11.07.2015 Views

Budgetbog 2012 - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Aalborg ...

Budgetbog 2012 - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Aalborg ...

Budgetbog 2012 - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Aalborg ...

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

BUDGETBOG <strong>2012</strong><strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong>


IndholdsfortegnelseDekanens Forord........................................................................................................................................................................... 4<strong>Budgetbog</strong>ens opbygning........................................................................................................................................................................... 5AAU’s budget og regnskabs proces .................................................................................................................. 6........................................................................................................................................................................... 6Budgetterings- og fordelingsprincipper ............................................................................................................. 6Indtægter fra stat til universitet (Niveau 1) ....................................................................................................... 81.1. Aktivitetsafhængige indtægter - Uddannelsesindtægter ............................................................................. 91.1.1 Heltidsuddannelse ............................................................................................................................. 91.1.2 Færdiggørelsesbonus ...................................................................................................................... 101.1.3 Deltidsuddannelse ........................................................................................................................... 101.1.4 Udvekslingsstuderende ................................................................................................................... 101.1.5 Fripladser ........................................................................................................................................ 111.2. Fordeling af uddannelsesindtægter ................................................................................................... 111.3 Faste statsindtægter ................................................................................................................................... 121.3.1 Forskning ........................................................................................................................................ 121.3.2 Myndighedsbetjening ..................................................................................................................... 121.3.3 Øvrige formål ................................................................................................................................. 121.4. Globaliseringsmidler ................................................................................................................................ 131.4.1 Basisforskning ................................................................................................................................ 131.4.2 Ekstern virksomhed ........................................................................................................................ 141.4.3 Bibliometri ...................................................................................................................................... 141.4.4 Præmieringer .................................................................................................................................. 151.4.2 Ph.d. ................................................................................................................................................ 151.5 Ph.d. indtægter ........................................................................................................................................... 151.5.1 Uddannelse af ph.d.er ..................................................................................................................... 161.5.2 Forskerskole ................................................................................................................................... 161.5.3 Globaliseringsmidler til ph.d. forløb .............................................................................................. 171. 6 Eksterne indtægter ................................................................................................................................ 171.6.1 Salg af varer og tjenesteydelser ...................................................................................................... 171.6.2 Diverse indtægter ............................................................................................................................ 171.7 SAMF set som en helhed ....................................................................................................................... 18Omkostninger .................................................................................................................................................. 181


2.1.1 Omkostningstyper ........................................................................................................................... 182.1.2 Forbrugsomkostninger/Husleje ...................................................................................................... 182.1.3 Andre forbrugsomkostninger/Øvrige.............................................................................................. 182.1.4 Personaleomkostninger ................................................................................................................... 182.2Andre driftsomkostninger ....................................................................................................................... 192.2.1 AER-bidrag ..................................................................................................................................... 192.2.1 Projektregulering ............................................................................................................................ 192.3Afskrivninger .......................................................................................................................................... 192.4 Interne bidrag ......................................................................................................................................... 212.4.1 Lokalebidrag ................................................................................................................................... 212.4.2 Biblioteksbidrag.............................................................................................................................. 212.4.3 Administrationsbidrag .................................................................................................................... 21Budget for <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> (Niveau 2) ........................................................................ 233.1.1 Indtægterne for budget <strong>2012</strong> ........................................................................................................... 233.1.2 Omkostninger <strong>2012</strong> ........................................................................................................................ 243.1.3 <strong>Det</strong> samlede resultat........................................................................................................................ 263.2 Den økonomiske udviklingen på <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> i perioden 2010 - <strong>2012</strong> ............ 274.1 Den økonomiske interne struktur .............................................................................................................. 294.2 Budgettet på institutniveau. ............................................................................................................... 304.2.1 STÅ-indtægter for undervisning leveret på instituttets egne uddannelser og andre instituttersuddannelser. ............................................................................................................................................. 314.2.2 Indtægter for undervisning leveret på Efter-videreuddannelse ....................................................... 334.2.3 Færdiggørelsesbonus for bachelorer og kandidater ........................................................................ 344.2.4 Basisforskningsmidler .................................................................................................................... 354.2.5 Basisforskningstid .......................................................................................................................... 364.2.6 Ph.d. midler .................................................................................................................................... 364.2.7 Globaliseringsmidler ...................................................................................................................... 374.2.8 Tap/annuum bidrag ......................................................................................................................... 384.2.9 Residual .......................................................................................................................................... 384.2.10 Ekstern virksomhed ...................................................................................................................... 394.3 Omkostninger ............................................................................................................................................ 404.3.1 VIP-løn ........................................................................................................................................... 404.3.2 Ph.d. løn .......................................................................................................................................... 404.3.3. Omkostninger til institutdrift ekskl. løn til institutleder ................................................................ 404.3.4 Omkostninger til skolernes drift ..................................................................................................... 402


4.3.5 Omkostninger til studiernes drift .................................................................................................... 414.3.6 Administrationsbidrag .................................................................................................................... 414.3.7 Andre omkostninger ....................................................................................................................... 414.3.8 Omkostninger ekstern virksomhed ................................................................................................. 414.4 Budgettet for institutter og fakultet ........................................................................................................... 425. Administrationsbidrag ................................................................................................................................. 435.1.1 Administrationsbidrag til AAU fællesområde ................................................................................ 435.1.2 AUB bidrag .................................................................................................................................... 435.1.3 Lokalebidrag ................................................................................................................................... 435.1.4 <strong>Fakultet</strong>ssekretariatet ...................................................................................................................... 435.1.5 IT drift ............................................................................................................................................ 435.1.6 Lønomkostninger It og fællesområde ............................................................................................. 435.1.7 Puljer ............................................................................................................................................... 445.1.8 Andre omkostninger ....................................................................................................................... 455.1.9 Etableringsomkostninger ................................................................................................................ 463


Dekanens Forord<strong>Budgetbog</strong>en er et nyt initiativ på <strong>Det</strong> Samfundsvidenskabelig <strong>Fakultet</strong>, som skal være med til atgøre opbygningen af et budget mere gennemskueligt og transparent. <strong>Det</strong> vil sige, at budgettetsposter skal være nemt forståeligt og budgetbogen skal være en hjælp til at forstå baggrunden forindtægtsfordelinger samt give et tydeligere billede af hvordan de forskellige poster beregnes. <strong>Det</strong>teer en hjælp til medarbejderne på fakultetet samt de medarbejdere, der arbejder med økonomi påinstitutterne.Endvidere er baggrunden for denne budgetbog, at der er sket en decentralisering af det økonomiskeansvar fra fakultetsniveau til institutniveau. <strong>Det</strong> betyder, at frem over er det institutlederen, som hardet økonomiske ansvar for instituttets indtægter og omkostninger – og for at budgetter ogregnskaber balancerer. Dekanen har det overordnede ansvar for fakultetets samlede økonomi.<strong>Det</strong> er hensigten, at budgetbogen opdateres hvert år med nye tal på Finansloven, og evt. ændringer ibudgetmodellen.4


<strong>Budgetbog</strong>ens opbygning<strong>Budgetbog</strong>en beskriver <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong>s samt de underliggende instituttersbudgetter. De forskellige indtægts- og omkostningsposter samt posternes beregning forklares. For atforstå hvordan budgettet er opbygget, er det væsentligt at vide, hvordan opbygningen på <strong>Aalborg</strong>Universitet er. Øverst er niveau 1, som er universitetsniveau.Figur 1: AAU’s tre økonomiske niveauer.Niveau 1 -UniversitetsniveauNiveau - 2HovedområdeNiveau 3 - InstitutsniveauHovedområderne er placeret som niveau 2, institutterne er niveau 3 og er samtidig den overordnedeenhed for skoler og studienævn.<strong>Budgetbog</strong>en afspejler universitetets økonomiske opbygning. <strong>Det</strong> vil sige, at de første to kapitler vilhave fokus på indtægter og omkostninger på universitetsniveau. Der vil løbende være tabeller oggrafer, som tydeliggør forståelsen af universitetsbudgettet samt infobokse, der præcisererberegningerne bag de enkelte budgetposter. <strong>Det</strong> er bl.a. de bokse, institutterne kan anvende, når deskal udarbejde deres budgetter.Når læseren har fået det overordnede billede af AAU, vil det næste fokusområde være, hvordanuniversitetet fordeler indtægterne til hovedområderne. I det efterfølgende kapitel præsenteres <strong>Det</strong><strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong>s budget (Kapitel 3). Dernæst følger en beskrivelse af den interneøkonomiske struktur på fakultetet, hvor alle indtægts- og omkostningsposter uddybes og afsluttesmed alle institutbudgetter (kapitel 4).Administrationsbidraget bliver beskrevet i kapitel 5.5


AAU’s budget og regnskabs proces<strong>Det</strong>te afsnit beskriver, hvordan budgettet bliver til. Den budgetproces, der anvendes på universitetet,omfatter både en top-down og en bottom-up proces. Top-down processen foregår således, atøkonomiafdelingen (herefter ØA) på baggrund af bestyrelsens prioriteringer udarbejder etbudgetudkast. <strong>Fakultet</strong>et modtager indtægtsrammer fra økonomiafdelingen, der har udarbejdet dissepå baggrund af finanslovforslaget. Bottom-up processen fungerer efterfølgende på den måde, atfakulteterne bl.a. melder estimerede aktiviteter for det efterfølgende år tilbage til ØA. <strong>Det</strong> drejer sigbl.a. om antal STÅ, indtægter på ekstern virksomhed samt indtægter på deltidsuddannelserne.Institutter og fakulteter skal selv beregne omkostningerne for det kommende år inden for de tildelteindtægtsrammer.<strong>Det</strong> følgende afsnit gennemgår kronologien i budgetprocessen.De indtægter, der ikke er aktivitetsafhængige, kaldes faste indtægter. De tildeles universitetet ihenhold til finansloven, og er i udgangspunktet ikke rettet mod et bestemt hovedområde. Ultimoaugust udsender Regeringen sit forslag til det kommende års finanslov, der indeholder de fasteuniversitetsindtægter. Herefter udarbejder universitetet det første udkast til det kommende årsbudget. Indtægterne er beregnet af ØA på baggrund af finanslovsforslaget og universitetetsprognoser for det kommende år.Når de samlede forventede faste indtægter er opgjort, fordeles de mellem universitetetshovedområder ud fra de interne budgetteringsprincipper, som bestyrelsen har vedtaget i foråret detpågældende år. Primo september sendes en oversigt over de kommende års forventede indtægter tilhovedområderne.Budgetterings- og fordelingsprincipperMåden, hvorpå <strong>Aalborg</strong> Universitet fordeler indtægterne ud til fakulteterne, baseres på følgendegrundprincipper:BruttobudgetteringVed bruttobudgettering forstås, at alle aktivitetsafhængige indtægter videreføres direktetil hovedområderne.Incitamentsbaseret budgetteringDe beløb, der ikke er budgetteret, fordeles ud fra modeller, der bygger på enincitamentsbaseret struktur. Incitamenterne i modellerne støtter op omkring universitetetsstrategi og udviklingskontrakt. Herved sikres en sammenhæng mellem de fagligeaktiviteter og den økonomiske fordeling af indtægter.<strong>Det</strong> tilstræbes at skabe lige arbejdsvilkår for universitetets videnskabelige medarbejdereog herunder en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem disse.6


For at sikre, at aktiviteterne under den centrale administration ikke stiger mere endaktiviteterne på de faglige områder, finansieres ADM-området gennem en fast procentandelaf fakulteternes samlede indtægter (10 %).Efter at alle indtægter er blevet fordelt, betaler fakulteterne for en række fælles aktiviteter, såsomlokaler, biblioteket og centraladministration, som nævnt i afsnit 3.6Indtægterne bliver fordelt mellem de 5 hovedområder: <strong>Det</strong> Humanistiske <strong>Fakultet</strong> (HUM) <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> (SAMF) <strong>Det</strong> Sundhedsvidenskabelige <strong>Fakultet</strong> (SUND) <strong>Det</strong> Teknisk- og Naturvidenskabelige <strong>Fakultet</strong> (TEK/NAT) Fælles-området (FÆLLES) - inkluderer ADM, AUB7


