 

Søfartens Ledere til skatteministeren 

Bilag X 

XX. MD, 2010 

Bilag 3 

11. JANUAR, 2010 



… DIS-søfolk aflønnes med en nettohyre, som skal være fastsat under 

hensyn til skattefritagelsen, og arbejdsgiveren skal over for toldog skatteforvaltningen 

kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet. 

Skatteminister Kristian Jensen til Søfartens Ledere 

… Du skriver i dit brev, at arbejdsgiverne overfor toldog skatteforvaltningen 

skal kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet. Er det 

noget, toldog skatteforvaltningen af egen drift og rutinemæssigt kontrollerer 

hos rederier, som udbetaler nettoløn under DIS Og i givet fald 

hvor ofte 

Søfartens Ledere til skatteministeren 

Bilag 5 

11. februar, 2010 

Bilag 4 

26. januar, 2010 


… DIS-ordningen er en af de grundlæggende forudsætninger for, at vi i 

det hele taget har en søfartssektor i Danmark. Det er hidtil lykkedes at 

finde løsninger på de problemer, der er opstået undervejs, og jeg kan kun 

opfordre parterne til, at det også sker denne gang. 

Skatteminister Troels Lund Poulsen til Søfartens Ledere 

Bilag 6 

9. marts, 2010 


… Vores medlemmer har ét stort ønske til forhandlingsresultatet – en 

varig og langsigtet aftale om regulering af nettolønningerne i takt med 

ændringerne i beskatningen af arbejdsindkomst i Danmark. 

Søfartens Ledere til Danmarks Rederiforening 

Bilag 7 

7. juni, 2011 


… På vor side har vi med det tilbud, der blev fremsat den 3. maj 2011, 

fundet, at de tilbudte lønstigninger, tryghed i ansættelsen m.m. er 

udtryk for en forsvarlig økonomisk løsning, der også tager højde for jeres 

krav om ”kompensation” for ”Forårspakken 2.0”. 

Danmarks Rederiforening til Søfartens Ledere 

… Da lønudviklingen for vores medlemmer i det samlede overenskomsttilbud 

ligger i underkanten af det centrale transportforlig, må det være 

klart for begge parter, at der ikke umiddelbart er givet nogen kompensation 

for skattelettelser i Danmarks Rederiforenings tilbud. 

Søfartens Ledere til Danmarks Rederiforening 

Bilag 7 

fortsat 

9. juni, 2011 

Bilag 7 

fortsat 

9. juni, 2011 


… Danmarks Rederiforening har vedholdende tilkendegivet, at vi ikke ser 

”Skattekompensation” og ”løn” isolerede, men at vi ser dem som to af 

elementerne i en samlet løsning på fornyelse af vore DIS overenskomster. 

Danmarks Rederiforening til Søfartens Ledere 

Bilag 7 

fortsat 

16. juni, 2011 


… Modellen forudsætter tilslutning fra de søfarende, men også aktiv 

medvirken fra skattemyndighederne. Dette gælder i forbindelse med 

udstedelse af skattekort med oplysninger om de søfarendes negative 

nettoindkomst i land, som skal danne basis for kompensationstillægget. 

Danmarks Rederiforening til Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg 

Bilag 8 

10. juni, 1988 





… DIS indebærer, at de søfarende er fritaget for skat. Til gengæld aflønnes 

de med en såkaldt nettoløn, der svarer til det beløb, der tidligere 

udbetaltes til den søfarende efter skat. 

Pressemeddelelse fra Danmarks Rederiforening 

Bilag 9 

12. januar, 2001 


… Direkte støtte til rederne i form af tilbage- /viderebetaling af den 

opkrævede sømandsskat til fordeling mellem de berørte rederier er 

utvivlsomt omfattet af forbuddet mod statsstøtte i art. 92, stk. 1. 

Skatteministeriet til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg 

Bilag 10 

juni, 1988 


… Meningen er, at søfolk aflønnes med en nettohyre, som svarer til det, 

som sømanden ville have til sin rådighed, hvis han blev beskattet efter 

de almindelige regler. Skatten tilfalder hermed rederierne i stedet for 

statskassen. 

Skatteministeriet til medlem af Søfartens Ledere 

Bilag 11 

30. marts, 2011. 

Meld dig ind i Søfartens Ledere og deltag i 

kampen for retfærdig beskatning af søfolk 

Indmeldelsesskema 

Personnummer: 

Navn: 

(samtlige for- og efternavne) 

Evt. c/o navn: 

Hjemmeadresse: 

Postnummer og by: 

Telefonnummer: 

Mobilnummer: 

E-mail: 

Stillingsbetegnelse: 

Ansat (dato): 

Arbejdsgiver: 

Uddannelse som: 

Dato for bestået uddannelse: 

Tidligere medlem Fra dato: Til dato: 

Dato: 

✂ 

Underskrift: 

Udfyldes og postes til Søfartens Ledere, Havnegade 55, DK-1058 København K. 


Al henvendelse til: Søfartens ledere, havnegade 55, 1058 københavn k, tlf. 33 45 55 65, mail@soefartens.org 

Magasinpost MMP 

ID-nr. 42147 

Meld dig ind i Søfartens Ledere og deltag i 

kampen for retfærdig beskatning af søfolk 

Som aktivt medlem kan optages enhver skibsofficer: styrmænd, skibsførere, duale skibsofficerer, 

maskinmestre, lodser, ledere og funktionærer, der har en skibsofficersuddannelse, 

og som arbejder inden for søfartserhvervet. Ved søfartserhvervet forstås rederier, virksomheder, 

institutioner og myndigheder med relation til skibsfart, herunder skibe og off-shore 

virksomhed. 

Efter bestyrelsens bestemmelser kan personer, der uden en skibsofficersuddannelse, er 

beskæftiget som f.eks. funktionær, leder eller chef, inden for søfartserhvervet, optages som 

aktive medlemmer. 

Endvidere kan personer, som er blevet arbejdsløse efter at have været beskæftiget i stillinger, 

hvor aktivt medlemskab kunne være opnået, optages som aktive medlemmer. 

Indmeldelse: Blanket på forrige side – eller på www.soefartensledere.dk

Download sÃ¦rnummeret her. - SÃ¸fartens Ledere

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?