Havedrømme 1

I skellet ind mod skoven vokser flere forsytiaer. Det er en af de planter, man ser
i stort set alle haver, og når de blomstrer overalt først i maj, må jeg erkende, at
det godt kan blive for meget. De gule klatter er simpelthen for anmassende. Men
ikke her, hvor de virker helt oplagte op mod det grønne.
På det gamle stengærde, der markerer overgangen mellem skov og have, vokser
der blandt andet bregner, der netop på denne årstid er ved at rulle deres blade
ud som bispestave. Det er et fascinerende syn. Den forglemmigej-lignende kærmindesøster
trives også her, og andre blå islæt kommer fra akelejer og den fine
blå knopurt.
Blå er ligeledes en af de farver, som den gule går godt i spænd med, men jeg
tror ikke, at hverken Anne eller Karsten bevidst har skabt dette match. Det har
naturen selv fundet ud af! Mellem det blå er der gule klatter af anemoner og selvfølgelig
også mælkebøtter.
Fandens mælkebøtte
Hvem har mon fundet på dette frygtelige navn til så dejlig en blomst? Nuvel, jeg
medgiver, at det er upraktisk med for mange i haven, men hvis man kigger på
den blot som blomst betragtet, er den da smuk. En stor, gulplettet, grøn mark
med mælkebøtter er noget af det mest optimistiske, man kan se i foråret.
Da jeg kørte mod Fyn for at besøge Anne og Karsten, var der en udsendelse
på P1, hvor en naturvejleder fortalte levende og engageret om mælkebøtten eller
løvetand, som den også hedder på dansk.
Der findes flere hundrede arter rundtomkring i den nordlige halvkugles
tempererede egne samt i det sydlige Sydamerika og på New Zealand, men i Danmark
findes ‘kun’ tretten. De har alle danske navne, og vores nationale flora byder
således både på en rød frugtet sandmælkebøtte, en plettet mælkebøtte, en
ishavsmælke bøtte og altså ti mere.
Mon ikke mange har det som jeg, at det er spændende at lære noget nyt om
det, man er interesseret i?
Hvis det ikke var, fordi de var så villige, de
‘fandens mælkebøt ter’, ville vi måske dyrke
dem som prydplanter. For kønne er de jo!
En frøstand som denne kan give nogle
haveejere nervøse trækninger. Tænk, hvad
den kan blive til.
103