Kapitel 1.Indtægter fra stat til universitet (Niveau 1)<strong>Det</strong>te kapitel gennemgår budgetteringsprincipper og hvordan universitetet som helhed genererersine indtægter. <strong>Aalborg</strong> Universitet opnår indtægter på to måder: Via staten samt samarbejde medeksterne partnere. Desuden kan der generes indtægter via deltagerbetaling foreftervidereuddannelse. Statsindtægterne tildeles universitetet gennem finansloven. Indtægterne viasamarbejde med eksterne virksomheder og organisationer sker på baggrund af antallet og omfangetaf projektsamarbejde med såvel offentlige som private virksomheder og forskningsfonde.Nedestående tabel viser indtægtstyperne med tilhørende forklaring. De følgende sider vil gå idybden med de nævnte indtægter.Tabel 1: IndtægtsoversigtIndtægterAktivitetIndtægter: AktivitetsafhængigeIndtægter:Fast tilskudGlobaliseringsmidlerEksterne indtægter:Salg af varer ogtjenesteydelserTilskudsfinansieredeaktiviteterDiverse indtægterKilde: ØA’s budgetbog <strong>2012</strong>HeltidsuddannelseFærdiggørelsesbonusUdvekslingsstuderendeDeltidsuddannelseFripladserForskning (på finansloven)Forskningsbaseret myndighedsbetjeningØvrige formålBasisforskningEkstern virksomhedBibliometriPh.d.Kommercielle aktiviteter, hvor universitettjener pengeIndtægter fra aftaler om udførsel af forskningsopgaverfinansieret fra eksterne parter.Renteindtægter8


1.1. Aktivitetsafhængige indtægter - UddannelsesindtægterAktivitetsafhængige indtægter er indtægter, der udløses på baggrund af en bestemtaktivitet/produktion. <strong>Det</strong> kan f.eks. være antallet af studenterårsværk (STÅ).Et studenterårsværk udgør 60 ECTS-point. <strong>Det</strong>te svarer til den eksamensaktivitet, en studerende normalt gennemfører iløbet af et års studietid.De aktivitetsafhængige indtægter estimeres på baggrund af det foregående års produktion. Er denfaktiske produktion i 2011 større end forventet i finansloven, stiger det beløb, universitetet tildeles,tilsvarende i <strong>2012</strong>. Statsindtægterne formidles af: Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelse (Uddannelsesministeriet).1.1.1 HeltidsuddannelseIndtægter genereret på baggrund af heltidsuddannelse, er en takst pr. "produceret studerende".Uddannelsesindtægterne udgør omkring 1/3 af universitetets samlede indtægter og bestårhovedsagligt af (1) taxameterindtægter og færdiggørelsesbonus fra heltidsstuderende samt (2)taxameterindtægter fra efter- og videreuddannelser.Såfremt bestanden af studerende øges, udløser dette indtægter fra studenterårsværk(heltidsuddannelser) til universitetet, dog kun såfremt de studerende består deres eksamener.Heltidsuddannelserne udgør den største del af de samlede indtægter. For hvert studenterårsværk(STÅ), der produceres i løbet af et år, tildeles universitetet en taxameterindtægt på baggrund af enforudbestemt takst.Afhængig af hvilken type STÅ, der er produceret, vil universitetet blive tildelt indtægter ud fraén af tre takstgrupper. Takstgruppe 1: 46.200 kr. Takstgruppe 2: 66.900kr. Takstgruppe 3: 97.100 kr.<strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> har primært studerende i takstgruppe 1 og få i takstgruppe 3(Cand. IT- uddannelsen).Tabel 2: STÅ-indtægter på AAU (budgettal)i 1.000 kr. 2011 <strong>2012</strong>HUM 133.329 159.205SAMF 130.290 150.578SUND 54.633 70.872TEKNAT 380.443 430.768Total 698.695 811.423Kilde: ØA’s budgetbog <strong>2012</strong>9


1.1.2 FærdiggørelsesbonusEn færdiggørelsesbonus udbetales på baggrund af antal studerende, der færdiggør de afsluttendeeksamener inden for den normerede tid. <strong>Det</strong>te er gældende for både bachelorer og kandidater ogafhænger af hvilken takstgruppe, uddannelsen er tilknyttet.Takstgruppe for bachelorer:Takstgruppe 1: 30.800 kr.Takstgruppe 2: 45.500 kr.Takstgruppe 3: 66.400 kr.Takstgruppe for kandidater: Takstgruppe 1: 15.100 kr. Takstgruppe 2: 22.300 kr. Takstgruppe 3: 32.600 kr.Der udløses færdiggørelsesbonus for bachelorer efter normeret tid + 1 år ekstra. Normeret tid vil sige 3 år, som svarer tiluddannelsens varighed. For kandidater udløses færdiggørelsesbonussen på baggrund af de studerende, der er færdige pånormeret tid + 2 mdr.Tildelingen af færdiggørelsesbonusser opgøres på baggrund af antallet af bachelorer og kandidater i det foregåendefinansår – studentertælling pr. 1/10.Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at beløbene i takstgrupperne kan ændre sig fra år til år.Tabel: 3: AAU’s totale bonusindtægt:i 1.000 kr. 2011 <strong>2012</strong>TotalBachelorer61.843 75.621Kandidater35.395 31.718Samlet97.238 107.339Kilde: ØA’s <strong>Budgetbog</strong> <strong>2012</strong>Tabel 4: SAMF’s totale bonusindtægt:i 1.000 kr. 2011 <strong>2012</strong>TotalBachelorer 378 449Kandidater 180 269Samlet 558 7181.1.3 DeltidsuddannelseDeltidsuddannelser er de uddannelsestilbud, universitetet udbyder som efter- og videreuddannelse,herunder masteruddannelser. En deltidsuddannelse kan f.eks. være HDIndtægterne til deltidsuddannelserne udgøres af to dele:Taxameterindtægter takstgruppe 1.Deltagerbetaling fra den studerende.1.1.4 UdvekslingsstuderendeMidler til udvekslingsstuderende tildeles universitetet som en taxameterindtægt. Indtægten tildelesud fra antallet af AAU-studerende, der indskrives på et semester i udlandet, men også ud frastuderende fra udlandet, der omvendt indskrives et semester på AAU, som led i en samarbejdsaftale10


med et andet universitet. Der kan ikke sættes en konkret pris på den enkelte taxameterindtægt, dadenne afhænger af den studerendes valg af studie og semester. Udvekslingspuljen bliver fordelt udfra hvor mange studerende den enkelte skole/studienævn har fået fra andre universiteter eller harsendt ud.1.1.5 FripladserFripladser er midler til dygtige, udenlandske studerende, således at den studerende ikke skal betaleundervisning. Pengene gives til universitetet som en samlet pulje, der fordeles af ØA ud tilhovedområderne. Fripladspuljen bliver fordelt ud fra, hvor mange studerende, den enkelteskole/studienævn har fået udefra eller sendt ud til andre universiteter.1.2. Fordeling af uddannelsesindtægterMed princippet om at fakulteterne får de uddannelsesindtægter, de tjener, fordeles alle detaxameterindtægter til de fakulteter, hvor indtægten er genereret. Nedenstående tabel illustrererAAU’s samlede uddannelsesindtægter og SAMF’s samlede uddannelsesindtægter.Tabel 5: AAU og SAMF’s uddannelsesindtægterI 1.000 kr. AAU SAMF SAMF udgør af AAUHeltidsuddannelser 811.463 150.578 19%Færdiggørelsesbonus 107.339 17.891 17%Deltidsuddannelse 10.271 4.000 39%Deltids. Udd. Deltagerbetaling 37.183 24.357 66%Udd. Selvbetalere 6.496 2.864 44%Udvekslingsstuderende 4.768 1.000 21%Fripladser 6.880 3.833 56%Samlet 984.400 204.523 21%11


1.3 Faste statsindtægterDe faste indtægter er beløb, der står opført på finansloven, og som ligger fast ved finanslovensvedtagelse. Beløbene ændres altså ikke, selvom årets aktivitet ændres, og derfor er beløbene kendtved årets begyndelse. Et eksempel på de faste indtægter er midler til forskning. De såkaldtebasisforskningsmidler.Størstedelen af de faste indtægter går til forskning, men der er samtidig andre øremærkede beløbindeholdt i de faste statsindtægter.I alt er der tre faste indtægtstyper: Forskning Myndighedsbetjening Øvrige formål1.3.1 ForskningStatsindtægterne til forskning anvendes på universitet til fri forskning/basisforskning og ph.d.-uddannelse. Midlerne tildeles gennem posten ”Forskning” på finansloven. Indtægten til forskninggives til universitet som et samlet beløb.For <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong>s vedkommende er forskningsmidlerne for <strong>2012</strong>budgetteret til 72.032.000 kr. <strong>Det</strong>te svarer til ca. 16 % af AAU’s forskningsindtægter.1.3.2 MyndighedsbetjeningMyndighedsbetjening går direkte til TEK/NAT på baggrund af aktiviteter fra StatensByggeforskningsinstitut (SBi). Denne post er ikke relevant for <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong><strong>Fakultet</strong>.1.3.3 Øvrige formålØvrige formål består af en lang række forskellige tilskud og reguleringer. Posten er afsat tilaktiviteter, der ikke direkte kan henføres til universitetets faglige formål. På universitetet er enrække af disse midler øremærkede til: Småfag - Uddannelserne Fiskeriteknologi og Musikterapi er klassificeret som småfag på<strong>Aalborg</strong> Universitet. Oracle-basislicenser - <strong>Aalborg</strong> Universitet varetager for hele universitetssektorenomkostninger til Oracle-basislicenser. Vedligeholdelse - Universitetets midler til vedligeholdelse tilføres direkte til TekniskForvaltning.12


Tabel 6: Oversigt over AAU’s faste statsindtægter.I 1000 kr. 2011 Ændring <strong>2012</strong>Forskning 408.801 3.826 412.627Myndighedsbetejning 32.800 -5.700 27.100Øvrige formål 75.719 -6.389 69.330Samlede 519.331 -8.263 511.069Kilde: ØA’s budgetbog <strong>2012</strong> – budgettal 2011 og <strong>2012</strong>1.4. GlobaliseringsmidlerGlobaliseringsmidlerne tildeles universiteterne for at støtte særlige, strategiske indsatsområder, derskal være med til at styrke og sikre Danmark en førerposition i konkurrencen skabt afglobaliseringen. Derfor er de midler, universitetet modtager fra globaliseringspuljen, også rettetmod bestemte formål. Basisforskning Ekstern forskning Bibliometri/præmieringer Ph.d. grader1.4.1 BasisforskningIndtægten fra basisforskning har til formål at sikre det videnskabelige personale mulighed for atforske. <strong>Det</strong>te gøres ved at finansiere forskningstiden, som udgør 40 % af den samlede arbejdstid forlektorer og professorer, og 50 % af arbejdstiden for adjunkter.Modellen til fordeling af forskningsmidler er opbygget således, at der udløses midler tilforskningstid til alle adjunkter samt de lektorer og professorer, der er forskningsaktive. Medforskningstid menes, at en del af forskerens løn finansieres af forskningsmidlerne, således denneer sikret tid til at forske. 1 Hertil kommer midler til de fælles støttefunktioner TAP, annuum oghusleje. De resterende forskningsmidler fordeles som et residual.<strong>Fakultet</strong> tildeles således: Et professorårsværk udløser midler til forskningstid svarende til 40 % af lønnen, hvis disse erforskningsaktive. Et forskningsaktivt lektorårsværk udløser midler til forskningstid svarende til 40 % af lønnen. Et adjunkt-årsværk udløser midler til forskningstid svarende til 50 % af lønnen. Alle adjunkterbetragtes som forskningsaktive. Et tilskud, svarende til ca. halvdelen af forskningsbevillingen, fordeles mellemhovedområderne til dækning af fælles støttefunktioner kaldet TAP/annuum bidrag.1Beløb til forskningstid udregnes på baggrund af den pågældende personalegruppes gennemsnitlige, årlige lønomkostninger på hele AAU.13


