Havedrømme 1

Det er i England, jeg har lært, at man altid
skal plante slyngro ser og klematis sammen.
Her er det rose ‘Louise Odier’ i selskab med
klematis ‘Hagley Hybrid’.
En åbenbaring
En af Annes og mine englandsture førte os også til andre engelske haver, og da vi
kom til Hadspen Garden i Somerset, blev jeg blæst fuldstæn dig bagover. Her var
et farveafstemt blomsterparadis, som jeg ikke siden har set mage til.
Parret bag haven, Sandra og Nori Pope, kommer oprindeligt fra Canada, og
i deres bog Color by Design fra 1998 fortæller de om, hvorledes de i 1986 tog til
England for at finde et sted, hvor de kunne anlægge en have. Inden da havde de
haft have ved Tsolum River på øen Vancouver i British Columbia, men de fik
lyst til at prøve kræfter i det land, “der er et mekka for det tyvende århundredes
havekunst”, som de udtrykker det. I Englands sydvestlige del fandt de det,
de ledte efter – Hadspen. De fortæller, at haven var en skygge af sig selv efter års
for sømmelse, og hvor der tidligere havde været synlige mure og stier, var alt overgroet
og nærmest udvisket af vedbend og humle. Hadspen var den romantiske
ramme, snarere end et hvidt lærred – med sammenligning til malerkunsten. At
det var dét, de søgte efter, vidste de først, da de kom dertil. De var ikke i tvivl.
Her ville de skabe en have.
Hadspen House er en georgiansk 1700-tals-hovedbygning omgivet af smukke
småhuse, stalde og en kæmpemæssig, muromkranset have perfekt beliggende på
en sydvendt skråning med et skovlandskab i ryggen.
Når turen havde bragt Nori og Sandra til Hadspen, var det, fordi ejeren af
det store hus ikke selv overkom haven og derfor gerne ville leje den ud.
Den krumme og næsten otte hundrede meter lange mur kom til at danne baggrund
for et kæmpemæssigt staudebed, hvis lige man aldrig før havde set.
Den første kolde januardag i 1987 gik de i gang, og inspira tionskilden var
de persiske Shiraz-tæppers komplicerede mønstre , der oprindeligt er inspireret af
haveanlæg. Denne idé ville de give et moderne udtryk. De arbejdede med modsætninger
som lyst/mørkt, lavt/højt og blegt/mættet inden for hver sin farveto ne.
I det lange bed gled farverne over i hinanden som en lang, udstrakt farvecirkel.
Deres arbejde med det monokrome, altså tone i tone, betog mig i den grad
og blev til stor inspiration.
Middelhavsprydløg, Allium sphaerocephalon,
passer med sine purpur kuglehoveder
ind stort set alle steder. Her er de i selskab
med broget salvie, Salvia sclarea, til højre.
Næste side: Et perfekt match. Purpursolhat,
Echinacea, sammen med dobbelt
violfrøstjerne, Thalictrum delavayi ‘Hewitt’s
Double’.
Jeg besøgte Hadspen Garden gentagne gange i årene efter, og i 1999 udgav jeg
Sandras og Noris bog med den danske titel Haven i farver, oversat af Anne Just.
Vi lærte hinanden rigtig godt at kende, så det er virkelig sørgeligt, at Hadspen
Garden ikke er mere. I 2005 lod Sandra og Nori sig pensionere og tog tilbage til
Canada. Haven blev lukket, og selvom det er så trist, så trist, glæder jeg mig over
at have medvirket til fastholdelse af indtrykket ved udgivelsen af deres bog i Danmark.
Den er for længst udsolgt, men kan lånes på biblioteket.
22