ADHD-bladet nr. 3 2012 - ADHD: Foreningen

More documents

Recommendations

Info

gang skyld ikke ladet mig diktere af, hvad normerne forventer af mig. Resultatet er, at jeg nu er overbevist om, at vi med ADHD også kan bidrage og være en ressource i de rette rammer. Vi kan skinne som sole blandt stjerner og oplyse vejen frem. Gal eller genial En af de ting, jeg først kom frem til, var, at det gav god mening at kigge lidt nærmere på, hvordan vores hjerne egentlig fungerer. Til min store glæde viste det sig, at der de seneste år er produceret og publiceret dugfriske, videnskabelige resultater, som kraftigt tyder på, at grænsen mellem gal og genial virkelig er dokumenterbar lille! Resultater, der fortæller os, at vi på mange måder har opbygget det moderne samfund helt ude af trit med, hvad der skaber sunde samfundsstrukturer og optimale udviklingssituationer for de mennesker, der skal leve i verden. Nogle hævder endda, at de voldsomme stigninger i flere slags psykiske diagnoser er direkte resultater af vores kultur- og samfundsnormer. Først og fremmest er vi mennesker skabt til at bevæge os, og det er jo noget mange af os ADHD’ere er gode til, vi kan faktisk slet ikke lade være. Og det giver rigtig god mening, for vores hjerner sender lækre belønningsstoffer ud, når vi bevæger os. Det gælder alle mennesker. Og når vi nu er ved belønning, så kan man faktisk godt sige, at vi ADHD’ere på mange måder er dopamin junkies! Vi søger instinktivt de ting, der frigiver bl.a. belønningsstoffet dopamin i vores hjerner, fordi vores sygdom er forbundet med uregelmæssigheder i dette og andre relaterede signalstoffer i hjernen. Vores ADHD-hjerner er anderledes skruet sammen, og niveauerne af de kemiske signalstoffer er forskellige fra ’normale’ hjerner. Det er det, der gør os anderledes. Og hvad kan vi så bruge det til? Nogle siger, at ADHD-hjernen er doven og derfor har brug for mere stimulering. Det kan jeg godt leve med, for det har faktisk sine positive sider, og det er for pokker det, vi skal fokusere på. På grund af vores hjerners konstante efterspørgsel på belønning er vores tanker (og deraf adfærd) sjældent stillestående. Vi søger hele tiden nye udfordringer. Samtidig gælder det, at mange ADHD’er har problemer med at filtrere indtryk fra omgivelserne. Det lyder måske ikke særligt positivt, og man bliver også træt og overvældet. Men det er også dette afgørende punkt, der gør, at mange af os er så helt utrolig gode til at kaste om os med nye ideer, se det store billede og intuitivt kan være væsentligt bedre til at se anderledes sammenhænge og se flere muligheder og alternativer end de normale hjerner. Vores krøllede og skæve ADHD-hjerner kan blive til intet mindre end menneskehedens fintfølende instrumenter for omgivelserne og tingenes tilstand. Og er det ikke netop det, vi står og mangler? Kreative mennesker I en tid, hvor erhvervslivet og politikerne skriger på kreative mennesker, der kan tænke ud af boksen og skabe fremtidens innovative løsninger, er det så ikke lige præcis alle ADHD’erne og de andre originaler, vi har brug for? Er det ikke netop her, vi kan bruges til noget fornuftigt? Jo, det er! Jeg har følt det på egen krop. Det er her, vi kan finde fremtidens inspiration og samtidig løse et samfundsproblem af stadig voksende størrelse. Alle os ADHD’ere og andre originaler, vi kan faktisk noget, andre ikke kan i samme omfang. Der brænder en ild inden i os. En ild, stærkere end kultur og tænkte fakta, og derfor er vi mestre i at tænke ud af boksen. Christa er mor til tre, har lidt af depressioner og er ifølge sig selv udstyret med en krøllet hjerne, der er skruet skævt på. Efter mange dårlige år og flere sygdomsperioder lever hun nu i harmoni med sin ADHD, og er glad for at være den hun er nu. Christa har fået hjælp fra et lyttende offentligt system og et engageret erhvervsarrangement, ledet af fortalere for at fremtidens kreative og innovative løsninger er afhængig af, at vi som samfund lærer at inkluderer netop dem, der helt naturligt tænker anderledes uden at være tynget af kulturelle normer og ’det vi plejer at gøre’. Christa er i dag ingeniør, fremtidsforsker, og på vej til at blive selvstændig i den nye branche for neuro-futurisme. Her handler det om, hvordan udvikler vi fremtidens samfund og erhvervsliv og udnytter det bedste fra alle vores borgere - set ud fra hvordan den menneskelige hjerne i virkeligheden fungerer. Set i dette perspektiv kan mennesker med ADHD og andre lignende diagnoser nemlig måske ligefrem være en ressource, lære os noget og vise en ny vej ud af boksen. 9
