Erindringer fra Brund og Kjelstrup 1 1996.pdf

Erindringer fra Brund og Kjelstrup. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev sogn nr. 1, 1996ret længe. På den måde blev tabet ikke så stort.Jeg husker endnu en mand, der havde to køer ogmistede den ene. Da gik naboen rundt og samlede ind.Han indledte med at sige: "Nu har Niels mistet dethalve af sin besætning. Vil I give noget til hjælp til enny ko?" Det var en tale, der virkede.Sammenhold kunne også være, når manden på enmindre ejendom lå på sygehuset i lang tid. Så måtte konenpludselig udføre arbejdet alene med køer, grise oghøns, og "god tid" var som en by i Rusland.Da var det en stor hjælp, når en nabo kom, ikkefor at arbejde, men for at give gode råd om alle deproblemer, man kunne løbe ind i.Fest i Brund Forsamlingshus. Skaffere og opvartere:Fra venstre: Peter Bojer Gudrun Karlshøj, JacobBojer Chr. Tange, Alice Tange og Dagmar OvergaardSne og tøbrudaf Maja SpanggaardI gammel tid var der en snefoged. Han blev valgthvert år kyndelmisseaften, som blev holdt i Brund forsamlingshusden 1. februar.Hans arbejde bestod i, når det var snevejr at sættehalmvisker ned, så man kunne se, hvor man kunne køreover markerne. Det var jo i kane med heste for, og påseletøjet var der bjælder. Det lød flot, og det var altidspændende at komme med på kanefart, måske til Thistedeller bare for at nyde turen. Jeg synes altid, solenskinnede dengang.Endvidere var det snefogedens arbejde at sørge for,at vejene blev ryddet for sne.Eftersom der ingen sneplov fandtes, måtte sneenryddes væk manuelt. Det vil sige, at snefogeden måtteud og kalde folk sammen til at skovle sne, og da kun fåhavde telefon, kunne det tage lang tid. Det var inddelt påen måde, som jeg ikke rigtigt kender, men gårdene medtjenestekarle skulle først ud, senere kom turen til demindre ejendomme.Først gik turen op på Aalborg landevej, så Ballerumvejog derefter hen til Søren Peters, der var skelletmod vest. Østpå gik skellet mellem Østergård og Stenager.Tit var der meget sne, og det kunne tage flere dageat få vejen fri. Mælkevognen kunne også være enmælkeslæde, og der kunne være dage, vi ikke komaf med mælken til mejeriet.Når de så var færdige med at rydde sne, gik dermåske kun få dage, før næste snestorm kom, og var detbare med at komme i gang igen.Til tider kunne der være så meget sne, at detnåede op til telefontrådene. Så blev det bænket op, dvs.den første kastede det et stykke op, og næste mandmåtte så kaste det sidste stykke.Naturligvis blev der fortalt mange gode historier,så mange karle var vist ikke så kede af det arbejde.Snekastning var pligtarbejde og derfor ulønnet.Kyndelmisseaften blev byfælleden lejet ud ("ægåed" som den blev kaldt). Der var tale om flere småstykker fælles jord (græs), som blev lejet for et år adgangen.Den aften var der fuldt hus i den lille sal i forsamlingshuset.Inger lavede kaffe, der blev spillet korttil hen på de små timer, og røgen var så tæt, at mannæsten skulle føle sig frem.Hvis der havde været meget bar frost, indensneen faldt, og tøvejret pludselig satte ind, kunne detgå gruelig galt. For eksempel i marts 1947. Pludseligfossede vandet ned fra alle sider. Det er ikke såmærkeligt, at Brund i gammel tid hed Brønd, for viligger jo i et hul, hvor det skråner fra alle sider.Vandet løb mange steder ind gennem stald oglade, snart var både kloakker, ajlebeholder ogvandpumpe under vand. Så var det med at fåladeportene op, så vandet kunne fosse igennem. Noglesteder gik vandet også ind i stuehuset.Der var en stor sø fra forsamlingshuset hele vejenover engen og over Østerengvej. Der kom svaner, detvar et flot syn. Vejen gennem Brund, både Ballerumvejog især Brundvej fra forsamlingshuset og et godtstykke østpå var oversvømmet, og vejen lukket.Jeg husker, vi skulle have dyrlæge til en so, derhavde fået 15 grise og var blevet syg. Det var førpenicillinens tid. Dyrlægen måtte køre over Kjelstrupfor at komme hertil. Først døde soen, så alle grisene. Dervar ikke noget, der hed somælkserstatning ellergrisevarmer.En nabo var her omme den aften, grisene blev født.Jørgen og Karl sad og regnede på, hvor meget mankunne få, når grisene var leveret til slagteriet. Jørgensmor sagde, at de skulle huske på, at de ikke varfærdige til at levere endnu. Det var på den tid, da manhavde en so eller to. Derfor betød det meget, hvordan detgik. Her må man sande det gamle ord "højt at flyve,dybt at falde".Først i 40'erne havde vi meget hård frost. Det varikke let at få varmen i stuen, og der blev kun varmet opi en stue.Det var i krigsårene, vi fyrede med brunkul. Detvar vådt og ikke let at holde ild i. Vi fyrede ikakkelovn, og husene var ikke isolerede, og termoglasvar ikke opfundet. Der kunne være isblomster påvinduerne og rim på væggene i soveværelset for ikkeat snakke om karlekamrene, som næsten altid var ligeved siden af hestestalden eller på loftet oven over.Her var uhyggelig koldt, og det var tilligefrygtelige brandfælder, da det var lige ud til10