Erindringer fra Brund og Kjelstrup 1 1996.pdf

Erindringer fra Brund og Kjelstrup. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev sogn nr. 1, 1996De store gårde skulle stille med 2 snekastere,husmændene med 1/2 (tid).Endvidere havde snefogeden ansvaret for at"viske af” d.v.s. sætte en halmvisk ved de uryddedeveje, og med halmviske vise, hvordan omkørsler overmarkerne lå.Der kunne gå lang tid med lukkede veje, og nårde smalle udgravninger gang på gang knøg fulde,måtte der laves op til 14 hylder, hvor man kastede fraden ene til den anden, og kunne ende over telefontrådene.Oprindeligt var snekastning et ulønnet pålæg,men Stauning fik indført en snekastningspulje tilkommunerne, så der kunne gives en symbolskaflønning, indtil puljen var opbrugt. Senere blevlønnen sat op til normalt leje, og derefter var der altidkarle og arbejdsmænd nok til snerydningen.Jeg husker, da den første sneplov skulle ryddeTovsgårdvej.En bette lastbil med spidsplov kom fra vesten ifuld fart, så sneen blev kastet højt i luften ved de smådriver ved læbælterne. Men ved Søren Peters var deren lang og drøj drive, hvor den nye mekanik skulle ståsin prøve. Mange var kommet til stede for at se det nyevidunder, og der blev indgået væddemål.Det viste sig, at hestekræfterne i lastbilen var forfå og små. Midt i driven døde den med et suk, og detvar med en vis skadefryd at snekasterne fik den gravetfri. Nej, en skovl ved man da, hvad er!Nå, udviklingen har nok rehabiliteret teknikkenpå dette område.9. April 1940Hvad der er kommet til at fylde meget i minebarndomserindringer, knytter sig til perioden fra 9.April 1940 til 4. Maj -45. Den tid, hvor tyskerne somled i deres plan om verdensherredømme havde besatDanmark.Det var først, da vi nåede over bakken vedHedvigs, at vi opdagede noget usædvanligt vedmorgenen den 9. April.Grønbrune militærkøretøjer i forskellig størrelserasede i stærk fart nordpå ad Hanstholmvejen.Nogle af børnene havde stillet sig op ved vejen ogbetragtede med synlig benovelse og skræk den nyetrafik. Lærer Pedersen kaldte os hurtigt og noget bøsind. " Lad vær', at stå og glo!"Efter en morgensang fortalte han, hvad der varsket. At regeringen havde overgivet sig til overmagten,og at kongen og statsministeren sagde, at viskulle være rolige. Han fortalte lidt om Hitlers politik,som jeg ikke forstod, men vi forstod alle af hansbevægelse, at det var alvorligt, og at han var megetked af det, som var sket.Vi sang så: "Vor Gud han er så fast en borg", ogjeg tror, vi alle lagde mærke til linien: "Og myldredjævle frem på jord".Derefter sendte han os hjem, og sagde til dem, derskulle ad Hanstholmvejen, at de skulle gå over markerneog ikke komme i nærheden af tyskerne. "Man vedaldrig, om de kan komme i tanker om at skyde for sjov.På vejen hjem kom der lavtgående, sorteflyvemaskiner - helt nede ved læbæltet. Vi blev såbange, at vi kastede os ned på jorden og græd.Derhjemme var far rasende og mor græd.Klokken 12 hørte vi kongens budskab i radioen.De voksne var enige om, at det var for sølle, atder ikke var gjort ordentlig modstand.Jeg tænkte på Svend Trøst, der havde fjernetbroplankerne. Den havde vi lige hørt.BesættelsestidenSå kom de 5 besættelsesår med store og småforandringer i dagligdagen. Mørklægning af vinduerog cykler. Rationering af smør, sukker, mel og sæbe.Erstatningsvarer for kaffe, the, chokolade, tobak ogbomuld. Stop for benzin og sydfrugter. Biler blevklodset op eller fik monteret gasgenerator.Stigende priser på landbrugsprodukter, men småtmed kraftfoder og kunstgødning.Det var selvfølgelig generende med disse begrænsninger,men vi affandt os med det uomgængelige, - ogopfindsomheden var stor. Der blev kærnet smør, ogmølleren lavede hvedemel. Rug blev ristet til kaffe, ogforskellige blade blev tørret til the og tobak. Det varvist samme blanding.Mange var imponerede over Hitler. Han havde fåetgang i hjulene, afskaffet arbejdsløsheden og genskabthandlekraft og høj moral med orden og system.Og soldaterne var da så galante og høflige. Og såbetalte de mere for flæsket, end englænderne.Der havde ganske vist været rygter om koncentrationslejre.Der var i en periode tyske jøder her på egnen, ogpressecensuren brød ingen sig om.Nogle havde fra starten set tyskerne som fjenden, derbesatte landet, og var besluttet på at slås for friheden.Modstanden begyndte med omdeling af deforbudte illegale blade, hvilket gav anledning til hedediskussioner, når sognets folk mødtes.Især i smedjen, der jo var sognets samlingssted ognyhedscentral, kunne bølgerne gå højt ved essens ildog amboltens klang, når folk fik skoet heste, ringethjul eller skæftet en greb.I den første tid var der trods meningsforskelle ingenbrud på samhørigheden.Man lurede, som det var skik, på at sætte det hele påplads med en humoristisk replik - uden at fortrække enmine.Her var smed Boysen mesteren i dagligdagsbrugsvisdom og underfundige bemærkninger.Jeg husker engang, hvor han afsluttedediskussionen for og mod Hitler med replikken:"Ham Hitler er vist ett så slem. Han er bare - lissom ædævl - kommen i en skidt ry".Senere under besættelsen, da der var tale omegentlig modstandsbevægelse med våben ogsabotage, blev det sværere at holde sammen.Der var på egnen en del tilhængere af L.S. bevæ39