Havedrømme 1

Taksfigurerne
Det første, man ser, når man drejer ind på gårdspladsen, er en gruppe enorme og
helt utrolige taksfigurer, som er tegnet og formklip pet efter anvisning af en anden
kendt landskabsarkitekt, I.P. Junggren Have (1915-2008).
I Landskab. Tidsskrift for planlægning af have og landskab skrev han i 1983 en
artikel om deres tilblivelse. Her fortæller han, at C.Th. Sørensen mange år forinden
havde spurgt ham, om ikke han ville forsøge at klippe og forme nogle taks
ved Vibedehus.
De omkring fyrre-halvtreds taks stod indeklemt i et krat af tjørn, hæg og
andet og havde det ikke særlig godt. De var nærmest lange, tynde pinde med en
dusk oppe i toppen og spinkle grene ud til siderne.
“Tjørn, bøg eller næsten hvad som helst andet havde været lettere og hurtigere
at arbejde med. Men nu var det altså taks, så der var ikke andet at gøre end
at vente og se og nappe lidt i dem hist og her,” skriver Junggren Have.
Første år gav han dem en ordentlig gang kogødning, og så skete miraklet:
Stammerne begyndte at blive lodne og nålene smukt mørkegrønne. Det var tydeligt
for enhver, at dette projekt ville komme til at tage endog mange år, men Junggren
Have var en tålmodig mand. Skitser af forskellige fugle, en kat og organiske
former kom ned på papir.
Han havde ikke den store erfaring i formklipning, og i begyndelsen forsøgte
han at forme dele af figurerne ved at binde grene sammen for at få fylde bestemte
steder eller ved at lede skud ud ad svær ståltråd. Men det gav ikke den fasthed og
krop, som skulle til.
“Det var bare at vente, indtil der kom et lille skud, som jeg kunne klippe lidt
af. Året efter var det blevet til to eller tre skud,” forklarer han og fortæller videre,
at der i skrivende stund var gået omkring tredive år med klipning. Sommetider
én gang om året, sommetider to. “Færdigt bliver sådan noget aldrig,” siger han,
“men de første to hundrede år kan de sagtens leve, hvis de ellers får lov til det.”
På billedet er det svært at vurdere, hvor
høje figurerne er. Men de højeste er fem
meter.
66