Tilberedning og administration af Antibiotika - mini MTV 2008

Tilberedning og administration af antibiotika,
hvor eksponering af personalet minimeres
mest muligt - en mini-MTV
af Heidi Kudsk, farmaceut
1

Indholdsfortegnelse
Resumé 3
Mini-MTV 5
Begrebsdefinition 17
Bilag 1 – Retningslinie 18
Bilag 2 – Antibiotikaoversigt, blandevejledning 21
Bilag 3 – Litteraturgennemgang 26
Bilag 4 – Prisberegning 30
2

Resumé
Medicinske utensilier er blevet et fokusområde mht. økonomiske besparelser inden for
store dele af sundhedsområdet, idet de bliver anvendt i så store mængder. Der er nu
udviklet systemer, der øger sikkerheden væsentligt, men pga. den økonomiske fokus, bliver
de betragtet som dyre alternativer. I stedet bør de betragtes som et teknologisk fremskridt,
der både øger patientsikkerheden og sikkerheden for personalet.
I juni 2004 blev der udarbejdet ”Anbefalinger vedr. håndtering af antibiotika på afsnittene” i
samarbejde mellem sikkerhedsleder ved Aalborg Sygehus og Sygehusapoteket. Her anbefales
det, at ”tilberedning af antibiotika altid bør foregå i lukkede systemer”. Der henvises
endvidere til Hygiejneorganisationens retningslinie 5.1.7 ”Af sikkerheds- og
arbejdsmiljømæssige grunde anbefales det ved tilsætning af antibiotika brug af lukket system
med overføringskanyle til 100 ml infusionsvæske” samt til 12.1.3 ”Overføringskanyler eller
andre lukkede systemer skal anvendes, hvor det er muligt for at minimere udslippet til
omgivelserne”.
Der er på trods af anbefalingerne oplevet følgende problemstillinger:
Antibiotika tilberedes med sprøjte og kanyle (ikke-lukket system) og gives som
bolusinjektioner på rigtig mange afsnit i Regionen, selvom det i de fleste tilfælde er
muligt at anvende et lukket system.
Som følge af ovenstående kan antibiotika lugtes i medicinrummene, specielt når
gulvet vaskes.
Sygehusapoteket modtager jævnligt henvendelser fra sygeplejersker, der har
problemer med det eksisterende lukkede system:
1. I administrationssituationen er man nødt til at skille systemet ad og skylle
slangesættet efter med saltvand, for at patienten får hele dosen. Herved er der
risiko for stænk og aerosoldannelse.
2. Hvis systemet blot kasseres uden at skylle efter, vil der sidde en ukendt
mængde restdosis tilbage i slangen, hvilket kan udgøre op til 20% af dosis.
Dette er vurderet af specialister på antibiotikaområdet som uacceptabelt.
Pga. den store eksponeringsrisiko har der fra flere afsnit været krævet at få installeret
en sikkerhedsbænk.
På den baggrund blev det i foråret 2007 besluttet at revidere/opdatere anbefalingerne, da der
er sket store teknologiske fremskridt på området. En arbejdsgruppe etableres bestående af
sikkerhedsleder for Aalborg Sygehus (repræsentant for sikkerhedslederne på de øvrige
sygehuse i Regionen), en arbejdsmiljøkonsulent fra kontor for arbejdsmiljø, en
sygeplejerske/arbejdsmiljørepræsentant, to hygiejnesygeplejersker og tre repræsentanter fra
Sygehusapoteket.
Formålet var at udarbejde retningslinier (BILAG 1) der sikrer, at tilberedning og
administration af antibiotika foregår efter gældende love og regler. I arbejdsprocessen blev
det besluttet at udarbejde en mini-MTV for at samle data og sikre, at alle relevante emner
blev behandlet.
Tilberedning
Antibiotika til injektion er oftest tørstoffer i hætteglas. Tørstoffet skal opløses umiddelbart før
brug. Denne procedure kan foretages på flere måder, se mini-MTV for detaljer. Som det
foregår på mange af sygehusafdelingerne i dag, er tilberedningsmetoderne forbundet med
risici, da personalet udsættes for antibiotika i form af både støv og aerosoler. Antibiotika er
aktive stoffer og kan i værste fald medføre allergi, så personalet ikke længere kan arbejde i
nærheden af medicinen.
Patientsikkerhedsmæssigt er der ved nuværende indgift/injektionsmetoder problemer med at
dokumentere:
1. Hvilken medicin, der er tilberedt til patienten
3

2.
Hvilken medicin patienten reelt får.
Ifølge arbejdsmiljøloven (BILAG 3) skal påvirkningen fra stoffer nedbringes så meget, det er
muligt med de tekniske hjælpemidler, der findes. Idet der er kommet ny teknologi indenfor
tilberednings- og infusionssystemer, er det arbejdsgruppens vurdering, at arbejdsmiljøet kan
forbedres på væsentlige punkter ved at indføre denne nye teknologi.
Det foreslås, at der indføres retningslinjer for, at antibiotika skal tilberedes i et lukket system
i alle tilfælde, hvor det er muligt. Hertil har Sygehusapoteket udarbejdet en oversigt over
samtlige antibiotika, hvoraf tilberedningsmetoden fremgår (BILAG 2). Antibiotikahætteglasset
kan kobles til infusionsposen enten i sygehusafdelingen eller på Sygehusapoteket. Der er
flere fordele ved at lade Sygehusapoteket koble antibiotika. Dels foregår det i rene,
klassificerede rum, således at produkterne har en holdbarhed på 6 måneder og dermed kan
produceres til lagerhold. Dels sparer det personalet i sygehusafdelingen for en belastende
arbejdsgang.
Administration
Der er følgende problemstillinger i forhold til administration.
Ved bolusinjektion:
1. Smerter og phlebitdannelse
Ved infusion:
1. Infusionssættet tages ud og sættes i en ny saltvandspose for at skylle den sidste
medicinrest ud af infusionssættet. Herved åbnes systemet og det kan ikke undgås, at
der løber/sprøjter antibiotika ud ad den tomme pose (der er ca. 1 ml tilbage i posen).
Sygeplejersken har her høj risiko for eksponering.
2. Infusionssæt og –pose afmonteres samlet fra patienten og kasseres. Der er stadig
medicinrest i infusionssættet, som kan løbe ud af infusionssættet i patient-enden.
Desuden er størrelsen af denne rest en ukendt mængde varierende mellem 7-11 ml.
De fleste infusioner er på 50-100 ml og dermed er det ca. 10-20% af dosis, som
kasseres. Dette kan lægemiddelkomiteens specialistgruppe for området ikke anbefale.
Det foreslås, at der anvendes et to-grenet infusionssæt, så der er en ekstra pose saltvand til
efterskyl integreret i det lukkede system. Denne metode anvendes allerede til cytostatika.
Opsamling
Arbejdsgruppen har vurderet de forskellige systemer til tilberedning og administration af
antibiotika. Tre forskellige systemer er blevet afprøvet på Infektionsmedicinsk afdeling.
Aalborg Sygehus. Det bedste af disse systemer foreslås indført ved at implementere den
fremlagte anbefaling til tilberedning og administration af antibiotika.
Fordelene ved at indføre retningslinierne:
1.
2.
3.
Patientsikkerhedsmæssigt / gener
- Færre medicineringsfejl
- Færre phlebitter
- Færre smerter
Arbejdsmiljømæssigt
- Totalt lukket system for 92% af alle IV-antibiotika doser og dermed en
væsentlig reduktion i udslip af antibiotika til omgivelserne.
- Stort sikkerhedsmæssigt løft for personalet, da risikoen for sensibilisering og
allergiske reaktioner minimeres væsentligt.
- Færre stikskader.
- Efterlevelse af Arbejdsmiljøloven
Kvalitetsmæssigt
- Ensartede arbejdsgange på alle afdelinger i regionen
- Øget dokumentation
- Imødekommer Den Danske Kvalitets Model
4

Mini-MTV
Dato: Marts 2008
Spørgsmål 1 - 3: Indledning
1: Hvem er forslagsstiller (sygehus, afdeling, person)
Arbejdsmiljøorganisationen, Infektionshygiejnen og Sygehusapoteket i Region Nordjylland.
2: Hvad er navn/betegnelse for den medicinske teknologi
Retningslinier for tilberedning og administration af antibiotika, hvor eksponeringen af
personalet er minimeret mest muligt.
Se bilag 1 ”Forslag til retningslinier” og bilag 2 ”Antibiotikaoversigt”.
3: Hvilke parter er medinddraget i forslaget
Infektionsmedicinsk afdeling har været brugt som sparringspartner i udviklingsfasen
og fungeret som pilotafdeling under afprøvningen af retningslinierne. Der er evalueret
på:
1.
2.
3.
Selve tilberedningssystemerne og infusionssættene
- Tilberedningssystemerne og retningslinierne fungerer i praksis.
- Det er mere tidskrævende at give infusion frem for bolus.
Vejledninger
- Antibiotikaoversigten med vejledning for tilberedning af samtlige præparater
er et meget brugbart redskab.
- Brugsvejledningerne for systemerne fungerer, men skal laves som PRIskabelon
med billeder.
Praktiske forhold
- Pladsproblemer ved lagerhold af utensilierne.
Lægemiddelkomiteens specialistgruppe for ATC-gr. J er blevet forelagt:
1.
2.
Retningslinierne
- Ingen indvendinger.
Problemstillingen omkring evt. restdosis i sættet, såfremt proceduren med
efterskyl udelades
- Fandt det problematisk ud fra et lægefagligt synspunkt, hvis der efterlades en
ukendt mængde af dosis tilbage i sættet, som patienten ikke får. Derfor skal
sættet skylles efter med NaCl. Dette er ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv
kun muligt ved at anvende et 2-grenet sæt, således at hele proceduren
foretages i et lukket system.
Medicoteknisk afdeling har været hørt i forbindelse med, hvordan de udvalgte
infusionssæt passer på sygehusenes eksisterende pumper. De kommer fra samme
firma og passer derfor.
Logistikafdelingen er hørt vedr. affaldshåndtering, idet de nuværende retningslinier for
bortskaffelse af affald vil betyde, at der vil blive genereret uforholdsmæssigt meget
klinisk risikoaffald, idet hele systemet inkl. hætteglas skal bortskaffes som klinisk
risikoaffald:
1.
Logistikafdelingen v. Steen Norit og Arbejdsmiljøorganisationen v. Laila
Baadsgaard Jørgensen, Aalborg Sygehus, har været i kontakt med
Renovationsvæsenet, Aalborg Kommune, som har godkendt at tage affaldet inkl.
glashætteglasset som alm. dagrenovation. Instruktionen for affaldshåndtering
ændres.
6

