Boligen og det kvalificerede hverdagsliv - Socialstyrelsen

Skæve Huse til skæve eksistenserUanset hvad der er årsagerne til de hjemløses holdning til bofællesskaber, kan man i overensstemmelsemed, at Serviceloven i 1998 ophævede institutionsbegrebet på voksenområdetfastslå, at det er lovgivernes ønske at den sociale indsats i størst mulig omfang skal tilrettelæggesindividuelt i brugernes egne boliger. Nogle bofællesskaber har i modstrid meddisse intentioner fået karakter af, at være små institutioner, hvor beboernes privatliv måunderlægges de tilknyttede medarbejderes vagtskemaer og arbejdsrutiner. En problematikder også kendes fra arbejdet med andre handicapgrupper.Erfaringerne tyder derfor på, at der er opstået et paradoks i arbejdet med at skaffe hjemløseboliger. Hvor der tilsyneladende ikke er overensstemmelse mellem på den ene side medarbejdernesopfattelse af beboernes behov, og de bestræbelser der fra samfundet gøres for atetablere bofællesskaber til hjemløse, og på den anden side de hjemløses faktiske boligønsker.Selv om undersøgelsesresultaterne hverken er nye eller for den sags skyld overraskende,er tiden måske nu inde til at besvare det principielle spørgsmål de rejser: ”Hvordanløser vi dette paradoks og bringer overensstemmelse mellem politik, behov og ønsker ”.Politik forstået som: De politiske målsætninger for løsning af hjemløses boligproblemer.Behov forstået som: Medarbejdernes vurdering af hjemløses boligbehovØnsker forstået som: Hjemløses udtrykte ønsker om fremtidige boligformer.8.6 Udvikling af bofællesskaberneBegrebet ”bofællesskab” dækker over en lang række forskellige sociale boformer, der almindeligviser karakteriseret som en mindre gruppe boliger beliggende under samme bygningsmæssigeramme, hvor beboerne har såvel fælles bofaciliteter som fælles aktiviteter.Mange bofællesskaber er også karakteriseret ved, at beboerne, på grund af bofællesskabernesfysiske rammer, har en eller anden grad af ufrivillig social samvær med hinanden.De spørgsmål man bør stille kan formuleres således: ”Hvor går grænsen mellem at bo påinstitution og i egen bolig? Hvilket rationale ligger til grund for etableringen af bofællesskaber,som vi typisk kender dem? Er det hensynet til beboernes muligheder for et privatlivog en god livskvalitet eller er det hensynet til en rationel medarbejdertilknytning? Ogkan de to modsatrettede hensyn bringes i en større overensstemmelse med hinanden?”Spørgsmålet er også om man kan udvikle sociale boformer som på den ene side tilgodeserbeboernes krav individuelle boliger, og som på den anden side modvirker ensomhed ogisolation ved at opfylde deres behov for socialt samvær med ligestillede med-beboere.For den bedst fungerende del af de hjemløse, som under en eller anden form har behov foren social boform, kan problemet måske løses ved, at omdefinere indholdet i bofællesskaberne.Så det indeholder de individuelle boliger, hvor beboerne har mulighed for at kunne”lukke deres dør”, som de hjemløse efterlyser så stærkt. Og samtidig indeholder de mulighederfor selvvalgt socialt samvær med ligestillede som gør, at de ikke ”går i spåner”over en oplevet isolation og ensomhed, som mange hjemløse ikke kan overvinde alene:- En model som er ved at blive indarbejdet er det såkaldte opgangsfællesskab. Hvor manbor samlet i en boligopgang med individuelle lejligheder, og med mulighed for selvvalgtsocialt samvær med ligestillede i en fælles lejlighed i opgangen.64