Højteknologifondens årbog 2013 - Dansk Biotek

54 FØDEVARER FØDEVARER
55
Parter:
Foss Analytical A/S, NKT Photonics A/S,
AU – iNANO/Institut for Kemi, DTU Fotonik,
KU – Kvalitet & Teknologi /FOOD
Parter:
Chr. Hansen A/S,
DTU Systembiologi
Projektleder: Søren Rud Keiding, AU – iNANO/Institut for Kemi
Projektleder: Celine Carin, Chr. Hansen A/S
VARIGHED I 4 ÅR
BUDGET | 30 DKKm
HTF INVESTERING | 15 DKKm
Et lille, laserbaseret infrarødt spektrometer vil
hurtigt og i real time kunne analysere indholdet
i fødevarer helt ned i de molekylære detaljer.
Light & Food – Få styr på fødevarerne
Projektets mål er et helt nyt og revolutionerende instrument, som på afstand, hurtigt og løbende vil
kunne analysere fødevarer. Det nye apparat vil være så fleksibelt, at det kan betale sig at placere det
i f.eks. mejeriernes produktionslinjer. Light & Food er baseret på infrarød spektroskopi, dvs. man vil
ud fra en præcis måling af stoffets absorption af infrarødt lys kunne afsløre, hvilke molekyler et stof
indeholder.
I dag foretages den slags analyser kun på stikprøver i store apparater i laboratorier, men med den
nye generation af teknologien vil man kunne måle og analysere stoffet på stedet. Det kan lade sig
gøre ved hjælp af en ny type laser baseret på optiske fibre, som kan udsende et infrarødt lys, der er
mellem 100.000 og en million gange kraftigere end konventionelle infrarøde lyskilder. Den ny lasertype,
IR-SuperK, er udviklet i tidligere Højteknologifondsprojekt.
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 11 DKKm
HTF INVESTERING | 6 DKKm
Hvordan kan man øge værdien af ustabile
fødevarefarver? Svaret kan meget vel være
biokonvertering ved hjælpe af specielt udviklede
gær- og bakteriestammer.
Farveproduktion via mikrobielle cellefabrikker
Forbrugerne efterspørger i stigende grad naturlige frem for syntetiske fødevarefarver. I projektet
sætter DTU og Chr. Hansen fokus på udvikling af bedre og mere stabile naturlige farver ved hjælp af
mikroorganismer. Hovedidéen i projektet er at flytte gener fra forskellige farveproducerende planter
ind i mikrobielle cellefabrikker og få dem til at omdanne simple og billige farvestoffer til mere raffinerede
og dyrere varianter. Dette opnås ved at dekorere billige farvestoffer med kemiske sidegrupper,
der tilfører dem nye gunstige egenskaber.
De modificerede stoffer findes allerede i naturen, men i meget små mængder, hvilket begrænser
deres anvendelse i fødevareindustrien. Derfor er det fordelagtigt, hvis de kan produceres i store
mængder i en mikrobiel cellefabrik. Projektet er både teknologisk og videnskabeligt udfordrende, men
projektdeltagerne har allerede på nuværende tidspunkt en række bud på innovative løsninger på de
problemstillinger, som projektet byder på.
Parter:
Chr. Hansen A/S,
DTU – Center for Biologisk Sekvensanalyse,
KU – Center for GeoGenetik
Parter:
TripleA a/s,
KU – Institut for Fødevarevidenskab
Projektleder: Anders B. Damholt, KU – Biologisk Institut
Projektleder: Marianne Madsen, TripleA a/s
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 12 DKKm
HTF INVESTERING | 6 DKKm
Bedre rødvin og sundere køer: et samarbejde
mellem KU, DTU og Chr. Hansen om at forbedre
den måde, vi laver vores fødevarer på.
Food Genomics – Bedre rødvin og sundere køer
Mange fødevarer – fra vin, brød og øl over mejeriprodukter til ensilage og foder til kvæg – laves ved
en proces, der kaldes fermentering. Kvaliteten afhænger i høj grad af de mikroorganismer, der bruges
i denne fermentering. Tilsætning af veldokumenterede mikroorganismer til at styre processen kan
gøre rødvinen bedre og sikre, at køer bliver sundere og leverer mere mælk.
