Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Det rummelige arbejdsmarkedbejde. Resultaterne siger derfor noget om deres umiddelbare muligheder påarbejdsmarkedet uden særlig hjælp.Tabel 2: Konsekvenser af at modtage div. passive forsørgelsesydelser (uge 9 i 2002). Opgjortuge 25 i 2003 (procent)Ledige Kontanthj. Kontanthj. Introd.dagpenge ledige øvrige ydelseSelvforsørgelse* ................... 45 30 22 20Ordinær uddannelse ............... 1 5 2 2Aktivering mv. .................... 10 15 14 10Arbejdsløshed .................... 28 46 54 68Tilbagetrækning ................... 7 0 0 0Sygdom/andet .................... 9 4 8 0I alt ............................ 100 100 100 100Antal personer .................... 144.625 19.879 73.040 11.193* Modtager ikke offentlige forsørgelsesydelserKilde: Egne analyser af DREAM-dataHvis vi sammenligner de grupper, som har modtaget særlig hjælp i form afjobtræning, uddannelse og aktivering, med de grupper, som har modtagetpassive ydelser, så er der imidlertid ikke den store forskel at spore. Privat jobtræninger ganske vist den bedste foranstaltning, men det omfatter kun enmeget lille gruppe. Den store gruppe af ledige på dagpenge klarer sig bedst.Kontanthjælpsmodtagere klarer sig næsten lige så godt som aktiverede ogdeltagere i offentlig jobtræning, hvor ca. en fjerdedel er selvforsørgende halvandetår efter. Resten er enten stadig i aktivering/jobtræning eller arbejdsløse.Det skal dog bemærkes, at personer i særlig aktivering og uddannelse klarersig lidt bedre.Den lette konklusion vil være, at de forskellige aktive foranstaltninger i formaf jobtræning og aktivering er spildte kræfter, bortset fra nogle mindre grupperaf deltagere i privat jobtræning, uddannelse og særlig aktivering. Men derkan være mange forklaringer på, at der ikke er nogen særlig effekt af arbejdsmarkedspolitiskeforanstaltninger. Måske ville det være gået dårligere, hvisdisse foranstaltninger ikke havde været der. Det ved vi ikke ret meget om.Der kan også være tale om en række “sidegevinster” for deltagerne i jobtræning,aktivering og uddannelse, fx i form af personlig udvikling, socialt samværog andre “bløde” værdier.UdviklingI ovenstående afsnit undersøgte vi bl.a., hvor mange der var blevet selvforsørgendei perioden uge 9/2002 til uge 25/2003. Vi har imidlertid også fulgt personernefra uge 9 i 2002 i den mellemliggende periode for at få et billede af,hvordan situationen udvikler sig. Er det en langsom eller en hurtig proces atblive selvforsørgende?61