Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Ændringer på det sociale forsørgelsesområdeDen konkrete udlænding kan således personligt opleve sig som integreret tidligereend efter den standardiserede risikoperiodes udløb (3 år), men hvis derer brug for forsørgelseshjælp er det ligegyldigt. På samme måde kan kontanthjælpsmodtagerenpersonligt opleve sin situation som midlertidig, selv omden måske har varet i 7 måneder, men er der behov for hjælp – så gør det ingenforskel. Risikonormen er ens for alle i gruppen, såfremt der er behov forsamfundets hjælp.“Frihedens terminologi”De beskrevne lovændringer refererer alle til, hvad man kunne kalde “frihedensterminologi”. Det vil sige, at der i lovbemærkninger, regeringsprogrammermv. om ændringerne henvises til begreber som selvbestemmelse, personligudvikling, ressourcer, den enkelte i centrum mv. 13Det skal i denne forbindelse understreges, at denne tematisering ikke er reservereten bestemt politisk opfattelse, men er udtryk for en bred politisk konsensuspå tværs af partier. “Frihedens terminologi” genfindes således overhele det politiske spekter.Med reglerne skal det sikres, at de overordnede værdier efterstræbes i denkonkrete kontekst af såvel borger som sagsbehandler – med udgangspunkti den ligeværdige samtale mellem disse.Reglerne udgøres derfor – udover af brede begreber og overskrifter – af enrække teknikker og metoder i form af materielle regler om fx rådighed ogydelsesniveau, samt processuelle regler om metodekrav, handleplaner, opfølgning,ressourceprofiler, funktionsevnemetode mv. Metoderne skal bidragetil, at klienten løbende evaluerer sig selv sammen med sagsbehandlerenog derved gøres ansvarlig over for mål, denne selv har sat, frem for “fremmedbestemte”mål sat af sagsbehandleren. I denne forståelse er klienten ligeværdigi forhold til sagsbehandleren, og processen indebærer en etisk fordringom respekt for det forskellige og et syn på klienten som aktiv og handlendetil forskel fra passiv og modtagende.De materielle regler på forsørgelsesområdet suppleres således af en rækkeprocessuelle regler om sagsbehandlingen. På det sociale område indførtes i1998 således et nyt processuelt regelkompleks – den såkaldte “retssikkerhedslov”.Loven supplerer de almindelige forvaltningsretlige regler, som i 80ernehavde fundet delvist udtryk i forvaltningslov og offentlighedslov, med et sætsærlige socialforvaltningsretlige regler, herunder om medinddragelse af borgeren.“Bruger”-begrebet var blevet for passivt, der måtte signaleres en pligttil at medvirke i fællesskabet – som (med-)borger. Med disse bestemmelservil man med retssikkerhedsloven væk fra objektgørelse af borgeren (klientgørelsen)og i stedet se borgerne som handlende, frie subjekter.13Jf. regeringens oplæg: Flere i arbejde.95