Bastians Speziale

munkenes private celler. Billedet i Celle 3 er imidlertid et mere mystisk billede
end den store bebudelse for enden af trappen. Ganske vist er der igen tale om en
sirligt udført og meget subtil rumkonstruktion efter de albertianske dyder.
Buerne i motivets centralperspektiviske loft imiterer flot buerne på selve
væggen, det er malet på, og billedets dybdevirkning fungerer derved som en
smuk understregning af rummets arkitektur -­‐ det er som om billedet træder
ganske naturligt ud af væggen. Ikke desto mindre er det igen sært ambivalent og
Fra Angelicos puritanske minimalisme er taget til et nyt niveau. Selve rammen
for bebudelsesscenen er reduceret til en spartansk celle og englens vinge dækker
minutiøst det eneste potentielt dekorative element (søjlens kapitæl). Englen og
Maria er igen stærkt ambivalente og lukkede i deres gestik. Billedet er slående i
sin mangel på psykologisk dybde, der er ikke gjort noget forsøg på at imitere
nogen form for kommunikation 56
Til venstre er Skt. Peter placeret i hvad bedst kan kaldes et ikke-­‐rum. Bag ham er
en lys flade, svagt mørkere end rummet englen og Maria er i, men den ejer ingen
rumlighed overhovedet. Skt. Peters tilstedeværelse er også svær at forklare:
indenfor billedets historia kan han ikke placeres og der var ingen fysiske vidner
tilstede ved bebudelsen. Han bør nok i højere grad ses som et spirituelt vidne, en
eksegetisk fremmaning, hvis kald i livet (at være den første pave) blev
cementeret i bebudelsens øjeblik -­‐ altså en slags anagogisk ånd.
Han er ligeledes placeret på et grønt tæppe, som kan beskrives som en ekstremt
forsimplet, "emblematisk repræsentation" 57 af haven. Den eksegetiske proces Fra
Angelico påbegyndte da han udelod Adam og Evas forvisning i det store
bebudelsesbillede for enden af trappen op til klosteret, har her fundet en
minimalistisk kulmination i en grøn stribe, som ikke gør noget forsøg på at
afbillede en realistisk have overhovedet.
En del af forklaringen på at Fra Angelico i denne sammenhæng kan tillade sig en
sådan minimalisme er formentlig at han i klosteret har malet til et indforstået
publikum -­‐ og jo særligt i disse celler, som var munkenes private kamre. Ikke
desto mindre er det slående hvor lidt han i et billede som det i Celle 3
interesserer sig for historia. I sin brug af perspektiv viser han en fortrolighed
56 Didi-­‐Huberman, George: 'Dissemblance & Figuration'..., s. 113
57 Didi-­‐Huberman, George: 'Dissemblance & Figuration'..., s. 228
25