rapporten - Socialstyrelsen

Sidehoved
Stigmatiseredes forsøg på ’normalisering’
Mennesker i en bestemt stigmakategori vil nogle gange forsøge at ændre deres stigma,
således at de vil passe til omverdenens forventninger til det ’normale’, f.eks. via
plastikkirurgi.
Social isolation
Pga. manglende accept fra de ’normale’ vil den stigmatiserede trække sig tilbage socialt,
uden kontakt med andre end eksempelvis sine børn. Den stigmatiserede forsøger
at skjule sig for at undgå konfrontationen. Desuden opleves kronisk usikkerhed og frygt
for andres ringeagt.
Afvigergruppe
Ifølge Goffman kan mennesker i en bestemt stigmakategori slutte sig sammen og danne
et vi, en gruppe. Her kan de udarbejde en gruppeidentitet, hvor det stigma, som ellers
er forbundet med skam, kan give individet en følelse af at være normal, idet alle i
gruppen besidder samme stigma. I gruppen behøver de ikke tage stilling til omverdenens
nedværdigende blikke eller sig selv som afvigere (Goffman, 1975, s. 36ff).
Honneths anerkendelsesteori
Honneths teori om behovet for anerkendelse er en normativ socialfilosofisk teori, som
handler om opnåelsen af det gode liv. Honneth (2005) opstiller nogle etiske kriterier,
som han mener må udgøre minimumsbetingelserne for menneskets selvrealisering.
Blandt Honneths kernebegreber finder vi modsætningerne anerkendelse – krænkelse.
For at kunne leve det gode liv og realisere sig selv, er det ifølge Honneth nødvendigt at
opnå anerkendelse i tre forskellige sfærer:
Den private sfære – tilbyder kærlighedsanerkendelse i helt nære relationer mellem mor
og barn og i forholdet mellem familie og venner, der er betingelsen for udvikling af basal
selvtillid.
Den retlige sfære – tilbyder institutionel anerkendelse af den enkelte borger som et ligeberettiget
medlem af samfundets retsfællesskab, der er betingelsen for, at et menneske
kan opnå selvagtelse som borger i et retssamfund.
Den solidariske sfære – tilbyder anerkendelse af den enkelte for vedkommendes særlige
egenskaber, der er betingelsen for at et menneske kan udvikle en følelse af selvværd;
”den anden har krav på værdsættelse, også når han er forskellig fra mig”.
Anerkendelsen opnår man gennem interaktionen med og spejlingen i andre mennesker.
Det enkelte menneske er således afhængigt af at indgå i nogle relationer og fællesskaber,
som er præget af gensidig anerkendelse. Ifølge Holmgård Sørensen (2004)
fremhæver Honneth, at de svageste grupper i et samfund ofte oplever det modsatte af
anerkendelse, nemlig krænkelse, der kan skabe en manglende retsbevidsthed hos de
krænkede.
14