Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den eksegetiske logik synes at være: Kristus' smerte er menneskehedens smerte. <br />
Den er hinsides de singulære individer (de fysiske kroppe), der bare tilfældigvis <br />
var der til at påføre ham den. I anagogisk forstand er Kristus' smerte en <br />
nødvendighed for at profetien kan gå i opfyldelse. Dette er den negative, <br />
teologiske logik. <br />
Nedenfor vender Maria og Sankt Dominic væk fra selve scenen. Maria er opslugt <br />
af en melankolsk mine, det er som om hun har en overnaturlig viden om hvad <br />
der foregår bag hende. Sankt Dominic er opslugt af studier og kan læses som <br />
billedets tropologiske niveau. Man kan forestille sig at han er fordybet i studier af <br />
Passionen og han opfordrer igennem sin reflekterede mine munken til at <br />
internalisere Kristus' smerte og nøje overveje dens betydninger i en større <br />
kontekst. Man kan forestille sig hvordan billedet har fortalt den enkelte munk at <br />
Kristus' smerte er så meget mere end fysisk -‐ den er tilstede hele tiden i de <br />
daglige studier af hellige skrifter. <br />
Et andet billede som også går tæt på smerten er det, man finder i Celle 27, nemlig <br />
'Kristus ved Søjlen' (BILAG #9) . Dette billede er mere dramatisk end 'Kristi <br />
Bespottelse', men ikke mindre mystisk. Kunsthistorikeren Magnolia Scudieri <br />
undrer sig over en række ambivalente træk i billedet, og hun beskriver hvordan <br />
personerne i billedet ikke virker til at bebo det samme fysiske rum. Hun mener <br />
at Jesus er afbilledet i en udtalt 'arkaisk' i stil -‐ idet han ikke har nogen 'soliditet' <br />
(sammenlignet med de andre karakterer), er malet med særligt grove <br />
konturstreger og at han læner sig op ad søjlen på en unaturlig måde. Dertil <br />
fremstår rumligheden også meget unaturlig -‐ på trods af et forsøg på en <br />
perspektivisk forkortning -‐ og alle disse træk får hende til at foreslå at flere af <br />
billedets komponenter måske ikke er malet af den samme maler 59 . <br />
Der er altså relativt stor forskel på hvordan de destabiliserende elementer i Fra <br />
Angelicos maleri kan forklares. Indenfor Didi-‐Hubermans forståelse af Fra <br />
Angelico kunne de irregulariteter som Scudieri udpeger muligvis være en del af <br />
en bevidst strategi. Måske var det meningen at Jesus skulle males som en <br />
svævende krop, der ikke rigtigt har nogen fylde i rummet -‐ som en del af en slags <br />
59 Scudieri, Magnolia: "The Frescoes by Fra Angelico at San Marco, 'Fra Angelico', <br />
Laurence Kanter and Pia Palladino (red.), The Metropolitan Museum of Art (New <br />
York), 2005, s. 183 <br />
<br />
27