2.
Affaldet kan derfor kasseres hos patienten, hvor det genereres, og skal herefter
samles i brune sække.
Arbejdsmiljørepræsentanten fra medicinsk gastroenterologisk afd. har deltaget i
udarbejdelsen af de foreslåede retningslinier.
De medicotekniske leverandører på markedet har haft mulighed for at vise, hvad de
kunne tilbyde.
Til tilberedning af antibiotika er følgende systemer vurderet:
1. Baxter Minibag Plus
- Systemet anvendes pt. i Region Nordjylland, hvis ikke der anvendes
bolusinjektioner. Det er et godt system, men begrænses ved, at
infusionsbeholderen kun findes i 100 ml NaCl. Der er problemer med tilbageløb
af antibiotikaopløsningen til hætteglasset under infusion. Endvidere er
beholderen lavet af pvc-holdigt materiale. Koblingen af hætteglasset skal ske
på afdelingen umiddelbart inden brug.
2. Baxter Vial Mate
- Dette er afløseren til Minibag Plus og er derfor forbedret på væsentlige
punkter. Beholderen findes i mange størrelser og med forskellige
infusionsvæsker, bl.a. NaCl og glukose. Systemet kan lukkes, så der ikke er
tilbageløb til hætteglasset og materialet er pvc-frit. Det nye system er beregnet
til kobling på Sygehusapoteket. Koblet i sterilt miljø, vil systemet have en
holdbarhed på 6 mdr. og skal blot tilberedes på afdelingen umiddelbart inden
brug. Systemet kan dog også sammenkobles på afdelingen, men skal så
anvendes umiddelbart efter.
- Systemet begrænser sig til 22 mm hætteglas. Disse udgør 90,8 %.
- Det er det eneste system, hvor Sygehusapoteket kan koble til lagerhold.
3. Codan MixAd
- Systemet forbliver under hele processen lukket. Blandeenheden sidder i selve
infusionssættet, som passer til alle infusionsbeholdere og hætteglas. Systemet
er begrænset til, at der kun kan gives ét stof ad gangen. Det er særligt
velegnet til de specielle størrelser af hætteglas. Disse udgør 5,2 %.
4. Fresenius Kabi Free Flex
- Systemet fungerer godt som et lukket system, men der er risiko for
fejlhåndtering, som betyder, at der brydes til tørstoffet i hætteglasset for tidligt
i koblingsprocessen. Systemet kan ikke anvendes til koblinger, som ønskes
lagerholdt, idet der brydes til væsken ved koblingen.
5. Braun Ecoflac Mix
- Systemet forbliver ikke lukket i hele processen.
6. Codan spike Swan optrækskanyle
- Pt. eneste optrækskanyle på markedet med filter og desinficérbar membran.
- I de situationer, hvor tilberedning i lukket system ikke kan anvendes, er en
avanceret optrækskanyle som denne at foretrække.
- Spiken er lavet af plast og anvendt sammen med Codan CytoAd infusionssæt,
kan overførslen af opløst antibiotikum ske nålefrit til infusionsbeholderen.
Risikoen for stikskader bliver derfor reduceret.
Ud over tilberedningsprocessen er det også vigtigt at se på
administrationsprocessen, idet der ikke foreligger faste procedurer for, hvordan
arbejdsmiljøet sikres bedst muligt under selve administrationen.
For at holde systemet lukket bør infusionssættet ikke skilles fra posen, men
kasseres efter brug. For at undgå, at en væsentlig del af dosis sidder tilbage i
infusionssættet, skal sættet kunne skylles efter med NaCl. Den optimale måde at
gøre dette på er at anvende et to- eller fler-grenet sæt, hvortil der er koblet en
pose NaCl. Fordelene er:
1.
2.
At patienten får hele dosen.
At venflon skylles efter i samme arbejdsgang og separat skylning heraf, derfor
7

3.
ikke er nødvendig.
At der kun er NaCl i slangen, når denne kobles fra patienten. Plejepersonalet vil
derfor på intet tidspunkt komme i kontakt med eller blive udsat for
stænk/aerosoler fra antibiotikummet. Håndteringen bliver derved mere sikker
for personalet.
Princippet i denne administrationsmetode er i dag standardprocedure ved
administration af cytostatika.
Til administration af antibiotika er følgende systemer vurderet:
1.
2.
3.
4.
Baxter 2-, 4- og 5-grenede infusionssæt
- Sættet kan anvendes både til ét- og flerstofkure. Fordelen ved dette sæt er,
at der er et stort reservoirkammer med NaCl, som opsamler den luft, der løber
ind i systemet efterhånden som infusionsposerne løber tomme. Kommer der
først luft ned i hovedslangen, kan de efterfølgende infusionsposer ikke sættes
til at løbe ind.
- Infektionsmedicinsk afd. oplever, at infusionssættet fungerer, men at det
kræver mange kræfter at bruge rulleklemmerne og tage hætter af.
- Der har været uheld, hvor sættet er faldet ud af posen.
- Har tidligere været anvendt til administration af cytostatika i Region
Nordjylland, men pga. udskiftning af pumper, anvendes nu Codans sæt.
- Tilbagemeldinger fra Sygehusapotekets cytostatikaafdeling er, at
arbejdsgangene ved brug af sættet var meget belastende for muskler og led.
Codan CytoAd
- Sættet anvendes til administration af cytostatika og er derfor tidligere
vurderet. Det er et godt sæt med mulighed for at sætte flere
antibiotikatilberedninger til samme sæt.
- Reservoirkammeret er stort nok til at opsamle luft fra én pose. Hvis der skal
gives flere antibiotikatilberedninger via samme infusionssæt, vil det kræve, at
der anvendes pumpe til sættet.
- Passer på sygehusenes eksisterende pumper.
- Eneste sæt med trevejshane på hovedslangen, hvilket efterspørges af
plejepersonalet.
- Der kan tilsættes antibiotika opløst via optrækskanyle til infusionsposen uden
brug af kanyle, hvilket er en stor fordel til 5,2 %, som ikke kan tilberedes via
koblet system.
- Det er ikke så belastende for muskler og led at anvende.
- Det er dyrere end Baxters sæt.
Braun infusionssæt med Airstop filter
- Sættets Airstop filter sørger for, at der ikke kommer luft ned i hovedslangen.
Sættet er desværre begrænset ved kun at have én slange, så der ikke er
mulighed for efterskyl eller flere antibiotikatilberedninger via samme sæt.
Fresenius Kabi infusionssæt
- Helt almindeligt infusionssæt, der ikke afhjælper de problematikker, der i
projektet har været arbejdet på at løse.
Konklusion
Der var ikke et firma, der udelukkende med sine produkter kunne opfylde alle krav
til både tilberedning og administration. Derfor er det blevet en kombination af
produkter fra både Baxter og Codan.
Arbejdsgruppen har vurderet VialMate fra Baxter, som en særdeles sikker metode
for tilberedning af antibiotika for plejepersonalet at udføre. Mht. sammenkobling,
er dette system det mest sikre, da det ikke kan foretages i forkert rækkefølge.
Til de antibiotika, der pga. hætteglassets størrelse ikke kan kobles til VialMate, er
Codan MixAd et godt system at bruge. Det drejer sig dog om blot tre præparater,
der tilsammen udgør 5,2 %. Indførelse af Codan MixAd til så få tilberedninger, kan
skabe forvirring, og en del af sikkerheden ligger i, at lave så simple og
8

