Højteknologifondens årbog 2013 - Dansk Biotek

28
BIO-MEDICO
BIO-MEDICO
29
Parter:
Statens Serum Institut,
Minervax A/S,
KU – Institut for Farmaci og Institut for Produktionsdyr og Heste
Parter:
Neurodan A/S, Teknologisk Institut – Tribologicentret,
AAU – Center for Sansemotorisk Interaktion,
DTU Mekanik
Projektleder: Frank Follmann, Statens Serum Institut
Projektleder: Morten Fjorback, Neurodan A/S
VARIGHED I 4 ÅR
BUDGET | 30 DKKm
HTF INVESTERING | 15 DKKm
Målet er at udvikle en vaccinationsmetode, der
aktiverer immunforsvaret til effektivt at bekæmpe
kønssygdomme. Metoden bygger på en
vaccine af specielt designede nanopartikler, der
indgives både i luftvejene og ved injektion.
GeniVac
En konventionel vaccine indgives i musklen, hvor den udgør et vaccinedepot, som immunforsvaret
benytter til at danne et vaccinerespons. Der er dog en række infektioner, hvor denne strategi har
begrænset effekt. Det gælder specielt infektioner, der trænger ind i kroppen via slimhinderne i kønsvejene.
I GeniVac er der i 2012 afprøvet forskellige vaccinationsmetoder med vacciner baseret på nanopartikler.
Vaccinerne er indgivet både i luftvejene og ved injektion. Det er lykkedes at etablere en
metode, der har vist sig at være effektiv til at dirigere immunforsvaret mod infektioner i kønsvejene.
Metoden har været afprøvet i forsøg med både mus og grise med en ny klamydiavaccine. I den kommende
periode bliver vaccinen overført til GMP produktion, for at vaccinationsmetoden i 2015 kan
afprøves i mennesker. Parallelt med dette forskes der i de immunologiske mekanismer bag vaccinationsmetoden
og en videreudvikling af teknologien.
VARIGHED I 4 ÅR
BUDGET | 28 DKKm
HTF INVESTERING | 14 DKKm
Projektets mål er at udvikle nye overfladebehandlinger,
der er nødvendige for at kunne
realisere en ny type implantérbar nervestimulationselektrode
til behandling af urininkontinens.
Medicinsk implantat til behandling af inkontinens
Omkring hver 10. dansker lider af inkontinens med væsentlige samfundsøkonomiske og menneskelige
omkostninger til følge. Med udgangspunkt i erfaringer fra et tidligere projekt udvikler parterne en ny
behandlingsform baseret på en nervestimulationselektrode, som implanteres i bækkenbunden ved et
simpelt kirurgisk indgreb. Der er i projektet fokus på at udvikle nye produktionsmetoder og overfladebehandlinger,
som også vil kunne anvendes i andre produkter. De første elektroder med en ny type
tyndfilmsbelægning er med stor succes afprøvet i grise over en periode på 3 måneder. Desuden er
cellereaktioner på forskellige overfladebehandlede materialer blevet testet.
Der vil i den næste periode være fokus på produktion og verifikation af elektroden, således at de
første elektroder kan implanteres i mennesker inden projektperiodens udløb. Det forventes, at der
allerede i 2013 påbegyndes indledende studier i mennesker for kortvarigt at afprøve behandlingsprincipperne
med eksisterende udstyr.
Parter: PixieGene A/S, H. Lundbeck A/S, Bioneer A/S,
KU – Institut for Kliniske Veterinær- og Husdyrsvidenskab,
AU – Institut for Biomedicin, Rigshospitalet –
Nationalt Videnscenter for Demens
Projektleder: Kaj Vestergaard, PixieGene A/S
Parter:
Amfitech ApS, Plum A/S,
Sygehus Lillebælt - Vejle Sygehus
Projektleder: Henrik Michaelsen, Amfitech ApS
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 26.5 DKKm
HTF INVESTERING | 14 DKKm
De første danske patientspecifikke stamceller
en realitet. iPS-celler kan dannes fra væv fra
syge voksne mennesker. Det kan give optimeret
individuel behandling af patienter med f.eks.
Alzheimers sygdom.
