Børn med cerebral parese i Danmark - Statens Institut for ...

Kapitel 8
og manglende viden hos deres sagsbehandler er årsager
til, at de ikke har fået den offenlige hjælp, de
har ret til. Særligt i familier med et barn med moderat
motorisk handicap betyder manglende overskud til at
kæmpe for hjælpen, at denne ikke opnås. Blandt forældre
til børn med let cerebral parese er hovedårsagerne
til ikke at få den hjælp forældrene føler, at de
er berettigede til hovedsagligt manglende viden hos
sagsbehandleren og uigennemskuelig lovgivning og
afslag.
Lægelig behandling og kontrol hører til i sundhedsvæsenet
og det sociale system er ikke indblandet i visitering
hertil. Støtte til ergoterapi, taleterapi og
fysioterapi bevilges dog af sagsbehandlere i kommu-
132
nerne. For fysioterapi gælder imidlertid at, når denne
gives som led i behandling på sygehuse eller som en
del af den ekstra støtte en specialskole eller specialklasse
tilbyder er sagsbehandlererne ikke involveret.
Figur 8.8 viser andelen af familier, der har søgt og
modtaget støtte til fysioterapi, ergoterapi og taleterapi
til deres barn. Den viser dog ikke, om den modtagede
hjælp har været tilstrækkelig og vi ved ikke,
hvor mange af de forældre, der ikke har søgt om ydelserne,
der kunne have brug for disse. Forældre, der
har søgt, men ikke fået støtte til fysioterapi, ergoterapi
og taleterapi er formentlig primært forældre har
fået afslag på dette, men der kan også være tale om
igangværende sagsbehandlinger.
Figur 8.8 Fysioterapi, ergoterapi og taleterapi – søgt og modtaget offentlig støtte hertil (ifølge forældre), opdelt
efter barnets motoriske funktion.
Taleterapi Ergoterapi Fysioterapi
Let motorisk handicap
(62 børn)
Moderat motorisk handicap
(25 børn)
Svært motorisk handicap
(28 børn)
Let motorisk handicap
(62 børn)
Moderat motorisk handicap
(25 børn)
Svært motorisk handicap
(28 børn)
Let motorisk handicap
(62 børn)
Moderat motorisk handicap
(25 børn)
Svært motorisk handicap
(28 børn)
Søgt, men ikke modtaget Modtaget Ikke søgt
0 20 40 60 80 100
%