Boligen og det kvalificerede hverdagsliv - Socialstyrelsen

Skæve Huse til skæve eksistensersom vil stille store krav til de tilknyttede medarbejdere. Det drejer sig om udvikling af nyemetoder til motivation af beboerne, der bliver friere stillet til at sige nej til de praktiske ogsociale støttetilbud. Man kan sige, at arbejdet skal tilrettelægges på beboernes præmisser.I den yderste konsekvens skal de ”skæve boliger” kunne rumme beboere som ikke ønskerat modtage samfundets tilbud om praktisk og social støtte, som er tilfredse med at få tagover hovedet og som ellers ikke ønsker nogen indblanding i deres liv.Her kan fagpersoners opfattelser af hvad der er det gode og det dårlige liv og deres opfattelseaf hvor grænsen mellem rummelighed og omsorgssvigt går for alvor vil blive sat pådagsordenen. Kan og vil vi f.eks. acceptere at beboere ”beslutter” sig til at ”gå i hundene”i statsstøttede ”skæve boliger” og lader skidtet ”gro op over begge ører”, eller vil vi i givetfald sende dem tilbage til en endnu ringere tilværelse på gaden? Det er nogle af de udfordringerog perspektiver, der også rejser sig i kølvandet på de ”skæve boliger”.12.7 Rummelighedens svære balanceBrobyggerselskabet i Aalborg, der er en kommunal organisation, som tager sig af hjemløse,misbrugere og andre udstødte i et snævert samarbejde med private og kirkelige organisationerhar som nogle af de første i 1996 indført lejelovens bestemmelser i forbindelsemed etableringen af opgangsfællesskaberne i Suensonsgade i Vestbyen i Aalborg. Erfaringerneherfra er beskrevet i artiklen: ”Når lykken er en bolig” i Brobyggerselskabets Årsrapport”Et anderledes liv” 1998/99 (Nielsen. 1999).Artiklen indledes med en beskrivelse af, hvor naive hjemløse og medarbejdere nogen gangekan være, når de tror lykken er gjort, når bare det lykkes at skaffe hjemløse en lejlighed,hvor erfaringerne viser, at det ofte er herefter de største problemer melder sig. Blandtandet fordi man ikke altid har gjort sig grundige overvejelser, om en ordinær lejlighed erden mest hensigtsmæssige boligform, og om de hjemløse er i besiddelse af, de praktiskeog sociale færdigheder som er en forudsætning for at kunne bo i en ordinær lejlighed.Resultatet af de uigennemtænkte indflytninger i egne lejligheder er ofte blevet til (endnu)et nederlag, hvor de hjemløse ikke har kunnet magte ensomheden eller ikke har formået atopbygge et forhold til deres naboer. Derfor blev det vennerne fra gaden der udfyldte tomrummet,hvorefter de hjemløse glemte at der også er andre beboere der skal tages hensyntil i opgangen. Resultat: Klager over brud på husordenen og opsigelser fra boligerne.Det har hos Brobyggerselskabet ført til overvejelser over hvad der er en god bolig og overhvor forskellige boligønsker- og behov forskellige mennesker faktisk har, også når detdrejer sig om hjemløse, der på trods af at de brændende ønsker sig er en lejlighed, menmeget tit ikke kan holde ud at være alene og derfor ikke magter en individuel bolig i”fremmede omgivelser”.12.8 Respekt eller omsorgssvigtDerfor har Brobyggerselskabet også taget initiativ til at etablere opgangsfællesskaberne iSuensonsgade i Aalborg, der er baseret på individuelle boliger i to opgange kombineretmed individuel praktisk og social støtte, hvor beboerne har lejekontakt og nyder lejelo-99