rapporten - Socialstyrelsen

Sidehoved
sygeplejerske, så vurderes hele hendes personlighed ikke ud fra dette, idet sygeplejerske
blot er hendes job. Hvis hun derimod fortæller, at hun arbejder som prostitueret, så
vurderes hele hendes personlighed ud fra dette job, f.eks. hendes evner som mor, kæreste
og datter, og prostitueret bliver dermed kvindens primære statustræk. Dette ligger
i tråd med Goffmans teori om stigma, beskrevet som en dybt miskrediteret eller nedvurderet
egenskab. At få et stigma kan være medvirkende til at kategorisere individet
på en sådan måde, at hele dets personlighed vurderes på denne baggrund.
Ifølge SIO er det tilfældet for kvinder i prostitution at de er udsatte for et stigma, hvorfor
mange af disse kvinder føler sig nødsaget til at hemmeligholde deres beskæftigelse.
Dobbeltliv
Mange kvinder i prostitution reagerer på den stigmatisering, der er forbundet med prostitution,
ved at hemmeligholde denne. Det er gennemgående i litteraturen (Månsson &
Hedin, 1998; Høigård & Finstad, 1987; Barlach, 2004; Christensen & Barlach, 2004), at
det er psykisk belastende for kvinderne at leve et dobbeltliv. Derfor ’vælger’ en del
kvinder gradvis at mindske eller slutte kontakten med den del af deres omgangskreds,
der ikke er en del af prostitutionsmiljøet, af angst for at blive opdaget. Ud fra Beckers
teori (2005) kan mange kvinder i prostitution derfor betegnes som hemmelige afvigere,
idet deres adfærd er defineret som afvigende af det omgivende samfund. Men da ingen
opdager kvindernes afvigende adfærd, bliver kvinderne ikke stemplet som afvigere. Så
uanset at kvinderne ikke nødvendigvis selv betragter deres adfærd (prostitution) som
forkert eller afvigende, forsøger de at hemmeligholde den for at undgå stigmatisering
fra det omgivende samfund.
Den opfattelse ligger i forlængelse af Alzagas undersøgelse (2004). Hun påpeger, at
det stigma, der påføres de prostituerede, er samfundsskabt, og at stigmaet er det primære
problem for kvinder i prostitution – ikke selve prostitutionsrelationen. Stigma skal
forstås som et relationelt begreb, idet det ikke er iboende i individet, men kun optræder
i relationer mellem mennesker. Dvs. at et menneske kun påtvinges et stigma, når andre
mennesker definerer deres fremtoning eller adfærd som afvigende (Goffman
1975:14ff). Det ligger i forlængelse af opfattelsen i SIO og Seksualpolitisk Forum, som
ser prostitution som noget normalt, der udelukkende er forbundet med problemer, fordi
nogle mennesker – men ikke de prostituerede selv – reproducerer myter, om at det er
skadeligt at prostituere sig, at det er nogle ’særlige’ kvinder der prostituerer sig, at prostituerede
har været udsat for overgreb osv. Disse myter påtvinger de prostituerede et
stigma, som er det skadelige – ikke prostitutionen i sig selv. Maria, som er medlem af
SIO, kan slet ikke identificere sig med den offerrolle, hun føler de prostituerede tillægges:
”Jeg kan slet, slet ikke identificere mig med den offergørelse, der
konstant er fremme i medierne – det er sgu mere den og kriminaliseringen
vi i branchen frygter – ikke kunderne. Altså når du siger
at du er sexarbejder, så er du jo nærmest både incestoffer og
66