Den resterende del af basisforskningsmidlerne (Residualet) fordeles ud fra samme model somfor globaliseringsmidlerne.Der gøres opmærksom på, at fuldt frikøbte forskere IKKE udløser basisforskningsmidler. Der reguleres for den andelforskeren er frikøbt.1.4.2 Ekstern virksomhedEkstern virksomhed, også kaldet tilskudsfinansieret virksomhed, dækker over samarbejde medprivate og offentlige virksomheder.Tilskudsfinansierede aktiviteter er, som navnet antyder, indtægter, universitetet modtager sombidrag/tilskud til en bestemt aktivitet. Indtægterne kommer fra kontraktmæssige aftaler med privateeller offentlige dvs. eksterne parter.Forskellen fra universitetets "normale" aktiviteter er, at midler til tilskudsfinansierede aktiviteter errettet mod et bestemt projekt, finansieret (helt eller delvist) af en bevillingsgiver. Budgetteknisk erdet væsentlige, at universitetet ikke får indtægterne gennem finansloven, men at disse indtægterskabes på "det frie marked". <strong>Det</strong> vil sige, at bevillingen er hjemtaget i konkurrence med andreuniversiteter/institutioner. Desuden er det et disponeringskrav, at der løbende skal afholdesomkostninger svarende til årets indtægter – det vil sige, at de altid skal være i balance.Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter (UK 95) er langt den største af de to poster, der erindeholdt i tilskudsfinansierede aktiviteter. Denne del dækker hovedsagligt over konkreteforskningsprojekter. Et eksempel kunne være et projekt, finansieret af et statsligt forskningsråd.Øvrige tilskudsfinansierede aktiviteter dækker over ikke-forskningsrelaterede aktiviteter (UK 97),eksempelvis en erhvervs-ph.d., hvor finansieringen er rettet til en bestemt aktivitet.De tilskudsfinansierede aktiviteter er budgetteret på baggrund af institutternes egne forventninger til de kommende år.Institutterne kan tage udgangspunkt i deres aktuelle projektporteføljer samt forventninger om nye projekter detkommende år.1.4.3 BibliometriBibliometri kaldes også for publicering. Midlerne til dette formål udløses på baggrund afpubliceringspoint de to foregående år. <strong>Det</strong> vil sige, at for budget <strong>2012</strong> er det point optjent i 2009 og2010, der er gældende. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udviklet en bibliometriskforskningsindikator 2 . Forskningsindikatoren er et redskab til brug for allokering afglobaliseringsmidlerne. Indtægten kan ændre sig fra år til år – og dette vil blive uddybet i deninterne fordelingsmodel. Indikatoren bygger på en autoritetsliste over publikationskanaler ogpublikationstyper.2 www.fi.dk14


1.4.4 PræmieringerPræmieringer er nye indtægtspuljer for det kommende budgetår. <strong>Det</strong>te består af EU-præmieringersamt Matchmaking. Matchmaking omhandler samarbejde med danske private firmaer, og fordelespå baggrund af fakultetets andel. EU-præmiering fordeles i henholdsvis til hjemtagelse ogdeltagelse i EU-projekter. Indtægtsfordelingen er 50 % ud fra omsætningen og 50 % ud fratilgangen af nye projekter.SAMF modtager 4,6 % af AAU’s samlede præmieringsmidler, det vil sige 642.000 kr.Tabel 7: Præmieringsmidler i <strong>2012</strong>I 1.000 kr. AAU SAMFPræmiering EU-samarbejde 7.768 137Matchmaking 6.283 505Samlet 14.051 642Kilde: ØA’s budgetbog <strong>2012</strong>1.4.2 Ph.d.Universitet modtager også globaliseringsmidler til ph.d. forløb.En oversigt over de samlede globaliseringsmidler, ses i nedenstående tabeller.Tabel 8: AAU’s GlobaliseringsmidlerI 1000 kr. 2011 Ændring <strong>2012</strong>Basisforskning 105.325 31.249 136.573Ph.d. 104.000 20.003 124.033Eksternvirksomhed386.201 51.869 437.530Samlede midler 606.580 106.119 698.136Tabel 9: SAMF’s andel af GlobaliseringsmidlerI 1000 kr. 2011 Ændring <strong>2012</strong>Basisforskning 12.667 6.596 19.263Ph.d. 7.498 9.669 17.167Eksternvirksomhed27.200 9.191 36.391Samlede midler 47.165 25.656 72.821Kilde: ØA’s budgetbog <strong>2012</strong>. Budgettal for 2011 og <strong>2012</strong>Som det fremgår af de ovenstående tabeller, modtager <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> 72.821kr. som svarer til ca. 11 % af de samlede globaliseringsmidler på AAU. I forhold til budget 2011modtager fakultetet næsten 25 % mere i <strong>2012</strong>.1.5 Ph.d. indtægterIndtægter til Ph.d. uddannelse er inddelt på 3 typer: Uddannelse af ph.d.er Forskerskole Globaliseringsmidler til ph.d. forløb (gennemgået i afsnit 1.4.2)15


1.5.1 Uddannelse af ph.d.erTil finansiering af ph.d.-forløb/forskeruddannelse anvendes en model, der tager udgangspunkt i detseneste års produktion af ph.d.-grader, indskrivning i STADS og kvindelige ph.d.er for hvertfakultet.Modellen er bygget op således: Hvert fakultet tildeles 198.267 kr. pr. ph.d.-grad optjent det seneste kalenderår, dvs. 2011 ergældende for budget <strong>2012</strong>. Hvert fakultet tildeles yderligere en barsels-kompensation på 70.000 kr. for hver ph.d.-gradoptjent af en kvinde. Hvert fakultet tildeles 429.000 kr. for alle indskrevne ph.d.-studerende, som er optaget detseneste år og registreret i STADS.Tabel 10: Antal Ph.d.erFigur 2: Ph.d. statistikAAU SAMFPh.d. optag 289 40Ph.d. grader 112 15400300Ph.d.erAntal kvinder 35 6Kilde: ØA’s budgetbog <strong>2012</strong>2001000Ph.d. optagPh.d.graderAntalkvinderAAUSAMF1.5.2 ForskerskoleKilde: <strong>Fakultet</strong>et 2011.Forskerskoler finansieres af ministeriet. <strong>Det</strong> vil sige, at beløbet hertil er øremærket til et bestemtprojekt og holdes derfor ude af den øvrige fordeling af midler til ph.d.-uddannelse. Disse midlerfordeles internt på AAU ligesom basisforskningsmidlerne. Dvs. fakulteterne får forskningsmidlerog må selv afholde midler til forskerskoler.Fra ministeriets side er forskerskoler ved at blive udfaset. Universitetet modtager fremover dissemidler som en del af forskningsmidlerne.Tabel 10: AAU’s ph.d. indtægterI 1.000 kr. 2011 Ændring <strong>2012</strong>Uddannelse af Ph.d.er 34.080 -9.629 24.451Øremærkede(Forskerskole)19.598 -7.296 12.302Samlet 53.678 -17.195 36.483Tabel 11: SAMF’s ph.d. indtægterI 1.000 kr. 2011 Ændring <strong>2012</strong>Uddannelse af Ph.d.er 4.020 -627 3.393Øremærkede(Forskerskole)2.334 -2.334 -Samlet 6.354 -2.961 3.393Ovenstående tabeller illustrerer AAU’s ph.d. indtægter og SAMF’s andel af ph.d. indtægterne.16


<strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> modtager 3.3 mio. kr. i samlede ph.d. indtægter, hvilket er 9,3 % af AAU’s ph.d. indtægter.1.5.3 Globaliseringsmidler til ph.d. forløbGlobaliseringsmidlernes størrelse fastlægges også gennem finansloven. Fra og med <strong>2012</strong> fordelesglobaliseringsmidler til ph.d.er ud fra ph.d. optag det foregående år. (Se tabel 8 og 9)1. 6 Eksterne indtægter1.6.1 Salg af varer og tjenesteydelserDer er to måder at opnå eksterne indtægter på. <strong>Det</strong> er via salg af varer og tjenesteydelser samttilskudsfinansierede aktiviteter.Salg af varer og tjenesteydelser indeholder tre kategorierStuderende, der betaler for undervisningen – det vil sige, studerende, der læser på endeltidsuddannelse, f.eks. HD. <strong>Det</strong>te gælder for både indenlandske og udenlandskestuderende.Konsulentvirksomhed – såfremt et institut yder konsulentbistand, indgår denne indtægtdirekte til det institut, der har genereret indtægten (UK 90).Decentrale indtægter – indtægter, som fakulteter og institutter tjener uden om universitetetshovedkasse. <strong>Det</strong> kan eksempelvis være salg af timer til andre hovedområder (intern handel)samt salg af kompendier.Tabel 12: Eksterne indtægter AAUTabel 13: Eksterne indtægter på SAMFI 1000 kr. 2011 Ændring <strong>2012</strong>I 1000 kr. 2011 Ændring <strong>2012</strong>Deltidsudd.Deltagerbetaling35.074 2.109 37.183Deltidsudd.Deltagerbetaling21.838 2.519 24.357Udd. Selvbetalere 5.796 700 6.496Indtægtsdækketvirksomhed25.790 -6.080 19.710Decentrale indtægter 62.630 -3.566 59.064Samlet 129.290 -6.837 122.453Udd. Selvbetalere 2.358 507 2.864Indtægtsdækketvirksomhed869 -274 595Decentrale indtægter 767 -152 615Samlet 25.832 2.599 28.431Kilde: ØA’s budgetbog <strong>2012</strong>Ud af de samlede indtægter på salg af varer og tjenesteydelser, står <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong><strong>Fakultet</strong> for 23 % af indtægterne.1.6.2 Diverse indtægterØvrige indtægter indeholder indtægter, der ikke direkte er forbundet med universitetets formål. Deneneste post i denne kategori er finansielle indtægter, altså renteindtægter og overskud påværdipapirer.17


1.7 SAMF set som en helhedNedenstående figur illustrerer, hvor store andele <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> udgør afAAU’s indtægter på områderne uddannelse, forskning, Ph.d., samarbejde (ekstern virksomhed)samt globaliseringsmidler.Figur 2: SAMF’s andel af AAU.SAMF udgør af AAU3%11%21%UddannelseForskning9%Ph.d.Samarbejde16%GlobaliseringsmidlerKilde: <strong>Fakultet</strong>s beregninger på bagrund af ØA’ budgetbog <strong>2012</strong>Kapitel 2.Omkostninger<strong>Det</strong>te kapitel beskriver universitetets omkostningstyper.2.1.1 OmkostningstyperFor at skabe sammenhæng mellem indtægter og omkostninger anføres budgetposterne iresultatbudgettet i arter, eksempelvis husleje, personaleomkostninger m.fl. i lighed medgennemgangen af indtægtstyperne. I det følgende beskrives de enkelte poster på omkostningssiden.2.1.2 Forbrugsomkostninger/HuslejePosten husleje er den omkostning, universitetet har til bygninger. <strong>Det</strong> vil sige den leje, der betalesprimært til UBST og andre eksterne parter.2.1.3 Andre forbrugsomkostninger/ØvrigeAndre forbrugsomkostninger omfatter udstyr, reparation og vedligehold, rejser, konsulentydelser,kurser, annoncering, kontorhold m.v.2.1.4 Personaleomkostninger2/3 af omkostningerne og dermed størstedelen udgøres af løn og pensionsbidrag.I forbindelse med udarbejdelse af lønbudgettet tages der højde for fire hovedelementer: Personaleomkostninger for det nuværende personale det kommende år (budgetløn). Virkninger af planlagte personaleændringer det kommende år. Årlige, lokale lønforhandlinger. Forskydning af hensatte feriepenge.18


