rapporten - Socialstyrelsen

Sidehoved
Fastholdende faktorer
Fra litteraturen
I forsøget på at opsamle eksisterende viden om fastholdende faktorer ved massageklinikprostitution
har det vist sig, at det overvejende er skandinavisk litteratur, der forholder
sig til dette spørgsmål. Eksempelvis anlægger størstedelen af den angelsaksiske
prostitutionsforskning en mere individorienteret tilgang, dvs. at der eksempelvis søges
svar på hvilke træk ved den enkelte kvinde, der har betydning for at hun er blevet prostitueret,
og hvorfor nogle kvinder bliver prostituerede og andre ikke (Farley & Keaney,
1997; Farley & Barkan, 1998; Gangoli, 2008). At netop den skandinaviske prostitutionslitteratur
skiller sig ud, skal ifølge flere forskere ses i lyset af udviklingen af de nordiske
velfærdsstater (Bjønholk, 1994; Alzaga 2004).
Litteraturstudiet har vist et særdeles komplekst billede af prostitutionslivet og i særdeleshed
af barriererne for at bryde med det. Eksempelvis fremgår det af flere publikationer,
der konkluderer, at prostitution er forbundet med skadevirkninger, at prostitutionsmiljøet,
anerkendelse og bekræftelse indgår som ’positive’ fastholdende faktorer. På
samme måde fremgår det af publikationer, der i deres undersøgelser har talt med kvinder,
der overvejende er glade for at være i prostitution, at der også er negative fastholdende
faktorer, f.eks. økonomisk uføre, hvis prostitutionen ophører.
Selv om kun få publikationer baserer sig på et tilstrækkeligt grundlag til at kunne pege
på generelle tendenser i forhold til klinikprostitution, viser litteraturgennemgangen, at
visse barrierer for at bryde med massageklinikprostitution er gennemgående:
• Økonomi
• Mestring af prostitutionslivet
• Stigma og dets konsekvenser
• De offentlige hjælpeinstanser
• Bekræftelse og anerkendelse
• Prostitutionsmiljøet i sig selv
• Forsvarsstrategier og professionsideologier
Temaerne vil i det følgende blive holdt sammen med de erfaringer de opsøgende medarbejdere
fra Kompetencecenter Prostitution har indsamlet.
60