overskuelige processer, som muligt. Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at
de tilberedes som nedenfor beskrevet vha. Codan spike Swan optrækskanyle.
Til de antibiotika, der kræver initialopløsning i sterilt vand eller har et stort
hætteglas (jf. ovenfor), anvendes Codan spike Swan optrækskanyle i både
hætteglas med sterilt vand og antibiotikum. I optrækskanylen er et filter, som
opfanger medicinstøv og aerosoler, således at det ikke slipper ud i omgivelserne.
Når tilberedningen er foretaget er det dog nødvendigt at bryde systemet, for at
tilsætte opløsningen enten til en infusionspose eller direkte til patienten via
venekateter. Dvs. tilberedningsprocessen foregår ikke her i et totalt lukket system,
men det er en væsentlig forbedring i forhold til nuværende procedurer. Proceduren
foretages desuden nålefrit, således at risikoen for stikskader fjernes.
Af infusionssæt var Baxters flergrenede og Codans MixAd sæt udvalgt i første
omgang. Under pilotafprøvningen viste Baxters sæt sig at være både svært og
usikkert at håndtere. Derfor blev sættet fravalgt. Codans MixAd sæt kræver
træning. Set i forhold til, hvor forholdsvis sjældent sættet skal bruges, bliver det
svært for plejepersonalet at opnå en tilstrækkelig rutine i håndteringen af sættet.
Det vurderes, at det er bedre, at de få præparater, det drejer sig om, tilberedes
vha. sprøjte og Codan spike Swan optrækskanyle som tidligere beskrevet. Det står
dog afdelingerne frit for at anvende sættet, hvis de ønsker det.
I anden omgang blev Codans CytoAd sæt testet og fundet både sikkert og nemt
håndterbart. Derfor er dette valgt som det anbefalede sæt.
Sygehusene i bl.a. Randers, Århus, Kolding, Vejle, Odense, Slagelse, Holbæk, Roskilde
og H:S har været kontaktet via apotekerne for erfaringsudveksling
1. Tilberedning
- Der er alle steder stor fokus på at få tilberedt antibiotika på den mest mulige
sikre måde for både patienter og personale.
- Vial Mate systemet bliver anvendt mange steder og fungerer godt.
2. Administration
- Ingen andre steder, er endnu gået ind i at finde en løsning på de velkendte
problematikker, der er forbundet med administrationen af antibiotika (spild og
aerosoldannelse ved genbrug af infusionssæt >< tabt restdosis ved ikke at
genbruge sættet (= ingen efterskyl)).
- Der er meget forskelligartede arbejdsgange på de forskellige sygehuse, på de
enkelte afdelinger og endda også internt på afdelingerne.
- Alle, som er blevet præsenteret for projektet, er meget interesseret i at høre
om, hvordan Region Nordjylland vælger at løse problemet.
Spørgsmål 4 - 12: Teknologi
4: På hvilken indikation anvendes forslaget
Forslaget anvendes ved tilberedning og administration af antibiotika.
På baggrund af den i punkt 3 beskrevne vurdering, er arbejdsgruppen kommet frem til
følgende anbefaling til retningslinien:
For at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø og øge patientsikkerheden mest muligt, skal der i
alle tilfælde, hvor det er muligt, anvendes et lukket system til tilberedning af antibiotika.
Følgende systemer anvendes i prioriteret rækkefølge:
1.
2.
Antibiotika koblet til Viaflo pose med VialMate overføringskanyle. Koblingen foretages
aseptisk af Sygehusapoteket.
Til antibiotika, som kræver initialopløsning i sterilt vand eller er i store hætteglas,
anvendes Codan Spike Swan optrækskanyle i både hætteglas og opløsningsmedium.
9

3.
Kan herefter overføres nålefrit til infusionspose via Codan Connect Z slange (grøn
port).
Bolusinjektion, hvor Codan Spike Swan optrækskanyle anvendes ved tilberedning.
Bolus injektion må anvendes i følgende situationer:
1.
2.
Ved antibiotika, der ikke kan eller må gives som infusion.
Ved særlige patienthensyn, fx væskerestriktion.
For at holde systemet lukket efter tilberedning og administration, må infusionssættet ikke
kobles fra posen, men skal kasseres samlet. Infusionssættet må altså ikke tages fra posen og
sættes videre over til en anden pose til efterskyl!
I stedet anvendes et 2- eller 4-grenet infusionssæt (Codan CytoAd), hvor der påsættes en
pose NaCl, som benyttes til efterskyl.
Såfremt infusionssættet ikke kobles fra patienten, kan det sidde i 24 timer, jf.
Infektionshygiejnisk retningslinie 5.1.7. Sættet skal kasseres, hvis det har været frakoblet
patienten, jf. Infektionshygiejnisk retningslinie 5.1.1.
For at undgå mange manipulationer ved venekateteret anbefales det at påsætte alle
venekatetre en Possiflow med minislange.
5: På hvilken måde er forslaget nyt i forhold til gængs praksis
1.
2.
3.
Tilberedning og administration af antibiotika skal foregå i et lukket system. Dette er
nyt i forhold til, at der på mange afdelinger tilberedes antibiotika med sprøjte og
kanyle.
Infusionssættet skal blive siddende i posen efter endt infusion for at opretholde det
lukkede system, hvilket er en væsentlig ændring i forhold til de nuværende
arbejdsgange, som er beskrevet nedenfor.
Der er ingen gældende retningslinier på området, blot en anbefaling om at anvende et
lukket system til tilberedning af antibiotika. Ved at indføre de foreslåede retningslinier
sikres det, at antibiotika håndteres ensartet i hele Region Nordjylland.
Fordelene ved at indføre den foreslåede teknologi ligger indenfor flere kategorier:
4.
5.
6.
Patientsikkerhedsmæssigt / gener
- Færre medicineringsfejl (1)
- Færre phlebitter
- Færre smerter
Arbejdsmiljømæssigt
- Totalt lukket system og dermed intet udslip af antibiotika til omgivelserne.
- Stort sikkerhedsmæssigt løft for personalet, da risikoen for sensibilisering og
allergiske reaktioner minimeres.
- Færre stikskader.
- Efterlevelse af Arbejdsmiljøloven
Kvalitetsmæssigt
- Ensartede arbejdsgange på alle afdelinger i regionen.
- Imødekommer Den Danske Kvalitets Model
De nuværende arbejdsgange er både forskellige fra afdeling til afdeling og fra sygeplejerske
til sygeplejerske. De er beskrevet nedenfor med hver deres fordele/ulemper:
MiniBag Plus (lukket system) med efterskyl
Infusionsposen indeholder meget luft, så sygeplejerskerne må holde øje med, at der
ikke løber luft ned i patientslangen og derefter sætte sættet over i en ny pose
saltvand for at skylle den sidste medicinrest ud af slangen. Denne procedure er:
10

- ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt ikke hensigtsmæssig, idet der er risiko
for aerosoldannelse og stænk, når infusionssættet kobles fra posen.
- tidskrævende, da sygeplejersken skal holde øje med luft i slangen.
MiniBag Plus uden efterskyl
Andre steder er proceduren, at pose+sæt kasseres samlet uden efterskyl, hvilket er i
overensstemmelse med anbefalingerne, og bedre ud fra et sikkerhedsmæssigt
synspunkt. Dog stadig ikke optimalt, da:
- der sidder en ikke uvæsentlig rest af dosis tilbage i infusionssættet, hvilket
specialistgruppe J under lægemiddelkomiteen har vurderet som uacceptabelt.
- der drypper antibiotikaopløsning ud af sættet, når det kobles fra patienten og
pakkes sammen til destruktion.
Andre overføringskanyler
Derudover findes flere forskellige overføringskanyler, som har det til fælles, at der
under en del af proceduren skabes direkte adgang mellem hætteglas og omgivelserne.
Hermed er systemet ikke fuldstændig lukket.
Bolusinjektioner
Bolusinjektioner er forbundet med en række uhensigtsmæssigheder:
- For patienten er der større risiko for phlebitter og smerter under injektionen
pga. koncentreret opløsning.
- Arbejdsmiljømæssigt er sygeplejerskerne mere eksponerede over for stofferne
pga. stænk og sprøjt samt har større risiko for stikskader.
- Manglende dokumentation, idet hætteglasset kasseres efter tilberedning og
følger således ikke med frem til patienten.
6: Er der foretaget en litteraturvurdering (udført af afdelingen eller af
andre)
Ja. Der henvises til bilag 3.
Litteraturen viser, at ved at indføre den foreslåede teknologi, opfyldes lovgivningens krav på
arbejdsmiljøområdet. Desuden øges patientsikkerheden.
7: Angiv de væsentligste referencer og vurder styrken af evidensen.
(1) Ethnographic study of incidence and severity of intravenous drug errows, Katja Taxis and
Nick Barber, downloaded fra bmj.com d. 19. januar 2007.
(2) Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø
(3) Påbud fra Arbejdstilsynet angående påvirkning fra medicinstøv og –dampe ved opblanding
af IV-antibiotika fra 2000 Vejle sygehus.
(4) Rapport fra Arbejdsgruppe vedrørende analyse af opblanding af IV-antibiotika i
medicinrum uden udsugning på Vejle Sygehus.
(5) Consensus Development Conference Statement on the Safety of Intravenous Drug
Delivery Systems: Balancing Safety and Cost, David W. Bates et. al, Hospital Phamacy Vol.
34 No. 2 February 2000.
(6) Niosh Alert, Preventing Occupational Exposures to Antineoplastic and Other Hazardous
Drugs in Health Care Settings. National Institute for Occupational Safety and Health, 2004.
8: Hvad er effekten af forslaget for patienterne med hensyn til
diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse
11