Projektets parter vil med deres unikke kompetencer arbejde med prøver fra vin og ensilage: på KU
er man blandt de dygtigste i verden til at aflæse arvematerialet fra sammensatte og vanskelige prøver;
på DTU er man førende i at analysere sådanne prøver, og Chr. Hansen er allerede blandt de største
producenter af bakterier til vin og ensilage. Målet er at finde præcis de mikroorganismer, der gør
vinen bedre og ensilagen sundere. Forbedrede bakteriekulturer med videnskabelig dokumentation vil
skabe vækst hos Chr. Hansen, men også kunne medvirke til, at mælkeydelse og dyresundhed forbedres.
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 15 DKKm
HTF INVESTERING | 7,5 DKKm
Raps bruges i dag kun til at lave olie. Projektet
vil udnytte plantens potentiale ved også at
udvinde proteiner, fibre og vitaminer og dermed
skabe et alternativ til sojabønnen.
HITFOOD – Nye ingredienser fra raps
I det nye HITFOOD-projekt vil TripleA a/s og KUs forskere udvikle en avanceret proces baseret på
danskdyrket raps som alternativ til sojabønner. I 2012 er 3 forskere tilknyttet projektet blevet tildelt
KUs Innovationspris for forskningsaktiviteter, der er forløbere for HITFOOD-projektet. Prisen er givet
for teknologioverførsel af metoder, som er udviklet i laboratorieskala og opskaleret til pilotanlæg.
De øgede produktionsudgifter, som følger de mere komplekse og miljøvenlige processer, finansieres
gennem nye højværdiprodukter. Arbejdet har tilført udvikling af en 1. generations proces til biofraktionering
af sojabønner. I foråret 2013 åbner en ny fabrik til 100 mio. kroner til produktion af nye
ingredienser til fødevarer og foder baseret på de patenterede opfindelser. Fabrikken ejes af TripleA
a/s og vil få en anslået årlig omsætning på 350 mio. kroner.
Parter:
ARLA Foods a.m.b.a., Viking Genetics,
AU – Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Institut for Fødevarer
Parter:
Carometec A/S,
KU – Institut for Fødevarevidenskab
Projektleder: Christian Bendixen, AU – Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Projektleder: Mette Christensen, Carometec A/S
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 11 DKKm
HTF INVESTERING | 5,5 DKKm
Mange køer producerer mælk, der ikke egner sig
til osteproduktion. Fejlen ligger i generne, og et
dansk forskerhold er på sporet af de specifikke
gener, der koder for mælk med god ostningsevne.
COAGENE – Bedre mælk, bedre ost
Mælks manglende evne til at koagulere er et løbende problem for osteproduktion, da et stigende
antal køer producerer mælk med dårlig eller ligefrem manglende koaguleringsevne. Svenske forsøg
viser, at op imod 17 procent af svenske køer producerer mælk, der ikke koagulerer. Danske forskere
har fundet ud af, at selvom kun en lille del af danske køer producerer mælk helt uden koaguleringsevne,
producerer op til 20 procent af køerne mælk med dårlig koaguleringsevne. Der er således gode
muligheder for forbedringer.
Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at mælks koaguleringsevne er arvelig, og de har identificeret
et gen, som er ansvarligt for en stor del af variationen i mælkens koaguleringsevne. Projektet
ønsker at finde den mutation, der ødelægger netop mælks evne til at koagulere. Med denne viden
vil parterne udvikle en gentest, der hurtigt kan udpege de dyr, der er bærere af det defekte gen, og
igennem avlsarbejde øge antallet af køer med god koaguleringsevne.
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 12 DKKm
HTF INVESTERING | 6 DKKm
Projektets mål er at udvikle en ny hurtig metode
til detektion af ornelugt i hangrise tidligt efter
slagtning. Metoden vil kunne overflødiggøre
kastration af smågrise.
Eliminering af behovet for kastration af hangrise
Hangrise kan til stor gene for forbrugerne udvikle ”hangriselugt”, en ubehagelig lugt der kan opstå i
tilberedt kød. Slagterierne kan i dag ikke udpege de slagtekroppe, der udvikler hangriselugt, og derfor
kastreres alle hangrise i slagtesvinsproduktionen. Det er dog kun omkring 5% af grisene, som udvikler
lugten. Kan man undlade kastration, vil det både forbedre smågrises velfærd og øge fodereffektiviteten.
