BORGERDELTAGELSE – reel indflydelse eller varm luft

Tid og ressourcerTid og ressourcer ses som en barrierebåde fordi, at der er meget stor forskelpå, hvor aktive og ressourcestærke folker, hvilket er en af årsagerne til at mangefalder fra, og at borgerinddragelse kanopleves som en eksklusionsproces. Deltagernehar forskellige interesser, tid ogressourcer, og dermed er der store brydningermellem ildsjæle og menigmand.Det stiller store krav til fleksibilitet ogstyring af projektgrupper, hvorfor alternativemødeformer kan være en mulighed.Der gives udtryk for, at der ogsåmålrettes sociale og kulturelle projekter,hvor familien eksempelvis kan deltage,sådan at projekterne opfattes mindretidskrævende.Social baggrundDen sociale baggrund er meget forskellig,hvilket kan gøre processen sværog langsommelig, men også frugtbar.En pointe er dog, at mange konflikterblandt deltagerne kan have sociale omkostningeri lokalmiljøet. ”Der er bareen personfaktor”, som ikke kan undervurderes.På samme tid opfattes borgerinddragelsehvor alle er med som en utopiProjektstyringHvem bestemmer og sætter dagsordeneni projektet? Der gives udtryk for en tiltider svær og konfliktfyldt proces, hvorforretningsgangene er uigennemsigtige.Der gives udtryk for en manglende fællesforståelse og respekt, hvilket kan blivepå bekostning af helhedsforståelsen. Dergives udtryk for vigtigheden af en klarrollefordeling for, at undgå kampe om,hvem der skal bestemme. ”hvilke kompetencerog indflydelse har vi som deltagere,både i forhold til kommunen oginternt i gruppen”.På det overordnede niveau efterlysesen klar rammestyring, med mulighedfor at trække på professionel hjælp.Usikkerhed om beslutningskompetenceog roller i projektet mellem borgeren ogkommunen og mellem projektdeltagernefører sjældent til konstruktiv dialog.Samtidig gives udtryk for, at sekretariatetgør et godt stykke arbejde, og ergode til at udstikke retningslinier, guideog holde øje med, hvad der foregår.InteressenterKonflikter ses som en af hovedårsagernetil at personer trækker sig fra deltagelse.Af årsager peges på forskellig baggrundog interessekonflikter, der er vanskeligeat nå til enighed om. Der gøres ikkemeget for at få nye med, men der læggesarbejde i at holde på dem med bestemteinteresser. Det opleves som megetvigtigt at få alles særinteresser på bordetfra begyndelsen. På trods af interneinteressekonflikter, gives også udtrykfor at der internt er et udbredt ønskeom at opnå interessefællesskab og konsensus,i et forsøg på at skabe tiltag, dertilgodeser flest mulige. Med hensyn tilinteressekonflikter og gruppedynamikopleves sammensætning af grupper somet vigtigt indsatsområde.Opgaven og formålProjekter ændrer fokus over tid, fordider kommer nye interessenter og fordimulighederne og ressourcerne ændresundervejs. Uigennemsigtighed i opgavensfokus og mål fremhæves som enstor barriere, der blandt andet kan skyldesfor mange interessekonflikter, oghvorved processen bliver uoverskueligog planer laves om konstant. Målet ogfokus med borgerinddragelse skal værefuldstændig klar inden borgeren inddrages.Der skal være fuldstændig ærlighedi forhold til borgerens rolle ogindflydelse, ellers nedbrydes tillidsspiralentil kommunen med grobund forkonflikt og tovtrækkeri. Dialogen medkommunen skal ske med positiv feedback,der opstiller mulighedsforslag ogen ramme for, hvad der kan lade siggøre. I stedet for en dårlig undskyldningfra kommunen efterlyses mulighederfor, hvordan man kan komme videre.En positiv dialog med kommunen ogfølelsen af at man bliver hørt opleves,som vigtig for at fastholde borgeren.Samtidig diskuteredes rollefordeling ogmagt i et demokratisk perspektiv. Derblev stilles spørgsmålstegn, ved om borgerinddragelsealtid er en god idé?Forslag til hvad kunnevære anderledes:former, organiseringerm.m.Idé til modelBorgerne inviteres til at samarbejde medarkitekter og planlæggere, i et samarbejdehvor arkitekten tegner og stiller mulighedsforslagop i forhold til de ønskerborgeren udtrykker. Arkitekterne kunneeventuelt ansættes af eller i samarbejdemed områdefornyelsers styregrupper oglokaludvalg.Idé til modelKonkurrenceudskrivning også i bredereforstand end arkitektkonkurrencer.Konkurrencer ses som nyttige i forholdtil at danne grupper og organiseringerpå anden vis. Inddragelsen af borgerei konkurrenceprojekter, skal overvejesi forhold til formål, samt i forhold til34 35