1. Notat om forventet merforbrug til hjemmehjælp ... - Greve Kommune

Notat til dagsordenpunktForvaltningSocial og SundhedsforvaltningenSagsbehandlerJakob RasmussenDato 28.04.2005Sagsnummer 49298Forventet merforbrug til hjemmehjælp over statusrammen i20051. BaggrundPå budgetområdet til ældre og omsorg er der i 2005 afsat et nettobudget på180 mio. kr. Der er budgetteret med indtægter på 52 millioner kroner, mensudgiftsbudgettet på 232 mio. kr. er fordelt på et fast budget på 124 mio. kr.samt et variabelt budget på 108 mio. kr. til statusrammen, der dækkerudgifterne til de visiterede ydelser i form af praktisk hjælp og personlig pleje iden integrerede ordning i hjemmeplejen.På baggrund af forbruget i 1. kvartal 2005 skønnes der ikke at være de heltstore afvigelser fra budgettet på indtægtssiden og det faste udgiftsbudget.Men på det variable budget til statusrammen forventes der udgifter på ca.117-118 mio. kr. – svarende til et merforbrug på 9-10 mio. kr.I dette notat søges det klarlagt, hvilke forhold der har betydning for detforventede merforbrug.2. Om budgetlægning og forbrug over statusrammen til hjemmehjælpDa Greve Kommune i disse år gennemgår en demografisk udvikling, hvorantallet af ældre stiger markant, stiger behovet for hjemmmehjælpsydelserogså fra år til år. For at tage højde for denne udvikling, reguleres budgettetårligt i forhold til befolkningsprognosen for borgere over 67 år.Fremskrivningsmodellen blev senest korrigeret med budgetlægningen for2004-07. Herefter er der ikke blevet foretaget en fremskrivning af den del afbudgettet, der bliver brugt til ydelser for borgere under 67 år.1

Udmøntningen af budgettet sker efter en BUM-model ud fra borgernes behovfor hjemmehjælp, som det afspejler sig i antallet af visiterede timer. Stigerborgernes behov for hjemmehjælp vil antallet af visiterede timer stige - ogdermed udgifterne over den såkaldte statusramme for hjemmehjælp. Falderomvendt behovet for hjælp vil der opstå et mindreforbrug til hjemmehjælpover statusrammen.Balancen mellem budget og regnskab afhænger af, om behovet forhjemmehjælp stiger mere eller mindre end forudset ved budgetlægningen.Social- og Sundhedsforvaltningen følger af samme grund forbruget ogudviklingen i antallet af visiterede timer tæt.Hvis forbruget over statusrammen ikke svarer til det afsatte budget, er der tomuligheder: Enten må der reguleres i budgettet, eller også må der reguleres påserviceniveauet.3. Udviklingen i den visiterede tid de sidste to år.Tabel 1: Antal visiterede borgereAntal Praktisk Pleje/omsorg Pleje/omsorg Alle Indexborgere Hjælp dag aften/nat borgere Marts 04=100mar-03 1145 530 312 1233 95,8jun-03 1152 544 321 1246 96,8sep-03 1172 550 318 1279 99,4dec-03 1158 528 305 1250 97,1mar-04 1174 531 302 1287 100,0jun-04 1190 547 319 1308 101,6sep-04 1217 550 318 1323 102,8dec-04 1239 577 317 1345 104,5mar-05 1249 576 318 1365 106,1Tabel 1 viser udviklingen i antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp overstatusrammen fra marts 2003 til marts 2005. Som det fremgår, steg antallet afvisiterede borgere med 55 det første år, mens der det andet år har været enstigning på 78 borgere. Stigningen på 6,1 % gennem det sidste år må holdesop mod, at budgettet blev fremskrevet med 3,45 %. Omregnet i kroner svarerdet til en difference på 3,2 mio. kr.Det må endvidere nævnes, at den relativt største stigning det sidste år er sket igruppen af borgere der er visiteret til pleje og omsorg om dagen – 8,5 %. Det2

