download 1/2011 - KZ & Veteranfly Klubben

Nitning af underplade på den ene vinge Min far og jeg i teamwork med tilpasning af flaps.
Desværre skulle min far ikke opleve RV‐8eren i luften.
Efter halen kommer færdiggørelse af vingerne, hvilket er en relativt
smal sag med en Quick Built. Det involverer nitning af en plade på un‐
derside af vingen. Montering (midlertidig) af flaps, balanceklapper, lys
og vingetipper. Alt i alt gik der kun ca. to måneder med vingerne.
Hold da op!... tænker man, den her ”flyver” er jo i luften til sommer!
Realiteten, som mange hjemmebyggere ved, er, at dette er en illusion.
90% færdig, 90% mangler! Jeg havde dog læst, at hemmeligheden
blandt dem, der formår at få en ”hjemmebygger” på vingerne inden for
rimelig tid, er, at de holder et kontinuert momentum. Altså arbejder på
projektet minimum et par gange hver uge og gerne hver dag. Jeg havde
en rutine med en lang weekend‐dag og et par lange hverdagsaftener.
Herudover kommer tiden, brugt foran computeren eller med tegninger
for at undersøge byggedetaljer, værktøjer, instrumenter, skruer, bolte
osv. Selvom sættet fra Vans Aircraft er meget komplet, er der alligevel
en del research og ting at tage stilling til, fx motortilbehør, propel og
instrumenter.
Det siger sig selv, at ikke alle er i en position til at bygge eget fly. Dels
er der et økonomisk aspekt, dels går det ikke, hvis man ikke har den
nødvendig motivation og udholdenhed, eller at man ikke kan afsætte
tiden. At bygge et fly er et maratonløb, ikke en 100 meter sprint.
Efter vingerne var kroppen ”next up”. Det er her, de øvrige 90% kom‐
mer ind, fordi at alle dele af flyet fastgøres til kroppen. Alene installati‐
onen af understel, instrumenter og motor/propel beløb sig til over et
år. Glasfiber er kun brugt sparsomt på flyet, men det tager alligevel
også tid.
Så for pokker! Horizontal stabilizer er for bred til at komme ind.
Det resulterede i en lille midlertidig tilbygning for enden af garagen. Baffles installeres på motoren. Overraskende tidskrævende nørklearbejde.
14 | Oscar Yankee 1‐2011
Mens OY‐RVC langsomt men sikkert nærmede sig det at være en hel
flyvemaskine, blev min far syg af kræft, som desværre viste sig at være
uhelbredelig, og han døde i starten af 2009. Det var et hårdt sygdoms‐
forløb for både ham og hele familien, men det var dog hans ønske og i
hans ånd at få flyet på vingerne. Nogen tid efter var projektet således
oppe at køre igen. Alle større dele var på det tidspunkt færdige og blev
med hjælp fra familien transporteret til maler i Ballerup.
Maling er et af hjemmebyggerens højdepunkter, og kun fantasien sæt‐
ter grænser for de kreative udfoldelser. Selve sprøjtearbejdet blev dog
overladt til professionelle, selvom det med det rette udstyr absolut er
muligt selv at opnå et godt resultat.
Efter maling blev det hele transportet til Roskilde lufthavn, hvor jeg
skulle lave slutsamlingen. Af hele projektet var denne del vel nok den
mest tilfredsstillende, fordi man samlede dele, som var nymalede ‐ og
for sidste gang! Lige pludselig begyndte det at ligne en hel ”flyver”.
De sidste små detaljer tog nu alligevel tid, ikke mindst fordi jeg under‐
vejs i samlearbejdet også blev far til en dejlig lille pige, hvilket naturligt
nok satte projektet ned i omdrejninger.
Langt om længe – eller hvad der svarer til fire år og fire måneder efter,
at kittet blev leveret, spændte jeg mig fast den 31 august 2010 for at
foretage den først prøveflyvning fra Roskilde lufthavn. En RV‐4 fungere‐
de som følgefly. Flyvningen var en ”non event”, selvom jeg nok må
indrømme, at der var lidt sommerfugle i maven, inden jeg spændte mig
fast. Forinden havde jeg øvet mange taxitests, fordelt over ca. 4 timer.