BORGERDELTAGELSE – reel indflydelse eller varm luft

Skal det lykkes at inddrage kvarterets borgere,skal mål og rammestyringskontrakten medkommunen være bredt formuleret, og skalmere opfattes, som retningsgivende, end somet mål, der partout skal nås.Falder forvaltningen tilbage til detailstyring,hvor hvert enkelt projekt eller aktivitetsforslagskal godkendes i forvaltningen og detailstyresog effekt-evalueres, er der ikke storechancer for, at det lykkes, at opbygge netværkaf initiativfyldte frivillige organisationer, somudvikler og driver projekter.Det er vigtigt at gøre rammerne klare. Hvemkan bestemme hvad? Hvad er økonomien? Værrealistisk, åben og klar om magtforholdene.Former for borgerinddragelseStyregruppenBorgerinddragelsen begynder med nedsættelsenaf en styregruppe for kvarterløftet.Styregruppen er en slags stænderforsamlingbestående af repræsentanter fra de forskelligeboligformer, fra lokale institutioner ogorganisationer, fra idræts- og kulturlivet, fraerhvervslivet osv. Desuden er der observatørerfra forvaltningen. Men til forskel fra enevældensstænderforsamling har styregruppenmagt. Den er med til at ansætte Kvarterløftetsprojektleder, og det kvarterløftsekretariat dernedsættes referer til styregruppen, som skalgodkende sekretariatets arbejde.KvarterplanenNæste skridt i kvarterløftet var formuleringenaf en samlet plan. Der var afsat 9 måneder tildenne opgave. Ca. 250 borgerne formuleredeindsatsområder, visioner og konkrete projektforslag.Fornyelsen af Nørrebro Parken var et af de vigtigsteprojekter beboerne besluttede. Kvarteretfik et nyt navn: Nørrebro Park.ProjektgruppenDen næste fase var etablering af projektgrupperinden for byfornyelse, trafik, parken, kultur,sundhed, idræt og sociale forhold osv. Ca.300 borgerne har været med i projektgruppergennem årene.Borgermøder m.m.I løbet af de syv år har der været mange borgermøder,workshops, konferencer og seminarer.Der har været høringer, interviewundersøgelserom kendskabet til kvarterløft, spørgeskemaundersøgelserom ønsker til parken osv.Begivenheder og arrangementerFælles arrangementer har ligeledes spillet enrolle for dannelse af netværk og styrkelse aflokale organisationer i kvarteret. Det gælder”Forum for Livskvalitet”, men først og fremmestDe Kulturelle Markedsdage i Nørrebroparken,som samler flere tusind lokale borgeresamt lokale foreninger og organisationerhvert år.Netværk og PartnerskaberI den første fase i kvarterløftet inddragesborgernes ofte enkeltvis til projektgrupper.Senere foregår inddragelsen i højere gradsom etablering af netværk. Netværk mellemenkeltpersoner, institutioner, foreninger ogorganisationer, der ellers ikke ville være bragtsammen. Det være sig fra kommune, privateinstitutioner, erhvervsliv og frivillige organisationer.Kvarterløftet skaber disse netværkved at komme med fælles visioner og strategier,tage initiativer, lægge lokaler til, kommemed ressourcer i form af penge og arbejdskraftosv.Kvarterløftsekretariatet-mellem kommune og civilsamfund.Det er vigtigt at Kvarterløftsekretariatet ertroværdigt. Borgerne kan være skeptiske overfor muligheden for at få reel indflydelse. Borgerinddragelsenskal ikke kun være proforma,men reel inddragelse af lokale kræfter. Etmiddel er at give sekretariatet en stor grad afselvstændighed, så det det ikke blot er endnuet kontor på rådhuset. Sekretariatet skal fysiskligge ude i området.Det har været vigtigt af projektlederen/sekretariatetrefererer til styregruppen som beståraf borgere. Det er altså borgernes sekretariat.Dette er med til at give borgerinddragelsentroværdighed.Sekretariatet og forvaltningenSekretariatet skal hjælpe borgerne i forholdtil forvaltningen, men har desuden en pædagogiskopgave i forhold til forvaltningen.Forvaltningen er gearet til at arbejde for detkommunale repræsentative demokrati – Borgerrepræsentationen.Forvaltningen udarbejderplaner og strategier ud fra Borgerrepræsentationensretningslinier. Disse strategier ogplaner passer nogle gange ikke med de lokaleborgernes projekter og planer. Forvaltningenkan derfor opleve kvarterløft som besværligt.Det helhedsorienterede i kvarterløft tilgangen,kontra de sektoropdelte forvaltninger kanogså nogle gange give knaster. F.eks. i forholdtil finansiering og samarbejde mellem professionellepå lokalt niveau.Mellem det repræsentative demokrati ogdet lokale demokratiAnsatte i Kvarterløftet føler sig nogle gange iklemme mellem det lokale samfund (borgere,organisationer, erhvervsliv) på den ene sideog forvaltningen på den anden.Kan offentligt ansatte have loyalitet overforlokale borgere? Skal deres loyalitet ikke liggehos deres foresatte i forvaltningen og detrepræsentative demokrati i form af Borgerrepræsentationen?Ikke nødvendigvis menervi. Skal det lykkes, at udvikle lokale borgerinddragendeprojekter, er det helt afgørende,at der opbygges lokal tillid og loyalitet. Hvisborgerne har den opfattelse at de ansatte harderes primære loyalitet uden for det lokalesamarbejdet, er det vores vurdering, at inddragelsesprocessenvil gå i stå.Den ideelle situation for udvikling af borgerinddragendeprojekter er den københavnskekvarterløftmodel, med et lokalt placeret sekretariat,der refererer til en lokal sammensatstyregruppe. Her mødes aktive borgere ogsekretariat i et samarbejde byggende på tillidog gensidig respekt.ErfaringsopsamlingDet er vigtigt at lave erfaringsopsamling bådehvad angår de større mere overordnede linierog de mere eller mindre ”lavpraktiske” forhold.En sådan systematisk erfaringsopsamlingvil kunne udvikle ”best praksis” og ”nextpraksis” lave ”værktøjskasser” osv. Endviderekunne man bruge denne viden til uddannelse.F.eks. til styregruppemedlemmer og andreaktive borgere i Områdefornyelsesprojekterog til medarbejdere, som arbejder med borgerinddragelsesprocesser.Der er brug for enprofessionalisering af borgerinddragelsen -eller bedre borgerdeltagelsen - som gør denmere attraktiv og dermed tiltrækker flere ogbredere lag.Torkil Lauesen10 11