Celletest til individuel behandling af Alzheimers sygdom
I 2006 udviklede prof. Yamanaka fra Japan en teknik til at omprogrammere færdigudviklede kropsceller,
f.eks. bindevævsceller, til inducerede pluripotente stamceller (iPS-celler), der kan specialisere sig
til alle kroppens ca. 230 forskellige celletyper. Teknologien har enormt potentiale, da den gør det
muligt at udvikle stamceller fra voksne mennesker og udnytte dem som cellemodel for udvikling af
behandling til den enkelte patient.
Projektet har etableret de første danske patientspecifikke iPS-celler fra mennesker. Fra hudbiopsier
taget fra patienter med neurodegenerative sygdomme er bindevævsceller omprogrammeret til iPSceller,
der udviser de karakteristika, som forventes, bl.a. evnen til at dele sig og udtrykke specifikke
stamcellegener og -proteiner. iPS-celler vil blive uddifferentieret til nerveceller, der vil tjene som
laboratoriemodeller for patienterne. Håbet er, at patientspecifikke iPS-celler kan bane vej for skræddersyet
behandling af alvorlige neuro-degenerative sygdomme, herunder Alzheimers sygdom.
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 12 DKKm
HTF INVESTERING | 7 DKKm
Omkring 1 ud af 10 patienter pådrager sig en
infektion under indlæggelse på et sygehus.
Huddetekteringsteknologi kan øge efterlevelsen
af hygiejnestandarder, hvilket kan føre til færre
infektioner under indlæggelse.
Rene hænder – minimering af hopitalserhvervede infektioner
Danske hospitaler har generelt en høj hygiejnisk standard og tager mange initiativer til yderligere forbedring.
Korrekt hygiejnisk adfærd er afgørende for at forhindre spredning af håndbårne infektioner,
der kan føre til komplikationer for patienten og unødvendige omkostninger for sygehusvæsenet. Ved
anvendelse af ny dansk teknologi, som på simpel og elegant vis detekterer hud-til-hud kontakt, kan
en kontinuerlig registrering af kontakten mellem hospitalsansatte og patienter dokumenteres. Niveauet
for overholdelse af håndhygiejnereglerne (komplians) kan visualiseres for hospitalsansatte og føre
til adfærdsændringer som øget og korrekt brug af desinfektionsmidler. Mange studier konkluderer, at
højere komplians fører til færre infektioner.
Projektet har udviklet en mobil prototype for et komplianskit. Prototypen er klar til kontrolleret
test i hospitalsmiljøet. Det er projektets vision, at systemet kan installeres permanent og dermed
understøtte opbygningen af en endnu bedre håndhygiejne.
Parter:
Herlev Hospital – Onkologisk Afdeling R
Parter:
ChemoMetec A/S, Videncenter for Svineproduktion,
Rigshospitalet – Afd. for Vækst og Reproduktion
Projektleder: Ann Fullerton, Solural Pharma ApS
Projektleder: Kristian Almstrup, Rigshospitalet – Afd. for Vækst og Reproduktion
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 8 DKKm
HTF INVESTERING | 4 DKKm
Kemoterapi gives i dag ofte ved infusion,
hvilket er en ressourcekrævende og belastende
behandling med mange bivirkninger. Målet er at
forbedre behandlingen og udvikle tabletter, som
patienten kan tage derhjemme.
Kemoterapi i tabletform kan forbedre behandlingen for kræftpatienter
Nyere forskning tyder på, at små daglige doser af visse kemoterapeutika har en bedre virkning og
færre bivirkninger end større doser givet med ugers mellemrum. En tabletbehandling vil gøre dette
praktisk muligt og potentielt medvirke til en mere skånsom og effektiv behandling for kræftpatienter.
Arbejdet med at udvikle en effektiv tablet er godt i gang. En række prototypetabletter er udviklet og
testet i prækliniske modeller, og der er identificeret en prototypetablet med så god en absorption i
mave-tarmkanalen, at tilstrækkelig klinisk effekt kan forventes. Den valgte prototype vil blive videreudviklet
og testet, således at de første studier i patienter kan ske i 2013.
Projektet startede som et samarbejde mellem Veloxis Pharmaceuticals A/S og Herlev Hospital. I
juni 2012 valgte Veloxis af økonomiske årsager at trække sig, og der arbejdes på at overføre Veloxis’
aktiviteter i projektet til Solural Pharma ApS, så projektet kan videreføres i 2013.
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 9 DKKm
HTF INVESTERING | 4,5 DKKm
En sædanalyse er et essentielt værktøj til at vurdere
fertiliteten hos mænd, men også avlsdyr.