Ansættelse af videnskabeligt personale er forbundet med krav til ansættelsesproceduren, hvilketbetyder, at ansættelsesproceduren kan blive længere. Denne omkostning vil kunne afvige fra detbudgetterede, såfremt eksempelvis tilsagn fra en ekstern samarbejdspartner kommer senere endforventet, eller fordi det er vanskeligt at rekruttere medarbejdere.Hjemtagning af eksterne projekter er afhængig af faktorer, som universitetet ikke har indflydelse påsåsom konjunkturer, forhold hos samarbejdspartnere eller problemer med at kunne ansættekvalificeret arbejdskraft.2.2Andre driftsomkostningerAndre driftsomkostninger er AER-bidrag (Arbejdsgivernes Elevrefusion) og projektregulering.2.2.1 AER-bidragUniversitetet betaler, som andre offentlige arbejdsgivere, et bidrag til AER. Bidraget beregnes påbaggrund af en fast sats pr. fuldtidsansat i virksomheden.2.2.1 ProjektreguleringUniversitetet overvåger løbende omfanget af tabsgivende projekter. Et eksempel kan være etprojekt, som har et større forbrug end indtægter. På det <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> afsættesder ikke midler til tabsgivende projekter i budgettet, da denne post er af mindre karakter.2.3AfskrivningerI sammenhæng med fakulteternes strategiske satsninger for budgetåret kan der investeres i nytudstyr og indretning af lokaler, herunder også udstyr i en størrelsesorden, hvor der skal skeafskrivninger. Resultatbudgettet indeholder samtlige omkostninger og indtægter bortset frainvesteringer, idet der foretages en periodisering af disse i form af årlige afskrivninger.Ved budgettering af årets afskrivninger benyttes et investeringsbudget som dokumentation ogberegningsgrundlag,<strong>Det</strong> er ikke kun vigtigt at vide, hvordan investeringsbehovet er. <strong>Det</strong> er også nødvendigt at kendeafskrivningsprofilerne for de enkelte investeringstyper, da disse er forskellige alt afhængigt af, omdet eksempelvis er maskiner/installationer (med en lang afskrivningshorisont) eller it-udstyr (meden kort afskrivningshorisont).Figur 3: Omkostninger på AAU19


1% 0% 2%Omkostninger på AAU21%12%ForbrugsomkostningerPersonaleØvrigeAER - bidragProjektreguleringerAf- og nedskrivninger64%Kilde: ØA’s budgetbog <strong>2012</strong>20


2.4 Interne bidragUniversitetet har en række servicefunktioner, der varetages fra centralt hold, og som alle fakulteterbidrager til. <strong>Det</strong>te drejer sig om: Lokaler Bibliotek Fællesfunktioner og centraladministrationSom følge af bruttobudgetteringsprincippet modtager fakulteterne de penge, de selv tjener. Derbliver ikke direkte tildelt penge til ovennævnte servicefunktioner. For at kunne dækkeomkostningerne på disse områder, betaler fakulteterne en række bidrag til fællesaktiviteter: <strong>Fakultet</strong>erne betaler 10 % af deres faktiske indtægt til fællesfunktioner, økonomi og regnskab,teknisk forvaltning, studieforvaltningen m.m. og den centrale administration. Driften af <strong>Aalborg</strong> Universitetsbibliotek finansieres delvist gennem posten Øvrige formål.Den resterende del betales af fakulteterne ud fra deres indbyrdes andel af de samledestatsindtægter. Alle enheder på universitetet (både fakulteter og administration, bibliotek etc.) betalerlokalebidrag for det areal, enheden benytter. Lokalebidraget dækker den samledelokaleomkostning. 3 Der betales en fast pris per brutto-kvadratmeter på 1.460 kr. 42.4.1 LokalebidragLokaleomkostningerne har gennem de sidste fire år været decentraliseret. Alle hovedområderbetaler for de kvadratmeter, de benytter. <strong>Det</strong>te sker ud fra en gennemsnitspris på bruttokvadratmeter.Alle kvadratmetre koster det samme. Prisen fremkommer ved at dividere den samledekommende omkostning til lokaler med antallet af kvadratmeter.2.4.2 Biblioteksbidrag<strong>Aalborg</strong> Universitetsbibliotek bliver fast budgetteret. <strong>Det</strong> betyder, at inden årets begyndelse errammen for det kommende år fastlagt, og den ændres ikke uanset udviklingen i universitetets øvrigeindtægter. Rammen fremkommer gennem en forhandling mellem rektor og overbibliotekaren.Universitetsbiblioteket finansieres gennem to kilder: Den andel af posten Øvrige formål, der ikke er øremærket, tildeles direkte til biblioteket. Forskellen mellem bibliotekets aftalte ramme og beløbet fra Øvrige formål finansieres affakulteterne. <strong>Fakultet</strong>ernes bidrag fastsættes ud fra statsindtægterne: fakultetets andel afstatsindtægterne bestemmer andelen af biblioteksbidraget.2.4.3 AdministrationsbidragPå <strong>Aalborg</strong> Universitet omfatter fællesområdet – udover centraladministrationen – også dencentrale ledelse og fælles servicefunktioner, eksempelvis studenteraktiviteter og kantinedrift.3 <strong>Det</strong>te inkluderer bl.a. husleje, rengøring, forbrug og service.4 Kilde AAU budget <strong>2012</strong>21


Figur 4: Administrationsbidragsfordeling.Universitetets administrationsbidrag er fastsat til 10 % i universitetsbudgettet, og udregnes påbaggrund af den forventede indtægt i budgetåret. <strong>Det</strong> endelige beløb afhænger dog af fakulteternesfaktiske indtægt i budgetåret. <strong>Det</strong>te opgøres og reguleres i forbindelse med regnskabsafslutningen.22


Kapitel 3.Budget for <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> (Niveau 2)<strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> driver samfundsvidenskabelig forskning og uddannelse medhenblik på at udføre dette på højeste niveau samt at formidle viden og resultater til samfundet.<strong>Fakultet</strong>et er den overordnede økonomisk ansvarlige enhed for de seks institutter knyttet hertil, ogdekanen er ansvarlig for budget og resultat. I det daglige varetages den samfundsvidenskabeligeforskning af en række forskningsmiljøer og -centre fordelt på seks institutter. Disse er:Institut for Sociologi og Socialt Arbejde (Sociology)Institut for Statskundskab (Politics)Institut for Økonomi og Ledelse (Business)Institut for Kultur og Globale Studier (Global)Juridisk Institut (Law)Institut for Læring og Filosofi (Learning)3.1.1 Indtægterne for budget <strong>2012</strong>I henhold til dekanatets beslutning om at øge fastlærerdækningen til 85 %, forventes det, at der i detkommende budgetår sker en generel stigning i såvel indtægter som omkostninger.De samlede indtægter forventes at være på 365, 8 mio. kr. I uddannelsesindtægter forventer <strong>Det</strong><strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> en stigning på især STÅ-indtægter med 21,1 mio. kr. samtforøgelse i færdiggørelsesbonus med 4,67 mio. kr.Forskningsindtægterne forventes at stige med 14.2 mio. kr. i forhold til 2011. De samlede ph.d.midler forventes at stige med over 6,7 mio. kr.Med hensyn til globaliseringsmidler forventer <strong>Det</strong> Samfundsvidenskabelig <strong>Fakultet</strong> også, at der vilforekomme stigninger for denne budgetpost i forhold til 2011. Årsagen til dette er hovedsageligt enstigning i antallet af ansatte VIP’er. <strong>Det</strong> forventes, at flere VIP’er vil øge publiceringer og skabeyderligere aktivitet i ekstern virksomhed. Stigningen i globaliseringsmidler er budgetteret til 6,5mio. kr.23


De samlede indtægter er illustreret i nedenstående figur. Figuren viser, hvordan indtægterneprocentvis fordeler sig på de forskellige budgetposter.Figur 5: Indtægter for budget <strong>2012</strong>Budget <strong>2012</strong>Uddannelsesindtægter4% 6%1%4%6%10%11%58%ForskningstidPh.d. midlerGlobaliseringsmidler BibliometriGlobaliseringmidler EksternvirksomhedTAP/Annuum bidragResiudal Bib. Og EksternvirksomhedEkstern virksomhedKilde: <strong>Fakultet</strong>ets beregninger3.1.2 Omkostninger <strong>2012</strong>Samlet set forventes omkostningerne på <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> at blive på 384,26mio. kr. for <strong>2012</strong>.Grundet stillingsplanen og de mange nye ansættelser vil der naturlig forekomme en stigning i såvelVIP lønninger som ph.d. lønninger. Disse poster forventes at stige med henholdsvis 33 mio. kr. og13,2 mio. kr.<strong>Det</strong> interne ADM bidrag, som består af administration, ledelse og fælles servicefunktionergennemgås nærmere i kapitel 5. Denne omkostning forventes for budget <strong>2012</strong> at være 114,2 mio.kr., hvilket i forhold til 2011 udgør en stigning på 14,7 mio. kr.Som tidligere nævnt forventer <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong>, at den eksterne virksomhedvil stige. Denne budgetpost vil for <strong>2012</strong> være budgetteret til 38,8 mio. kr.24


Nedenstående figur illustrerer, hvordan omkostningerne er fordelt for budget <strong>2012</strong>. Figuren viser,hvordan omkostningerne procentvis fordeler sig på de forskellige budgetposter.Figur 6: Omkostninger for budget <strong>2012</strong>3%1% 0%10%29%34%7%10%1%3%0% 2%Budget <strong>2012</strong>VIP lønPH.D LønOmkostninger studier og skolerCensurEksterne lektorerOmkostninger institutFrikøbAdm bidragEkstern virksomhedEkstraordinær omkostningerEksterne lønomkostningerAndre omkostningerKilde: <strong>Fakultet</strong>ets beregninger 2011Nedenstående tabel illustrerer de samlede indtægter og omkostninger for <strong>Det</strong><strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> for <strong>2012</strong>.Tabel 14: SAMF’s indtægter og omkostninger for <strong>2012</strong>.indtægter Sociology Politics Business CGS LAW Learning Fælles Budget <strong>2012</strong>STÅindtægter egne studier 31.242.014 12.726.208 28.765.661 13.186.736 16.477.520 0 102.398.138STÅindtægter andre institutter 12.924.119 11.867.963 5.378.676 11.121.901 5.709.090 1.178.335 48.180.082Indtægter Eftervidereuddannelse 4.829.000 4.320.000 18.353.900 1.574.000 16.000 2.352.000 31.444.900Timer til andre fakulteter 0Færdiggørelsesbonus 4.896.100 2.499.700 6.219.400 1.065.400 3.210.400 0 17.891.000Friplads 0 0 2.299.800 1.533.200 0 0 3.833.000Udvekslingsstuderende 0 0 589.189 313.514 0 0 902.703Forskningstid inkl adjunktbidrag 9.456.746 8.815.580 7.446.759 6.434.711 3.119.845 2.145.359 37.419.000Ph.d midler 4.098.200 4.564.733 5.423.083 2.183.233 429.175 3.862.575 20.561.000Globaliseringsmidler (vedr. bibliometri) 2.845.196 1.995.795 5.148.751 2.285.735 1.820.198 350.823 14.446.500Globaliseringsmidler (vedr ekst.virksomhed) 1.223.985 2.398.299 868.153 195.609 103.739 25.715 4.815.500Tap/anuum bidrag 3.597.046 3.353.167 2.832.511 2.447.560 1.186.690 816.027 14.233.000Residual (vedr bibliometri) 3.010.337 2.111.635 5.447.594 2.418.403 1.925.846 371.186 15.285.000Residual (vedr. ekstern virksomhed) 1.295.028 2.537.501 918.542 206.963 109.760 27.207 5.095.000EU præmiering 587 92.180 21.154 22.559 0 520 137.000Matchmaking 128.359 251.509 91.043 20.513 10.879 2.697 505.000Decentrale salgsindtægter 295.000 0 2.010.000 0 264.000 50.100 2.619.100Ekstern virksomhed 7.500.000 11.495.000 10.152.000 1.960.000 0 7.693.000 38.800.000OH indtægt. 865.000 2.062.000 18.000 133.000 0 1.440.100 3.623.200 8.141.300nedslag statindtægter adm besparelse -916.000 -916.000samlet 88.206.716 71.091.270 101.984.215 47.103.037 34.383.140 20.315.644 2.707.200 365.791.224Kilde: <strong>Fakultet</strong>et 201125


3.1.3 <strong>Det</strong> samlede resultat<strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> forventer for budget <strong>2012</strong> en generel stigning i bådeindtægter og omkostninger. Som følge af en række nye ansættelse af professorer, lektorer, adjunktersamt ph.d.-studerende i henhold til stillingsplanen, vil lønningerne naturligt stige. Dog vilindtægterne for uddannelse og forskning ligeledes stige. I uddannelsesindtægterne er dethovedsagligt STÅ-indtægterne på heltidsuddannelser, der stiger. Der budgetteres med 21 mio. kr.samt en stigning i færdiggørelsesbonussen på 4,6 mio. kr. Forskningsindtægterne øges med over14,2 mio. kr.Samlet set forventer <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong>et et merforbrug på over 18 mio. kr. i<strong>2012</strong>. <strong>Det</strong>te merforbrug vil finansieres gennem et træk på SAMF’s egenkapital.26