Patientsikkerhed
Mindre risiko for medicineringsfejl, idet der på hætteglasset står hvilket antibiotika,
der er/bliver administreret. Hætteglasset kan ikke fjernes efter kobling – herved sikres
sporbarhed og dokumentation for præparatet helt ud til patienten.
Metoden forebygger ikke fejl mht. valg af korrekt lægemiddel og udfyldelse af
tidspunkt for tilberedning samt personalets initialer på præparatet. Der er til gengæld
mulighed for at opdage fejlen, idet posen+hætteglas hænger hos patienten.
Kvalitetsmæssigt sikrer det lukkede system en fuldstændig forhindring af
krydskontaminering mellem lægemidlerne.
Opblanding i korrekt infusionsvæske (art og mængde).
Patientgener
Ved at give antibiotika som infusion opnås
Færre phlebitter
Færre smerter under infusion i forhold til injektion
9: Er der risici, bivirkninger eller andre uønskede effekter af
forslaget
Da teknologien netop foreslås indført for at sikre patientsikkerheden og arbejdsmiljøet bedre,
skulle der ikke være nogen uønskede effekter.
10: Kendes der til igangværende undersøgelser på andre sygehuse i
Danmark eller i udlandet af forslagets effekt
Der er kendskab til, at der anvendes lukkede systemer i bl.a. Herlev, Kolding og Vejle. På de
øvrige sygehuse, inkl. Region Nordjyllands sygehuse, arbejdes der på at indføre tilsvarende
systemer.
Man gør altså generelt meget ud af at vælge egnede tilberedeprocedurer, men der er ikke
kendskab til andre, der i videre udstrækning har beskæftiget sig med
administrationsmetoden. De foreslåede retningslinier er derfor mere gennemgribende i
forhold til selve administrationen af tilberedningerne, end det er set andre steder i landet.
På de kontaktede sygehuse kender man til problemstillingerne og der er stor interessere for,
hvad resultatet bliver i Region Nordjylland, da retningslinierne imødekommer
akkrediteringskrav og krav fra Arbejdstilsynet.
lskaber
11: Er forslaget anbefalet af Sundhedsstyrelsen, lægevidenskabelige
mv. Hvis JA, angiv af hvem.
For at kunne leve op til Arbejdsmiljøloven i forbindelse med håndtering af antibiotika,
anbefaler arbejdsgruppen, at retningslinierne indføres.
12: Har afdelingen tidligere, evt. i andre sammenhænge, søgt om
indførelse af forslaget
Der er ikke tidligere søgt om indførelse af forslaget på et generelt plan.
Sygehusapoteket modtager derimod jævnligt henvendelser fra sygehusafdelinger. De ønsker
en løsning på en række problemer:
Personalet bliver udsat for stænk og sprøjt ved tilberedning af antibiotika.
Personalet oplever problemer i forhold til, at luften løber for langt ned i
infusionssættet, så restdosis ikke kan skylles ud af sættet, uden at der kommer luft
ind i patienten, eller at de skal stå og trække luften ud på diverse ikke autoriserede
metoder.
12

Personalet bliver udsat for stænk og sprøjt, når de tager infusionssættet ud af posen
og sætter den i en anden pose til efterskyl.
Patienten får ikke hele dosis, hvis systemet kasseres samlet efter brug.
Arbejdsmiljøorganisationen har fået efterspørgsler på sikkerhedsbænke til at sikre personalet
mod eksponering af antibiotika. Det er Arbejdsmiljøorganisations opfattelse, at det vil være
mere optimalt, hvis spredningen af stofferne helt kan undgås ved at anvende de lukkede
systemer.
Med den foreslåede teknologi, kan overstående problemer løses for størstedelen af alle
antibiotika.
Spørgsmål 13 - 14: Patient
13: Medfører forslaget særlige etiske eller psykologiske overvejelser
Sygeplejersker har fremført, at ikke alle patienter ønsker at være koblet til en infusion, da det
kan føles som frihedsberøvelse. Omvendt ønsker mange patienter netop infusion efter at have
oplevet smerter ved bolusinjektioner.
14: Forventes det, at patienternes livskvalitet, sociale eller
beskæftigelsesmæssige situation påvirkes af forslaget
De mest mærkbare forskelle for patienterne bliver, at risikoen for infektioner, phlebitter og
smerter under administrationen mindskes.
Patienten modtager altid den ordinerede dosis.
Derudover øges dokumentationen for, hvad der er tilberedt og administreret, og dermed er
der større chance for at opdage og afværge eventuelle fejl.
Spørgsmål 15 - 20: Organisation
15: Har forslaget konsekvenser for personalet hvad angår information,
uddannelse og arbejdsmiljø
De nye retningslinier vil kræve oplæring i den praktiske anvendelse af de lukkede systemer,
samt en grundlæggende forklaring på formålet for retningslinierne. Dette tænkes vil ske ved
stormøder for de medicinansvarlige sygeplejersker, sikkerhedsrepræsentanter og
hygiejnekontaktpersoner.
Erfaringen fra infektionsmedicinsk afd. er dog, at implementeringen nok kommer til at kræve
mulighed for et vist omfang af sidemandsoplæring. Dette tænkes løst ved at uddanne en
farmakonom, som kan tage ud og undervise i systemerne ude på afdelingerne.
Efter stormøderne tænkes en udrulning med assistance fra ovennævnte farmakonom i takt
med, at Sygehusapoteket kan levere de koblede systemer i større og større omfang.
16: Kan forslaget rummes i de nuværende fysiske rammer
Tilberedning af antibiotika kræver plads i medicinrummene, hvilket mange steder i forvejen
er et problem. Omvendt er forslaget en let tilgængelig løsning i forhold til, at alternativet er
at installere sikkerhedsbænke i samtlige medicinrum, for at sikre plejepersonalets
arbejdsmiljø.
Utensilierne fylder en del, så der bliver brug for ekstra skabe/hylder i medicinrummene.
13

17: Vil andre afdelinger eller servicefunktioner på sygehuset blive
påvirket af forslaget
Sygehusapoteket har i sin satellit i Medicinerhuset to sikkerhedsbænke, som kan anvendes til
antibiotikahåndtering. Der kan i hver bænk kobles ca. 500 enheder pr dag. Såfremt der skal
kobles til alle sygehuse i Region Nordjylland, skal kapaciteten udvides ved fx udvidet
arbejdstid, køb af koblede produkter fra eksterne leverandører eller automatisering af
kobleprocessen.
Forslaget vil genere større mængder affald, idet der til hver dosis anvendes et infusionssæt
og to infusionsposer. Der er dog ændret på hidtidige procedurer, således at affaldet ikke
længere skal kasseres som klinisk risikoaffald, men som alm. dagrenovation. Dette kommer
allerede nu til at betyde mindre udgifter til klinisk risikoaffald, som er den omkostningstunge
affaldstype.
18: Hvordan påvirker forslaget samarbejdet med andre sygehuse,
regioner, primærsektoren m.v. (for eksempel i forbindelse med
ændringer i det ønskede patientforløb)
Indførelse af den foreslåede teknologi har stor interesse blandt landets øvrige sygehuse, der
har de samme problemstillinger specielt i forhold til administrationsprocessen, idet
retningslinierne imødekommer akkrediteringskrav og krav fra Arbejdstilsynet.
19: Hvornår kan forslaget iværksættes
Forslaget er implementeret med succes på Infektionsmedicinsk afdeling.
Undervisning af plejepersonalet i selve retningslinierne kræver en række stormøder,
som kan iværksættes, når forslaget er godkendt.
Undervisning i den praktiske anvendelse af systemerne kræver oplæring. Der skal
derfor ansættes og oplæres personale, før forslaget kan implementeres.
Levering af utensilier kan i mindre omfang ske fra dag til dag. Leverandøren har brug
for 4 mdr. for at kunne garantere en leverance på fuldt niveau uden
restordresituationer.
Der skal udarbejdes vejledninger/instruktioner for systemerne med hjælp fra AVafdelingen
til billeder. Opgaven forventes at kunne udføres i løbet af 1-2 mdr. efter
ansættelse af farmakonom.
Firmaerne er klar til at sætte alt disponibelt mandskab ind i undervisningen og levere
testmateriale.
Sygehusapoteket har leveret de første koblede antibiotika til infektionsmedicinsk
afdeling og kan udvide kapaciteten, når forslaget er godkendt.
Det vurderes derfor, at retningslinerne kan implementeres i takt med Sygehusapoteket
etablerer sin produktion af koblede produkter, hvilket betyder, at Medicinsk Center i Aalborg
kan være implementeret inden sommer og derefter udarbejdes en udrulningsplan for resten
af regionen, som ventes at kunne afsluttes ved udgangen af 2009.
20: Er forslaget taget i brug andre steder på sygehuset, i Danmark eller
internationalt
Nej.
Infektionsmedicinsk afdeling har anvendt retningslinierne som pilotafdeling.
Generelt har plejepersonalet taget godt imod initiativet, der sikrer deres arbejdsmiljø
bedre end nuværende praksis.
Evalueringen har givet anledning til at finde et alternativt flergrenet sæt, da det valgte
viste sig at have meget stramme skruer og klemmer, som er belastende for hænder og
arme.
Sygeplejerskerne finder umiddelbart proceduren tidskrævende, men med tiden
14

kommer rutinen og det går dermed hurtigere.
Der er stor interesse fra andre sygehuse idet teknologien er banebrydende og kan løse
problemstillinger omkring sygeplejerskernes arbejdsmiljø, som ingen hidtil har fundet en
metode til.
15

