rapporten - Socialstyrelsen
rapporten - Socialstyrelsen
rapporten - Socialstyrelsen
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Sidehoved<br />
Lautrup (2000) bruger begrebet prostitutionsideologi som forklaring på, hvordan kvinderne<br />
legitimerer prostitutionen, bl.a. ved at fornægte de dårlige sider ved prostitution<br />
og livet i prostitution. Denne fornægtelse medvirker til at forhindre eller forhale skridtet<br />
ud af prostitution, idet informanterne bruger prostitutionsideologierne til at retfærdiggøre<br />
sexarbejdet via fornægtelse, dvs. på trods af de dårlige sider og et egentligt ønske<br />
om at forlade branchen. Alzaga (2004) kritiserer brugen af begreberne forsvarsstrategi<br />
og professionsideologi som en affærdigelse af den mening, hvormed de prostituerede<br />
selv opfatter deres gerning – som forsvarsmekanismer, beskyttelsesstrategier og erhvervsideologi.<br />
Hun mener, at man ved at tage udgangspunkt i at forstå prostitution<br />
som et socialt problem, indsnævrer fokus på prostitutionens skadevirkninger. Hun påpeger<br />
en manglende åbenhed over for at nogle kvinder rent faktisk ønsker at blive i<br />
prostitution. At der kunne tænkes at være kvaliteter ved prostitutions-universet, som<br />
byder sig til for de kvinder, der lægger deres vej forbi, og at forskningens ensidige fokus<br />
på prostitutionens skadevirkninger betyder, at positive udtalelser fra prostituerede<br />
forkastes som forsvarsmekanismer og beskyttelsesstrategier.<br />
Barlach (2004) bruger begrebet professionsideologi til at begribe, hvorfor kvinderne<br />
fortsætter i prostitution selvom de alle eksplicit fortæller, at de ønsker at forlade branchen.<br />
Professionsideologi som begreb bruges dermed både til at forsøge at begribe<br />
hvordan kvinderne legitimerer deres prostitution, og til at forstå hvorfor fortsat prostitution<br />
kommer til at fremstå attraktivt for kvinder, der egentlig væmmes ved at prostituere<br />
sig. Barlach forklarer, at i de perioder hvor kvinderne har det dårligt, hvor de oplever<br />
kriser i deres liv – både i og uden for prostitution – bliver prostitutionen den arena, hvor<br />
kvinderne oplever succes, dels i kraft af en faglig stolthed ved at kunne skaffe mange<br />
kunder, dels i kraft af den store indtjening. Pengene giver kvinderne en følelse af at<br />
være værdifulde, af at kunne noget. Barlach underkender således ikke kvindernes positive<br />
udtalelser om branchen, eller af at prostitutionen på det pågældende tidspunkt<br />
kan have været positivt for kvinden. Hun bruger udelukkende begrebet til at forklare<br />
den ambivalens hun ser i kvindernes fortællinger, idet de positive fortællinger om branchen<br />
bliver særlig fremtrædende i perioder hvor kvinderne egentlig ønsker at forlade<br />
prostitution. Hun forklarer herved professionsideologi som fastholdende faktor, ved at<br />
forstå informanternes udsagn, uden at forsøge at fortolke på deres udsagn<br />
Sammenfatning<br />
Som indledningsvist påpeget repræsenterer størstedelen af litteraturen en forståelse af<br />
prostitution som et socialt problem, og der er i forlængelse heraf et overvejende fokus<br />
på negativerne ved et liv i prostitution. Dog fokuserer enkelte publikationer overvejende<br />
på de positive elementer ved prostitution (Alzaga, 2004).<br />
I beskrivelserne af barriererne for at bryde med prostitution har litteraturstudiet vist et<br />
meget komplekst billede. Når kvinder ønsker at forlade prostitution, kan det være forbundet<br />
med en ambivalens, der drejer sig om de fastholdende faktorer – det er gennemgående<br />
i litteraturen, at prostitution også byder på positive oplevelser, som gør det<br />
76