3.2 Den økonomiske udviklingen på <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> iperioden 2010 - <strong>2012</strong>På de følgende figurer illustreres udviklingen i indtægter og omkostninger for <strong>Det</strong><strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong>.Figur 7: Indtægternes udvikling fra 2010 til <strong>2012</strong>.120.000.000100.000.00080.000.00060.000.00040.000.00020.000.0000Regnskab 2010Budget 2011Budget <strong>2012</strong>Kilde: <strong>Fakultet</strong>ets beregninger for <strong>2012</strong>Figur 8: Omkostningernes udvikling fra 2010 til <strong>2012</strong>140.000.000120.000.000100.000.00080.000.00060.000.00040.000.00020.000.0000Regnskab 2010Budget 2011Budget <strong>2012</strong>Kilde: <strong>Fakultet</strong>ets beregninger for <strong>2012</strong>27


Som det kan ses i figurerne, er de fleste budgetposter forøget i løbet af de sidste to år. Forøgelsen iposterne er bl.a. en stigning i antallet af studerende, og i takt med en forøgelse af antallet af VIP ogph.d. ansatte er forskningstid, globaliseringsmidler, residual samt ekstern virksomhed ligeledesforøget. <strong>Det</strong> er især VIP og ph.d. lønningsposterne, som samtidig er med til at påvirke de øvrigebudgetposter.28


Kapitel 4.4.1 Den økonomiske interne strukturDekanen har med virkning fra <strong>2012</strong> besluttet at iværksætte en generel økonomisk omlægning affakultetets økonomi med henblik på at styrke institutternes mulighed for at levere undervisning ogforskning af højeste kvalitet. I <strong>2012</strong> anvendes princippet om at institutterne får, hvad de tjener.Dekanen vurderer løbende dette budgetteringsprincip.Fremover sigtes mod en omstilling, sådan at den enkelte institutleder i højere grad får ansvar forimplementering af instituttets og fakultetets strategi gennem en budgetlægning med balance mellemindtægter og omkostninger.Institutlederne får detaljeret ledelsesinformation og indsigt i fakultetets og institutternes økonomi.Der skabes det bedst mulige grundlag for institutlederne til at sikre en dynamisk ansættelsespolitik.Der sikres transparens i økonomistyringen, det enkelte instituts økonomi og herunder fakultetetsøkonomi som helhed. <strong>Det</strong>te gøres bl.a. gennem monitorering i form af trimester rapporterne(periodeopfølgningerne).Tanken er at anvende en styringsmodel, der skaber autonomi og motivation hos den enkelteinstitutleder samtidig med, at der sikres dekanen mulighed for at igangsætte tværfakultærerinitiativer og tværgående initiativer. Desuden er det afgørende, at der etableres kritisk økonomiskmasse, således at der kan krisehåndteres, hvis et institut har en uforudset negativ økonomiskudvikling, f.eks. som følge af vigende STÅ tal, og at der kan foretages overordnede strategiskedispositioner, som vanskeligt kan bæres af et enkelt institut.<strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> har således i <strong>2012</strong> valgt at viderefordele sine indtægter tilinstitutterne ud fra den samme model, som ØA anvender. Når indtægterne er modtaget fra ØA, vilde forskellige kategorier af indtægter blive opdelt således, at indtægterne bliver fordelt efterinstitutternes faktuelle andel af de forskellige indtægtskategorier. Indtægtsposterne uddybes på defølgende sider.Teknisk set har institutterne hver deres omkostningssted eksempelvis på fakultetetsomkostningssted 51101. Alle indtægter skal fratrækkes en procentdel på fakultetsniveau til ADMbidrag,hvor de vigtigste poster er husleje, drift af sekretariatet mv. I <strong>2012</strong> er procentsatsen fastsattil 36% (omkostningssted 51105, fællesområdet), men satsen kan ændre sig fra år til år. F.eks. kanen forøgelse af bygningsarealet i <strong>2012</strong> indebære en forøgelse af adm. bidraget og dermed enforøgelse af procenten.Som nævnt foretages fordelingen af indtægterne ud fra institutternes andel af hver budgetpost. <strong>Det</strong>sker enten ud fra konkrete andele f.eks. STÅ-andel eller publiceringspoint, eller som af enprocentdel af den samlede sum. Eksempelvis bliver beregning af globaliseringsmidler udløst afandelen af ekstern virksomhed.Nedenstående figur illustrerer den økonomiske allokeringsproces på <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong><strong>Fakultet</strong>. Numrene udgør omkostningssteder dvs. det sted, hvor indtægten/omkostningen konteres.Ved at se på de første cifre i omkostningsstedet er det nemt og overskueligt hvilket niveau, man29


opererer på. 5 og 51 indikerer, at det er SAMF fakultetet, og 52 indikerer, at det erskole/studieniveau.Figur 9: Oversigt over den interne økonomiske struktur.ØA5 SAMF -Fak.kontor51101Sociology51102Politics51103Business51104Global51108Law51122Learning(52( Skoler,Studier(52) Skoler,Studier(52) Skoler,Studier(52) Skoler,Studier(52) SkolerStudier(52)Skoler,StudierSom det fremgår af ovenstående figur er det fakultetet, der videresender midler til instituttets drift,skolernes drift og studiernes drift. Fællesområdet vil viderefordele indtægter til sekretariat, IT ogph.d. skolen.4.2 Budgettet på institutniveau.I de tre foregående kapitler er det beskrevet, hvad indtægterne består af samt hvordan fordelingen afindtægterne foregår. Derudover er den interne struktur til fordeling af indtægter beskrevet. <strong>Det</strong>tekapitel vil give en uddybende forklaring på, hvordan den interne fordeling af indtægter ogomkostninger er på institutniveau.Den interne fordeling af indtægter og omkostninger sker ud fra følgende parametre:30


Indtægter:STÅ-indtægter for undervisning leveret på instituttets egne uddannelserSTÅ-indtægter for undervisning leveret på fakultetets andre uddannelserSTÅ-indtægter for undervisning leveret på masteruddannelser og diplom uddannelserneFærdiggørelsesbonus for bachelorer og kandidaterBasisforskningsmidlerPh.d. midlerGlobaliseringsmidlerTap/annuum bidragResidualEkstern virksomhedOmkostninger:Løn VIP’erLøn ph.d.erOmkostninger institutdrift inkl. løn til institutlederOmkostninger skoledriftOmkostninger studier driftAdministrationsbidragAndre omkostningerOmkostninger ekstern virksomhed4.2.1 STÅ-indtægter for undervisning leveret på instituttets egne uddannelser og andre instituttersuddannelser.Den interne fordeling af indtægter i budgetåret for undervisning på heltidsuddannelserne tagerudgangspunkt i det forrige års producerede STÅ (et studenterårsvæk er bestået eksamen for 60 ects– en STÅ udløser 46.200). Fordelingen af STÅ- indtægter på de forskellige studier beregnes på tomåder; Undervisning (antal STÅ) leveret til instituttets egne studier og undervisning (antal STÅ)leveret til andre institutter på fakultetet.I budgetåret budgetteres det, at fakultetet modtager 150,5 mio. kr. i indtægter, der fordeles påstudierne. Af nedenstående tabel fremgår, hvor mange STÅ de enkelte uddannelser har produceret ialt, samt hvilke institutter, der ”tildeles” de respektive STÅ. I kolonnen til højre er antallet af STÅganget med taxameterindtægten, som udgør 46.200 kr.31


Tabel 15: Fordeling af STÅindtægter på studierSociology Politics Business Global Law Learning SUM Kr.Basisåret 170,23 170,23 170,23 170,23 170,23 170,23 851,14 39.322.587Jura udd. 266 266,14 12.295.794Socialrådgiveruddannelsen 255 254,91 11.776.816Sociologi 256 255,77 11.816.737Heltidsudd. i socialt arbejde 264 264,41 12.215.951Adm./samf. 194 194,42 8.982.317NY kandidat udd. I IT-ledelse 50 50,00 4.905.000Oceon 50 50,12 2.315.442Erhvervsøkonomi 519 519,32 23.992.767Erhvervsjura 99 98,51 4.551.041Revisorkandidat 85 84,68 3.912.298Internationale forhold 218 217,75 10.060.195Historie 96 95,92 4.431.276Sum 987,67 456,99 866,69 527,10 364,65 0,00 3.203,10 150.578.220Andel af samlede antal studerendeKilde: Lærerfordelingen 20100Tabel 16: Forbrug af VIP årsværk på egne og andre uddannelserSociology Politics Business Global Law Learningekst.lektoreri altAdm. /pol 0,20 5,17 0,05 0,57 0,08 0,07 1,41 7,56Erhvervsøkonomi 0,19 0,03 6,73 0,00 0,00 0,01 2,92 9,88Cand.Oceon 0,00 0,59 0,69 0,00 0,00 0,00 0,51 1,79Socialrådgiver udd. 4,05 0,00 0,00 0,00 1,05 0,00 0,46 5,57Erhvervsjura 0,00 0,00 0,22 0,00 1,32 0,00 1,59 3,13Historie 0,00 0,00 0,00 2,15 0,00 0,00 0,31 2,46Revisor 0,00 0,00 0,97 0,00 0,08 0,00 1,31 2,36Basis 3,46 2,35 1,16 2,54 0,58 0,31 2,02 12,42Sociologi 5,17 0,29 0,00 0,66 0,00 0,06 0,87 7,05Internationale forhold 0,00 0,53 0,00 2,65 0,00 0,00 0,91 4,10Kandidat udd. i socialt arbejde 3,06 0,20 0,00 0,00 0,05 0,00 1,43 4,74Jurastudiet 0,00 0,00 0,02 0,00 2,15 0,00 2,81 4,97Cand. It 0,00 0,51 0,00 0,00 0,00 0,00 0,07 0,59Samlet årsværk frainstitutterne16,13 9,68 9,84 8,58 5,31 0,45 16,63 66,61Kilde: Lærerfordeling 2010Af ovenstående tabel fremgår, hvor mange årsværk institutternes VIP’er har leveret til henholdsvisegne uddannelser og andre uddannelser. Opgørelsen er foretaget på baggrund af lærerfordelingenfor 2010. Disse beregninger danner grundlag for vurdering af, hvor stor en andel af STÅindtægterne,der tilfalder de enkelte institutter. Disse beregninger bliver reguleret, når studiernesfaktiske forbrug af timer kendes i det efterfølgende budgetår. <strong>Det</strong> vil sige, at der i <strong>2012</strong> forekommeren regulering for regnskabet 2011.32


