Rød+Grøn, november 2018

samarbejder med offentlige myndigheder
og organisationer. Ind i mellem bliver det
ikke synligt.
Foto: iStock
Det kan danskerne lære
Har svenskerne nogle råd til os i Danmark?
- Vær frimodige! foreslår Cristina Grenholm,
inden hun bliver mere seriøs:
- Der er selvfølgelig forskelle på Danmark
og Sverige. For eksempel havde Svenska kyrkan
sin egen økonomi inden adskillelsen. Men
vi har virkelig vundet meget. Til forskel fra tidligere
oplever vi og andre os nu tydeligt som
en del af civilsamfundet. Vi relaterer mere til
den internationale kirke end til nationale
sammenhænge. Vi har en klar stemme i det
offentlige rum, hvor vi insisterer på, at religionernes
synlighed i samfundet er en forudsætning
for social sammenhængskraft. På den
måde udgør vi en modvægt til dem, som fremstiller
religionerne som polariserende kræfter.
Måske er det en grund til, at Svenska Kyrkan
har mærket øget positiv interesse fra både
medier og mennesker:
- VI er blevet Sveriges største medlemsorganisation.
Og det er blevet interessant for medierne
at se på medlemmernes perspektiver.
res af de enkelte sogne og provstier. I 2013 betalte
folkekirkens medlemmer i gennemsnit
0,87 procent af deres skattepligtige indkomst i
kirkeskat.
Kirkeskatten finansierer både gudstjenester
og (for kirkens medlemmer) begravelser, socialt
arbejde samt vedligeholdelse af kirker og
kirkegårde. Den lokale kirkeskat bruges lokalt,
mens landskirkeskatten samles i den såkaldte
Fællesfonden, der bruges til at dække udgifter
for hele folkekirken – f.eks. IT-satsninger.
Ikke-medlemmer betaler også til kirken
Oveni kirkeskatten kommer et bidrag fra staten.
En lille del går til at vedligeholde særligt
bevaringsværdige gravminder og kirker (19
mio. kr. i 2015), mens det meste går til at dække
40 procent af præsters og provsters løn og
pension samt hele biskoppernes løn og pension
(478,8 mio. kr. i 2015).
Det følger ganske vist af grundlovens §4, at
”den danske folkekirke (…) understøttes som sådan
af staten”, men i samme grundlovs §68 står,
at "Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til
nogen anden gudsdyrkelse end den, som er
hans egen". Kirkeministeriet mener, at det overholder
sidstnævnte, idet skat betalt af alle jo
ikke er "personlige bidrag"... I flere omgange har
Folketinget diskuteret, om tilskuddet fra staten
kan øremærkes, så det kun går til kulturarv og
aldrig til forkyndelse, men det er indtil videre
aldrig lykkedes at samle flertal for det.
EKSEMPLER PÅ SAMLET
KIRKESKAT I 2018
Gentofte: 0,39
Frederiksberg: 0,5
Aarhus: 0,74
København 0,8
Randers: 0,89
Vejen: 1,06
Thisted: 1,28
Læsø: 1,3
RØD+GRØN November 2018 15