04.01.2017 Views

Havedrømme 1

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Valdemar Petersen

Artiklen var skrevet af planteskoleejer og rosenforædler Valdemar Petersen (1901-

1986) fra Løve. Han var uddannet gartner og arbejdede nogle år på store europæiske

planteskoler, især i Frankrig og Tyskland.

I Frankrig blev hans interesse for de historiske roser vakt, og i 1930 åbnede

han egen planteskole i Løve ti kilometer nord for Slagelse. Her samlede, afprøvede

og opformerede Valdemar Petersen de bedste af de gamle roser, og han var en

af de ganske få europæiske rosengartnere i forrige århundrede, som derved bevarede

historiske roser, der ellers ville være gået tabt for eftertiden. Han interesserede

sig især for de roser, der stammede fra tiden før 1800-tallet, hvor et stort

forædlings arbejde begyndte.

Når han var så begejstret for de historiske roser, skyldtes det først og fremmest

deres himmelske duft og deres fyldte, ‘antikke’ former – og desuden at de

blomstrede utrolig rigt på smukt formede buske. Endelig betød historien også

rigtig meget; han havde både respekt og følelser for de værdier, der var skabt i

tidligere kulturperioder.

I 1968 udgav Valdemar Petersen bogen Gamle roser i danske haver, og den

var i høj grad medvirkende til, at de gamle roser fik en renæssance. Men det kom

ikke til at betyde, at man kunne få dem i almindelige havecentre og planteskoler.

Nej, man måtte en tur til Løve.

Rosenplanteskolen i Løve

Gennem næsten halvtreds år fortsatte Valdemar Petersen sit banebrydende arbejde,

men i 1979 solgte han planteskolen til Torben Thim, der siden har videreudviklet

og perfektioneret rosensamlingen.

I 1998 udgav Torben Thim også en bog, Historiske roser, der uden tvivl er den

bedste og mest tilgængelige bog om emnet på dansk. Bogen er en fast del af mit

‘plantebibliotek’, og flere oplysninger i dette afsnit stammer da også derfra.

Disse fine havemøbler har Birtes mor lavet.

Hun var på det tidspunkt femoghalvfjerds

år, og det tog det meste af en sommer.

Bordet havde moren fundet anvisning på i

en bog, mens stolene blev lavet efter nogle

gamle af slagsen. De blev skilt ad og anvendt

som skabeloner.

I dag er de historiske roser blevet langt mere tilgængelige end for blot en god halv

snes år siden. Jeg vil dog nævne tre planteskoler, der har et ekstra stort udvalg:

Rosenplanteskolen i Løve, se www.roses.dk, Ellen og Hugo Lykke’s Rosenplanteskole,

se www.rosenplanteskolen.dk, og Knud Pedersens Planteskole, se

www.rosenposten.dk.

Forrige side: Birte holder så meget af de

historiske roser, fordi de også har den lidt

vilde og oprindelige karakter som for eksempel

mange stauder, hun kan lide. Her er

det ‘Major’ i havens espalier. Foran står den

imponerende kæmpeslør, Crambe cordifoli a.

163

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!