Projektet vil modernisere måden, hvorpå man
laver sædanalyser, da den i dag er præget af
manuelle og arbejdstunge metoder.
Næste generations sædanalyse
Mere end 10 % af alle par oplever i dag fertilitetsproblemer, og antallet af børn født efter kunstig
befrugtning er stærkt stigende. En grundig analyse af mandens sædkvalitet er en afgørende del af de
undersøgelser, et par med fertilitetsproblemer gennemgår. Det samme gør sig gældende for avlsdyr,
hvor sædkvaliteten også bruges til at kortlægge fertilitetsproblemer og dermed optimere produktionen.
De metoder, der bruges i dag, er manuelle og uden tilstrækkelig prædikativ værdi. Med projektet
vil parterne modernisere analysen ved at tilføre ny viden og delvist automatisere processen. Hertil er
ChemoMetecs instrumenter optimale, og analyse af de første delanalyser er allerede automatiseret.
Målet er at udvikle en samlet pakke af delanalyser, der giver en stor prædikativ værdi for en sædprøves
fertilitetspotentiale. Der er et stort internationalt marked for sædanalyser.
Parter:
ExpreS 2 ion Biotechnologies ApS,
CMC Biologics A/S,
KU - Center for Medicinsk Parasitologi
Parter:
BioModics ApS, Chempilots A/S,
Novozymes A/S, SDU – Institut for Klinisk Forskning,
KU – Institut for Farmaci
Projektleder: Ali Salanti, KU – Center for Medicinsk Parasitologi
Projektleder: Martin Alm, BioModics ApS
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 29 DKKm
HTF INVESTERING | 15 DKKm
Målet med projektet er at lave en beskyttende
vaccine mod graviditetsmalaria. Der er produceret
og testet 60 prototypiske malariavacciner og
udvalgt én til videre klinisk udvikling.
Vaccine til forebyggelse af graviditetsmalaria
Graviditetsmalaria er et stort sundhedsproblem i Afrika og forårsager over 200.000 dødsfald om året.
Under de første graviditeter ophobes parasitter i moderkagen. Parterne har tidligere identificeret
proteinet VAR2CSA, som parasitten bruger til at hæfte sig fast med i moderkagen, og har vist, at
antistoffer mod dette protein kan beskytte kvinder mod malaria.
I den første del af projektet har ExpreS2ion lavet op i mod 60 varianter af VAR2CSA i den unikke
insektcelle-ekspressionsplatform. Der er immuniseret dyr med proteinerne, og det er testet, i hvor
høj grad de vaccineinducerede antistoffer kunne forhindre malariaparasitbinding til moderkagevæv.
Herefter er antistofferne testet mod friske parasitter isoleret fra fødende kvinder i Benin. Det er
således lykkedes at definere to VAR2CSA proteiner, som inducerer et bredt krydsreaktivt og effektivt
immunrespons. I næste fase af projektet vil disse proteiner blive klargjort til test i mennesker.
VARIGHED I 4 ÅR
BUDGET | 21 DKKm
HTF INVESTERING | 12 DKKm
Langtidsbrug af katetre fører til svære infektioner.
Nye silikonekatetermaterialer sikrer kontrolleret
langtidsfrigivelse af antimikrobielle stoffer,
som kan forhindre infektionerne.
Unik IPN-teknologi kan forhindre antibiotikaresistens
Infektioner fra langtidsbrug af silikonekatetre er et problem, der ikke har fundet en effektiv løsning.
Infektioner kan undgås, når der frigives et bakteriehæmmende stof fra katetrets overflade i rette
mængde i hele katetres anvendelsesperiode. IPN er et specielt ”kompositmateriale”, der består af en
vandskyende silikonegummi gennemimprægneret med en vandelskende gel. Vandopløselige substanser
kan tilføres, oplagres og efterfølgende frigives via gelen, som forgrener sig helt ud til overfladen
af silikonen. IPN er således både depot og transportvej, hvilket er unikt i forhold til almindelige
coatninger.
Parterne har etableret syntesefaciliteter og unikke opskrifter til fremstilling af materialer. Afprøvning
af nyere typer antimikrobielle peptider viser hæmning af bakterievækst under statiske forhold. Kendte
og simple antimikrobielle stoffer afprøves, idet de har et nyt stort potentiale i kombination med IPN.
Der er internationalt vist stor interesse for IPN-teknologien.