BORGERDELTAGELSE – reel indflydelse eller varm luft

Syv år med Kvarterløft Nørrebro ParkErfaringer frasekretariatetViljen til borgerinddragelseEt væsentligt element i nyere offentlige styreformerhar været den stadige vilje til at inddrageborgerne i styringen af sig selv. I løbetaf de sidste 25 år er denne vilje til at inddrageborgerne ført til etablering af brugerbestyrelseri skoler, børnehaver og andre institutioner,regler om høring, etablering af rådgivendeborgergrupper, borgermøder, dialogmøder ogsidst de nye lokaludvalg for de københavnskebydele.Denne vilje til borgerinddragelse ligger også ide senere års forskellige former for områdebaseretbyfornyelse: kvarterløft, områdefornyelserog ”Byer for alle”.Kvarterløft – de basale faktaKvarterløft er en områdebaseret helhedsorienteretbyfornyelsesindsats med borgerinddragelsesom et væsentligt element. Det er enstatslig /kommunal indsats. Projektperiodener 7 år. Der har været 5 kvarterløft i København.Kvarterløft Nørrebro Park begyndte i 2001 ogsluttede med udgangen af 2007. Der var afsat185 mil. kr. til indsatsen. Hertil kom yderligerefundraising og medfinansiering. Der borca. 16.000 borgere i kvarteret.Hvorfor borgerinddragelse?Borgerinddragelsen i byfornyelsen er ikke etdirekte krav fra borgerne, men et initiativ derkom fra politikere og embedsmænd. Motiverneer:Legitimitet og konfliktløsningBorgerinddragelsen giver demokratisk legitimitetog forebygger og løser konflikter.Borgerinddragelsen kan ses som en lektie lærtaf saneringen på Vesterbro. Hvem husker ikkePeter Bellis sang?: ”Bliv væk fra vores kvarter!”Saneringen af Indre Nørrebro i 1980´erneblev ligeledes opfattet som kommende ovenfra, uden at lytte til borgerne. Det endte meden langvarig konflikt kulminerede med ”slagetom byggeren”.Viden og ressourcerBorgerinddragelsen giver viden og informationom problemer ønsker og behov som ernødvendige for planlægning og den skaberbedre løsninger.Forankring og ejerskabBorgerdeltagelse i projekter skaber øget ejerskabog dermed forankring.Ved inddragelse styrkes ansvarlighed og socialenetværk. Borgerne kan ligefrem løse opgavereller dele af opgaver det offentlige førtog sig af.Demokratisering og mægtiggørelseEndelig kan der i borgerinddragelsen ligge etønske om at lægge beslutningerne ud til demde berører og skabe empowerment – mægtiggørelse.Borgerinddragelse er en styreformBorgerinddragelse er således lige så megeten styreform som det er demokratisering. Enstyreform med forhandling på tværs af denoffentlige og private sektor, på tværs af detprofessionelle og det frivillige på tværs af deforskellige forvaltninger.I et netværkssamfund, hvor beslutninger tagesmange steder, bliver den områdebaseredeindsats med borgerdeltagelse måske ligefremen styreform, der ikke kan undværes.I et sådant samfund kan man ikke styre gennemtraditionelle hierarkiske kanaler. Man måvære i forbindelse og dialog med det lokalenetværk, hvis man vil have effektivitet, dynamikog fornyelse.Borgerdeltagelse er altså både en styreform,en måde at skabe empowerment på og enmåde at fordele magt mere ligeligt i samfundetpå.Fra “oppe fra og ned” til“neden fra og op”Det er ikke kun fysisk nedslidning og socialeproblemer, der karakteriserer områder, hvorder iværksættes byfornyelsesprojekter. Områderneer ofte præget af et lavt borgerengagement,eksemplificeret ved, at der er vanskeligtat få folk til bestyrelser i børneinstitutionerog skoler, lokalråd, lav deltagelse i offentligemøder osv. Kvarterets ”stemme” er svag ellerikke eksisterende.Derfor er borgerinddragelse et vigtigt elementi ”Kvarterløft”.Der er tale om en inddragelse. Borgerne stårikke og banker på. Beslutningen om at iværksætteet kvarterløft kommer oppe fra. Det drejersig om at vende en top-down beslutningentil en bottom- up proces med empowerment.Mål og rammerDer er naturligvis mål og rammer for et kvarterløft,økonomiske budgetter, lovgivning ogpolitiske målsætninger. Spørgsmålet er, hvormeget plads og rum til de frivillige, til borgerinddragelseog direkte demokrati, der skalgives inden for en mål- og rammestyring?8 9