<strong>Erindringer</strong> <strong>fra</strong> <strong>Brund</strong> <strong>og</strong> <strong>Kjelstrup</strong>. Lokalhistoriske skrifter <strong>fra</strong> Hillerslev s<strong>og</strong>n nr. 1, 1996ret længe. På den måde blev tabet ikke så stort.Jeg husker endnu en mand, der havde to køer <strong>og</strong>mistede den ene. Da gik naboen rundt <strong>og</strong> samlede ind.Han indledte med at sige: "Nu har Niels mistet dethalve af sin besætning. Vil I give n<strong>og</strong>et til hjælp til enny ko?" Det var en tale, der virkede.Sammenhold kunne <strong>og</strong>så være, når manden på enmindre ejendom lå på sygehuset i lang tid. Så måtte konenpludselig udføre arbejdet alene med køer, grise <strong>og</strong>høns, <strong>og</strong> "god tid" var som en by i Rusland.Da var det en stor hjælp, når en nabo kom, ikkefor at arbejde, men for at give gode råd om alle deproblemer, man kunne løbe ind i.Fest i <strong>Brund</strong> Forsamlingshus. Skaffere <strong>og</strong> opvartere:Fra venstre: Peter Bojer Gudrun Karlshøj, JacobBojer Chr. Tange, Alice Tange <strong>og</strong> Dagmar OvergaardSne <strong>og</strong> tøbrudaf Maja SpanggaardI gammel tid var der en snef<strong>og</strong>ed. Han blev valgthvert år kyndelmisseaften, som blev holdt i <strong>Brund</strong> forsamlingshusden 1. februar.Hans arbejde bestod i, når det var snevejr at sættehalmvisker ned, så man kunne se, hvor man kunne køreover markerne. Det var jo i kane med heste for, <strong>og</strong> påseletøjet var der bjælder. Det lød flot, <strong>og</strong> det var altidspændende at komme med på kanefart, måske til Thistedeller bare for at nyde turen. Jeg synes altid, solenskinnede dengang.Endvidere var det snef<strong>og</strong>edens arbejde at sørge for,at vejene blev ryddet for sne.Eftersom der ingen sneplov fandtes, måtte sneenryddes væk manuelt. Det vil sige, at snef<strong>og</strong>eden måtteud <strong>og</strong> kalde folk sammen til at skovle sne, <strong>og</strong> da kun fåhavde telefon, kunne det tage lang tid. Det var inddelt påen måde, som jeg ikke rigtigt kender, men gårdene medtjenestekarle skulle først ud, senere kom turen til demindre ejendomme.Først gik turen op på Aalborg landevej, så Ballerumvej<strong>og</strong> derefter hen til Søren Peters, der var skelletmod vest. Østpå gik skellet mellem Østergård <strong>og</strong> Stenager.Tit var der meget sne, <strong>og</strong> det kunne tage flere dageat få vejen fri. Mælkev<strong>og</strong>nen kunne <strong>og</strong>så være enmælkeslæde, <strong>og</strong> der kunne være dage, vi ikke komaf med mælken til mejeriet.Når de så var færdige med at rydde sne, gik dermåske kun få dage, før næste snestorm kom, <strong>og</strong> var detbare med at komme i gang igen.Til tider kunne der være så meget sne, at detnåede op til telefontrådene. Så blev det bænket op, dvs.den første kastede det et stykke op, <strong>og</strong> næste mandmåtte så kaste det sidste stykke.Naturligvis blev der fortalt mange gode historier,så mange karle var vist ikke så kede af det arbejde.Snekastning var pligtarbejde <strong>og</strong> derfor ulønnet.Kyndelmisseaften blev byfælleden lejet ud ("ægåed" som den blev kaldt). Der var tale om flere småstykker fælles jord (græs), som blev lejet for et år adgangen.Den aften var der fuldt hus i den lille sal i forsamlingshuset.Inger lavede kaffe, der blev spillet korttil hen på de små timer, <strong>og</strong> røgen var så tæt, at mannæsten skulle føle sig frem.Hvis der havde været meget bar frost, indensneen faldt, <strong>og</strong> tøvejret pludselig satte ind, kunne detgå gruelig galt. For eksempel i marts 1947. Pludseligfossede vandet ned <strong>fra</strong> alle sider. Det er ikke såmærkeligt, at <strong>Brund</strong> i gammel tid hed Brønd, for viligger jo i et hul, hvor det skråner <strong>fra</strong> alle sider.Vandet løb mange steder ind gennem stald <strong>og</strong>lade, snart var både kloakker, ajlebeholder <strong>og</strong>vandpumpe under vand. Så var det med at fåladeportene op, så vandet kunne fosse igennem. N<strong>og</strong>lesteder gik vandet <strong>og</strong>så ind i stuehuset.Der var en stor sø <strong>fra</strong> forsamlingshuset hele vejenover engen <strong>og</strong> over Østerengvej. Der kom svaner, detvar et flot syn. Vejen gennem <strong>Brund</strong>, både Ballerumvej<strong>og</strong> især <strong>Brund</strong>vej <strong>fra</strong> forsamlingshuset <strong>og</strong> et godtstykke østpå var oversvømmet, <strong>og</strong> vejen lukket.Jeg husker, vi skulle have dyrlæge til en so, derhavde fået 15 grise <strong>og</strong> var blevet syg. Det var førpenicillinens tid. Dyrlægen måtte køre over <strong>Kjelstrup</strong>for at komme hertil. Først døde soen, så alle grisene. Dervar ikke n<strong>og</strong>et, der