lægger yderligere pres på budgettet, da over halvdelen af alle visiterede timerbruges på pleje og omsorg om dagen, som det fremgår af tabel 2.Tabel 2: Antal visiterede timer pr. ugePraktisk Pleje/omsorg Pleje/omsorgIndexTimer pr. uge Hjælp dagaften/nat 1 Hovedtotal Marts 04=100mar-03 1460 4546 2100 8106 98,4jun-03 1484 4577 2160 8221 99,8sep-03 1500 4376 2105 7982 96,9dec-03 1474 4216 2011 7701 93,5mar-04 1506 4700 2034 8240 100,0jun-04 1546 4972 2176 8694 105,5sep-04 1573 4867 2159 8598 104,3dec-04 1585 4884 2099 8568 104,0mar-05 1582 5066 2175 8823 107,1% af alle ydelser 17, 9 % 57, 4 % 24,7 % 100 %Tabel 2 viser udviklingen i antallet af visiterede timer i hjemmeplejenfinansieret over statusrammen fra marts 2003 til marts 2005. Som det fremgåraf tabellen var antallet af visiterede timer det første år noget svingende, mensder det sidste år har været en klar stigende tendens, med en samlet stigning på7,1 %. Denne stigning må igen sammenholdes med budgetfremskrivningen på3,45 %. Omregnet i kroner svarer det til 4,5 mio. kr.Både procentvis og i absolutte tal har stigningen været størst i visiterede timertil pleje og omsorg om dagen. Stigningen her skyldes fuldt ud en størretilgang af borgere – antallet af borgere er det seneste år vokset med 8,5 %,mens antallet af visiterede timer et steget med 7,8 %.På samme vis har stigningen i antallet af borgere visiteret til praktisk hjælpværet større end stigningen i antallet af visiterede timer.Til gengæld har stigningen i ressourceforbruget til pleje- og omsorg aften ognat det sidste år været større, end tilgangen af borgere. Stigningen i timeforbrugethar været på 6,9 % mod en stigning i antallet af borgere på 5,3 %.Stigningen må dog holdes op mod, at der i det forgående år faktisk var et faldpå 3,3 % i antallet af visiterede timer til pleje og omsorg aften og nat.1 Mellem marts og juni 2004 overgik personlig pleje om natten fra individuelt visiteredetimer til fast budget, jf. S4/04.03.04. For at kunne sammenligne ressourceforbruget er detfaste budget til pleje om natten blevet omregnet til timer.3

Forklaringen på det forøgede brug aften og nat er omlægningen fraindividuelt visiterede ydelser om natten til et fast budget til ydelser omnatten. 2Baggrunden for omlægningen var bl.a. at der af sikkerheds- og beredskabsmæssigegrunde altid skal være minimum tre nattevagter på hvert plejecenter,bl.a. for at det kan være muligt for to medarbejdere at køre ud til borgere ieget hjem. Desuden er der store udsving i behovet for hjælp om natten for deenkelte borgere, hvor de på forhånd fastlagte opgaver kun er en del afopgaven.Derfor er der nu budgetlagt efter en fast normering om natten, der ikkereguleres efter individuelle visitationer. I første omgang har det medført enressourceforøgelse om natten. Men da budgettet ikke forøges i takt medtilgangen af borgere, forventes dette merforbrug i løbet af budgetoverførselsårenevære vendt til et mindreforbrug, i forhold til den tidligere model medindividuelt visiterede ydelser om natten.Bemærk i den forbindelse, at omlægningen skete mellem marts og juni 2004,og ressourceforbruget i marts 2005 ikke var højere, end det var i juni 2004.Tabel 3: Visiterede timer pr. borgerI gennemsnit pr. Indexborger pr. uge Timer Marts 04 = 100mar-03 6,57 102,7jun-03 6,60 103,0sep-03 6,24 97,5dec-03 6,16 96,2mar-04 6,40 100,0jun-04 6,65 103,8sep-04 6,50 101,5dec-04 6,37 99,5mar-05 6,46 101,0Tabel 3 viser det gennemsnitlige antal visiterede timer pr. borger.Som det fremgår af tabellen, er udsvingene ikke store og går ikke i nogenbestemt retning – nogen gange lidt op, og andre gange lidt ned.Som det fremgik af teksten ovenfor, har der det sidste år været en stigning iden gennemsnitlige hjælp aften og nat, mens der til gengæld har været et faldi gennemsnittet til såvel praktisk hjælp som personlig pleje i dagtimerne.2 Beslutningen om omlægningen blev truffet af Socialudvalget S4/04.03.044

