En ny sæson på vej Indhold - Karetmager

sæde. Der er gerne to sæder og oftest er de fastgjort,
så de er flytbare. I mange tilfælde var de så
enkelt udformet, at de kun bestod af to brædder på
tværs af sidekarmene.
’Køkkensluffe’ er en videreudvikling af karmsluffen.
Den er mere veludført og har en enklere
underbygning. Den har fortsat lave sidekarme,
og sidekarmene er gerne forsynet med glideskinner
af jern hvor sæderne kan skydes frem eller
tilbage. Sæderne er også gerne mere veludførte
og ofte forsynet med både armlæn og rygstøtte.
I nogle tilfælde har man et fast hovedsæde og et
fast ekstrasæde. Frontbrættet kunne være lavet af
træ eller blik.
’Opslagssluffen’ er gerne en større og endnu
mere veludført sluffe. Sidekarmene er højere og et
af sæderne er fast, mens det andet kan slås forover
og ryggen udgør på den måde et lasteplan. Frontbrættet
er ofte af bøjet blik eller dampbøjet træ.
Ofte er frontbrættet udstyret med en lineholder i
nysølv eller med messing på overkanten.
En del af disse sluffer havde kurveflettede karme
og fik derfor navnet ’kurvesluffer’. Kurveslufferne
var næsten altid udstyret med vejmeder, og de havde
ofte i tillæg en noget smallere sporbredde.
Nogle sluffer havde samme form som opslagsslufferne,
men med faste sæder. Disse var beregnet
for ren persontransport. De havde oftest to
sæder, men vi har også eksempler på sådanne
sluffer med tre sæder. Da er det midterste sæde
vendt bagud. Man kalder gerne de største for ’herregårdssluffer’.
Herregårdsslufferne havde gerne mere komfortable
sæder og var oftere finere udført mht.
snedkerarbejde og ekstraudstyr såsom lineholdere
i nysølv. Sluffer med to faste sæder for ren
persontransport var meget brugt på mange ’skyssstationer’.
Kane
En slædetype som er speciel for Vestlandet, men
som også forekommer i Agder og Telemark og
undtagelsesvis andre steder, er den såkaldte kane.
Nogen vil karakterisere den som en karmsluffe,
men det er mere korrekt at give den sin egen typebetegnelse.
12 Køresporten 2·2004
Oppslagssluffe. Foto: Hedmarksmuseets fotoarkiv, Hamar.
Kurvesluffe. Foto: John Olsen.
Herregårdssluffe. Foto: Hedmarksmuseets fotoarkiv, Hamar.
Fadingen på kanen har form som en arbejdskærre
eller fjederkærre. På nogen af kanerne er det forreste
af sidekarmene lidt nedsvungne. Fadingen
er placeret på et medepar, som er relativt grove.
Kanen kunne have et eller to sæder, som hviler på
sidekarmene. I nogle tilfælde er sæderne udformet
med styrekanter sådan, at de kan føres frem og
tilbage på sidekarmene. I andre tilfælde er kanen
44580_køresporten_02_2004.indd 12
06/4/04, 10:21