Vores 16. årlige konference om ADHD hos børn, unge og voksne Tilmeldingerne til årets konference tikker i disse dage ind og det tegner til, at vi endnu en gang bliver mange, der mødes i Nyborg til to dage fyldt med viden, netværk og inspiration. Programmet byder i år på oplæg fra både udenlandske og danske forskere, der alle har det til fælles, at de ønsker at dele deres viden om ADHD. For at sikre, at den viden kan anvendes, har konferencen også fokus på handling; altså hvad skal der til for at bringe viden over i praksis. For det er når viden omsættes til praksis, at den bliver til gavn for dem, der har behov og den bidrager til bedre trivsel for børn, unge og voksne med ADHD – og for deres pårørende. Her på siden kan du læse omtale af de fire hovedoplæg. Ud over dem er der naturligvis en masse workshops og andre oplæg. 1. hovedoplæg: Non-pharmacological therapies for ADHD: Can they be made to work? v/ Edmund Sonuga-Barke (UK) (oplægget er på engelsk og simultantolkes) Som det er nu, er centralstimulerende medicin den oftest anvendte og mest effektive behandling af ADHD. Selv om medicin har en markant effekt for mange patienter i form af kortsigtet symptomkontrol, er der begrænsninger i mange andre sammenhænge: normalisering af symptomer er sjælden; langtidseffektiviteten er uklar; nogle funktionsområder er uforbedrede; bivirkninger er almindelige men sjældent alvorlige; overgang fra forsøg til normalpraksis kan være problematisk; mange patienter og pårørende ser ikke medicin, som det rigtige valg for deres familie. Derfor er der et presserende behov for at udvikle effektive ikke-farmakologiske behandlingsformer, som kan komplimentere den medicinske behandling. Oplægget vil komme omkring en bred vifte af ikkefarmakologisk behandlingsmuligheder og behov. Undervejs vil der være fokus på alt fra den filosofiske kontekst til værdien af tidlig intervention og evidensbaseret udvikling. 2. hovedoplæg: Successful Inclusive Educational Practices for Learners with ADHD: The continuing search for best practice v/ Lorettta Giorcelli (AU) (oplægget er på engelsk og simultantolkes) I dette Hovedoplæg vil Professor Loretta Giorcelli adressere det komplekse emnefelt om inklusion af elever med ADHD i det almene skolesystem. Hun vil undervejs trække på sin store erfaring fra arbejdet i australske klasseværelser og på sit kliniske arbejde med elever og forældre. Undervejs vil hun præsentere ideer, som kan være relevante som inspiration for støttemulighederne i skoler. Som en del af oplægget vil hun skitsere differentieringsstrategier, praksis omkring reaktioner på indsatser og et ’universaldesign for læringsprincipper’s centrale rolle for udvikling af ´best practice´ på inklusionsområdet for elever med ADHD i succesfulde skoler. 3. hovedoplæg: Unge med ADHD og deres livssituation v/ Søren Dalsgaard Oplægget vil præsentere den nyeste viden om nogle af de faktorer, som spiller ind på ungdomslivet med ADHD og fokusere på de udfordringer, som netop unge med ADHD kæmper med både i forhold til risikoadfærd og sociale problemtikker. For hvordan ser livet egentlig ud for unge med ADHD og hvad er den nuværende viden omkring kort- og langtidseffekter af behandlingen for ADHD? 4. hovedoplæg: Relationer og ADHD hos voksne – udfordringer og potentialer v/ Maja Lundemark Andersen Alle mennesker indgår i relationer til andre mennesker, og det er nødvendigt at kunne begå sig blandt andre på ”en passende” måde – både i forhold til arbejde og uddannelse, men også blandt venner og bekendte. Når ADHD diagnosen sætter sig igennem, kan det betyde vanskeligheder med at skabe, fastholde og udvikle relationer for den enkelte. Denne præsentation handler om, hvordan unge voksne med ADHD selv beskriver de vanskeligheder og muligheder de oplever i relation til deres familier, børn og venner. Både når de ser tilbage på deres liv og helt aktuelt. Der sættes fokus på de unge voksnes egne oplevelser og beskrivelser og dermed danner deres udsagn afsæt for, hvordan voksne med ADHD kan styrke deres relationer i fremtiden. Men der sættes også fokus på, hvordan andre gennem viden og kommunikation kan styrke rummelighed og accept i hverdagen. Læs hele programmet på www.adhd.dk 11 ��
Page 1 and 2: nummer 3 | juni 2012 | ADHD-forenin
Page 3 and 4: 4 Hjælp ADHD-børnene ved at hjæl
Page 5 and 6: 6 Skal arbejdsløse unge med svære
Page 7: 8 Fremtidens Helte - Tanker fra en
Page 11 and 12: Fidget to Focus Kan man ”dimse”
Page 13 and 14: Direktør Camilla Louise Lydiksen D
Page 15 and 16: ADHD-foreningen - side 2 Juni 2012
Page 23 and 24: LOKALAFDELINGER Følg din lokalafde
Page 25 and 26: LOKALAFDELINGER Vi har også fået
Page 27 and 28: LOKALAFDELINGER siden og næste bla
Page 29 and 30: LOKALAFDELINGER dag i den skønne n

ADHD-bladet nr. 3 2012 - ADHD: Foreningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?