Havedrømme 1

Fredningen
Når man går rundt i parken, glædes man over den stolthed, hvormed Charlotte
viser stedet frem, og undervejs kommer hun med de vise ord:
“Man kan ikke diskutere smag. Men jeg har min.” Det er tydeligt, at hun er
ved at være i mål. Haven oplever igen sin storhed, og taksfigurerne er blevet fredet.
Men tro nu ikke, at Charlotte og hendes stab hviler på laurbærrene. Sådan et
sted kræver til stadighed stor omhu og megen kærlighed.
“Vi har kun stedet til låns. Når jeg ser på det over otte hundrede år gamle
egetræ, som danner point de vue i adgangs vejen, føler jeg mig som en meget lille
brik i et stort pusle spil, som jeg gerne vil give videre.”
Hver gang man flytter sig bare lidt, får man
en helt anden oplevelse af figurerne.
71