Boligen og det kvalificerede hverdagsliv - Socialstyrelsen

Skæve Huse til skæve eksistenser6. Usædvanlige boligområder som modbillede6.1 Boliglivet er blevet fattigereSiden 2. Verdenskrig er opfattelsen af, hvad der er en god bolig, et godt boligområde og afhvad der er indholdet i det ”gode liv” i og omkring vores boliger blevet indsnævret ganskebetragteligt. Mangfoldigheden og pluralismen er blevet erstattet af pænhed, konformitetog af mangel på spontanitet og kreativ livsudfoldelse. Boliglivet er på mange områder blevetfattigere og mindre facetteret i takt med, at vi økonomisk set er blevet rigere.Dette skyldes den generelle velstandsstigning med den gennemgribende sanering- og byfornyelseaf den gamle boligmasse, hvor resultatet mange steder er blevet bortsanerede ogbyfornyede kvarterer der er frigjort fra deres oprindelige kultur og oprindelige beboere.Det skyldes også det meget omfattende byggeri af nye mere golde og stereotype ejer- ogalmene boligområder, som vi kan have svært ved at identificere os med, fordi de begrænserog bestemmer over vores livsudfoldelse. Generelt har det meget omfattende boligbyggerimedført store forbedringer af såvel størrelsen, kvaliteten som standarden af boligerne,som har medført, at den overvejende del af danskerne i dag bor i boliger, som tidligerekun var forbeholdt den velstillede del af befolkningen.Det er forbedringer som mange, set i lyset af tidligere tiders saneringsmodne ejendommeogslumlejlighedernes elendigheder formentlig er godt tilfredse med, men forbedringersom har medført nogle utilsigtede bivirkninger. Boligselskabernes slogan om at ”Det ergodt at bo godt” er derfor ikke blevet realiseret uden omkostninger i form af en ringe miljøkvalitetog en dårligere beboertrivsel i golde og oplevelsesfattige boligområder. Det harogså medført, at vi har fået en mere konform opfattelse af hvordan ”det gode liv” bør udfoldesig i de mere ”antiseptiske” omgivelser med færre individuelle facetter til følge.Et forhold som Børnekommissionen gjorde opmærksom på i sin betænkning i 1981, hvorde advarede mod de moderne boligkvarterer med høj boligstandard og manglende miljø:”Udviklingen har betydet, at de fleste småbørn i dag vokser op i nye kvarterer, hvis primære- for ikke at sige eneste funktion - er at være ramme om et antal boliger. Uden atforklejne det fremskridt, som det nye boligbyggeri har bevirket i form af forbedret standardinden døre, må det fremhæves, at der parallelt hermed synes at være sket en forringelseaf det nære miljø omkring boligerne. Områderne betegnes med et moderne udtryksom nærmiljø, selv om de fleste savner netop det, som vi forstår som miljø. På trods af deforskellige udformninger er det karakteristisk for de forskellige boligområder, at bådeparcelhuskvarterer og etagebebyggelser er monotone og historieløse - tømt for enhverform for arbejdsfunktioner og fattige på inspiration og oplevelsesmuligheder”.(Andersen.C. 1997)Måske forstås dette synspunkt bedre, hvis det ses i det omvendte perspektiv.6.2 De usædvanlige boligområderSpredt ud over landet ligger nogle delvist upåagtede boligområder som ikke fylder meget iden store sammenhæng, men som ikke desto mindre er karakteriseret ved en række kulturelle,boligsociale og bygningsmæssige kvaliteter, som har påkaldt sig stor interesse.53