Samlet set viser tabellen, at det ikke er en ændret visitationspraksis, der liggertil grund for merforbruget.Men for at undersøge visitationspraksis konkret, har Social- ogSundhedsforvaltningen undersøgt udviklingen i den visiterede tid, for deborgere der blev førstegangsvisiteret i foråret 2004.49 borgere blev førstegangsvisiteret i foråret 2004.I marts 2005:• Var 4 borgere afgået ved døden• Havde 5 borgere fået stoppet hjælpen igen• Var 1 borger flyttet i midlertidig bolig• Havde 8 borgere fået reduceret i den visiterede tid• Havde 20 borgere en uændret visitation• Havde 11 borgere fået øget den visiterede tid• Af 30 borgere, der oprindelig kun var visiteret til praktisk hjælp, var 2nu visiteret til personlig pleje• Af 19 borgere, der oprindelig var visiteret til personlig pleje ogpraktisk hjælp var 1 nu kun visiteret til praktisk hjælp.Forvaltningens samlede konklusion er, at det stigende forbrug overstatusrammen ikke skyldes en ændret visitationspraksis, men en størrestigning i det reelle behov for hjemmehjælp, end det var forudset vedbudgetlægningen.4. Borgere under 67 år.Som nævnt under punkt 2, blev modellen for budgetregulering efterbefolkningsprognosen ændret, med effekt fra budget 2004 og frem.Fremskrivningen blev reduceret ud fra en betragtning om, at udgifterne tilhjælp til borgere under 67 år ikke ville stige med befolkningstallet, men værekonstant.Imidlertid har det siden vist sig, at udgifterne til hjemmehjælp til borgereunder 67 år ikke har været konstant, men faktisk er steget relativt mere endudgifterne til hjemmehjælp for personer over 67 år.Tabel 4: Visiterede ydelser i % til borgere under 67 år2003 16.9 %2004 20,3 %2005 20,1 %5

Som det fremgår af tabel 4, steg andelen af visiterede hjemmehjælpsydelsertil personer under 67 år markant fra 2003 til 2004.Fra 2004 til 2005 er andelen faldet en anelse, men er næsten uændret. Detdækker imidlertid over to forhold: For det første er hjemmehjælpen tilpersoner under 67 år steget i samme takt som den øvrige hjælp – imodsætning til antagelsen i budgetlægningen. Det tilsyneladende lille falddækker reelt faktisk over en udgiftsstigning på 1,3 mio. kr.For det andet er de ydelser, der supplerer eller erstatter hjemmehjælp stegetmarkant, og her er modtagerne primært borgere under 67 år. Stigningen erfinansieret over statusrammen.5. Udgifter til ydelser der supplerer eller erstatter hjemmeplejenAntallet af borgere der vælger eller bliver visiteret til andre form for hjælp,der direkte eller indirekte supplerer eller erstatter den traditionellehjemmehjælp er i kraftig stigning. Ordningerne kan deles i to:- Ordninger, der direkte erstatter den traditionelle hjemmehjælp- Ordninger med en mere indirekte sammenhæng med den traditionellehjemmehjælp.5.1 Ordninger der direkte erstatter den traditionelle hjemmehjælpServicelovens § 75c, Stk. 6.En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 71, kan vælge selv atudpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skalgodkendes af kommunen, som herefter skal indgå kontrakt med denpågældende om omfang og indhold af opgaverne, leverancesikkerhed, jf. § 75b, stk. 1, samt om betaling m.v.KontanttilskudsmodellenEn forsøgsordning gældende i tre år fra primo 2004.Modellen indebærer, at borgerne kan vælge et kontant tilskud, som de selvadministrerer som alternativ til at modtage hjemmeplejeydelser.Borgerne visiteres jf. gældende kvalitetsstandarder og udfra en konkretfunktionsvurdering.Hjælpen bevilges ud fra gældende kvalitetsstandarder og udmøntes ipakkerne. Borgerne modtager herefter et månedligt beløb, der svarer til enfastsat timepris og udbetales på baggrund af antallet af visiterede pakker.Beløbet indsættes direkte på borgerens konto.6

Som det fremgår ovenfor, kan borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, efterServicelovens § 75 C selv vælge at ansætte en hjælper til at udføre hjælpen.Udgiften til denne ordning steg fra 55.000 kr. i regnskab 2002 til kr. til769.000 kr. i regnskab 2004. Udgiften forventes at blive mindre i 2005, danogle af de visiterede borgere har valgt at skifte til kontanttilskudsmodellen.I 2004 indførte Greve Kommune som forsøg den mere vidtgående kontanttilskudsmodel.Der blev ikke afsat separat budget til ordningen, da målgruppener borgere, der er visiteret til hjemmehjælp over statusrammen.Udgiften til kontanttilskudsmodellen skønnes i 2005 at ville udgøre 2millioner kr.Borgere, der vælger en af disse to ordninger er altså visiteret til hjemmehjælp,på linie med alle andre, men indgår ikke i den opgørelse, der blev gennemgåetovenfor. Så reelt har stigningen i antallet af visiterede borgere og visiteredetimer altså været lidt større, end det fremgår af tabellerne under punkt 3.5.2 Ordninger med en mere indirekte sammenhæng med dentraditionelle hjemmehjælpServicelovens § 73Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning oghjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grundaf betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer.Servicelovens § 76Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for enperson, der har behov for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedetudbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte tilløsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timerugentlig, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som denpågældende selv antager.Den mest benyttede af de ordninger, der supplerer eller erstatter dentraditionelle hjemmehjælp er ansættelse af handicaphjælpere efter § 76.Udgifterne er de senere år steget så kraftigt, at det ved budgetlægningen for2005 blev skønnet nødvendigt, at tilføre budgettet 3 mio. kr., der blevfinansieret over statusrammen.7