Spørgsmål 21 - 26: Økonomi
21: Er der opstartsudgifter til apparatur, ombygning, uddannelse m.v.
Ja.
Undervisning i den praktiske anvendelse af systemerne kræver oplæring. Denne vil firmaerne
i en vis udstrækning kunne udføre, men sammenholdt med de regionale retningslinier er vi
nødt til at have en lokal resurse. Det foreslås, at der ansættes en farmakonom som
overordnet koordinator for undervisningen og resurseperson til ad hoc undervisning i
afdelinger samt systematisk undervisning af nyt personale. Denne skal endvidere uddannes
som projektleder på implementeringen.
Derudover er der behov for en midlertidig farmakonom som ekstra resurse så længe
implementeringsfasen løber, hvilket forventes at vare i 2008 og 2009.
Der vil være udgifter i form af den tid, plejepersonalet bruger på at modtage undervisning og
implementere de nye rutiner.
Der vil genereres mere affald, hvilket kan have betydning for logistikafdelingens arbejdsgang.
22: Hvad er de aktivitetsmæssige konsekvenser de nærmeste år
Sygeplejerskerne kommer til at skulle ændre deres arbejdsrutiner i forbindelse med
tilberedning og administration af antibiotika.
Sygehusapoteket får en opgave i forhold til vedligeholdelse af vejledningsmateriale og
support i forhold til anvendelse af systemerne.
Sygehusapoteket får en opgave i at levere de koblede produkter, jf. pkt. 17.
23: Hvad er de totale mer- / mindreudgifter pr. år for sygehuset de
nærmeste år
Nuværende metoder
Metoderne antibiotika tilberedes og administreres på fordeler sig mellem nedenstående
metoder. Da der ikke er faste retningslinier og utensilierne anvendes til andet end antibiotika,
er det ikke muligt at fastlægge en præcis fordeling af administrationen af antibiotika mellem
de forskellige metoder udelukkende på baggrund af forbrugsudtræk. Derfor er fordelingen
estimeret efter bedste skøn på baggrund af forbrugsudtræk.
Metode 1: Tilberedning vha. MiniBag Plus, infusion
Antal doser 2007:
84.780 doser
Pris pr. tilberedning og administration:
26,14 kr.
Metode 2: Tilberedning vha. div. andre overføringskanyler, infusion
Antal doser 2007:
75.000 doser
Pris pr. tilberedning og administration:
20,39 kr.
Metode 3: Tilberedning med sprøjte og kanyle, bolusinjektion/infusion (anslås
50/50), som kunne tilberedes i lukket system
Antal doser 2007 (282.524–84.780–75.000): 122.744 doser
Pris pr. tilberedning og administration:
12,70 kr.
Metode 4: Tilberedning med sprøjte og kanyle, hvor der ikke kan anvendes lukket
system,
bolusinjektion
Antal doser 2007:
28.365 stk.
Pris pr. tilberedning og administration:
9,75 kr.
16

Antal doser, 2007
Pris, kr. Infusioner m.
MiniBag Plus
Anslåede infusioner m.
andre
overføringskanyler*
Anslåede
bolusinj.*
1 26,14 84.780 84.806
2 20,39 75.000 1.529.250
3 12,7 122.744 1.558.849
4 9,75 28.365 276.559
Total 84.780 75.000 151.109 3.449.464
* Den anslåede fordeling er et skøn, idet der ikke kan trækkes eksakte
forbrugstal ud for disse metoder
Anslåede udgifter til nuværende metoder pr. år: 3.449.464 kr.
Foreslåede metoder
Metoderne til at tilberede antibiotika fordeles mellem tre metoder (her kaldet A, B og C) alt
efter, hvordan det skal tilberedes og størrelsen på hætteglasset. Det anslås på baggrund af
forbruget for 2007, at tilberedningsmetoden vil fordele sig mellem metoderne således:
Metode A: Koblede produkter, der kan gives som infusion
Antal doser 2007 (282.524 – 50.000*):
232.524 doser
Pris pr. tilberedning og administration:
40,86 kr.
Metode B: Tilberedes via Codan spike Swan og tilsættes infusionssæt nålefrit
Antal doser 2007:
24.706 doser
Pris pr. tilberedning og administration:
39,86 kr.
Metode C: Tilberedning med sprøjte og kanyle, hvor der ikke kan anvendes lukket system,
bolusinjektion
Antal doser 2007 (3.659 + 50.000*):
53.659 doser
Pris pr. tilberedning og administration:
16,71 kr.
*Det anslås, at 50.000 doser om året må gives som bolusinj. med lægefaglige begrundelser.
Tilberedningsmetode
Tilberedningsmetode
Antal doser, 2007
Kan Kan ikke
kobles kobles pga.
for store
hætteglas
Kan ikke
kobles pga.
initialopl.
Bolusinj. pga.
præparategenskaber
Total antal
doser
Total
Pris, nye metoder
Pris pr. Pris total
dosis
A 232.524 232.524 40,86 9.500.930
B 16.083 8.623 24.706 39,86 984.781
C* 50.000 3.659 53.659 16,71 896.642
Total 282.524 16.083 8.623 3.659 310.889 11.382.353
* Anslåede antal bolusinj. pga. terapeutiske- / patienthensyn
Kobling** 232.524 15,00 3.487.860
Total inkl. koblingsgebyr 14.870.213
** Sygehusapotekets koblingsgebyr pr. enhed
Anslåede merudgifter til utensilier ved indførelse af retningslinierne for samtlige IVantibiotika
i hele regionen = 8.825.597 kr.
Anslåede totale merudgifter inkl. koblinger for hele RN = 12.413.657 kr.
(For detaljerede prisberegninger se bilag 4.)
24: Hvad er mer- / mindreudgiften pr. patient pr. år for sygehuset
17

Antal sengedage i 2007: 506.849
Merudgifterne pr. sengedag forventes at blive ca. 25 kr.
25: Hvilken mer- / mindreudgift kan der ventes for andre sygehuse,
sektorer mv.
Beregningen er foretaget for hele Regionen.
26: Hvilke usikkerheder er der ved ovenstående beregninger
Der er usikkerhed omkring beregningen for nuværende metode, idet der ikke konsekvent
anvendes én metode. I forhold til kommende udgifter, vil der være usikkerhed om, i hvor
stort omfang, der fortsat anvendes bolusinjektioner, da metoden stadig vil blive anvendt ved
særlig terapeutiske/patienthensyn.
Antibiotika doseres 1-4 gange i døgnet (oftest 3-4 gange). Infusionssættet kan sidde i 24
timer. Det er i beregningen antaget, at der gennemsnitligt vil blive givet 2 doser pr.
infusionssæt.
Administration af antibiotika som en infusion frem for bolus, vil for sygeplejerskerne betyde,
at de skal tilbage til patienten for at skylle sættet efter og tage infusionen ned. Afdelinger,
der i forvejen giver det meste antibiotika som infusion, vil ikke opleve en væsentlig ændring,
hvorimod afdelinger, som hovedsageligt anvender bolusinjektion, vil opleve en væsentlig
ændring af arbejdsgangen. Infektionsmedicinsk afdeling oplever, at infusioner tager længere
tid end bolusinjektioner. Dog går det bedre jo mere rutinerede sygeplejerskerne bliver.
Ved indførelse af koblede produkter vil sygeplejerskerne til gengæld spare tid ved
tilberedningen.
Forventet mindre udgift til stikskader inkl. vaccination mod leverbetændelse samt mindre
udgifter i forbindelse med arbejdsskade sygedage i øvrigt (f.eks. allergi)
Ingen udgifter til sikkerhedsbænke i medicinrummene.
Merudgiften er baseret på at Sygehusapotekets kapacitet øges, således at der kan leveres
koblede antibiotika til alle sygehuse og sektorer i Regionen.
Øvrige kommentarer
18

Begrebsdefinitioner
Bolusinjektion: Koncentreret medicinopløsning optrukket i sprøjte, som injiceres via et
venekateter.
IV-infusion: Antibiotikum opløst i 50-250 ml infusionsvæske, der oftest løber ind over 20-30
min.
Koblet system: Antibiotikahætteglasset er koblet til en infusionspose.
Lukket system: Hætteglas, infusionspose og infusionssæt forbliver sammenkoblet, således
at medicinen ikke kan slippe ud til omgivelserne. Et koblet produkt er en del af det lukkede
system.
Tilberedning: Antibiotikum opløses og gøres klar til at administrere.
19

BILAG 1
Retningslinier for tilberedning og administration af antibiotika
på Sygehusene og sektorerne i Region Nordjylland
Godkendelse
Træder i kraft
Dato
(dag/md./år):
______________
Godkendt af
Bemyndiget person
Sundhedsdirektør
Per Christiansen
Dato:
________________
Revideres senest (max.
3 år)
Dato (dag/md./år):
___________________
Forfatter
Faglig ansvarlig
Revisionsansvarlig
Erstatter*
Ændringskommentar*
Fagspeciale*
Heidi Kudsk, farmaceut, Sygehusapoteket og
Laila Baadsgaard Jørgensen, sikkerhedsleder, AaS
Høringspart:
Ulla Tovgaard, farmaceut, Sygehusapoteket
Pia Vestergaard, farmakonom, Sygehusapoteket
Annette Blok-Husum, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnen
Jan Koldbro, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnen
Marianne Gry Finnerup Pedersen, sygeplejerske, afd. 9ø Medicinerhuset
Oliver T. K. Harringer, cand. scient, Kontor for arbejdsmiljø, HR afdelingen
Heidi Kudsk, farmaceut, Sygehusapoteket og
Laila Baadsgaard Jørgensen, Sikkerhedsleder AaS
Laila Baadsgaard Jørgensen, sikkerhedsleder AaS
labj@rn.dk
Anbefaling vedr. håndtering af antibiotika på afsnittene på AaS
Alle enheder, hvor antibiotika anvendes til patientbehandling
Målgruppe – udførelse Ordinationsansvarlige samt ledere og medarbejdere, der
administrerer antibiotika
Gældende for Sygehuse og Sektorer i Region Nordjylland
Dokumentniveau Klinisk retningslinie
Søgeord*
Tilberedning og administration af antibiotika
Relateret til andre Hygiejneretningslinier 5.1.7 og 12.1.3
dokumenter i PRIsystemet*
DDKM, standard nr. 2.9.1 -2.9.6
Er vurderet efter Nej
AGREE-instrumentet
Titel
Problemstilling
Målgruppe –
modtagelse
Retningslinier for tilberedning og administration af antibiotika
på Sygehusene og sektorerne i Region Nordjylland.
Baggrunden for retningslinien er at sikre arbejdsgange, øget
patientsikkerhed, øget kvalitet og undgå unødige påvirkninger hos
personalet af antibiotika.
Patienter i Region Nordjylland, der behandles med IV-antibiotika.
20

