BORGERDELTAGELSE – reel indflydelse eller varm luft

de nævnte også at der skulle være nogender tog et økonomisk ansvar.Det kræver ikke så mange penge at sættedet frivillige arbejde i gang, men nogetkræver det. Og så skal de have respektfor og vise anerkendelse af det frivilligearbejde.Jeg har nogle gange spurgt: ”Kunne duikke også tænke dig at være lidt medi noget frivilligt arbejde?” så har kommentarenværet: ”så gammel er jeg ikkeblevet endnu.” Det handler jo lidt omden gamle ting, der har været omkringfrivillige, at det var hattedamerne osv.Men der sker faktisk rigtig meget godtfrivilligt arbejde der ude og det skal manhave respekt for.Så snakkede vi om at sikre gode frivilligcentre,der kan bistå de frivilligeforeninger. Der er frivilligcentre rundtomkring, men alligevel sad der nogen ivores gruppe som efterlyste sådan nogle.Det er et problem at der var nogensom i den grad havde brug for det, menikke vidste at de allerede eksisterede.Det betyder, at der er noget med kommunikationi forhold til at få de ud. Detskal ikke være sådan, at man skal brugetre timer på nettet for at finde et frivilligtcenter.Det skal være let at få et overblik overfrivillig landkortet så man kan brugehinanden, det må være en offentlig opgave.I frivilligcentrene skal man kunnefå hjælp til blandt andet til sparring.Hvordan får vi det her op at stå? Tilrekruttering eller skrive en annonce ellertil fundraising osv.Endvidere snakkede om, ikke at bliveudnyttet som alibi for egen manglendeindsats – vi har hørt Fogh et par gangesnakke om at det klarer Røde Kors. Defrivillige vil gerne lave noget, men vilikke være alibi for at det offentlige ikkegør deres arbejde ordentligt.Så skal vi også inddrages som en delaf det relevante netværk i lokalområdet.Arbejder man f.eks. med de udsatte unge,og man ved man har en fodboldklub, derer rigtig god omkring denne her gruppedrenge eller natteravnene har en videnog erfaringer, så er det vigtigt vi koblessammen. At man faktisk anerkender atde frivillige også gør en indsats og de eren del af det her lokalsamfund”.Man skal sikre en lokal let kommunikation,det vil sige at man kender til hinandenog der er steder hvor vi eventueltkan sparre med hinanden.Master ClassDet frivillige arbejdeskendetegn:• At borgere af egen lyst og/eller tropå en sag, går ud til en opgave, medsig selv som indsats.• At være et supplement til den professionelleindsats eller være der,hvor professionelle af den ene elleranden årsag ikke når hen.Hvordan ser gode frivilligearbejdsplads ud?:• Man skal kunne tilpasse opgave tilde timer man stiller til rådighed• Den frivillige skal beholde følelsenaf frihed til at bestemme over sinegen tid• At modtage anerkendelse for sinindsats.• At der gives plads til ildsjælen – tilengagementet og mennesket bag• At der er et socialt liv.• At de lønnede påtager sig arbejdetmed at sikre orden og struktur.• At lederen (lønnet) har blik for at”fodre” de frivillige med mulighederfor et kollegialt samspil, bådefagligt og socialt, samt sørge for atden frivillige er i stand til at udføresit arbejde godt. Det kan bl.a. skeved at tilbyde kurser, supervision oglignende.• Der skal være klare retningslinieromkring forventningerne til denfrivillige indsats, opgaver roller ogansvar.Hvis det professionellesystem vil have et blomstrendefrivillige liv skaldet:• Gøre det økonomisk muligt• Anerkende, have og vise respekt fordet frivillige arbejde.• Sikre gode frivilligecentre, der kanbistå de frivillige foreninger medråd om og sparing, og viden omhvordan man skaffer økonomiskemidler.• Sikre overblik over det frivilligelandkort, så vi kan bruge hinanden.• Give plads til særlige områder - desmå indsatsområder.• Ikke blive udnyttet som alibi foregen manglende indsats – mengerne samarbejde.• Huske at inddrage de frivillige somen del af relevante netværk i lokalområdet.• At sikre god lokal kommunikation– dvs. at vi kender til hinandens eksistensog vi ved hvad vi hver isærkan.Fri arena! -borgerdrevet innovationForummet ”7 år med Kvarterløft” byggede på princippet om at borgeres erfaringer, engagement ogfantasi er en afgørende drivkraft i udviklingen af nye nærdemokratiske og bypolitiske arenaer ogdeltagelsesformer.Hvordan opsamler og videregiver man borgeres og byboeres erfaringer med og ønsker om forskelligeformer for bypolitisk og nærdemokratisk deltagelse? Hvordan aktiverer man både den bagudskuenderefleksion over, hvad der kunne have været anderledes, og den fremadrettede vision over,hvad der kunne ske?Som et svar på dette udviklede Kvarterløft Nørrebro Park, Urban Task Force og toolkit processenFri arena! og afprøvede den den 10. november 2007 under overskriften ”7 år med Kvarterløft”.Anledning var afslutningen af Kvarterløft Nørrebro Park, og formålet var at udveksle og videregiveerfaringer fra borger til borger og udvikle visioner og idéer om fornyelse af nærdemokratiets ogborgernes deltagelsesformer.Den metodiske proces i Fri arena! bestod af 5 trin opdelt i en forproces og det 7 timer lange forum,som er begge dokumenteret i denne bog.ForprocessenMålet med forprocessen var at opsamleborgeres og byboeres egne oplevede erfaringermed at deltage fortalt i deres egetsprog. Idéen var desuden at borgerneselv skulle udpege de vigtigste erfaringer,som skulle videregives og diskuterespå forummet – frem for at dagsordenenpå forhånd var formuleret af det kommunaleembedsværk eller af kvarterløftsekretariatet. Endelig var målet at borgerneselv skulle vælge og ‘designe’ mådenat mødes på og de vigtigste redskaber iden demokratiske dialog. Forprocessens2 trin var derfor:1. interviews med borgere derrepræsenterede forskellige erfaringermed deltagelse eller ikke-deltagelse. En‘narrativ’ interviewmetode blev brugttil at indfange borgeres personligefortællinger om erfaringer med at deltage,og at understøtte de interviewedeborgernes egen formulering af, hvilkevar de vigtigste erfaringer, gode somdårlige, at videregive og gå i dialog medandre borgere om: Hvad drev borgeretil at deltage? Hvilke forestillinger omhvad der skulle ske havde de? Hvordanoplevede de mødet med kvarterløftetsprofessionelle og med de andre borgerne?Hvad var deres erfaringer med deforskellige former for deltagelse? Hvadkunne have været eller kunne blive anderledes?2. Design af mødeformsammen med de interviewede borgere.Målet var at borgerne selv skulle bestemme,hvordan, under hvilke formerog med hvilke redskaber dialogen om62 63