BORGERDELTAGELSE – reel indflydelse eller varm luft

efter at kvarterløftet er blevet nedlagt.INGUNN BJERGFJORD har via kvarterløftetværet med til at bevillige til endel af kunstprojekterne, og hun synes,at det er sjovt at høre mere om det, idet her fora. Hun laver også ting selv,blandt andet jernstrudse.MAIKEN bor ikke på Nørrebro, men ermed i workshoppen fordi hun synes, atdet er interessant at opleve hvordankunsten i byen udvikles på græsrodsniveau.EDUARDO RODRIGUES laver forskelligekunstobjekter, han har et atelier i Stefansgade51, ’Slagteriet’, sammen medPoul.POUL WILLY THOMSEN fortæller mereom hvad det er ham og Eduardo laver,han nævner blandt andet, at de harfået anskaffet sig en ”kanoncykel”, enchristianiacykel, der er blevet udbyggetså der kan være en projektor, lydudstyrog generator på. Poul fortæller videre,at alle gerne må være med til at deltagei projektet og komme med ideer. Pouluddyber yderligere omkring det ateliersom han har sammen med Eduardo. Dehar lånt en tidligere fiske og slagterbutikaf KAB, da lokalet bare stod hen.Deres ide er at lokale kunstnere kankomme og være med og udvikle ideer ogprojekter sammen til gavn for dem selvog lokalmiljøet. Poul uddyber yderligere,at en fordele ved kvarterløftprojektet er,at han i de tre måneder han har været ikontakt med kvarterløft hurtigt har fåetopbygget et netværk.DORTE-MARIA er papirklipper og harværet ansat til at lave PR for Stefanskirken.Dorte-Maria har været aktivfra kvarterløftets start. Hun kan blandtandet nævne hendes engagement i kulturellemarkedsdage, hvor hun har ståetfor den store scene, med blandt andettalent konkurrencen. Hun har arrangeretudstillinger i ’Bunkeren’, væretmed i Søllerødgades forskønnelsesforening,lavet noget for WiredArtGallery,hvor hun har lavet gækkebrevsudstillingog været med til at lave en rød løber veddet gamle ungdomshus m.m.MONICA SØRENSEN er antropolog ogdefinerer sig selv som borger og bruger.Hun arbejder på tidspunktet i Urbanplanenhvor hendes vinkel er på kunstog inddragelse i sociale processer.Walk and talk:Kunstworkshoppen havde valgt, at førstesession skulle være en walkshop. Indenturen viser Nis nogle billeder af de projekter,som han har været med til at laveog som vi skal ud og se på. Vi samlesom computeren og ser billeder på sidenwww.publik.dk/publik_picnic . Der udvekslesblandt andet erfaringer omkringhvilke dage, der er bedst at engagere beboerepå, så som søndagen hvor ”mangeforældre ikke ved hvad de skal lave medderes børn”.Nis fortæller også hvordan at det hurtigtudvikler sig med netværket og samarbejdetmellem beboerne, ”vi skulle laveopen air film og der lånte vi kabler franaboen”.MENS VI ER ude at gå kommer vi i nærhedenaf Nørrebrohallen. Dorte-Mariafortæller at der i starten af kvarterløftsprojektetvar et møde hvor folk kunnedele sig op i grupper. Hun havde valgtgruppen med kultur og fritid. ”Manfik hurtigt et kæmpe netværk med folki kvarteret. Kunstnere og folk der skullepromovere sig selv. Folk gik amok, på enmåde var alt mulig. Det var skide sjovt!”DA VI KOMMER til et område bagNovozymes, ved Glentevej, stopper viop. Nis fortæller om hvordan de havdefået penge fra kvarterløft og Novozymestil at udføre projektet. Der var bådebilledkunst og haveprojekt og folk varivrige for at deltage. Folk ville først ogfremmest have græs så de blandt andetkunne spille fodbold der, mens andreogså ville have frugttræer. Nis kunnefortælle at Vej og Park ikke plantedefrugttræer i byen med begrundelsen omat folk ville kaste med det. Han havde såringet til en kommunegartner i Jylland,som han vidste gjorde sig i det. Gartnerenkunne fortælle at det ikke videre varnoget videnskab at plante frugttræer ogat de eneste klager han havde fået fraborgerne var at der var nogle af træernesom de ikke kunne nå til. Nis fortaltevidere, at en borger havde spurgt ind tilom hvem der skulle vedligeholde græsplænen,og at der samme dag kom enmand forbi som gerne ville slå plænen,så han kunne give det som foder til singræshoppefarm.Vi går videre og kommer til en skjulthave, bag noget hegn ved siden af KvarterløftsekretariatetLundtoftegade 87(se mere på www.publik.dk).Vi samles omkring bålpladsen og Ingridbemærker straks at de gasbetonstender ligger omkring brændestedet havdeværet nogle hun havde brugt til at laveskulpturer med og udstillet i ’Bunkeren’.”Det er sjovt, fordi jeg havde taget demfra et hus der blev revet ned her i nærheden,så blev de til skulpturer og nu til ildsted.Bænken er også fra bunkeren.” Huntilføjer at hun bor lige om hjørnet ogsynes at stedet er et fantastisk supplement.Nis fortæller at det handler omat bruge stedet og at den på den mådehele tiden skifter ejer. ”Det er ikke kommercielt,stedet føles frit. Stierne viser atmange har været her.”I nærheden af ildstedet er to gutter i40 41