Definition af begreber
Formål
Metode
Bolusinjektion: Koncentreret opløsning optrukket i kanyle, som
injiceres via et venekateter.
IV-infusion: Antibiotikum opløst i 50-250 ml infusionsvæske, der
oftest løber ind over 20-30 min.
Koblet system: Antibiotikahætteglasset er koblet til en infusionspose.
Lukket system: Hætteglas, infusionspose og infusionssæt forbliver
sammenkoblet, således at medicinen ikke kan slippe ud til
omgivelserne. Et koblet produkt er en del af det lukkede system.
Tilberedning: Antibiotikum opløses og gøres klar til at administrere.
Region Nordjyllands sygehuse ønsker at sikre, at tilberedning og
administration af IV-antibiotika foregår efter gældende love og regler
og med høj grad af kvalitet, sikkerhed og dokumentation.
Drøftelser i faglig arbejdsgruppe.
Udarbejdelse af mini-MTV.
21

Anbefalinger
For at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø og øge
patientsikkerheden mest muligt, skal der i alle tilfælde, hvor det er
muligt, anvendes et lukket system til tilberedning af antibiotika.
Følgende systemer anvendes i prioriteret rækkefølge:
1.
2.
3.
Antibiotika koblet til Viaflo pose med VialMate
overføringskanyle. Koblingen foretages aseptisk af
Sygehusapoteket.
Til antibiotika, som kræver initialopløsning i sterilt vand eller
er i store hætteglas, anvendes Codan Spike Swan
optrækskanyle i både hætteglas og opløsningsmedium. Kan
herefter overføres nålefrit til infusionspose via Codan
Connect Z slange (grøn port).
Bolusinjektion, hvor Codan Spike Swan optrækskanyle
anvendes ved tilberedning.
Bolusinjektion må anvendes i følgende situationer:
1. Ved antibiotika, der ikke kan eller må gives som infusion.
2. Ved særlige patienthensyn, fx væskerestriktion.
For at holde systemet lukket efter tilberedning og administration, må
infusionssættet ikke kobles fra posen, men skal kasseres samlet.
Infusionssættet må altså ikke tages fra posen og sættes videre over
til en anden pose til efterskyl!
I stedet anvendes der et 2- eller 4-grenet infusionssæt (Codan
CytoAD), hvor der påsættes en pose NaCl, som benyttes til
efterskyl. Der skylles efter med 50 ml NaCl.
Såfremt infusionssættet ikke kobles fra patienten, kan det sidde i 24
timer, jf. Infektionshygiejnisk retningslinie 5.1.7. Sættet skal
kasseres, hvis det har været frakoblet patienten, jf.
Infektionshygiejnisk retningslinie 5.1.1.
For at undgå mange manipulationer ved venekateteret anbefales det
at påsætte alle venekatetre en Possiflow med minislange.
Indikatorer og
tærskelværdier*
Referencer til
evidens*
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø kap.1 §1 og kap.2 §5.
Hygiejneretningslinier 5.1.7 og 12.1.3.
Mini –MTV over ” Retningslinier for tilberedning og administration af
antibiotika, hvor eksponeringen af personalet er minimeret mest
muligt”, marts 2008.
22

BILAG 2
Version 3 INFUSION Bolus-injektion
ATCkode
Præparatnavn Generisk navn Dispenseringsform
Styrke Tilsættes Blandesæt Indløbstid Kan
gives
J01AA12 Tygacil Tigecyclin pulv.t.inf. 50 mg Opløses i 5,3 ml NaCl. 5 ml Codan spike Swan 30-60 min. Nej
haraf udtages og fortyndes i
(Lang
100 ml NaCl.
infusionstid
mindsker
kvalme)
J01BA01
Chloramphenicolsuccinat
Chloramphenico
l
Opløses via Codan
spike Swan i
inj. subs. 1 g Ja 4,5 ml sterilt vand 10 min.
J01CA01 Pentrexyl Ampicillin pul.t.inj. + inf. 500 mg 100 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 5 ml sterilt vand 5-10 min.
J01CA01 Pentrexyl Ampicillin pul.t.inj. + inf. 1 g 100 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 7,5 ml sterilt vand 5-10 min.
J01CA01 Pentrexyl Ampicillin pul.t.inj. + inf. 2 g 100 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 15 ml sterilt vand 5-10 min.
J01CA11 Selexid Mecillinam pul.t.inj. 400 mg ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 15-30 min. Ja 4 ml sterilt vand 3-4 min.
J01CE01
J01CE01
Benzylpenicillin
"Panpharma"
Benzylpenicillin
"Panpharma"
Benzylpenicillin pul.t.inj. + inf. 0,6 g = 1 mill.
IE
Benzylpenicillin pul.t.inj. + inf. 1,2 g = 2 mill.
IE
J01CE01 Benzylpenicillin
"Panpharma"
J01CE01 Benzylpenicillin
"Panpharma"
J01CF01 Diclocil Dicloxacillin inj. og inf.substans 500 mg 100 ml isotonisk glukose
(bedre opløselighed) el. NaCl
≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 10 ml NaCl eller sterilt
vand
≥ 50 ml NaCl
Viaflo+VialMate. 20-30 min. Ja 20 ml NaCl eller sterilt
Codan MixAd
vand
Quadro ved to htgl.
(fx 3 mill. IE)
Indgiftstid
Benzylpenicillin pul.t.inj. + inf. 3 g = 5 mill. IE ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 50 ml NaCl eller sterilt
vand
3-5 min.
Benzylpenicillin pul.t.inj. + inf. 6 g = 10 mill. ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate Nej
IE
NaCl:
60 min. Ja, men 5 ml sterilt vand ≥ 5 min.
Viaflo+VialMate
frarådes
Glukose: Codan
MixAd Duo
3-5 min.
3-5 min.
23

J01CF01 Diclocil Dicloxacillin inj. og inf.substans 1 g 100 ml isotonisk glukose
(bedre opløselighed) el. NaCl
J01CF01 Diclocil Dicloxacillin inj. og inf.
substans
J01CR05 Tazocin Piperacillin og
enzym-hæmmer
J01CR05 Tazocin Piperacillin og
enzym-hæmmer
J01DC02 Cefuroxim Cefuroxim
"FarmaPlus AS"
J01DC02
J01DC02
Cefuroxim
"FarmaPlus AS"
Cefuroxim
"FarmaPlus AS"
Cefuroxim
Cefuroxim
2 g 100 ml isotonisk glukose
(bedre opløselighed) el. NaCl
NaCl:
Viaflo+VialMate
Glukose: Codan
MixAd Duo
NaCl:
Viaflo+VialMate
Glukose: Codan
MixAd Duo
60 min. Ja, men
frarådes
60 min. Ja, men
frarådes
10 ml sterilt vand ≥ 5 min.
20 ml sterilt vand ≥ 5 min.
pul.t.inj. + inf. 2 g + 0,25 g ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 10 ml sterilt vand, NaCl
el. glucose
3-5 min.
pul.t.inj. + inf. 4 g + 0,5 g ≥ 50 ml NaCl Codan MixAd Duo / 20-30 min. Ja 20 ml sterilt vand, NaCl 3-5 min.
Codan spike Swan
el. glucose
pulv.t.inj.væske,op 250 mg ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja ≥ 2 ml sterilt vand 3 min.
l
pulv.t.inj.væske,op
l
pulv.t.inj.væske,op
l
750 mg ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja ≥ 6 ml sterilt vand 3 min.
1500 mg ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja ≥ 15 ml sterilt vand 3 min.
J01DD01 Cefotaxim "ACS" Cefotaxim pulv.t.inj. 0,5 g ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja ≥ 2 ml. sterilt vand 3-5 min.
overvåges
i 15 min.
J01DD01 Cefotaxim "ACS" Cefotaxim pulv.t.inj. 1 g ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja ≥ 4 ml. sterilt vand 3-5 min.
overvåges
i 15 min.
J01DD01 Cefotaxim "ACS" Cefotaxim pulv.t.inj. 2 g ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja ≥ 10 ml. sterilt vand 3-5 min.
overvåges
i 15 min.
J01DD02 Fortum Ceftazidim pulv.t.inj. 500 mg ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 5 ml sterilt vand 3-5 min.
J01DD02
J01DD02
J01DD04
Ceftazidim
"Sandoz"
Ceftazidim
"Sandoz"
Cefriaxon
"DeltaSelect"
Ceftazidim pulv.t.inj. 1 g ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 10 ml sterilt vand 3-5 min.
Ceftazidim pulv.t.inj. 2 g ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min. Ja 10 ml sterilt vand 3-5 min.
Ceftriaxon pulv.t.inj. 1 g Ja 10 ml sterilt vand 2-4 min.
24