Parterne ønsker at udvikle et måleinstrument, som kan forudsige, hvilke slagtekroppe der vil
udvikle hangriselugt. Disse dyr kan derefter frasorteres, hvormed det undgås, at det ferske kød med
hangriselugt når forbrugeren. Projektet har evalueret en række teknologier og deres relevans for en
on-line detektion af stoffer, der udvikler hangriselugt. På dette grundlag er der udviklet en spektroskopisk
metode, som forventes at kunne identificere stofferne hurtigt og sikkert. En prototype er
under opbygning, og de første on-line målinger forventes foretaget medio 2013.
Parter:
Dianova A/S, Scandinavian Micro Biodevices ApS,
Danish Crown A/S, DTU Fødevareinstituttet, DTU Nanotech
Parter:
Chr. Hansen A/S,
AU – Institut for Husdyrvidenskab
Projektleder: Mogens Madsen, Dianova A/S
Projektleder: Bea Nielsen, Chr. Hansen A/S
VARIGHED I 3 ÅR
BUDGET | 22 DKKm
HTF INVESTERING | 12 DKKm
SMARTDETECT virkeliggør visionen om det bærbare
laboratorium, der leverer hurtige analyseresultater
for uønskede bakterier i fødevareproduktionen
og helt overflødiggør indsendelse
af prøver til laboratorier.
SMARTDETECT – Det bærbare laboratorium
Der er et stort behov i fødevareproduktionen for hurtigt og præcist at kunne påvise sygdomsfremkaldende
mikroorganismer. Dette gælder såvel i produktionsprocesserne som i forbindelse med hurtig
afklaring af årsagen til fødevarebårne sygdomsudbrud.
Projektets vision er at udvikle en Lab-on-Chip teknologi, der 1) er fleksibel ved at kunne teste samtidigt
for op til 30 mikroorganismer og markører ved én prøvekørsel; 2) vil kunne håndtere prøver direkte
uden prøveforberedelse; 3) vil kunne anvendes direkte på stedet for prøvetagningen og derved
spare tid ved at overflødiggøre indsendelse til centrale test-laboratorier; og 4) vil være tilstrækkeligt
robust til at kunne produceres industrielt. I projektet vil parterne udvikle et bærbart laboratorium, der
samler funktionerne fra et analyselaboratorium i en chip, som kun måler få cm på hver led. I chippen
udføres alle processer fra prøveforberedelse over påvisning af bakterier til rapportering af resultatet
til en central database.
VARIGHED I 3,5 ÅR
BUDGET | 16 DKKm
HTF INVESTERING | 7,5 DKKm
Højt proteinindhold i svinefoder medfører miljøforurening,
sygdomme hos grisen og en høj foderpris.
Projektet vil udnytte specielt udviklede
bakteriestammer som kosttilskud til at reducere
proteinindholdet i svinefoder.
Kosttilskud til grise forbedrer miljø og dyrevelfærd
Et højt proteinindhold medfører en høj foderpris og ringere konkurrenceevne for landmanden.
Specielt udviklede bakterier i grisefoder vil kunne producere specifikke aminosyrer i grisenes tarm, så
proteinindholdet i foder kan reduceres. Bakterierne stabiliserer desuden dyrenes mave-/tarmflora og
gør dem mere modstandsdygtige over for sygdom.
Der er udviklet en valin-producerende bakteriestamme, der er testet i grise fodret med lavere proteinindhold
end normalt. Forsøget viste en stigning i valinkoncentrationen i blodet, hvilket betyder, at
stammen kan tilføre grisen denne aminosyre. Proof-of-concept er dermed opnået. Det kvantitative
behov dækkes dog ikke med den første stamme. Der er derfor udviklet en ny valinstamme, der pt.
testes i griseforsøg, og en tryptofan-producerende stamme, som skal afprøves in vitro og in vivo. Hvis
stammerne giver de ønskede resultater, vil landmanden kunne reducere proteinindholdet i foderet og
dermed gøre griseproduktion mere økonomisk.