<strong>Erindringer</strong> <strong>fra</strong> <strong>Brund</strong> <strong>og</strong> <strong>Kjelstrup</strong>. Lokalhistoriske skrifter <strong>fra</strong> Hillerslev s<strong>og</strong>n nr. 1, 1996<strong>Brund</strong> Mølleaf' Mads Frost JensenMaleri af Den gamle <strong>Brund</strong> mølleI en tid, hvor vindmøller skyder op overalt, kunnedet måske se ud som om historien er ved at gentagesig.Vindenergien har <strong>fra</strong> at være næsten glemt, igenfået en opblomstring. Jeg ved ikke hvor mange møllerder i øjeblikket står i Danmark, men i litteraturen kanman læse, at der i tidens løb har været 10.000 mølleraf en eller anden art. Vandmøller <strong>og</strong> vindmøllermellem hinanden. Forud for møllerne gik skubbe- <strong>og</strong>dreje kværne. Fra den nordiske mytol<strong>og</strong>i kender vikværnen, som Frede Ejegod fik som gave <strong>fra</strong> en jætte.Det var en hånd kværn, <strong>og</strong> den fik navnet "grotte",deraf kommer betegnelsen "at grutte", som de fleste afos kender.I mange af vores danske folkeeventyr optrædermøllerne, <strong>og</strong> adskillige af vores spr<strong>og</strong>s bevingede order hentet <strong>fra</strong> møllens verden.:"Den, der kommer først til mølle, får først malet"."Jo mere man klapper en melsæk, jo mere støver den"."Det gælder om at have rent mel i posen"."Ikke mele egen kage"."Man kan ikke blæse <strong>og</strong> have mel i munden"."Guds mølle maler langsomt".Vi kunne blive ved.I stedet for har vi besøgt <strong>Brund</strong> Mølle, som i dagbebos af Else <strong>og</strong> Harald Hvelplund. Else Hvelplund erdatter af Jeppe Kloster, som ejede møllen <strong>fra</strong> 1907 tilsin død i 1970. Jeppe Kloster overt<strong>og</strong> møllen efter farbroderenJens Bøjsen, som ifølge et gammelt dokument,fik næringsbevis som møller i <strong>Brund</strong> den 23. oktober1879.Møllegården har ikke altid ligget, hvor den liggernu. Indtil 1915, da de nuværende bygninger blev opført,lå møllegården lidt sydvest herfor, hvor n<strong>og</strong>et træbevoksningviser stedet. Den oprindelige vindmølle,som hørte til både den gamle <strong>og</strong> den nye møllegård, erfor længst revet ned, men den lå på et sted mellem de t<strong>og</strong>årde.I 1924 blev den revet ned <strong>og</strong> en ny slags mølle, enklapmølle, blev placeret på taget af den sydligstebygning. Under et stormvejr for en halv snes år sidenblæste møllen ned <strong>og</strong> er ikke siden opført, men man kanstadig se fundamentet på taget af bygningen. Kommerman op på loftet i bygningen finder man imidlertid allemaskinerne <strong>fra</strong> den tid.Else Hvelplund er opvokset i <strong>Brund</strong> Mølle <strong>og</strong> førte imange år regnskaberne for møllen <strong>og</strong> fortæller levendeom den gang, da mange mennesker <strong>fra</strong> egnen havdederes gang enten som medarbejdere eller kunder her.Møllersvendene havde en særlig status på dettidspunkt. Det var folk, som kom <strong>fra</strong> andre egne aflandet. I Thy kunne man nemlig ikke få den særligeuddannelse, som krævedes for at bestride hvervet sommøllersvend.Møllersvenden i <strong>Brund</strong> Mølle havde eneværelse <strong>og</strong>kunne sove længere om morgenen end karlene. Menskunderne ventede på, at kornet blev malet kunne de opholdesig i folkestuen <strong>og</strong> få "den lange pibe" stoppet.Også husmænd <strong>fra</strong> de sandede jorder i Ballerumvar kunder i <strong>Brund</strong> Mølle. Hos Jeppe Kloster kunne manfå kredit til man kunne betale, <strong>og</strong> det kunne til tidertrække længe ud.Det er ikke mere end 5 til 6 år siden, fortæller ElseHvelplund, at hun modt<strong>og</strong> et brev <strong>fra</strong> en kunde, der for30 år siden havde fået kredit, <strong>og</strong> som nu ønskede atbetale, fordi han havde solgt sin ejendom <strong>og</strong> derforhavde fået penge. Else Hvelplund besvarede brevetmed, at sagen vist nok var forældet.20