J01DD04 Cefriaxon
"DeltaSelect"
Ceftriaxon pulv.t.inf. 2 g 50 ml NaCl Codan MixAd Duo /
Codan spike Swan
min. 30
min.
Nej, for
stor dosis
på én
gang
J01DF01 Azactam Aztreonam pul.t.inj.+ inf. 1 g Tilsættes ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja 6-10 ml NaCl 3-5 min.
J01DF01 Azactam Aztreonam pul.t.inj.+ inf. 2 g Tilsættes ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-60 min. Ja 6-10 ml NaCl 3-5 min.
J01DH02 Meronem Meropenem pul.t.inj.+ inf. 500 mg ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 15-30 min. Ja 10 ml sterilt vand 3-5 min.
J01DH02 Meronem Meropenem pul.t.inj.+ inf. 1000 mg ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 15-30 min. Ja 20 ml sterilt vand 3-5 min.
J01DH03 Invanz Ertapenem pulv.t.konc.t.inf.v. 1 g ≥ 50 ml NaCl Viaflo+VialMate 30 min. Nej
J01DH51 Tienam Imipenem og
enzyminhibitor
pulv.t.inf.væske,op
l
500 + 500 mg 100 ml NaCl Viaflo+VialMate 20-30 min.
(2 htgl.:
40-60 min)
J01FA01 Abboticin Erythromycin inj. substans 1 g 1 g opløses i ca. 20 ml sterilt
vand. Tilsættes 180 ml NaCl.
J01FA09 Klacid Clarithromycin pulv.t.inf. 500 mg Opløses i ca. 10 ml sterilt
vand. Tilsættes 250 ml NaCl.
J01FA10 Zitromax Azithromycin pulv.t.inf. 500 mg Opløses i 4,8 ml sterilt vand.
Tilsættes 250-500 ml NaCl.
J01XA01 Vancomycin Vancomycin pulv.t.inf. 500 mg Opløses i ca. 10 ml sterilt
"Alpharma"
vand. Tilsættes 100 ml NaCl.
J01XA01
Vancomycin
"Alpharma"
Vancomycin pulv.t.inf. 1000 mg Opløses i ca. 20 ml sterilt
vand. Tilsættes 250 ml NaCl.
Codan spike Swan 40 min. Nej
Codan spike Swan 60 min. Nej
Codan spike Swan min. 60
min.
Codan spike Swan 50 min.
(

J01XB01 Colimycin Colistin pulv.t.inj. 1 Mill. IE Ja 10 ml NaCl min. 5
min.
J01XC01 Fucidin Fusidinsyre inf. substans 500 mg Opløses i medfølgende
solvens. Tilsættes 250-500
ml NaCl.
Codan spike Swan ≥ 2 timer Nej
J01XX09 Cubicin Daptomycin pulv.t.konc.t.inf.v. 350 mg Vægtafh. dosis sættes til ≥
50 ml NaCl.
J01XX09 Cubicin Daptomycin pulv.t.konc.t.inf.v. 500 mg Vægtafh. dosis sættes til ≥
50 ml NaCl.
J02AA01 AmBisome Amphotericin pulv.t.inf.væske,
opl
J02AA01 Abelcet Amphotericin konc.t.inf.væsk.
opl.
Codan spike Swan 30 min. Ja 7 ml sterilt vand el. NaCl
Codan spike Swan 30 min. Ja 10 ml sterilt vand el.
NaCl
50 mg Htgl. tilsættes 12 ml sterilt
vand.
Omryst kraftigt i 30 sek. til
fuldstændig ensartet opl.
Konc. af stamopl. er nu 4
mg/ml. Stamopl. blandes
herefter med isotonisk
glucoseinfusionsvæske (5%,
50 mg/ml) til en
koncentration på mellem 0,20-
2,00 mg/ml (~ 25-200 ml pr.
htgl.) efter følgende
retningslinier: Opsug
stamopløs-ningen med en
steril sprøjte. Filtrer
opløsningen gennem det
medfølgende 5-µm filter over
i en infusionsbeholder, der
indeholder netop den
mængde isotonisk glucoseinfusionsvæske,
som er
nødvendig for at opnå den
ønskede koncentration af
amphotericin B.
Codan spike Swan 30-60 min. Nej
5 mg/ml Se vejledning Codan spike Swan 2,5
Nej
mg/kg/time
26

J02AA01 Fungizone Amphotericin pulv.t.inf.væske,
opl
50 mg Testdosis anbefales inden
opstart. 50 mg opløses i 10
ml sterilt vand. Opløsningen
tilsættes isotonisk glucose til
konc. maks 0,1 mg/ml (50
mg/500 ml)
J02AC03 Vfend Voriconazol pulv.t.inf. 200 mg 200 mg opløses i 19 ml sterilt
vand. Tilsættes 50-100 ml
NaCl isotonisk
J02AX04
J02AX04
Cancidas
Cancidas
Caspofungin
Caspofungin
pulv.t.konc.t.inf.v.
pulv.t.konc.t.inf.v.
50 mg
70 mg
Pulveret opløses i 10,5 ml
sterilt vand og fortyndes
yderligere med isotonisk
NaCl inf.væske eller Ringerlactatinf.væske,
se
medfølgende
brugsvejledning.
J02AX06 Anidulafungin Ecalta pulv.og sol.t.inf. 100 mg Pulveret opløses i
medfølgende solvens og
opblandes i 250 ml NaCl eller
glukose inf. væske
J05AB01 Aciclovir Aciclovir
"Mayne"
J05AB01 Aciclovir Aciclovir
"Mayne"
J05AF01 Retrovir Zidovudin koncentrat t.
inf.vsk, opl.
inf.væske, opl 250 mg Doser op til 500 mg tilsættes
100 ml NaCl
inf.væske, opl 500 mg Doser op til 500 mg tilsættes
100 ml NaCl
10 mg/ml, 20
ml
20 ml tilsættes 50-100 ml
isotonisk glucose
Codan spike Swan 3-6 timer Nej
Codan spike Swan
Codan spike Swan
Codan spike Swan
Viaflo+VialMate, hvis
hele dosis anvendes.
Ellers Codan spike
Swan
Viaflo+VialMate, hvis
hele dosis anvendes.
Ellers Codan spike
Swan
Codan MixAd Duo /
Codan spike Swan
1-2 timer
(maks 3
mg/kg/time
)
Nej
Nej
Nej
Nej
27

Ad pkt. 6: Litteraturvurdering
BILAG 3
Etnographic study of incidence and severity of intravenous drug errows, Katja Taxis
and Nick Barber, downloaded fra bmj.com d. 19. januar 2007 (1)
I studiet er undersøgt hyppigheden og den kliniske betydning af fejl under præparation og
administration af intravenøse lægemidler.
Studiet inkluderer to sammenlignelige sygehuse med ca. 20 afdelinger og 400 senge, et
universitetshospital og et alm. sygehus. 10 udvalgte afdelinger blev observeret. Kategorierne
høj, medium og lav forekomst af iv medicin var alle repræsenteret. I alt blev 113
sygeplejersker og en læge observeret over 76 dage. Totalt blev der ordineret 1042 doseringer
af iv medicin fordelt på 35 forskellige præparater, der var ordineret til 106 patienter. 41% af
alle ordinationer blev observeret. 91% af de ordinerede præparater og 92% af patienterne
blev observeret mindst én gang. Der var fejl forbundet med 58% af alle observationerne,
hvor 35 % var potentielt alvorlige. Studiet påviser særligt to arbejdsgange, der giver
anledning til fejl:
1. Præparater, der kræver flere trin i tilberedningen (14%)
2. Bolus injektioner (73%)
Iv præparater er dermed kilde til fejl, som kan føre til alvorlige skader på patienterne. Der er
derfor behov for at sætte ind med risikoreducerende strategier.
I forhold til nærværende forslag til retningslinier for tilberedning og administration af
antibiotika, er kobling af antibiotika til infusionsbeholdere både en forbedring i forhold til pkt.
1, idet
Det simplificerer tilberedningen.
Hætteglasset forbliver koblet til infusionsbeholderen, således at opløsningen er
identificerbar indtil endt administration.
men også i forhold til pkt. 2, da
Anvendelsen af bolusinjektion vil mindskes, når det kun bruges på særlig indikation
(væskerestriktion, præparatet kræver særlig tilberedning).
Større tilgængelighed af koblede produkter, vil gøre overgangen fra bolus injektioner
nemmere.
Til trods for at det længe har været kendt, at bolusinjektioner giver anledning til fejl og
bivirkninger hos patienterne, er det stadig en udbredt administrationsform på sygehusene i
Region Nordjylland. Ved at indføre retningslinier for, hvornår der skal gives infusion kontra
bolus, er det muligt at få reduceres antallet af bolusadministrationer, som i undersøgelsen
var forbundet med fejl i 73% af tilfældene.
28

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (2)
Kapitel 1- Formål og område
§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i
overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.
Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser):
Kapitel 2 - Almindelige bestemmelser
§ 5. Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at
det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. § 4 i bekendtgørelse om
arbejdets udførelse.
Stk. 2. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, jf. §16 i bekendtgørelse om
arbejdets udførelse.
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
Kapitel 2 - Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af
arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.
Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner,
planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt
forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de
samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes
sikkerhed eller sundhed.
§ 16. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og
materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under
hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.
Ifølge arbejdsmiljøloven skal påvirkningen fra stoffer nedbringes så meget, det er muligt med
de tekniske hjælpemidler, der findes. Arbejdsgruppen har vurderet en række tilberedningsog
infusionssystemer og er kommet frem til en mulig løsning, som vil forbedre
sygeplejerskernes arbejdsmiljø væsentligt.
29

