Evaluering af puljen Forstærket beskæftigelsesindsats - Cabi

Evaluering af puljen Forstærket beskæftigelsesindsats
Fire hurtige spørgsmål til Helle Slipsager Hedegaard, Center for Beskæftigelse og
Revalidering
Hvordan kom I på ideen
Vores ønske var at blive i stand til at kunne gøre noget for dem, der har traumer eller på
anden måde har det allersværest her på Center for Beskæftigelse og Revalidering. Vi har
mødt disse kvinder gennem årene og modtaget dem som alle andre visiterede borgere fra
jobcentret. Men vi oplevede, at det var vanskeligt, og at kvinderne ikke havde gavn af
vores standardtilbud. Så vi ville udvikle en ny måde at gøre det på.
Hvordan vil du beskrive jeres bedste metode
Det er helt klart den håndholdte indsats og tætte opfølgning. Tag for eksempel sprogundervisning,
hvor nogle af kvinderne havde et stort behov og andre ikke. Det kunne vi tilgodese,
og den tætte opfølgning gjorde det muligt for os at spotte og løse problemerne,
før det gik galt. Vi vurderede, hvad den enkelte deltager havde behov for. Hvis sproget var
et problem, kunne vi iværksætte, at der kom en sproglærer ude i praktikken.
Hvad har været din bedste oplevelse i projektet
Den største succes var at se, at nogle af dem, der overhovedet ikke var motiverede og
overhovedet ikke på nogen måde kunne forestille sig at komme på arbejdsmarkedet, kom
på arbejdsmarkedet. Det var ret overraskende.
Eksempelvis så vi en somalisk kvinde, der kunne begå sig på dansk og havde masser af
humor, var sød og social, men som havde indstillingen: ”Jeg er jo gammel, og har fem
børn, det er ikke noget for mig”. Det var utroligt svært at få hende til at forstå i meningen
med praktik, og det var nødvendigt at sige: ”Det skal du! Vil du være med til sammen at
finde en praktikplads, eller skal vi bare finde noget til dig” Hun kom i intern praktik med
meget sygefravær, og jeg var med hende til trepartssamtaler med lægen for at finde ud
af, om det virkeligt var så skidt, og om det var forsvarligt at sende hende i praktik. Vi
igangsatte behandling hos lægen og relevant træning hos en fysioterapeut på grund af en
dårlig skulder.
På et tidspunkt fik vi hende overtalt til virksomhedspraktik, da hun havde set de andre
kvinders positive udvikling. En af dem, som hun snakkede mest med, var kommet i job.
Den somaliske kvinde kom ud på et plejehjem, hvor hun skulle gøre rent, men der var
ingen jobåbning, så hun kom tilbage til intern praktik i centret. Der blev senere et rengøringsjob
ledigt, som hun fik, og i dag arbejder hun 32 timer om ugen.
Hvad har været din værste oplevelse
Det har været det daglige motivationsarbejde med kvinder, der ikke ville eller kunne noget,
hvor man blev nødt til at markere kravene. For eksempel den med, at de har mødepligt,
og at projektet er nødt til at indberette det, hvis ikke de kommer. Det var det sure i
at løbe ind i sygemeldinger, uden at der var en gyldig grund, og hvor det var svært at se,
om det var indsatsen værd med hjemmebesøg, førstedagslægeerklæringer og sanktioner.
Det var desuden lidt hårdt at opleve, at nogle kvinder ikke kunne komme videre. De havde
ikke ressourcerne.
Figur 5.1. Case 4: Center for Beskæftigelse og Revalidering, juni 2010
Side 38