Når et institut skal beregne sine STÅ-indtægter, skal instituttet se på, hvor mange årsværk instituttet har leveret til et studieog multiplicere dette med indtægten pr. årsværk for studiet.Sociology har 3 uddannelser: Sociologi, Socialrådgiver og Kandidat uddannelsen i Socialt arbejde. F.eks. har sociologiproduceret 256 STÅ a 46.200 kr. = 11.816.737. kr. Denne indtjening er generet af 5,17 årsværk leveret af instituttets egnemedarbejdere og 0,29 årsværk leveret af medarbejdere fra Politics 0,66 årsværk fra Global samt 0,87 årsværk leveret afeksterne lektorer mv. i alt 7,05 årsværk. Nu skal det beregnes, hvor mange Stå et årsværk generer på sociologiuddannelsen.Antal STÅ/årsværk = 256/7,05 = 36,31 kr. STÅ pr. årsværk.For at få fordelt STÅ-indtjeningen mellem institutterne skal 36,31 multipliceres med leverede årsværk. Hereftermultipliceres antal STÅ med STÅ takstenSociology: 36,31*5,17 = 187,72 *46200 kr. = 8.672.788,74 kr.Politics: 36,31* 0,29* 46.200 kr. = 486.481,38 kr.Global: 36,31* 0,66* 46.200 kr. = 1.107.164,52 kr.Learning: 36,31*0,06*46.200 kr. = 100.651,32 kr.Eksterne lektorer mv. 36,31 * 0,87* 46.200 kr. = 1.459.444,14 kr.<strong>Det</strong>te giver Sociology en samlet indtægt på 11.823.529,36 kr.Man skal i forbindelse med disse beregninger være opmærksom på, at der pga. afrunderinger og antal af decimaler ikke eroverensstemmelse mellem den samlede indtægt og den først beregnede STÅ indtægt.Ud over STÅ-indtægter for heltidsuddannelserne, modtager institutterne samlet indtægter forfølgende kategorier med følgende indtægt for budgetåret:Fripladsmidler 3.833.000 kr.Udvekslingsstuderende 1.000.000 kr.Udenlandske selvbetalere 2.864.000 kr.Indtægterne fra disse kategorier vil blive tildelt institutterne ud fra faktuelle tal. Dvs., at institutterne vil modtage indtægterne iforhold til, hvor stor andel instituttet har.4.2.2 Indtægter for undervisning leveret på Efter-videreuddannelseI budgetåret har <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> budgetteret en indtægt på 31.444.900 kr.Fordelingen af indtægter vedr. efter-videreuddannelserne følger samme princip somheltidsuddannelserne, men med den forskel at der ved deltidsuddannelserne ligeledes indtjenesdeltagerbetaling. Eksterne undervisere er ligeledes fordelt på de institutter, hvor uddannelserne erforankret. I denne kategori er indtægterne for tomplads ligeledes placeret, da det er en form fordeltagerbetaling, som de studerende skal betale. Fordelingen af masterindtægter og tompladsindtægterne vil i budgettet blive fordelt ud fra, hvad der er meldt ind til budgettet fra fakulteterne.Mht. tomplads vil det være ud fra instituttets andel af studier. Når de konkrete indtægter blivermeddelt fra studieforvaltningen vil indtægterne blive korrigeret. For nye studier, der ikke har haftundervisning året før, vil indtægterne forlods blive tildelt det institut, hvor det hører hjemme, menindtægten vil blive korrigeret, når de realiserede tal kommer fra studieforvaltningen samt når derealiserede tal for undervisning kommer fra studierne.33


Tabel 17: Antal årsværk institutterne har leveret til deltidsuddannelserne.Sociology Politics Business Global Law Learning ekst.lektorer i altHD 0,00 0,17 2,47 0,00 0,00 0,00 4,73 7,37MAP 0,10 0,72 0,00 0,00 0,00 0,00 0,03 0,85IT fagpakker 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,12 0,12 0,24MPG 0,05 0,60 0,25 0,00 0,00 0,45 0,00 1,35MPA 0,17 0,68 0,23 0,00 0,00 0,00 0,06 1,14Samlet årsværk frainstitutterne0,32 2,18 2,95 0,00 0,00 0,57 4,94 10,96Kilde: Lærerfordelingen 2010Tabel 18: Indtægten på efter-videreuddannelse fordelt på institutterDeltagerbetaling Taxameter I alt %AndelSociology 4.214.000 615.000 4.829.000 15%Politics 3.778.000 542.000 4.320.000 14%Business 16.001.900 2.352.000 18.353.900 58%Global 1.384.000 190.000 1.574.000 5%Law 14.000 2.000 16.000 0%Learning 2.053.000 299.000 2.352.000 7%Samlet 27.444.900 4.000.000 31.444.900 100%Kilde: Lærerfordeling 2010Indtægten for efter-videreuddannelse og udenlandske selvbetalere er fordelt ud fra de estimater sominstitutterne giver samt en procentvis fordeling i forhold til andel af efter-videreuddannelse(udenlandske selvbetalere). <strong>Det</strong>te vil blive reguleret, når den endelige fordeling kendes.04.2.3 Færdiggørelsesbonus for bachelorer og kandidaterI budgetåret 2011 og <strong>2012</strong> er der estimeret for <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> en indtægt på17.8 mio. kr. i færdiggørelsesbonus. Der udløses bachelorbonus for de studerende, som er færdigepå normeret tid + et år og kandidatbonus til de studerende, der er færdige på normeret tid + tomåneder. Der gives 30.800 kr. pr. udløsende bachelor og 15.100 kr. pr. udløsende kandidat.Tabel 19: Bonusudløsende kandidater og bachelorer.SAMF 1.000kr.2011 <strong>2012</strong>Bachelorer 9.828 13.829Kandidater 3.276 4.062Samlet 13.104 17.891Kilde: ØA’s budgetbog <strong>2012</strong>34


Når institutterne skal beregne deres andel af bachelorer, skal de anvende tallene fra forrige studieår, det vil sige, at 2011 taldanner grundlag for tildeling af indtægter til <strong>2012</strong>. Har Politics f.eks. 64 bachelorer, der er færdige på normeret tid + 1 år og35 kandidater, der er færdige på normeret tid + 2 måneder udløses der indtægter på:(64* 30.800 kr.)= 1.971.200 kr. + (35*15.100 kr.) = 528.500. kr. i alt = 2.499.700 kr. Når institutterne skal langtidsbudgettere vil det være nødvendigt at se påårenes optag af studerende for at give et billede af, om det forventes, at antallet af studerende stiger eller falder. Ligesomdet er vigtigt, at vurdere eventuelle effektiviseringers betydning for udløsning af bonus.basisforsk./tid4.2.4 BasisforskningsmidlerI budgettet er der givet følgende indtægter i basisforskningsmidler:Tabel 20: Basisforskningsindtægtereksternvirksomhed publicering adjunkttilskud tap/ annuum globaliseringsmidler residualEUpræmieringMatchmaking2006 19.600.000 2.037.000 7.587.000 10.850.000 40.074.0002007 24.960.000 2.035.000 8.770.000 13.440.000 49.205.0002008 30.264.000 3.167.000 14.794.000 13.968.000 62.193.0002009 24.200.000 9.800.000 15.200.000 17.600.000 66.800.0002010 26.244.000 11.053.000 5.929.000 15.700.000 16.099.000 75.025.0002011 34.849.000 13.778.000 13.421.000 15.641.000 77.689.000<strong>2012</strong> 14.233.000 19.262.000 20.380.000 137.000 505.000 54.517.000Kilde: AAU budget 2006-<strong>2012</strong>SamletAf ovenstående fremgår hvilke parametre, der udløser basisforskningsmidler: Basisforskning udgør40 % af den samlede VIP tid, dog for adjunkter 50 %. Ekstern virksomhed og bibliometri udløser totyper af indtægter a) globaliseringsmidler og b) residual. Globalisering er en fastsat indtægt.Residualet er i sagens natur afhængig af de øvrige poster på årets budget.Midler udløst af ekstern virksomhed (UK 95) og bibliometri beregnes 2 år bagud (dvs. budget <strong>2012</strong>afhænger af indtjeningen i 2010 og 2009).Hvor stor en basisforskning ekstern virksomhed og bibliometri udløser, er ikke blot afhængig affakultetets aktiviteter, men af aktiviteter og aktivitetsmønstre (f.eks. indebærer en forøgelse afandelen af fastansatte en reduktion i residualet) på universitetet som helhed. Derfor variererfakultetets andel fra år til år afhængig af egne aktiviteter og de øvrige fakulteters aktiviteter.Både globaliseringsmidler og residual skal fordeles i <strong>2012</strong> med 44 % på baggrund af institutternesandel af ekstern virksomhed to år tilbage dvs. 2010 og 56 % på baggrund af bibliometrien, (antalletaf publiceringspoint over 2 år tilbage dvs. 2009-2010). Med hensyn til ekstern virksomhed skal dergøres opmærksom på, at det KUN er UK 95, der udløser basisforskning, og det er indtægten to årtilbage, som danner grundlag for indtægten. Der gøres opmærksom på, at der i budgettet foreslås ettap/annuum bidrag på 38,04 %. Tap/annuum bidraget varierer ligeledes fra år til år.På <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> som helhed vægter bibliometrien 75 % og eksternvirksomhed vægter 25 %. <strong>Det</strong> skyldes, at residualet og globaliseringsmidlerne internt bliver fordelt35


som puljer, hvor hovedområderne får deres respektive andel fra. På <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong><strong>Fakultet</strong> er man bedre til at publicere end til at hente eksterne midler hjem, og får derfor enforholdsvis større andel af publiceringsmidlerne.4.2.5 BasisforskningstidI budgettet <strong>2012</strong> er angivet følgende indtægt:Tabel 21: VIP indtægterAntal Driver Beløb I altProfessor 32(31,69) 759.034 9.622.000Lektor 77(77,12) 616.551 19.020.000Adjunkt 35(35,18) 498.907 8.777.000 37.419.000Kilde: AAU Budget <strong>2012</strong>Dekanen gennemgår i samarbejde med rektor listen over hvilke personer, der skal havebasisforskningstid på baggrund af publikationslisten (VBN). Forskere, der er ansat på eksternemidler og frikøbt fra driften, udløser ikke basisforskningstid.<strong>Det</strong> vil sige, at hvis der er en fastansat forsker, som er frikøbt til et projekt 50 % af sin tid, vilpersonen deraf kun udløse basisforskningstid svarende til 50 % af sit årsværk. Der gøresopmærksom på, at lønningerne til udregning af basisforskningstiden er gennemsnitslønninger påAAU.Lektorer og professorer, der IKKE publicerer bibliometripoint udløser IKKE forskningstid!Når institut for Kultur og Globale Studier f.eks. skal beregne deres forskningstid, skal instituttet anvende antallet afforskningsaktive forskere på deres institut og multipliceret med overstående drivere. Har instituttet f.eks. 3 forskningsaktiveprofessorer, 4 lektorer og 5 adjunkter giver det følgende indtægter. (3 årsværk * 759.034 kr.) + (4 årsværk *616.551 kr.) + (5årsværk *498.907 kr.) = (2.277.102 kr. + 2.466.204 kr. +2.494.535.) = 7.237.841 kr.4.2.6 Ph.d. midlerI budgettet er angivet 20.5mio. kr. i indtægter i budgetåret. Der gives indtægter med udgangspunkt itre poster. For det første gives der indtægter til alle ph.d’ere, som er indskrevet i Scanpas året før, påca. 429.000 i <strong>2012</strong>. For det andet gives der indtægter for antal gennemførte grader året før. <strong>Det</strong>giver en indtægt på kr. 198.267 pr. grad. Institutterne tildeles 70.000 pr. kvindelige studerende, somer en kompensation for barsel.36


Tabel 22: Ph.d. oversigtTotalGraderKvindeligeph.d’ereIndskrevne B <strong>2012</strong>Sociology 594.800 70.000 3.433.400 4.098.200Politics 991.333 140.000 3.433.400 4.564.733Business 991.333 140.000 4.291.750 5.423.083Global 396.533 70.000 1.716.700 2.183.233Law 0 429.175 429.175Learning 0 3.862.575 3.862.575Samlet 2.974.000 420.000 17.167.000 20.561.000Kilde: <strong>Fakultet</strong>ets beregninger 2011Når Institut for Økonomi og ledelse f.eks. skal beregne deres ph.d. midler skal de undersøge, hvor mange ph.d’ere, der erindskrevet ved instituttet samt hvor mange ph.d.er grader, de har opnået. Desuden udløser en kvindelig ph.d. studerendeekstra midler.4.2.7 GlobaliseringsmidlerGlobaliseringsmidlerne skal som nævnt tidligere fordeles med 25 % på baggrund af eksternvirksomhed og 75 % på baggrund af publicering. Globaliseringsmidlerne udløser samlet 21.9 mio.kr. fordelt på ekstern virksomhed med 4,8 mio. kr. og publicering 17,09 mio. kr. at det giverfølgende indtægt til institutterne:Tabel 23: Oversigt over indtægter på baggrund af eksterne midler:Andel i Andel af kr.Omsætning% globaliseringsmidlerSociology 5.569.000 25,42 1.223.985Politics 10.912.000 49,80 2.398.299Business 3.950.000 18,03 868.153Global 890.000 4,06 195.609Law 472.000 2,15 103.739Learning 117.000 0,53 25.715Sum 21.910.000 100 4.815.500Kilde: Regnskab 2010Tabel 24: Indtægter på baggrund af publicering:Point PointIndtægt2009 2010Sociology 44 77 2.845.196Politics 70 54 1.995.795Business 49 139 5.148.751Global 74 62 2.285.735Law 70 49 1.820.198Learning 21 9 350.823Samlet 329 389 14.446.500Kilde: AUB 201037


