Det er ganske vist - Sct. Georgs Gilderne

Et eventyr- inspireret af debatten om lørdagen på landsgildetingetSkrevet af Bente Hoby Andersen og Lene Agersnap, Fortungildet, i en sen nattetimeDer var engang en lille landsby. Det var langtude på landet. Alle folk i byen var fantastiskglade for at bo der. De gik ofte og taltesammen om, hvor dejligt de havde det. Mender var noget, der bekymrede dem! Der varikke mange, der havde lyst til at bosætte sigi landsbyen, og hvis det fortsatte på dennemåde, ville der til sidst ikke være nogle beboeretilbage. Jo, … der var engang imellemnogle få, der kom for at bo der.I foråret flyttede tre unge familier ind inogle af de efterhånden mange tomme huse.Alle beboerne i landsbyen blev glade, ’nu gårdet den rigtige vej’, tænkte de!De nye beboere ville gerne bo pænt. Denene unge familie ville male deres hus rødt.Men det skabte røre i byen, for her plejedeman at male husene hvide.Den anden unge familie var meget optagetaf deres have. Og alle de gamle beboere ibyen syntes, at haven var blevet så flot. Mende nye slog deres græs om søndagen. En dagbankede naboen på. Han kom ind og oplystehøfligt om, at her i byen har vi besluttet at slågræs mandag formiddag. Den unge far blevforbløffet og svarede ’jamen, der er vi jo påarbejde’.Den tredje familie flyttede ind i det yderstehus i byen. Det havde stået tomt længe, såhækkene var meget høje. Derfor havde degamle beboere svært ved at følge med i hvadder foregik. Men når de gik forbi, duftede derdejligt af mad, og der var blide toner afmusik, og de kunne høre bankelyde. Snartefter flyttede der endnu en familie ind i det’mystiske’ hus og senere endnu en.De gamle beboere tænkte ’Hvad er nu detfor noget’, der havde aldrig tidligere væretfolk i byen, der boede på den måde. Så dethavde de ikke taget stilling til i landsbyen, ogdet gjorde dem utrygge, for der var jo stadigmange tomme huse i landsbyen.Oldermanden kaldte alle beboerne tilmøde. På mødet skulle der tages stilling til,om man kunne bo flere familier i sammehus.På mødet var der mange,der gav udtryk for deresutryghed over de nye tiltag.Heldigvis var der også flereaf de gamle beboere, derrejste sig og var positive over for de nye tiltag,som de mente kunne give landsbyen mulighedfor at overleve.I løbet af mødet viste det sig, at alle, ja,alle beboerne, både de nye og de gamle faktiskhavde de samme grundlæggende værdier.De var hjælpsomme og ansvarlige både i forholdtil andre og naturen.Efterhånden som beboerne i landsbyenlærte hinanden bedre at kende, opdagede degensidigt, at de i bund og grund ikke var såforskellige, men derimod ønskede at gøre tingenepå forskellige måder. For det, der er rigtigtfor nogle, er ikke altid det rigtige for andre.Landsbyen voksede, der kom flere nyefamilier til – og tro mig om ikke den eksistereri mange år endnu– og det er ganske vist.Omkring LandsgildetingetAf Ingelise Vistisen, HolstebroJeg føler trang til at sige Odense-gilderne takfor et rigtig godt arangement.I gjorde det bare så godt - ja, der blev sørgetfor os i alle ender og kanter.Et arangement I kan være stolte over at setilbage på.Som den, der var så heldig at komme medpå et afbud, blev det en hel speciel oplevelse.Her traf jeg så mange ’gamle venner’,venner som jeg igennem årene har truffetmange forskellige steder i gilderegi, vennersom jeg aldrig ville ha’ truffet igen, hvis jegikke havde været så heldig at deltage i landsgildetinget.Det var bare så ubeskrivelig dejligt, at dervil gå lang tid inden alt det jeg oplevede, vilblive fortrængt af andre store oplevelser.13