ADHD-bladet nr. 3 2012 - ADHD: Foreningen

Fidget to Focus
Kan man ”dimse” sig til
øget opmærksomhed?
− en boganmeldelse krydret
med egne erfaringer.
Af Marianne Keis Dinsen
Uro er ikke et tegn på dårlig koncentration,
men skyldes at man faktisk arbejder på at
bevare sin koncentration. Og ved at bruge
uroen strategisk kan man blive mere koncentreret
og arbejde mere fokuseret.
Det er hovedbudskabet i den amerikanske
bog Fidget to Focus med undertitlen: Outwit
Your Boredom, Sensory Strategies for Living
with ADD. Bogen er skrevet af Roland Rotz,
børne- og voksenpsykolog i Californien og
Sarah Wright, coach med speciale i ADHD
og selv forælder til et barn med ADHD og
Asperger Syndrom.
Men lad mig starte med min egen historie:
Da den ene af mine fire drenge i 2007 fik diagnosen
ADHD, blev jeg opmærksom på hans
og mit behov for at have noget i hænderne
til at ”dimse” med. I ADHD-foreningens butik
fandt jeg en Tangle – det var en stor success,
Jeg købte også en del andre ting hjem fra
engelske internetbutikker, og vi afprøvede
og udvalgte favoritter - men især Tanglen
tiltrak sig opmærksomhed.
Siden 2010 har jeg selv importeret Tangler
og jeg oplever støt stigende interesse fra
både private, skoler og psykiatere.
I Fidget to Focus sætter de to forfattere
ord på, hvorfor vi er mange, der oplever, at
vores evne til at koncentrere os og fokusere
på et emne øges, når vi ”dimser” med noget:
Uanset om vi ”klikker kuglepen”, vipper med
fødderne eller drejer på en Tangle.
Inspirationen til bogen og emnet for de
første kapitler kommer fra forfatternes egen
opdagelse af, hvordan de og deres klienter
kunne opnå større koncentration, når de
lavede ting med hænderne. De beskriver
en kvindelig studerende, der bedst kunne
koncentrere sig om at lytte og lære, når hun
samtidig spillede på sin Nintendo! Hun havde
opdaget, at hendes opmærksomhed blev
skærpet af, at hun multitaskede.
I gennemgangen af ADHD kommer forfatterne
ind på, hvordan det, at være hyperaktiv
egentlig dækker over en inaktiv hjerne, som
man med hyperaktiviteten prøver at vække.
I forhold til kontrolgrupper ser de fleste
med ADD og ADHD ud til at have normal
hjerneaktivitet i hvile, men nedsat hjerneaktivitet,
når de skal løse en opgave. Derfor
mener forfatterne, at det er et kerneproblem
for mennesker med ADD og ADHD, at hjernen
generelt er i for lave ”omdrejninger”, og at
man derfor intuitivt søger noget, der kan få
gang i stimuleringen.
Man kan altså sige, at hvor vi normalt
tænker, at mennesker med ADHD har brug
for at komme af med overskudsenergi, så
er det ofte omvendt: Uroen er med til at få
energi til hjernen og sikre opmærksomhed
og koncentration.
Bogen kommer også ind på emnet kedsomhed
i forhold til interesse. De fleste med
ADHD kender til, at det kan være meget svært
eller ligefrem umuligt at lave en kedelig aktivitet,
mens det vi finder spændende, kan vi
lave herfra og i al evighed, mens vi overhører
kroppens signaler om at spise og drikke - og
pludselig opdager, at dagen er gået og vi er
ved at dø af sult! Her har kroppen leveret
energi til hjernen hele vejen. Kan vi snyde
kroppen til at gøre det også for de mere
trivielle aktiviteter?
Tidligere havde minearbejdere et bur med
et par kanariefugle med ned i minerne: Når
fuglene faldt ned fra pinden, var det tegn på
begyndende mangel på ilt og det var på tide
at komme ud. Sådan er det også med kedsomhed:
Kedsomhed er et signal om, at hjernen er
understimuleret, og hvis man ikke gør noget,
15
➠