<strong>Erindringer</strong> <strong>fra</strong> <strong>Brund</strong> <strong>og</strong> <strong>Kjelstrup</strong>. Lokalhistoriske skrifter <strong>fra</strong> Hillerslev s<strong>og</strong>n nr. 1, 1996baggrund var syv år i den to klassede, men han varaltid velorienteret i politiske <strong>og</strong> Økonomiskesammenhænge, <strong>og</strong> han havde handelstalent, forstand pånæsten alt, <strong>og</strong> hos ham kunne man roligt søge gode råd.Han var ikke bange for n<strong>og</strong>et som helst, hvad hanviste under besættelsen. Hans minde vil leve længe herpå egnen."Æ møller" som han hed her i daglig tale, nød stortillid hos pengeinstitutterne, på grund af hans soliditet<strong>og</strong> ordholdenhed".Jens Kirk skriver videre: "Jeg var ikke den enesteskyldner, men nok den største, <strong>og</strong> jeg kan takke"mølleren" for, at jeg overlevede krisen i trediverne.Jeppe Klosters kommentar var, at så længe jeg ikke ernervøs, behøver du heller ikke at være det".Selv om der ikke mere males korn i <strong>Brund</strong> mølle,<strong>og</strong> selv om der ingen mølle er der mere, så vilhistoriens vingesus være n<strong>og</strong>et, der stadig høres, nårman passerer bakken ved <strong>Brund</strong> Mølle.Else Hvelplund ejer stadig en toldkop, hvormedmølleren t<strong>og</strong> betaling ved at øse 1/18 del af det maledekorn over i egen sæk.Jeppe KlosterNaboen, afdøde Jens Kirk, skriver i sine erindringer omJeppe Kloster: "Blandt de mange personligheder jeg harmødt indtager mølleren i <strong>Brund</strong> en høj plads. HansToldkopFrands Jeppesen Kloster.Frands Jeppesen Kloster fødtes i <strong>Brund</strong> i Hillerslevs<strong>og</strong>n i Nordthy den 18. februar 1849 som søn af husmand<strong>og</strong> hjulmand Jep Larsen Kloster <strong>og</strong> Kirsten MarieFrantsen. Den 23. marts 1885 blev han gift med AneKristensen <strong>fra</strong> Stagstrup i Sydthy.Hans far, som blev sent gift, ville at alle hans 7 børnskulle lære et erhverv, <strong>og</strong> det ville han hjælpe dem med.Frands ville lære at spille, det syntes faderen ikke varen ordentlig beskæftigelse, men Frands' storesøster, dervar syerske, <strong>og</strong> senere blev kone i <strong>Brund</strong> mølle, betalte såfor, at han fik undervisning i at spille på violin <strong>og</strong> "horn".Han gik til Thisted <strong>og</strong> Vester Vandet for at fåundervisning.Da han var udlært spillede han til fester i gårdenesstorstuer, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så til "bette fest" for børnene, senere i denye forsamlingshuse <strong>og</strong> ved markeder.Han spillede violin <strong>og</strong> "horn". Ved bryllupper <strong>og</strong>begravelser gik eller kørte han foran følget <strong>og</strong> spillede. In<strong>og</strong>le år var han med i Thisted byorkester.Hans børnebørn husker, at de altid skulle danse, når debesøgte deres bedsteforældre. Da de blev unge mennesker<strong>og</strong> gik til bal, blev de forhørt om de havde dansetmoderne i forsamlingshuset, <strong>og</strong> i så fald strengt irettesat.Han var forbitret over den moderne musik <strong>og</strong> dans, bådefordi den gjorde ham overflødig, men <strong>og</strong>så fordi han ikkeregnede den, idet den efter hans mening ikke krævedekunnen <strong>og</strong> dygtighed, hverken af musikere eller dansere.21