For at beregne hvor meget et point tæller i denne sammenhæng, tages den samlede sum og divideresmed indtægten, hvilket i dette tilfælde giver en driver på 37.124 kr. pr point, og dette giver som detkan læses i tabellen juridisk institut en indtægt på ca. 1.820.198kr.Når et institut skal beregne sin andel af globaliseringsmidlerne er det vigtigt, at instituttet kender deres publiceringspoint ogderes omsætning på UK 95 fra to år før, da dette danner grundlaget for, hvor meget indtægt der genereres. Når der skallaves fremtidige budgetter på de kommende år, vil det være nødvendigt at kigge på historikken på både ekstern virksomhedog publicering og lade dette danne grundlag for beregningerne. Vedr. ekstern virksomhed skal institutterne skønne,hvordan omsætningen er i forhold til nuværende budget samt anvende den driver, der er beskrevet ovenfor når de skalberegne deres andel af globaliseringsmidlerne. I dette budget vil f.eks. Global få 2.285.735 kr. i globaliseringsmidler påbaggrund af publiceringspoint.4.2.8 Tap/annuum bidrag<strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong> modtager 14.2 mio. kr. i budgettet vedrørende tap/annuum,hvilket svarer til ca. 38,04 % af forskningstiden for SAMF. <strong>Det</strong> findes ved følgende regnestykke:14.233.000 kr. i (tap/annuum) / 37.419.000(forskningstid)*100 = 38,04 %.Når instituttet skal lave budgetter, vil det være hensigtsmæssigt at beregne basisforskningstiden for instituttets forskereførst, hvorefter driveren på 38,04 % anvendes til at beregne tap/annuum. <strong>Det</strong> vil sige den samlede forskningstid i kr. *38,04% / 100 = tap/annuum. Der gøres opmærksom på, at satsen på 38,04 % kan variere år til år4.2.9 ResidualResidualet udløser samlet set 20.3 mio. kr. Residualet fordeles ligeledes med 25 % på baggrund afekstern virksomhed 5.095.000 kr. og 75 % på baggrund af publicering 15.285.000 kr., og det giverfølgende indtægt.Tabel 25: Indtægter på baggrund af eksterne midler:Omsætning Andel i % IndtægtSociology 5.569.000 25,42 1.295.028Politics 10.912.000 49,80 2.537.501Business 3.950.000 18,03 918.542Global 890.000 4,06 206.963Law 472.000 2,15 109.760Learning 117.000 0,53 27.207Sum 21.910.000 100 5.095.000Kilde: Regnskab 201038


Tabel 26: Indtægter på baggrund af publicering:PointPoint20092010IndtægtSociology 43,66 76,64 3.010.337Politics 70,14 53,76 2.111.635Business 49,41 138,69 5.447.594Global 73,93 61,57 2.418.403Law 70,38 49,03 1.925.846Learning 21 9,45 371.186Samlet 328,52 389,14 15.285.000Kilde: AUBSom det læses i tabellen om publiceringsindtægten udløses dette på baggrund af antal point.Driveren er 39.279 kr. pr point. Hermed er det muligt at beregne indtægten af point på f.eks.Business: 138,69 point * 39.279 kr. pr point = 5.447.594 kr. i publiceringsindtægt for residualen.Når et institut skal beregne sin andel af residualet, er det vigtigt, at instituttet kender deres publiceringspoint og deresomsætning på UK 95 fra to år før, da dette danner grundlaget for, hvor stor indtægt de får på denne post. Når der skal lavesfremtidige budgetter vil det være hensigtsmæssigt at kigge på historikken for både ekstern virksomhed og publicering oglade dette danne grundlag for beregningerne. Vedr. ekstern virksomhed skal institutterne skønne, hvordan instituttet liggeromsætningsmæssigt i forhold til nuværende budget samt anvende den driver, der er beskrevet ovenfor, når de skalberegne deres andel af residualet. I dette budget vil Learning få 398.213 kr. i residual posten. <strong>Det</strong>te er på baggrund af27.027 kr. på baggrund af ekstern virksomhed og 371.186 kr. for publicering. <strong>Det</strong> må forventes, at residualet i fremtidenbliver reduceret væsentligt på baggrund af stigende vækst på de andre forskningsparametre, der udløser forskningsmidler.4.2.10 Ekstern virksomhedI budgettet er der estimeret en indtægt på 38,8 mio. kr. Institutterne estimerer, hvor meget deforventer at have af indtægter i budgetåret. Institutterne skal forholde sig til alle underkonti påekstern virksomhed henholdsvis UK 90 (Indtægtsdækket virksomhed) UK 95 (forskningsbaseretekstern virksomhed) og UK 97 (Andre Tilskudsfinansierede Aktiviteter, f.eks. erhvervs ph.d.er).Institutterne skal forholde sig til, hvor mange projekter de allerede har, og hvad projekterne harbudgetteret for det kommende år. Derudover skal der gives et estimat på, hvor meget instituttetforventer at få bevilliget til instituttet i budgetåret. Her er det vigtigt at skelne mellem den samledevolumen på de nye projekter, og hvad der forventes at være af forbrug på de nye projekter. Ibudgetåret er det, det forventede forbrug på de eksisterende projekter, der skal tages udgangspunkti, idet indtægterne på projekterne skal være lig forbruget. Der gøres opmærksom på, at der frabudget <strong>2012</strong> skal budgetteres på hvert enkelt projekt - mens det forventede forbrug og indtægter pånye projekter skal lægges sammen og posteres på projektnummer 999999.(<strong>Det</strong>te projektnummer eret fiktivt projektnummer, og anses som en buffer, dvs. en ukendt forventet størrelse).Når et institut skal budgettere deres eksterne omsætning kan en indgangsvinkel til at finde den korrekte omsætning være,at instituttet samler information fra deres projektorganisation, da det er projektledere og projektsekretærerne, der haroverblikket over, hvor meget omsætning deres projekter har i forhold til budgettet. Derudover kan både projektledere ogforskningsledere på instituttet give et overblik over, hvor mange projektansøgninger, som instituttet har ude hosopdragsgivere. Projektlederen har i forbindelse med tilsagn af midler til et projekt afleveret et budget, der kan strække sigover flere år, og det er dette budget projektlederen skal forholde sig til. Dog skal projektlederen forholde sig til eventuelleforskydninger i projektet, f.eks. hvis projektet er kommet senere i gang.39


4.3 Omkostninger4.3.1 VIP-lønInstitutterne estimerer lønninger til VIP. <strong>Det</strong> gøres ud fra den kendte lønsum på de nuværendeansatte, der fremskrives med ca. 3 % 5 samt anvendelse af normer for de fremtidige ansatte ogantallet af fremtidige ansatte:Adjunkt/Post Doc estimeres til 550.000 kr.Lektorer estimeres til 650.000 kr.Professorer estimeres til 800.000 kr.Når institutterne skal budgettere sin omkostninger til VIP løn, skal lønnen for nuværende ansatte og forøge den med 3 %.Derefter nye ansatte tillægges. Mht. nye ansatte skal institutterne være opmærksom på, hvornår de nye medarbejderebliver ansat. Bliver en lektor først ansat pr 1. august. Skal lønnen for det første år beregnes således: 650000*5/12, idet dennye medarbejder kun er lønbærende 5/12 af budgetåret. De efterfølgende år skal medarbejderne lønsættes fuldt ud. <strong>Det</strong>teer en væsentlig årsag til, at der som minimum skal laves 2 -års budgetter.4.3.2 Ph.d. lønInstitutterne estimerer lønninger til ph.d.er. <strong>Det</strong> bør gøres ud fra den kendte lønsum på denuværende ansatte, der fremskrives med ca. 3 % samt anvendelse af normer for de fremtidigeansatte. Der er følgende norm for ph.d.er:Ph.d.ernes løn estimeres til kr. 400.000Beregningen foregår som VIP-lønnen, og kan læses i ovenstående boks.4.3.3. Omkostninger til institutdrift ekskl. løn til institutlederInstitutterne fastsætter selv deres driftsramme indenfor deres overordnede indtægtsramme. Nårdekanatet har godkendt instituttets budget, har institutlederen fuld dispositionsret indenfor dettebudget. Skal der ske ændringer i stillingsplanen skal dette forelægges dekanatet til godkendelse.Ved beregning af institutdrift bør instituttet være opmærksom på, at lønnen til TAP’ere skalfremskrives, og der skal sættes penge af til forskernes og ph.d.ernes annuum samt eventuelle puljer.Instituttet disponerer fra budget <strong>2012</strong> samtlige indtægter, og skal deraf afholde omkostningerne tilph.d. studerende. <strong>Det</strong> vil sige løn, annuum, vejledning og bedømmelse m.m. <strong>Fakultet</strong>et betalerfortsat annoncer til opslag.4.3.4 Omkostninger til skolernes driftSkolerne finansieres via en grundbevilling på 50.000 kr. samt 100 kr. pr. studerende, som hørerunder skolen. En skole med 900 studerende disponerer over 140.000 kr. 6 Der vil ikke bliveudmøntet timer til skolerne, men kroneindtægten kan konverteres til timer, hvis dette ønskes afskolelederen. Ønskes der flere ressourcer ud over rammen, skal dette ske i forhandling medinstitutlederen.5 3 % er den forventede lønudvikling6 Pr.1/10 tælles antal hoveder.40


4.3.5 Omkostninger til studiernes drift<strong>Det</strong> nuværende fastsatte beløb til studiernes drift på 1300 kr. pr studerende fastholdes. Cand. IT erdog på 4000 kr. på baggrund af det højere taxameter. Timenormerne til de enkelte semestrefastholdes og sendes direkte til studierne. <strong>Det</strong> er det institut, som studiet hører under, somfinansierer omkostningerne til studiet, da det er instituttet, der modtager indtægterne for studiet.<strong>Det</strong> skal her bemærkes, at der er enkelte omkostninger ud over driften, der skal placeres vedinstitutterne. <strong>Det</strong> gælder f.eks. den sociale kandidat uddannelse, som skal betale lokalebidrag til UCMetropol. Disse omkostninger skal i budget <strong>2012</strong> og fremadrettet placeres som en omkostning tildet institut, hvor uddannelserne hører under.<strong>Det</strong> er institutlederen, der har det overordnede ansvar for økonomien, som hører under instituttet.<strong>Det</strong> betyder, at institutlederen skal opnå balance i økonomien.4.3.6 AdministrationsbidragAdministrationsbidrag er i budgettet fastsat til 36 % 7 og i kapitlet omkring administrationsbidragetvil det blive uddybet, hvad administrationsbidraget dækker over (se kapitel 5).Administrationsbidrag beregnes af driften (UK 10). Af ekstern virksomhed skal der betales 10 %(UK 95 og 97), og ved UK 90 skal der betales 10 %.Når institutterne skal udarbejde deres budgetter skal de anvende Prophix (fra 2013). Der er taget højde for, at der skalbetales administrationsbidrag af alle indtægter på UK 10, og budgetsystemet vil gøre dette automatisk. <strong>Det</strong> vil sige, at deomkostningssteder, hvor institutternes indtægter og omkostninger er posteret, allerede er fratrukketadministrationsbidraget.4.3.7 Andre omkostningerInstitutterne fastsætter og afholder sine andre omkostninger. <strong>Det</strong> kan eksempelvis væreomkostninger til husleje på UC Metropol i København. Andre omkostninger kan ligeledes placeresunder driften af institutterne, men det kan være en god ide at isolere store omkostninger ved attildele disse en selvstændig budgetpost.4.3.8 Omkostninger ekstern virksomhedI budgettet er der estimeret en omkostning på 38,8 mio. kr. Institutterne estimerer egneomkostninger i budgetåret. Institutterne skal forholde sig til alle underkonti på ekstern virksomhedhenholdsvis UK 90 (Indtægtsdækket virksomhed) UK 95 (forskningsbaseret ekstern virksomhed)og UK 97 (Andre Tilskudsfinansieret aktiviteter, f.eks. erhvervs ph.d.er). Institutterne skal forholdesig til, hvor mange projekter de allerede har i forvejen, og det forbrug projekterne har i detkommende år. Derudover skal der gives et estimat på, hvor meget instituttet forventer i budgetåret.Her er det vigtigt at skelne mellem den samlede volumen på de nye projekter, og hvad der forventesat være at forbrug på de nye projekter i budgetåret. Der gøres opmærksom på, at der fra budget<strong>2012</strong> skal budgetteres på hvert projekt, og de nye projekter skal lægges sammen og posteres somprojektnummer 999999.7 Denne procentsats kan ændres fra år til år.41