Stigningerne til § 76 fremgår af tabel 5, der viser årsregnskabet for ordningeni de sidste 4 regnskabsår samt det afsatte budget i 2005 efter budgettilførslen:Tabel 5:Opgørelse over udgifter tilhjælpere efter § 76- i 1.000 kr. i årets priserRegnskab 2001 1.904Regnskab 2002 2.757Regnskab 2003 4.219Regnskab 2004 4.816Budget 2005 6.255I løbet af de sidste par år er der blevet visiteret nogle få, men dyre tilbud ombrug af socialpædagogisk bistand efter § 73. For at finansiere disse tilbud blevder i budget 2005 afsat 1 mio. kr. der overførtes fra statusrammen. Dettebudget forventes allerede i budget 2006 at skulle forøges til til 2,7 mio. kr.For at finansiere de stigende udgifter til disse to ordninger er der således ibudget 2005 overført 4 mio. kr. fra statusrammen hertil – 3 mio. kr. til § 76og 1 mio. kr. til § 73. Begrundelsen var, at borgerne alternativt skulle haveværet visiteret til traditionel hjemmehjælp. Men som det skulle værefremgået, har det ikke afspejlet sig i mindre efterspørgsel efter dentraditionelle hjemmehjælp.Det gælder for alle de fire omtalte ordninger, at de primært henvender sig tilborgere under 67 år. Derfor kan det være, at grunden til at andelen afmodtagere af traditionel hjemmehjælp ikke steg fra 2004 til 2005 – imodsætning til året før – er at en stigende del af denne gruppe har valgt en afde fire andre ordninger, der her er nævnt.Vi er dermed tilbage i den problemstilling, at den nuværendefremskrivningsmodel efter befolkningsprognosen ikke tager højde for, atudgifterne til hjemmehjælp er stigende i gruppen under 67 år. Her vil enfremskrivning efter befolkningsprognosen ikke umiddelbart være anvendelig,da der faktisk er et fald i befolkningstallet under 67 år.Socialudvalget vedtog S3/31.01.05 at nedsætte en projektgruppe, til at belyseog analysere voksenhandicapområdet, med henblik på at vurdere mulighedenfor at omlægge indsatsen. I analysen indgår blandt andet indsatsen efter § 73og § 76. Resultatet af analysen forventes forelagt for Socialudvalget eftersommerferien.8

6. Hvem er de nye yngre brugere?At udgifterne til gruppen af borgere under 67 år er stigende, hængerformodentlig sammen med, at der i samfundet gennem flere år er arbejdet udfra en målsætning om at skabe gode og nære pleje, omsorgs- ogaktivitetstilbud til yngre borgere med funktionstab, i lokalsamfundene. Dethar været højt prioriteret at denne gruppe af borgere kunne forblive i tryggenærmiljøer og tæt på familien også i deres voksenliv.Denne generelle udvikling har medført lukning af større døgninstitutioner ogen lovudvikling, hvor det i højere og højere grad bliver en reel mulighed atblive i eget hjem til trods for også omfattende funktionstab. Alternativet til atforblive i eget hjem, er bosætning i mindre bo- og levemiljøer ogbofællesskaber, men også her dækkes beboernes behov i høj grad gennemhjemmeplejeparagrafferne og reglerne omkring socialpædagogisk støtte.Da der også er tale om borgere med meget omfattende funktionstab i dennegruppe, betyder det, at vi i dag har en gruppe af borgere som i eget hjem erbevilget tæt på døgndækning af personaler, hvilket er en meget dyr løsningsammenholdt med tidligere døgninstitutionstilbud, hvor der var mangebeboere om at dele eksempelvis aften og nattevagter samt weekendbemanding.Anslået koster en døgninstitutionsplads 1.200 – 1.500 kr. idøgnet, hvor en ordning i eget hjem koster mellem kr. 160 – 300 pr. time.Gruppen af yngre borgere er som tidligere nævnt meget forskellig, der er delstale om borgere med medførte funktionstab, det kan eks. være gruppen af sentudviklede og fysiske medfødte lidelser og dels tale om borgere som i ensenere alder får funktionstab som følge af sygdom eller ulykker.I Greve Kommune spænder gruppen vidt - fra borgere som alene får hjælp tilrengøring, til borgere som er tæt på at have en fuld døgndækning afmedarbejdere.Gruppen af borgere som modtager ganske få timer er ofte gruppen af sentudviklede, der er relativt velfungerende i hverdagen og deltager i beskyttedebeskæftigelsestilbud, og som typisk har et særdeles velfungerende netværk.I gruppen, der modtager tæt på døgndækning, finder vi borgere medomfattende medførte lidelser, f.eks. spastikere og blinde, men flest er deborgere som er blevet syge som følge af eks. sclerose, muskelsvind, cancereller ulykker.Fælles for alle er, at de gennem sociallovgivningen har ret til at blive boende ieget hjem lige som de for størstepartens del har ret til selv at ansætte egne9

