04.01.2017 Views

Havedrømme 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Buksbom

Et gammelt ord siger: ‘Vis mig din have i januar, og jeg skal fortælle dig, om den

er god i juni.’ Lene og Michaels parterre have med krydderur ter er god hele året.

Lave, stedsegrønne buksbomhække med kegleformede, formklippe de buske

i hjørnerne rammer haven ind, og for at give fylde og struktur – ikke mindst om

vinteren – er der inden for hækken plantet små, aflange bokse. Hækstykker kunne

man også kalde dem.

Alt er ‘hjemmelavet’ fra stiklinger, og mange af planterne har fulgt Michael

som flyttegods de sidste femogtyve år. Det gælder for eksempel de store kegleformede

buske.

Buksbom er ret langsomtvoksende, og der går nemt syv-otte år, før man har

en lille, tæt og lav hæk som her. Til gengæld skal der så ikke klippes så tit.

Groft sagt kan buksbom inddeles i to grupper – storbladet og småbladet –

og til formklipning af lave hække, kugler og lignende er det den småbladede, der

bruges. En god art er Buxus microphylla.

Vil du selv lave stiklinger, skal du have fat i en ‘moderplante’. Kan du få lov

til at høste hos én, der har gode og sunde planter, er det oplagt at sakse her. Ellers

må du på planteskolen. Det bedste tidspunkt at klippe stiklingerne på er sidst

på sommeren, for eksempel i september. Der klippes 10-12 centimeter lange topskud,

og bladene på den nederste tredjedel af stilkene fjernes.

Lav en blanding af cirka en tredjedel havejord, en tredjedel groft sand og en

tredjedel pottemuld og kom det i en kasse, så laget er cirka 10 centimeter tykt.

Drys derefter et cirka 1 centimeter tykt lag sand over.

Stik den bladløse del af stiklingerne ned i jorden med cirka 5 centimeters afstand

og dæk til sidst kassen med hvid plastik eller fiberdug og stil den på et letskygget

sted i haven. Der sker ikke noget ved, at stiklingerne får frost.

Omkring april-maj kan du forsigtigt prøve at trække i en af stiklingerne for

at se, om den har slået rod. Det er der en stor chance for; vent ellers lidt endnu og

sørg for, at jorden ikke tørrer ud.

Når stiklingerne i kassen begynder at skyde, er det tegn på, at de er i vækst,

og så skal de plantes over i hver deres lille potte med god pottemuld. Pas dem nu

med vand og gødning og lad dem stå i potterne til næste forår. Så er det tid til at

plante dem ud på det blivende voksested. Også her skal der vandes og gødes. Til

en lav, tæt hæk skal du regne med cirka otte planter per meter. Nu skal planterne

have tid til at etablere sig, og derfor skal hækken først klippes året efter.

Michael klipper buksbom i begyndelsen af maj og studser igen i august. Der

må ikke klippes senere end august, for så risikerer man, at de små, nye skud, der

bryder frem efter klip ningen, ikke når at modne af og derfor skades af vinterfrost.

I solskin skal man også holde sig fra saksen, fordi planterne da let svides.

De lave buksbomhække giver en helt særlig

stemning i urtehaven.

Noget egentligt formål har buksbommen

ikke. Den pynter blot.

143

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!