Påbud fra Arbejdstilsynet angående påvirkning fra medicinstøv og –dampe ved
opblanding af IV-antibiotika fra 2000 Vejle sygehus (3)
Vurdering af forholdene på afsnit A12 og A24 på Vejle Sygehus:
”Tilstedeværelse af støv og afdampninger fra medicinhåndtering på A12 og A24 udsætter de
ansatte for sundhedsskadelig belastning. Der er risiko for at udvikle allergi ved kort- og
langvarig påvirkning af afdampning og støvafgivelse fra bl.a. penicillinpræparater.”
Påbud
”På A12 og A24 skal der etableres en mekanisk udsugning, der fjerner forurening af IVantibiotika
fra opblanding og dosering og opbevaring af anbrudt materiale på det sted, hvor
forureningen sker.
…
Andre lige så gode løsninger kan naturligvis også accepteres, hvis det kan dokumenteres,
at der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.”
Arbejdstilsynet har i øvrigt tilkendegivet, at uanset på hvilket sygehus eller afsnit påbuddet
er givet, gælder det for alle amtets sygehuse og afsnit med samme problemstillinger.
Rapport fra Arbejdsgruppe vedrørende analyse af opblanding af IV-antibiotika i
medicinrum uden udsugning på Vejle Sygehus (4)
Vejle Sygehus har gennemført en mikrobiologisk kontrol mht. spredning af antibiotika i
medicinrummet efter test af lukkede systemer. Deres undersøgelse dokumenterer, at det
lukkede system og brug af sikkerhedsbænken udelukker spredning. På de afdelinger, som
overtrådte proceduren med brug af sikkerhedsbænk og brugte konventionel metode til
opblanding, er der konstateret spredning.
Konklusionen er, at man med avancerede overføringskanyler kan man begrænse spredning af
antibiotika, mens det lukkede system helt udelukker risikoen for spredning.
I stedet for at opsætte sikkerhedsbænke i samtlige medicinrum, har de i Vejle indført brug af
lukkede systemer, da de er testet lige så sikre som brug af sikkerhedsbænk. De har opstillet
en fælles sikkerhedsbænk til tilberedning af de få præparater, som ikke kan tilberedes i
lukket system.
På baggrund af forbruget i 2007 anslås det, at 80-90 % af samtlige IV-antibiotika kan
tilberedes i et lukket system i Region Nordjylland. For de resterende præparater kan der
anvendes optrækskanyler med filter, som mindsker udslippet, men ikke fjerner det
fuldstændigt.
Arbejdsgruppen har alene undersøgt omfanget af antibiotikatilberedninger. Der skal derfor
gøres opmærksom på, at der kan være andre medicinhåndteringer, som på sigt vil blive
påkrævet at foregå i en sikkerhedsbænk. Arbejdstilsynet kan stille krav om, at al
medicintilberedning og -håndtering (fx knusning af tabletter), skal foretages i
sikkerhedsbænk.
Akkrediteringsprocesser på sygehusene i H:S indebærer, at medicintilberedning i afdelingerne
skal opfylde de samme hygiejnekrav, kvalitetssikrings- og dokumentationskrav, som i dag
gælder for apotekerne. Forslaget imødekommer disse akkrediteringskrav.
30

Consensus Development Conference Statement on the Safety of Intravenous Drug
Delivery Systems: Balancing Safety and Cost, David W. Bates et. al, Hospital
Pharmacy Vol. 34 No. 2 February 2000 (5)
Et ekspertpanel har vurderet en række forskellige tilberednings- og administrationssystemer.
Resultatet af eksperternes tests af systemer var, at industrielt fremstillede opløsninger, admix
systemer til brug on-site samt apotekstilberedte blandinger var de foretrukne.
På forhånd blev foretaget et litteraturstudie og opstillet følgende krav til et sikkert system til
tilberedning af iv medicin:
1. Antallet af håndteringer fra tilberedning til administration skal minimeres uden at gå
på kompromis med de håndteringer, der forbedrer sikkerheden.
2. Systemet skal forebygge forkert præparat eller dosis fra at blive tilberedt eller
administreret.
3. Simplificering og standardisering for at mindske antallet af forskellige muligheder for
håndtering og antallet af systemer.
4. Tilberedning fra Sygehusapoteket når det er muligt.
5. Grundig og korrekt mærkning af de enkelte doser.
Ad 1.
Ad 2.
Ad 3.
Ad 4.
Ad 5.
Ad 6.
Resultatet af ekspertpanelets vurderinger stemmer overens med arbejdsgruppens
anbefalinger af systemer. Mht. de opstillede krav til sikkerheden i systemerne
opfylder de foreslåede retningsliner dem således:
Når produktet leveres koblet fra Sygehusapoteket, er der minimal håndtering i
forhold til at tilberede det. Leveres det ikke koblet fra Sygehusapoteket, er der en
ekstra håndtering i at koble produktet til infusionsbeholderen, men
arbejdsmiljømæssigt er den mere sikker end tilberedning af en bolusinjektion,
hvor der er risiko for eksponering af stoffet samt risiko for stikskader.
Hætteglasset bliver siddende på infusionsbeholderen og derved sikres
dokumentationen for, hvad der er givet, helt indtil det fjernes fra patienten. Denne
dokumentation er ikke mulig ved anvendelse bolusinjektioner.
Ved en grundig vurdering har arbejdsgruppen udvalgt så få systemer som muligt,
der kan dække behovet for tilberedning af stort set alle antibiotika. Ved at indføre
retningslinier på området undgås, at flere forskellige systemer tages i brug inden
for Regionen, hvilket kan afføde forvirring og manglende træning i ét system.
Koblede antibiotika fra Sygehusapoteket er angivet som første prioritet i
retningslinien.
Der eksisterer i dag etiketter til mærkning af tilberedte produkter med plads til
bl.a. tilberedningstidspunkt og patientoplysninger.
Niosh Alert, Preventing Occupational Exposures to Antineoplastic and Other
Hazardous Drugs in Health Care Settings. National Institute for Occupational Safety
and Health, 2004 (6)
I artiklen samles litteratur om spredning af farlige stoffer. Instituttet udsender med artiklen
en række anbefalinger til håndtering af farlige stoffer, herunder anvendelse af lukkede
systemer til tilberedning.
31

Ad pkt. 23: Prisberegninger
BILAG 4
Priser, nuværende metoder
Metode 1: Tilberedning vha. MiniBag Plus, infusion
Minibag Plus + infusionssæt + 100 ml NaCl til efterskyl + handsker + swab = 26,14 kr.
(15,75 kr. + 4,80 kr. + 5,20 kr. + 0,29 kr. + 0,10 kr.)
Metode 2: Tilberedning vha. div. andre overføringskanyler, infusion
100 ml NaCl FreeFlex + overføringskanyle + 2 swab + handsker + infusionssæt + 100 ml NaCl til efterskyl =
20,39 kr.
(6,10 kr. + 2,90 kr. + 0,20 kr. + 0,29 kr. + 4,80 kr. + 6,10 kr.)
Metode 3: Tilberedning med sprøjte og kanyle, bolusinjektion/infusion (anslås
50/50), som kunne tilberedes i lukket system
Sprøjte + kanyle + NaCl/sterilt vand + 2 swab + handsker + (Saline NaCl + infusionssæt + 100 ml NaCl til
efterskyl)/2 = 12,70 kr.
(0,30 kr. + 0,11 kr. + 4,75 kr. + 0,20 kr. + 0,29 kr. + ((4,10 kr. + 4,80 kr. + 5,20 kr.)/2)
Metode 4: Tilberedning med sprøjte og kanyle, hvor der ikke kan anvendes lukket
system,
bolusinjektion
Sprøjte + kanyle + NaCl/sterilt vand + 2 swab + handsker + Saline NaCl = 9,75 kr.
(0,30 kr. + 0,11 kr. + 4,75 kr. + 0,20 kr. + 0,29 kr. + 4,10 kr.)
Priser, nye metoder
Metode A: Koblede produkter, der kan gives som infusion.
Tilberedning: 50 ml NaCl i Viaflo pose + VialMate overføringskanyle = 13,50 kr.
(5,50 kr. + 8,00 kr.)
Administration: Codan CytoAd infusionssæt* + 500 NaCl = 17,36kr.
((24 kr.+30 kr.)/2 + 7,72 kr.) / 2
Administration: Connect Z = 10 kr.
I alt pr. dosis = 40,86 kr.
Kobling på apoteket = 15 kr.
I alt pr. koblede enhed = 55,86 kr.
Metode B: Tilberedes via Codan spike Swan og tilsættes infusionssæt nålefrit
Tilberedning: NaCl/sterilt vand 50 ml + Codan spike Swan + sprøjte = 12,50 kr.
(4,60 kr. + 7,60 kr. + 0,30 kr.)
Administration: Codan CytoAd infusionssæt* + 500 NaCl = 17,36kr.
((24 kr.+30 kr.)/2 + 7,72 kr.) / 2
Administration: Connect Z = 10 kr.
I alt pr. dosis = 39,86 kr.
*Det estimeres, at der anvendes 50/50 2- og 4-grenede sæt, og at der gennemsnitligt gives to doser via hvert
sæt.
Metode C: Tilberedning med sprøjte og kanyle, hvor der ikke kan anvendes lukket
system, bolusinjektion
Sprøjte + kanyle + NaCl/sterilt vand + Codan spike Swan + Saline NaCl = 16,71 kr.
(0,30 kr. + 0,11 kr. + 4,60 kr. + 7,60 kr. + 4,10)
32

Tilberedning og administration af antibiotika
på sygehusene og sektorerne i Region RN
- en mini-MTV
Udgivet af
SYGEHUSAPOTEKET
Region Nordjylland
Porsvej 1
9000 Aalborg
99 32 38 60
www.sygehusapoteket.rn.dk
Marts 2008
Læs mere om Region Nordjylland på www.rn.dk
33