Erindringer fra Brund og Kjelstrup 1 1996.pdf

Erindringer fra Brund og Kjelstrup. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev sogn nr. 1, 1996En halv time efter kørte han med trillebøren tilkøbmanden efter varer.De købte en lille ejendom i Kjeldstrup, men efter 45år var de begge døde og begravet på Skinnerup kirkegård.Bygningerne - et "krum ste" med stråtag blev holdtvedlige og brugt som arbejderbolig en halv snes år. Nu erbygningerne sløjfet og jorden lagt til Tovsgård.Brund damptærskeværkMin første store, dramatiske erindring var, når Aktie -damptærskeværket fra Brund kom til gårde.Det store, tunge værk blev trukket på plads mellemstakkene af et spand rolige, stærke heste. Der var råb ogbanden og nerver på, før det hele var klodset op og gjortkøreklar. Fyrbøderen skovlede kul i det glødende gab, ogmaskinmesteren - sort af olie - så meget betydningsfuldud. I røg og damp, med hvin fra fladremmene og rystelserog støvskyer gik hele mekanikken i gang.Folk på stakken forkede til. Ilæggeren drejedenegene i uhyrets gab.Avnebæreren med en indfoldet sæk som en storhætte ned ad ryggen stod på det mest støvende ogubehagelige sted.Kornbærerne, der som regel var små, faste folk,sækkede op, og gik med sækken på nakken med støtteskridt over gårdspladsen, op ad den stejle trappe tilstuehusloftet, hvor det meste korn blev opbevaret.Halmbærerne skulle med den lange nål haveballerne knyttet og båret på loft eller i lade.Alt fungerede i støv og støj, med liv og lyst. Derblev tid til en snus, og også en bette jen til knægten, derdog hurtigt måtte om bag stakken og brække sig.3 timer, så skulle der "bedes". Dampmaskinensskingre fløjte var tegnet til pause, og de 12 - 14 støvedefolk trak over mod stuehuset.Her skulle madmoderen bestå prøven. Mon der nuvar mad nok? Der blev gået til frikadellerne, og snakkengik livligt.Når sidste neg var tærsket, var det igen denbesværlige flytten til næste aktionær i rækken.Rækkefølgen lå fast, men næste år startedes der iden anden ende.Efter få år med damptærskeren fik vi i Tovsgårdanskaffet et lille "Vestjyden" tærskeværk med avneblæserog med knytter på halmpresseren. Derefter blev denmeste tærskning udført om vinteren med 3-4 mandsbetjening.ArbejdeEn bondedrengs liv i 30erne og 40erne var lagt i retfaste rammer. Skolegangen lå fast. Dertil hjælp med altforefaldende efter årstiden med lugning af roer ogstenbro, lidt ukrudtsharvning med en rolig hest, høvendingmed håndrive og hjælp på høloftet, når det duftende høblev bjerget.Hele kornhøsten var dengang det mest omfattende ogbetydningsfulde arbejde med masser af småjobs til vismå.Stubmarken gav sviende rifter på anklerne, ogbyghaser og støv gav kløe på hele kroppen, men deltageskulle vi, ikke mindst for at gøre os fortjent til turenmed det sidste læs og æbleskiverne.Efterårets roehøst havde sin stemning, men nogle årvar det så fugtigt i marken, at roevognen kørte i bløde, ogstøvlerne sugede sig fast i mudderet.Og så var der dyrene. Hver dag, hele året skulle depasses. Ved de små kyllinger skulle der fyres medbriketter, strøs og fodres og vandes. Der kunne man godtfalde lidt i staver.Der skulle samles æg ved hønsene. Kalvene skullehave mælk eller vand og flyttes. I stalden skulle der strøsog fejes, og det hændte, at jeg måtte sidde ved en so, derfik grise.Oplevelsen af en fødsel, enten det var føl eller kalveller grise, var og er forunderlig.Men kontakten til dyr var stærkest, når den bettepurk - siddende på den trebenede malkeskammel medpanden dybt i den varme lyske på den trepattede,blødmalkede nr. 4 - pressede skummende, duftende mælkned i den spand, som det døjede at holde fast mellemknæene. Efter malkningen skulle fyren lige op og kløkoen i nakken, få en slik af den lange, ru tunge, og se dybti de store, sørgmodige koøjne. Dreng og ko havde nogetsammen.Tit var det træls med alt det arbejde og pligterne,men under og især efter arbejdet kunne man også opleveHøvending på Tousgaard 1935. Elin Kirk hjælper til,Tom har endnu ikke fået betroet en rive.glæden og stoltheden ved at gøre gavn, og dertil enforbundethed med dyr og natur, som jeg selvfølgeligikke dengang gjorde mig klar.Underholdning, gymnastik m. m.Der var ikke megen medieunderholdning på den tid.Jeg husker kun Pressens Radioavis og middagskoncert fraKilden i Ålborg eller Wivex i København. Lørdag aftenvar der Familien Hansen og enkelte gange hørte vi andrehørespil. Biografen var kun i sin vorden, så det varen hel sensation at se "Barken Margrete af Danmark".Sammen med andre børn og unge spillede denfrivillige gymnastik en stor rolle. Skønt forholdene varprimitive, var der liv og lyst over de aftener, og vi havde joopvisningen og festen på Sjørring Volde at se hen til.Af andre tilbagevendende begivenheder medforventningens glæde knyttet til var amatør-aftenerne i37