BORGERDELTAGELSE – reel indflydelse eller varm luft

vi så at få skabt en fælles identitet, atfinde fælles værdier i Haraldsgadekvarteret.Vi bor tæt på hinanden, men i vidtforskellige verdener.Ole: Et spørgsmål til den senere fremlæggelsekunne være: Kan man barevære sig selv i en styregruppe eller skalman have visse forudsætninger? Hvilkeegenskaber eller forudsætninger villevære gode for den enkelte i forhold tilat gå ind i en styregruppe?(der laves en runde, hvor alle skriverbud ned på små sedler)• Frigjorthed for myndighederne/embedsmændene(Randi)• At kunne sætte sig ud over egne interesser,at kunne se, hvad der vilvære i flest muliges interesser (Joe)• Du er valgt, kom som du er! Det erdit engagement og din interesse,der er det bærende. Du er god nok!Sig din mening. Man kan ikke altidtænke på, at man skal tænke foralle andre, man er nødt til at tageudgangspunkt i sig selv (Thormod)• Vær tro mod dit eget engagement.Hav en samarbejdsform, der giverplads til andre synspunkter. Sommedlem er du også legitim repræsentantfor dit kvarter, idet du er valgt.I sådan en gruppe af mennesker erder ikke nogen, der skal have ret,men alle skal være tilfredse med resultatet(Randi)• At finde sin egen stemme. At maner borger, også selvom man får enberøringsflade til myndighederne.Det er vigtigt at se på, hvordan mankan støtte folk i at udvikle kompetencer,f.eks. fundraising, intern organiseringog repræsentation overforomverdenen, i stedet for at manskal hyre udefrakommende konsulentertil f.eks. at kommunikere ipressen. (Ole)Jan: Jeg hører en klar rød tråd om detpersonlige engagement, og legitimiteteni det. Det andet er repræsentativitet –skal man gå rundt med samtlige stemmeri hovedet, eller skal man kun tageudgangspunkt i sig selv, mens man i sinsamarbejdsform giver plads til alle stemmer?Det er det eneste sted, hvor jeg sernogle modstridende synspunkter kommefrem.Thormod: Folk i styregruppen skal ikkevære flove over at sige deres mening,selvom det måske er i egen interesse, atde har den mening. Men de har også etansvar for, at alle bliver hørt, og at detikke kun bliver dem, der taler højest.Men jeg mener godt, egoismen kan fungere,fordi den overordnede kvarterplan,der er lavet, skal tage hensyn til alle, såalle grupper kommer til orde. Når den såskal udfyldes, er det ok, at nogle er egoister,fordi der allerede i kvarterplanener taget hensyn til andre gruppers ”egoistiske”ønsker.Ole: Jeg er ikke enig. Jeg er mere til”kill your darlings”. Jeg kan ikke følgedet med egoismen. I alle arbejdsprocesserhar borgere oplevet at deres ideerblev tilpasset det fælles mål.Randi: Det er igen: ”ingen skal have ret,men alle skal være tilfreds med resultatet”.Ole: Det andet spørgsmål går på forholdetmellem styregruppen/borgerne ogsekretariatet.Thormod: Man må respektere hinanden.Borgeren eller brugeren har meget atskulle have sagt. Men man må også respektereden professionelles indgangsvinkel.Randi: Der er noget med tempo. Et sekretariat,som er de professionelle, arbejdermed det hver dag, hvor borgernealtid vil være de langsomme, når vi kunhar vores fritid og vi kun mødes en gangom måneden. Det er en øvelse at få dettil at passe sammen, så borgerne kansige stop: ”nu er vi ikke med” eller ”dérhar I ikke ret”.Ole: Dét har også noget med demokratiat gøre. Sekretariatet arbejder i sit egettempo, men må ikke låse sig fast påløsninger på en måde der gør borgernesmånedlige bidrag overflødigt.MasterclassWorkshoppen nåede frem til følgendestikord som vigtige for styregruppe arbejde:1. Personligt engagement• at være tro mod det (engagementet)– fordi man sidder i en styregruppeer man ikke holdt op med at væreborger.• Legitimitet2. Repræsentativitet• kvarterplanen repræsenterer alle /mangfoldigheden• repræsentativitet i samarbejdsformen3. Gensidig anerkendelse• ”relativ hastighed”• Det er vigtigt med rollefordelingWorkshop om arbejdet iprojektgrupperProjektgrupperne er områdefornyelsernes kernetropper. Det er her ideer bliver til planer, projekterog virkelighed.VærtenJørgen Bruun,som har været medtil etab-leringen af”Parknet”, en andelsforeningvedr. installationaf Internet.Erfaringer med projektarbejdeog borgerinddragelse– gode somdårligeGenerelt udtrykkes en stor villighed ognysgerrighed til deltagelse i lokale arrangementer,men projektgrupper ermeget forskellige, og der er mange barrieresom skal overvindes. Aktive borgergrupperer meget forskellige, fra ildsjæletil deltageren der aldrig vender tilbage.Årsager til at deltage udtrykkes i ønsketom at have medindflydelse i sit lokalområde,have mulighed for aktivt atvære med til at præge sit område. Derudtrykkes også følelsen af at have ansvarfor, hvad der sker med lysten og troenpå en sag. Som en borger udtrykkerDesuden har Jørgen været aktiv i Kulturelle markedsdage, i projektgruppen omkring etableringenaf den nye Nørrebro Park og Kulturhusgruppen. Jørgen er endvidere næstformand i styregruppen for Kvarterløft Nørrebro Park.Referat af workshoppenFra begyndelsen diskuterede fjorten engagerede borgere livligt borgerinddragelsensmuligheder og konsekvenser. Det kommer der mange pointer og spørgsmål ud af, hvorafde vigtigste er opstillet i punktform.”vil vi være med i de ting der foregår”.Årsagen til deltagelse, opstilles dels somønsket om konkret forandring, f.eks.bedre cykelforhold, og dels som socialtsamvær og fællesskab.Samtidig var der en bred erkendelseog følelse af, at borgerdeltagelse er enlang og svær proces. Der udtrykkes enfrustration over, at der ofte ikke rigtigtkommer noget ud af det. Som én siger:”Troede at jeg kunne sætte et fingeraftryk,det hele var lidt varm luft, mendet vidste jeg godt på forhånd.” Samtidigudtrykkes en udbredt følelse afat spilde sin tid. En pointe er, at det ersvært at få tingene til at lykkes. Der erdog stor interesse for, hvordan man kanfå tingene til at lykkes.Samtidig opleves borgerinddragelse, somen vigtig opgave i et demokratisk samfundog en vigtig funktion, fordi kommunerog forvaltninger ikke kan haveden nærhed, og lokalkendskab der ofteer nødvendig. Der gives også udtryk for,at det er vigtigt at føle sig hørt, ikketilsidesat.Af gode erfaringer nævnes synlighed igaden, når det lykkes at skabe liv ogaktivitet. Følelsen af udvikling, af dynamikog effektivitet i processen, samtat det udmøntes i konkrete resultater.Samtidig fremhæves anerkendelse og respekt,som en vigtig faktor. Det vil sigeen følelse af, at kommunen værdsætterens arbejde. Endelig udtrykkes en glædeover når ting lykkes i fællesskab. Nårder kan ses resultater, hvad enten deer fysiske eller de kan spores som nyenetværk, sociale relationer og venskaber.3233