Erindringer fra Brund og Kjelstrup 1 1996.pdf

Erindringer fra Brund og Kjelstrup. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev sogn nr. 1, 1996Brund forsamlingshus og dyrskuet i Thisted.Men der skete også meget spændende hjemmepå gården.Det var vel ikke direkte forbudt for os børn atkomme på karle og pigekamre, men vi fornemmede,at det måtte være korte besøg, selvom vi var tiltrukketaf lugten og stemningen.Som de fleste andre børn på landet havde jeg i enlang periode egne husdyr. Duerne var sjove nok, mendet blev aldrig rigtig til noget. Til sidst flyttede de vistom til Søren Peter, hvor forholdene og selskabelighedenvar bedre.Anderledes med kaninerne. De ynglede og ynglede.Til min store glæde og forundring. Men der skullekonstant laves nye bure, og al den fodring, og pasning,blev en belastning. Til sidst var der over 100, og da vien dag med papir og blyant regnede ud, hvor mange deville blive til på et år, fik far mig overtalt til at opgivehele kaninprojektet, selvom jeg var dybt facineret afvækstens muligheder.Nysgerrighed eller videbegær lokkede altid osbørn tilstede, når der ankom fremmede, - og det gjordeder ret ofte.Bager, fiskemand, håndværkereHillerslev bager kom 2 gange om ugen med destore 8 punds rugbrød, der var stemplet med navn iskorpen. Det hændte, at der vankede en jødekage.Fiskemanden på sin dinglede cykel medfiskekassen bagpå kom hver tirsdag.Når der skulle bygges eller repareres, kom derhåndværkere med nye historier og voksensnak, somvi vel ikke forstod meget af, man det var vigtigt atvære tilstede.Alle husene på Tovsgård havde stråtag, så derskulle næsten hvert år fornyes et stykke tag. Jeg vardybt imponeret over, hvor flot tækkemanden kunnebanke tagrørene på plads, og jeg overvejede på ettidspunkt at blive tækkemand. Engang skulle jegafløse på bagsiden og stikke tækkenålen tilbage på denanden side af lægten. Det bevirkede, at jeg opgav dendrøm.Hvert forår før pinse kom Ingvar og kalkede allehusene. Han var skaldet på hovedet, men kraftigtbehåret på det åbne bryst - og så var han tæt fregnetover det hele. Vi havde aldrig set noget lignende.Men også det, at han sang gamle skillingsviser,gjorde ham meget afholdt af os unger.Et af hans glansnumre, der vistnok stammer fraHanherred eller Vendsyssel, blev sunget på melodien:Fra Tyskland uddrog en flok spillemænd:En daw a ka how lissomm var’ed i guer,a tøt på motor af vild kyr hjem te muer.Mæ nyk lue å træsko a started så stovtind te byen å kjøvt en motor, der var brovt.Æ mekannikker såe, den sku rennes i gång,jen sku drøw på en knap åen sku skopmæ en stång,den sku rennes mæ en fie trin eller fem,han bandt po, at a po en kutier ku kye hjem.Hva dyret sku kost, a jo gjae vild ved',halvtredssindstyv dåler han fik fue æ gied,nøj olli å benzin a den bejst kvalitetvi fik hældt po svinet - dens navn var "Komet".Øwwerskrævs a sprang så po æ dyr,han hjalp mæ i gång, å a fik ve æ styr.Å mi lue å træsko holdt a po,Gud ved, voddan sånten en tur vil go?Men åller så snåe var a kommen ajste,fae et a ku how, hvoddan brems gik te,å fårten a kjye mæ var lie ve di tres,- i vejen a vipped fem høns å tri gjæs.Te mi skræk a sow en støk forued,en mand kom drywwen mæ en stue flok stued.Mens a vend mi skroe å tent mæ om,a nærer å nærer po studene kom.A fumnelt å fammelt å et tuer spring oe,jo mier a fummelt, tow fårten skam poe.Imens var æ mand sprungen ind i en hus,a tjørnt en stud mæ en vældig bardus.Studen arrig glowed po de her,æ skind de var åe bodde finger å tæer,de gjow undt, men tenk a sow imens,dæ nie dær såt jo den fuedebrems.A grint, så en hånd po mi maws måt sæt,fo de var jo bremsen, som a et ku hæt,å så kom a hen å fik dyret rejt op,for no sku'en startes i løb å gallop.Putte-puk så æ dyer, å så foer'en a’ste,Ka do vent din asen, for a vil mæ!men mi træsko å mi fløjelsluesow a åller mie, for de bløw derue.En griseslagtningNoget af det første, jeg husker, var da julegrisenskulle slagtes. Karl Slagter gav hånd til mig og sagde, atdet var godt, jeg var tilstede, for jeg blev nødt til athjælpe ham. Jeg skulle holde fast i grisens hale. Da altvar klar til at stikke grisen, vendte han sig mod mig ogspurgte: Har du fat?Jeg hev i halen, som gjaldt det livet, og følte migsom hovedpersonen ved den slagtning.SnevintreVintrene først i fyrrerne var rigtig is ogsnevintre med driver så høje som huse.Sognerådet udpegede hvert år en snefoged forvinteren. Det var "borgerligt ombud" med en visbetaling. Snefogeden havde ansvaret for at læggearbejdet med vejenes rydning til rette. Han skulle "bøje"folk i "omgange" til at møde på bestemt tid og sted.38