hed somælkserstatning ellergrisevarmer.En nabo var her omme den aften, grisene blev født.Jørgen <strong>og</strong> Karl sad <strong>og</strong> regnede på, hvor meget mankunne få, når grisene var leveret til slagteriet. Jørgensmor sagde, at de skulle huske på, at de ikke varfærdige til at levere endnu. Det var på den tid, da manhavde en so eller to. Derfor betød det meget, hvordan detgik. Her må man sande det gamle ord "højt at flyve,dybt at falde".Først i 40'erne havde vi meget hård frost. Det varikke let at få varmen i stuen, <strong>og</strong> der blev kun varmet opi en stue.Det var i krigsårene, vi fyrede med brunkul. Detvar vådt <strong>og</strong> ikke let at holde ild i. Vi fyrede ikakkelovn, <strong>og</strong> husene var ikke isolerede, <strong>og</strong> term<strong>og</strong>lasvar ikke opfundet. Der kunne være isblomster påvinduerne <strong>og</strong> rim på væggene i soveværelset for ikkeat snakke om karlekamrene, som næsten altid var ligeved siden af hestestalden eller på loftet oven over.Her var uhyggelig koldt, <strong>og</strong> det var tilligefrygtelige brandfælder, da det var lige ud til10
<strong>Erindringer</strong> <strong>fra</strong> <strong>Brund</strong> <strong>og</strong> <strong>Kjelstrup</strong>. Lokalhistoriske skrifter <strong>fra</strong> Hillerslev s<strong>og</strong>n nr. 1, 1996halmloftet. "Badeværelset" var for karlenesvedkommende et vandfad med koldt vand ude i stalden,men det er en helt anden historie.I dag fejrer vi <strong>og</strong>så kyndelmisse i forsamlingshusetmed udlejning af byfælleden. Nu foregår det med spisningaf gule ærter med flæsk <strong>og</strong> pølse <strong>og</strong> slutter medbanko. Det er meget hyggeligt <strong>og</strong> kan samle 30-40 afborgerne i <strong>Brund</strong>. Samme aften holdes der generalforsamlingi <strong>Brund</strong> Forsamlingshus, som <strong>og</strong>så er samlingspunktfor de større fester som f.eks. runde fødselsdage,bryllupper m.m.Sports- <strong>og</strong> legepladsen i <strong>Brund</strong>af Maja SpanggaardSportpladsen i <strong>Brund</strong> indvies. Arbejdsudvalget <strong>fra</strong> venstre:Jørgen Spanggaard, Jørgen Jensen, Carl Jensen, Theodor Kristensen, Carl Krabbe, Peder BakGræsset på sportspladsen blev sået i 1946, <strong>og</strong> indvielsenfandt sted året efter. Først blev flaget hejst påsportspladsen. <strong>og</strong> derefter var der gymnastikopvisning påplænen.Der var dækket op til fest i forsamlingshuset, <strong>og</strong>fest blev der. Efter kaffen var der sange <strong>og</strong> taler.Landinspektør Poul Boe <strong>og</strong> frue underholdt medsang <strong>og</strong> musik Det var en aften, hvor alle i <strong>Brund</strong>sluttede op om det store, frivillige arbejde, der nu varafsluttet.Sportspladsen blev overdraget il ungdommen, somhar brugt den flittigt siden. Også skolen har haft megetglæde af pladsen.I 1946 bragte avisen følgende indlæg:Det kan gøres!Sports- <strong>og</strong> legeplads i <strong>Brund</strong> ved fælles hjælp.1 disse dage har man i <strong>Brund</strong> kunnet se et smukt bevispå, at det gamle landsbyfællesskab, trods tidenssplittelsestendenser, endnu er en praktisk virkelighed,idet beboerne er gået i gang med at omdanne n<strong>og</strong>et afbyens fælled til en sports- <strong>og</strong> legeplads. I mange år harfælleden eller "æ gåed", som den benævnes i dagligtale, ligget hen som et morads af huller <strong>og</strong> ujævnheder <strong>og</strong>med henslængt skrammel <strong>og</strong> affald, uden væsentlig værdi<strong>og</strong> som en skræmmende kontrast til de smukke <strong>og</strong>velplejede haver <strong>og</strong> marker, der ellers findes i <strong>Brund</strong>.Efter gammel tradition udlejes fælleden til græsning hverkyndelmisseaften, <strong>og</strong> det beløb, der indkommer, fordelesligeligt mellem byens ejendomme.For et års tid siden blev det ordnet sådan, at s<strong>og</strong>nerådetfik overladt et stykke af fælleden til anlæg af enlegeplads til skolens brug, som det kræves efter loven.Denne plads viste sig d<strong>og</strong> at blive af så lille størrelse, atden ikke var egnet som sportsplads for byens ungdom, <strong>og</strong> iøvrigt efterlod størstedelen af terrænet i den sammedårlige tilstand.På initiativ af Gymnastikforeningens energiskeformand støttet af interesserede borgere gik man nu igang med at få en mere tilfredsstillende løsning på sagen.Ved velvilje <strong>fra</strong> s<strong>og</strong>nerådets side fik man rådighed overden beregnede anlægssum til den først planlagte plads,imod at man selv udførte arbejdet. Der blev indkaldt tilmøde i forsamlingshuset, hvor det blev vedtaget at gå igang med arbejdet straks <strong>og</strong> så få en plads så stor sommuligt efter arealet. Et udvalg nedsattes til at11