Jødisk almanak 5773 - 2012-.indd - Det Mosaiske Troessamfund

Den første dag i den nye måned kaldes for Rosh Chodesh -
nymånedsdagen. Dog gælder det for måneder, der har 30 dage,
at den 30. dag også bliver kaldt for Rosh Chodesh.
Der findes to forskellige måder at tælle månederne på. Den ene
knytter sig til begivenhederne omkring befrielsen fra Ægypten,
hvor det hedder, at forårsmåneden (nisan) skal være den første
af årets måneder. Den anden tælling starter med Rosh Hashanah,
idet traditionen siger, at verden blev skabt på Rosh Hashanah.
Der er en difference mellem den almindelige tidsregning og den
jødiske på 3760 år, hvilket betyder, at har man et jødisk årstal,
hvor man ønsker at finde det tilsvarende årstal i den gregorianske
kalender, trækker man blot 3760 år fra. Dog skal man være
opmærksom på en difference i denne udregning, idet det jødiske
år, som beskrevet begynder 1. tishri (sept./okt.) medens den
gregorianske kalender først skifter årstal den 1. januar.
I modsætning til f.eks. den kalender Islam retter sig efter, som i
øvrigt også er en månekalender, arbejder det jødiske kalendersystem
med begrebet Tekufah - som nærmest oversættes med
solhverv eller vendepunkt. Dette tidspunkt svarer omtrent til de
fire årstiders begyndelse og gør, at de jødiske helligdage altid vil
falde på den samme årstid. Tekufah-udregningen er bestemt efter
Solens gang og ligger derfor ikke fast på en bestemt dato. Den
eneste praktiske betydning af Tekufah knytter sig til tilføjelsen
i vintermånederne af en særlig bøn om dug og regn. (Se den nye
danske Siddur side 33). Denne bøn indskydes fra den 60. dag
efter Tekufat tishri, som i reglen vil være omkring 6. december.
5