hjælpere og i øvrigt selv administrere den hjælp de visiteres til at væreberettigede til.7. Udgifter til natydelser i demensenhederne.Socialudvalget vedtog S/04.03.04 at den hidtidige lønsum på 1,0 pr.demensbolig midlertidigt kun skulle dække udgifter til dag- og aftenvagter,mens udgifter til ydelser om natten skal finansieres af den faste lønsum tilnatopgaver.Finansieringen af dette er taget fra statusrammen, og koster 2,1 mio. kr. pr. år.Dog gælder der det samme her som for de øvrige natpakker, at budgettet imodsætning til statusrammen ikke fremskrives.8. Besparelse ved at budgettet for ydelser om natten ikke forøgesSom nævnt under punkterne 3 og 7 er natydelserne finansieringsmæssigtblevet omlagt fra variabelt budget baseret på individuel visitation til et fastbudget. I første omgang har det medført en merudgift, som der er gjort redefor under de to punkter.Men omlægningen betyder også, at et stigende antal visiterede borgere ikkelængere medfører stigende udgifter til ydelser om natten. Det har allerede heret år efter implementeringen af beslutningen haft en finansiel effekt, idet derikke er tilført ressourcer til natydelserne siden omlægningen i foråret 2004.Det betyder ligeledes, at der forventes en mindre stigning i udgifterne tilydelser aften og nat i perioden efter marts 2005, end der var i perioden 2004-2005, da udgifterne til natydelser fremover vil være uændrede.Samlet er besparelseseffekten ved natudgifter, der ikke længere bliverreguleret ved individuel visitation af et stigende antal borger, beregnet til atudgøre 0,7 mio. kr. i 2005.Besparelsen vil vokse i hvert af overslagsårene.9. Sammenfatning af årsagerne til merforbruget på statusrammenAnalysen har vist følgende årsagsforklaringer til det forventede merforbrugpå 9-10 mio. kr. over statusrammen til hjemmehjælp.Der er ikke sket et skred i visitationspraksis, men:1. Antallet af visiterede timer er steget med 7,1 % over det seneste år, mensbudgettet kun er opreguleret med 3,45 %2. Antallet af visiterede borgere er steget med 6,1 %3. Udgifterne til hjemmehjælp til borgere under 67 år er steget mindst lige såmeget som til borgere over 67 år – men der er ikke taget højde for dennestigning i mængdereguleringen af budgettet.10

4. Der er sket en kraftig tilgang til ydelser, der direkte eller indirekteerstatter eller supplerer den traditionelle hjemmehjælp. For at dækkemerudgifterne her, er der overført 4 mio. kr. fra statusrammen til dækningaf stigende udgifter til handicaphjælpere efter § 76 og socialpædagogiskbistand efter § 73, uden at dette afspejler sig i et dokumenterbart fald iefterspørgslen efter traditionel hjemmehjælp.5. Der er overført 2,1 mio. kr. fra statusrammen til dækning af natopgaver idemensenhederne.6. Besparelsen ved at overgår fra variabelt budget til fast budget på ydelserom natten er beregnet til 0,7 mio. kr. i 2005Tabel 6: Samlet oversigt over merudgifter over statusrammenStørre stigning i visiterede timer endindregnet i mængdereguleringenOverført til ydelser efterServicelovens § 73 og § 76Overført til natydelser idemensenhederneBesparelse ved fastfrysning af budgettil ydelser om nattenI altMerudgifter4,5 mio. kr.4,0 mio. kr.2,1 mio. kr.-0,7 mio. kr.9,9 mio. kr.11