Forbillede for andre alarmcentraler Første - Foreningen af ...

Pengene må følge opgaven
Randers kan ikke længere slippe for eget frigørelsesmateriel
Af Erik Weinreich
– Vi er enige i, at der kun skal
være én offentlig myndighed
til at frigøre fastklemte, men
det er naturligt, at kommunerne
kompenseres for de
ekstra udgifter, der følger
med denne opgave, understreger
beredskabschef i
Randers, Finn Lundorff.
Han har været så heldig, at
Randers Kommune ikke hidtil
har skullet investere i frigørelsesværktøj,
fordi Falcks
amts-betalte redningsvogn har
været stationeret på hovedbrandstationen
i Randers.
Redningsvognen er derfor
afsendt samtidig med automobilsprøjten
til færdselsulykker.
– Redningsvognen har rigtig
godt grej og ikke kun en
kombiklipper, og det betjenes
af specialuddannede folk,
tilføjer Finn Lundorff.
– Ordningen fortsætter i 2007,
hvor regionerne betaler
redningsvognen, men fra
2008 og fremover vil det –
efter alt at dømme – være
kommunerne, der skal stå for
frigørelsen.
– Amterne har hidtil betalt
ca. 12 mio. kr. for redningsvognene,
og de penge sparer
regionerne, når opgaven
overgår til kommunerne.
Omregnet vil det for Randers
sige mellem 200.000 og
400.000 kr. afhængig af
udregningsmetode, og de
penge mener jeg, vi bør
have, når vi overtager ansvaret,
og det er Kommunerne
Landsforening i princippet
enig med os i. Pengene skal
jo følge opgaven.
– Vi har fem automobilsprøjter,
og skal vi have en
kombi-klipper på hver, bliver
det en engangsudgift på
750.000 kr., plus vedligeholdelse.
Desuden mener jeg, at
vi stadig vil have brug for en
redningsvogn med svært frigørelsesmateriel,
som vi skal
investere måske en mio. kr.
i for at opretholde det nuværende
serviceniveau for
borgere og virksomheder,
understreger Finn Lundorff.
Uddannelse til de første minutter
Nødbehandlere skal blot kunne det allervigtigste Af Erik Weinreich
Det skal være en kortfattet
uddannelse, som man kan
overse, understreger Frede
Lotzkat om den nødbehandleruddannelse
for brandmænd,
som han i seks år har
kørt i Vejle Amt.
Uddannelsen foregår efter
samme koncept som i
Frederiksborg Amt og i
Aalborg. Den tager to dage
og slutter med en prøve.
Uddannelsen skal hvert år friskes
op med et seks timers
kursus, der ligeledes slutter
med en prøve.
Tidsmæssigt er det overkommeligt
for de mange frivillige
brandmænd, og for kommunerne
er det økonomisk overkommeligt
med et kort kursus,
når de skal betale tabt
arbejdsfortjeneste til deltidsansatte
brandmænd.
Baggrunden for uddannelsen
er, at brandmænd ofte er
først fremme ved et skadested.
Brandmændene skal her
kunne give den første nødbehandling,
inden ambulancen
med uddannede reddere og
evt. en læge når frem og
overtager ansvaret. Det vil
sige den førstehjælp, som kan
nås på fem, højst ti minutter.
Uddannelsen omfatter, hvad
en brandmand har brug for at
vide her og nu, dvs. iltgivning,
placering af halskrave, korrekt
lejring af patienten, samt at
lave en præciseret undersøgelse
fra hoved til fødder.
Det er ikke nødvendigt, at
brandmændene også kender
til brug af hjertestartere, for
hvor mange brandmænd
kører rundt med en
hjertestarter i bilen? spørger
Frede Lotzkat, der er sikkerhedsleder
på Vejle Sygehus.
Men efterhånden som flere
og flere indsatsledere får en
hjertestarter med i bilen, skal
de naturligvis kunne bruge den.
Kurserne skal ganske enkelt
tilrettelægges efter behov,
og samtidig er det vigtigt,
at ambulancefolkene kender
brandmændenes kompetence,
så de kender metoder
for det, der er udført, når de
kommer.
I Vejle har amtet udpeget
læger, sygeplejersker og
ambulancebehandlere som
undervisere på nødbehandleruddannelsen.
Beredskabschef i Vejle Ole Borch
er glad for nødbehandleruddannelsen,
så brandmændene
kan give en mere professionel
behandling ude på skadestedet.
Han understreger vigtigheden
af, at det bliver de
fremtidige regioner, der forestår
uddannelse. Ellers er der
risiko for, at uddannelsesniveauet
bliver for uensartet.
BRANDVÆSEN november 2006 17