4.4 Budgettet for institutter og fakultetNedestående oversigt er budgettet for de enkelte institutter.Tabel 26: Institutternes budgetterIndtægter Sociology Politics Business CGS Law LearningSTÅindtægter egne studier 31.088.040 12.687.833 29.103.682 13.122.064 16.396.631 0STÅindtægter andre institutter 12.860.649 12.046.110 5.352.287 11.067.307 5.681.066 1.172.551Indtægter Eftervidereuddannelse 4.829.000 4.320.000 18.353.900 1.574.000 16.000 2.352.000Timer til andre fakulteterFærdiggørelsesbonus 4.896.100 2.499.700 6.219.400 1.065.400 3.210.400 0Friplads 0 0 2.299.800 1.533.200 0 0Udvekslingsstuderende 5.405 91.892 589.189 313.514 0 0Forskningstid inkl adjunktbidrag 9.456.746 8.815.580 7.446.759 6.434.711 3.119.845 2.145.359Ph.d midler 4.098.200 4.564.733 5.423.083 2.183.233 429.175 3.862.575Globaliseringsmidler (vedr. bibliometri) 2.845.196 1.995.795 5.148.751 2.285.735 1.820.198 350.823Globaliseringsmidler (vedr ekst.virksomhed) 1.223.985 2.398.299 868.153 195.609 103.739 25.715Tap/anuum bidrag 3.597.046 3.353.167 2.832.511 2.447.560 1.186.690 816.027Residual (vedr bibliometri) 3.010.337 2.111.635 5.447.594 2.418.403 1.925.846 371.186Residual (vedr. ekstern virksomhed) 1.295.028 2.537.501 918.542 206.963 109.760 27.207EU præmiering 587 92.180 21.154 22.559 0 520Matchmaking 128.359 251.509 91.043 20.513 10.879 2.697Decentrale salgsindtægter 295.000 0 2.010.000 0 264.000 50.100Ekstern virksomhed 7.500.000 11.495.000 10.152.000 1.960.000 0 7.693.000OH indtægt. 865.000 2.062.000 18.000 133.000 0 1.440.100Adm. besparelseSamlet 87.994.678 71.322.934 102.295.848 46.983.771 34.274.227 20.309.860Omkostninger Sociology Politics Business CGS Law LearningVIP løn 29.706.658 29.629.540 33.974.000 24.476.375 11.225.708 6.319.000Ph.d løn 5.561.968 4.760.000 8.491.000 1.782.105 4.702.700 2.324.000Omkostninger studier 1.898.900 1.829.300 6.254.500 793.000 548.600 165.000Omkostninger skoler 164.300 102.900 150.300 111.000 92.200 0Censur 1.872.000 863.000 1.575.000 999.000 691.000Eksterne lektorer mv. 0 0 1.880.000 0 0 98.000Omkostninger institut ekskl inst. Leder 8.100.000 8.007.000 11.831.000 3.650.000 4.421.000 2.345.000Frikøb -2.100.000 -1.400.000 -704.000 -100.000 0 -200.000Institutternes fællesbidrag til FAK. 36% 28.724.849 20.690.533 32.537.076 16.408.433 11.918.181 3.980.716Andre omkostninger 900.000 0 0 0 0 0Budgetterede omkost. ekst.virksomhed 7.500.000 11.495.000 10.152.000 1.960.000 0 7.693.000Ekstraordinære omkostninger fællesområdeEksterne lønomkostninger 2.707.201Samlet 82.328.675 75.977.273 106.140.876 50.079.913 33.599.389 25.431.917Resultat 5.666.003 -4.654.339 -3.845.028 -3.096.141 674.838 -5.122.056Kilde: <strong>Fakultet</strong>et 201142


Kapitel 5.5. AdministrationsbidragFormålet med dette afsnit er at give et overblik over, hvad administrationsbidraget er, og hvormeget det indeholder. Administrationsbidraget er i budgettet sat til 36 % og skal dækkeomkostninger til fællesområdet, lokalebidrag, IT, AUB bidrag og indirekte omkostninger.Administrationsbidraget kan variere fra år til år afhængig af, hvilke omkostninger budgetåret har,f.eks. kan der være et år, hvor der vil være ekstraordinært mange etableringsomkostninger, der vilforøge administrationsomkostningerne. I det efterfølgende vil hver post i administrationsbidragetuddybet.5.1.1 Administrationsbidrag til AAU fællesområdeAdministrationsbidraget til AAU fællesområde er på 10 % og skal betales af samtlige indtægter,både drift og ekstern virksomhed. I budget <strong>2012</strong>afsættes ca. 35.502.000 kr. til fællesområdet5.1.2 AUB bidragAUB bidraget er tidligere sat som en procentsats men AUB budget bliver nu fastsat viaforhandlinger mellem rektor og leder af AUB. AUB bidraget udgør ca. 5.889.000 kr.5.1.3 LokalebidragLokalebidrag på fakultetet er en stor post, og der skal betales ca. 49.836.000 kr., hvilket svarer tilca. 16 % af samtlige indtægter. Fra <strong>2012</strong> betales lokalebidrag pr. brutto kvm2. På fakultet er detbesluttet, at huslejen ligger på fakultetsniveau, det vil sige, at fællesområdet betaler og er deraf envæsentlig del af administrationsbidraget. Denne post forventes forøget de kommende år pga.udvidelse af fakultetets bygningsareal.5.1.4 <strong>Fakultet</strong>ssekretariatetDækker over omkostninger til løn og andre omkostninger til sekretariatet. På sekretariatet anvendesder kr. 8,0 mio. til løn og 0,5 mio. til drift og IT. Samlet set 8.500.000 kr.5.1.5 IT driftDrift 3.000.000 kr.INS IST fælles server på 2.100.000 kr.Budgettet for drift er i <strong>2012</strong> på 5.100.000kr.5.1.6 Lønomkostninger It og fællesområdeLøn til IT 5.000.000 kr.Løn til fællesområde 4.300.000 kr.(basisleder, mastersekretariat,kommunikationsmedarbejder og dekanat)Honorarer til bedømmelsespersonale 600.000 kr.Fleksjobbidrag og AER bidrag 1.400.000 kr.I alt for denne post 11.300.000 kr.43


5.1.7 PuljerNedenstående vil der blive redegjort for de puljer og tiltag, fakultetet betaler til. Nogle af puljerneberor på aftaler i direktionen og aftalens løbetid står i parentes. De aftaler, hvor der ikke står årstalved, er fortløbende omkostninger, og forventes at fortsætte, indtil andet er besluttet. De aftaler, somer aftalt internt på fakultetet, vil blive overholdt til aftalen løber ud (f.eks. DRUID). I forbindelsemed den årlige budgetlægning besluttes hvilke tiltag, der skal iværksættes. <strong>Det</strong> kan f.eks. dreje sigom tværfakultærer eller tværgående initiativer som internationalisering m.v. Der er nogle afpuljerne, som ikke kræver finansiering i alle år, men er medtaget for at illustrere omkostningerne tildisse poster på sigt.Bidrag folkeuniversitetet 24.000 kr.Aftale der er fortløbende beror på en gammel direktionsbeslutning.CSSR (Politics)<strong>2012</strong>-2014: 75.000 kr.Aftale der er besluttet i <strong>Fakultet</strong>sledelsen. Udløber i 2013, hvorefter instituttet selv skal betale, hvisaftalen ønskes forlænget.Globelies (Business) 2010-2015:250.000 kr.Aftale der er besluttet i <strong>Fakultet</strong>sledelsen. Udløber i 2015, hvorefter instituttet selv skal betale, hvisaftalen ønskes forlænget.Sino-Danish University center (2011-2013) 327.000 kr.Aftale i direktionen og udløber I 2013Erasmus Mundus (2009-<strong>2012</strong>) 110.000 kr.Denne aftale er ligeledes en direktionsbeslutning.Trivselsundersøgelse (2013) 0 kr.<strong>Det</strong>te er en direktionsbeslutning, men først på budgettet i 2013.Danskernes akademi195.000 kr.<strong>Det</strong>te er en direktionsbeslutning, men først på budgettet i 2013.DRUID (2011-2013) 125.000 kr.Aftale, der er besluttet i <strong>Fakultet</strong>sledelsen. Udløber i 2013, hvorefter instituttet selv skal betale,hvis aftalen ønskes forlænget.Fællesfunktioner Learning (It og centre) 230.000 kr.Aftale der er besluttet i <strong>Fakultet</strong>sledelsen. Denne aftale er fortløbende. <strong>Det</strong> er indtægter til tocentre og instituttets IT drift. Instituttet får deres IT fra HUM, og derfor skal der særskilt betalesfor samf ansatte.Moodle (2011-<strong>2012</strong>) 300.000 kr.Midler afsat til fortsat udvikling og implementering af Moodle til hele universitetet. <strong>Det</strong> er endirektionsbeslutning.Dekan pulje 2.000.000 kr.Dekan Rejser 125.000 kr.44


Ph.d. udd. aktiviteter (inkl. Delfi kr. 50.000) 500.000 kr.Pulje, hvor der kan søges om midler til initiativer for ph.d. studerende, samt midler tilph.d.'ernes klub.Drift af Learning Lab 100.000 kr.Samlet set giver denne del af administrationsbidraget 4.361.000 kr.5.1.8 Andre omkostningerCopy Dan omkostninger 750.000 kr.<strong>Det</strong> er en direktionsbeslutning, at hovedområderne selv skal betale for denne. Beregninger skerud fra andelen af studerende, hvilket for <strong>Det</strong> <strong>Samfundsvidenskabelige</strong> <strong>Fakultet</strong>s vedkommendesvarer til ovenstående beløb.Timer til tillidsfolk 0,5 mio. kr.Adjunktkurser 60.000 kr.Betaling af kurset til de adjunkter der er ansat via driften. For de adjunkter, der er eksternt ansat skaladjunktkurser betales via projektet.Annoncer personale 750.000 kr.Betaling af annoncer i forbindelse med ansættelse af personale.Informationsomkostninger 500.000 kr.<strong>Det</strong>te er omkostninger til reklame, brochurer mv.Strategiplan (udløb af 2005 planen)700.000 kr.<strong>Det</strong>te er udløb af den nævnte strategiplan, og omfatter lønmidler. Planen udløber i 2013Afskrivninger 650.000 kr.<strong>Det</strong>te er afskrivninger på bygninger og inventar samt afskrivninger på indkøb i budgetåret.Periodiseringer -100.000 kr.En mindre indtægt (deraf negativ fortegn) vedr. periodiseringer af licenser der er forudbetalt åretfør.Feriepengeforpligtelse 2.000.000 kr.Feriepengeforpligtelsen dækker over feriepenge til den ekstra lønsum, som fakultetet har i forholdtil året før. <strong>Det</strong> vil sige, at fakultetet tager ny samlet årsløn og fratrækker sidste års lønsum. <strong>Det</strong>teskal der trækkes 13,4 % af.Refusioner(FIK-feriepenge) -300.000 kr.<strong>Det</strong> er den sum, som fakultetet modtager fra FIK kontoret vedrørende FIK-ferie kontoen. Når etferie år er lukket, vil den resterende del af feriepenge blive fordelt mellem fakulteterne ud fra, hvorstor andel af omsætningen fakultetet har haft i det opgjorte år. Deraf er indtægten sat som en negativomkostning.Administrative besparelser 916.000 kr.<strong>Det</strong>te giver en samlet omkostning på denne post på. 6.426.000 kr.45


5.1.9 EtableringsomkostningerBygningsforandringer 1.000.000 kr.Denne post skal dække de omkostninger til renovering, der vil være i forbindelse med flytning afinstitutter.<strong>Det</strong>te giver en samlet omkostning på 1.000.000 kr.Samlet set forventes det, at administrationsbidraget i <strong>2012</strong> udgør 127.904.000 kr.46

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!